Indlægget her har jeg arbejdet på længe - alt for længe. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg ville gerne have haft det udgivet i januar, men sådan blev det ikke.
Sidste års opgørelse over fiberarbejde - tror jeg det må hedde. Mest strik, en ganske lille smule hækling, sammen med noget vævning, spinding og et enkelt farvebad.
Sidste år strikkede jeg igen meget. Kilomæssigt ikke så meget som jeg har gjort, men måske handler det også om størrelsen af de anvendte pinde. Der går unægteligt mere garn til projekter på tykke pinde, end projekter på tynde pinde.
Emilie har set lyset i hjemmestrikket beklædning, derfor fik hun sin del. Hun er på ingen måde færdig, og jeg spår de næste mange år vil bringe temmelig meget Emiliestrik til mine pinde.
Jeg synes det er lang liste jeg fik skrabet sammen, da jeg satte det op. Så lang, at det undervejs gik op for mig, at jeg manglede mere end et projekt, måtte lave nye collager og finde endnu flere referencer.
I sidste ende kan jeg se tilbage på et produktivt år, der bestemt til tider har handlet om nedlukninger, hjemmetid og efter travle dage fyldt med mennesker mit eget behov for at trække mig og sidde alene i sofahjørnet.
Det der sofahjørne er ikke det bedste sted at spinde. Jeg gad godt spinde mere. Jeg har en plan om mere, foreløbig er det ikke blevet til meget, men jeg har lov at håbe.
Hvad blev det så til?
Lad os kigge nærmere på det.
Småt
Jeg startede året med en plan om at strikke karklude gennem hele året. Den plan nåede ærlig talt ikke særlig langt. Jeg strikkede ti karklude. Fire gule/orange, tre grønne og tre pink. Jeg viste dem ikke rigtig frem. Gad vide hvor mange jeg strikker i år.
Efter et par trøjer til Emilie, var der samlet en pæn bunke blødt garn, som tøsebarnet bestilte scrunchies af. Det blev til fire - hun har en klar forventning om flere. Med tiden.
Jeg hæklede ikke meget sidste år. Det blev til et enkelt hæklet dyr. En grøn triceratops til Emilies efterskoleveninde, der fik barn og selvfølgelig skulle begaves.
Og for at blive ved væsener, hoppede jeg med på Imagined Landscapes nisse-julekalenderstrik og frembragte en lille nisse med barn i løbet af december.
Huer
Tre huer blev det til i løbet af året.
Full of minis hat, som jeg strikkede af strømpegarnsrester fra det igangværende hæklede tæppe. jeg synes den er fantastisk, men jeg er ikke overbevist om at strømpegarn var det bedste valg. Den vokser en smule i brug, og varmer på en lidt forkert måde. Jeg er bedre til ren uld om hovedet. En rund elastik i den nederste bise har hjulpet lidt på vokseværket og varmen finder jeg mig i, for den er så fin.
Oscar skulle selvfølgelig have en nissehue. Årets hue blev en Skumfidus.
Af resterne strikkede jeg en mere og gav den til Rose i julegave.
Strømper og sokker
Det blev til en og tyve par strømper og et enkelt par sokker i år. De to par strømper er i Oscarstørrelse, og tæller ikke rigtigt.
Emilie købte selv garn og valgte mønstret
Zinderella Socks. De tog afsindig lang tid at strikke. Både fordi mønstret var så langt at jeg var nødt til at kigge på det hele tiden og jeg samtidig insisterede på at ændre i mønstret undervejs, så jeg havde færre masker da jeg nåede hælen. Hun er glad for resultatet.
Winterberry Socks var et andet af Emilies ønsker. Jeg var ikke sindsygt gode venner med alle knopperne, men de blev rigtig fine.
Noget grønt genbrugsgarn blev til et par
Heel-Toe-Do-Si-Do til Rie, som gennem et par måneder sukkede efter hjemmestrikkede strømper.
Daniel fik sokker i fødselsdagsgave. Jeg tror ikke jeg har vist dem frem.
Resterne af et projekt blev til
fire strømper til Oscar. Han var vist ikke helt hjemme i dem, synes de var for glatte, og ingen viste ham åbenbart at det er sjovt at glide hen over glatte gulve.
Jeg strikkede
Parade Socks af et lidt tykkere strømpegarn fra lageret, der viste sig at være ret lækkert.
Anders fik en del strømper sidste år. De seks her er alle i garn Anders selv har valgt.
Jeg startede året med
Paraphernalia. Det lidt tykkere garn fra Berlin og en grov snoning, faldt helt i Anders' smag.
Derpå tog jeg på tur med Fellowship of the socks til, og nåede gennem fire af selskabets medlemmer. Resten kommer hen ad vejen. Det femte medlem er for eksempel de igangværende strømper til Anders.
Gimli Socks i garn fra Frydefuld og med det fint snoede mønster på
både for og bag, var de første jeg strikkede, og helt klart den farve
Anders var mest tilfreds med, da det nåede frem. Han bestilte selv og valgte mere end en farve.
Boromir Socks, blev foreviget på Vikingemarkedet. Garnet er fra Die Wollnerin i Berlin, og oprindeligt købt til mig.
Strider Socks af garn fra Ladybug Yarn og med brynjemønster, blev færdige i sommerferien.
Peregrin Socks var igen af garn fra Frydefuld. Stigemønstret på siderne endte med at blive helt sjovt at strikke.
Endelig var der
Meriadoc Socks med de nedadgående snoninger og garn fra Frydefuld var de sidste af årets strømpefællesskab.
Der er stadig fire medlemmer af fællesskabet, om de alle når at blive strikket i det kommende år er lidt spændende.
Jeg strikkede ni af de tolv par strømper Maja lagde op til at strikke fælles, under hashtagget Strik danske strømper med Jaffelaf. Hun fortsætter i år, og det bliver spændende hvor mange af dem jeg strikker.
Jeg var ikke med i januar, men hoppede på bølgen i februar og strikkede Kontinent Socks af eget håndfarvet garn.
I marts strikkede vi Subtle Socks. Jeg synes de var lidt kedelige og kombinerede derfor med Dewdrop Socks og garn Emilie selv havde købt.
Jeg sprang april over og vendte tilbage i maj, hvor Sway stod på programmet. De var min første - og indtil nu eneste - oplevelse med sockblanks. Det gider jeg godt igen.
Flowsocks fra Juni endte på Anders' fødder i en noget modificeret version. Garnet var fra Woolapyk og købt for lang, lang tid siden. Vistnok på den første udgave af Fiberfolk.
Smell The Roses Socks blev til sammen med endnu et strømpegarn fra Berlin. Det er fyldt med silke og derfor noget anderledes at have på, men absolut en god oplevelse.
August kaldte på Short & Cute Socks. Jeg købte garn i Aarhus mens jeg var på Maskinkursus og slog op undervejs.
September var endnu et af de par jeg ikke strikkede, men da oktober stod for døren og Viola Sokker dukkede op, var jeg klar igen. Garnet fra A Lonely Socklady var lækkert at arbejde med og gav nogle lidt tættere færdige strømper.
Wintergrass Socks med deres tofarvede mønster, var det eneste par, der ikke blev færdigt til tiden., Til gengæld er jeg superglad for det færdige resultat.
Endelig var der Horne Strømper, som blev til af et nøgle strømpegarn, der egentlig skulle have været noget andet, men ikke rigtigt passede til. Rie fik dem i julegave og blev temmelig glad.
Der er et enkelt par tilbage, men da billedet havde forlagt sig, er de endt længere nede ad siden - hvor det gav ret god mening.
Sjaler og andet i den stil
Jeg har efterhånden så mange sjaler, at jeg mere eller mindre er nået til kun at strikke med, når Stephen West i oktober strikker noget ingen ved hvor ender. Alligevel lykkedes det mig at strikke tre sjaler i år, og en nederdel, der i princippet kunne have været en poncho og dermed også ende om halsen...
Jeg afsluttede Balancesjalet, som blev startet et par år før på en workshop med Lykkefanten. Det var lange, lange pinde, men resultatet er fantastisk. Samtidig gjorde det et godt indhug i restekassen.
Dengang jeg startede med at spinde købte jeg det smukkeste, blødeste grønne uld, spandt og strikkede et sjal jeg aldrig brugte. Det var jeg ked af, for ikke alene fik jeg frembragt et superlækkert garn, men tanken om at have spundet garnet selv, betyder også at det skal endte som noget brugbart. Jeg trævlede det ubrugte sjal op og strikkede et helt almindeligt trekantkantsjal med ret- og vrangriller. Det bliver brugt.
Garden Party Skørt, havde rumsteret længe i mit hoved, inden jeg slog op. Det tog til gengæld overraskende hurtigt at strikke det, og jeg bruger det ganske meget. Så meget at jeg har strikket et til, men det hører til næste års gennemgang.
Endelig var der WestKnit Sjalet. I år hed det Shawlography og markerede tiåret for de mange mysteries fra Stephen Wests hånd. Jeg var undervejs i tvivl om hvor vild jeg var med resultatet. Da Emilie udviste interesse, endte det hurtigt med at blive til hende. Hun har brugt det gennem hele vinteren og er glad for det.
Ærmer
Jeg strikkede kun et enkelt par af de korte i år.
Agnes af Camilla Vad, blev transformeret fra en tøset version til lidt mere maskulin med høj hals og ekstra mønster ved bunden af både krop og ærmer. Anders tegnede selv det ekstra mønster, og jeg havde min debut med pladegarn. Den bliver brugt godt.
Jeg endte med at strikke fire trøjer med håndspundet garn. De to af dem kombineret med garn fra lageret. Lidt kradst, lidt halvtykt lammeuld jeg fik en hel
masse af, af Sille for år tilbage. Det viste sig at passe perfekt sammen
med de to tretrådede garner, jeg spandt sidste år.
Et blå-grøn-lilla garn blev til en Laurel sammen med lammeulden, der i øvrigt bliver lækkert og en hel del blødere i vask. Mens jeg ikke har lyst til at klippe i et projekt udelukkende af håndspind, har jeg intet problem med at klippe i en kombination af håndspind og kommercielt garn. Jeg klippede, hæklede og strikkede kanter. Jeg er så glad for den trøje.
Sidste år spandt jeg noget der kan betegnes som lyserød uld. Jeg strikkede en cardigan af cirka halvdelen sidste år, og i år blev den anden halvdel så til endnu en cardigan med udgangspunkt i Vesterhavstrøjen. Jeg bilder mig ind at lyserød ikke er blandt mine yndlinge, men den her holder jeg ret meget af.
Mit første tretrådede projekt var en fade fra grøn til petroleum. Jeg strikkede Sorrel, lavede den om til en cardigan, strikkede frem og tilbage og fadede fra den grønne til den petroleumsfarvede. Farverne ligger tæt og det kan være svært at se på billeder.
Resterne af den grønne/petroleumsfarvede fade blev til en Reed, igen sammen med den kradse lammeuld og igen klippet op til slut. Denne gang vendte jeg farverne om, startede med petroleum og endte med den grønne. Jeg tilføjede mønster nederst på ærmer og krop - jeg vendte ganske simpelt mønstret om. Jeg er ret vild med resultatet, som ikke så meget handlede om mere mønster, som det handlede om at få mere af det håndspundne garn med i projektet.
Emilie havde forelsket sig i Augustins no 14, og jeg købte garn til hende i julegave. Det har gennem året udviklet sig til en forelskelse i hjemmestrikkede trøjer - helst strikket af mor. Hun er blevet helt god til at finde lækkert garn, og mens hun startede med det allerdyreste der findes, er hun også gennem året blevet noget mere økonomisk.
Heirloom Genser var den næste trøje jeg strikkede til Emilie. Denne gang af lækkert garn fra Garnudsalg, kombineret med fluffy mohair fra Stof og Stil.
Jeg besluttede så vidt muligt altid at have et projekt i gang, der
betyder brug af lagergarn. Et af de projekter blev til Salal Cardigan.
Jeg bruger den ikke så tit, men den er faktisk ret lækker - og blød.
Den kortærmede jeg strikkede var Bladlilje. Garnet har jeg haft længe. En bomulds-viscoseblanding jeg fik af Bettina for mange år siden, og som jeg har forsøgt mig med mere end en gang. Tredje gang ser ud til at være lykkens gang, i hvert fald er toppen flittigt brugt. Jeg bruger den hele året - om vinteren med en cardigan over.
Jeg dykkede ned i alle de mindste rester og strikkede en Svens yndlingssweater til Oscar. Den blev god, han gad være model, og jeg slog straks op til endnu en. Jeg har en tøset version i gang. Men den bliver ikke til Oscar.
Jeg gemmer alle mine rester, også de allermindste. Det er at kunne hakke dem af og fjerne dem fra oversigten over alt mit garn. Den oversigt blev noget kortere af sådan en lille trøje - også selvom den egentlig ikke batter det store i mængden af lagergarn.
Jeg fandt Sweet Candy jakke på Instagram og havde bare lyst til at strikke alle de fine perler i en trøje. Jeg strikkede den efter Silles mål af Rose. Umiddelbart tænker jeg at hun en anden gang skal have noget, der er kortere, stadig passer på ærmerne, og som hun muligvis hurtigere vokser ud af. Men som ser bedre ud over kjoler. Jeg ved bare ikke lige hvornår. Men jeg ved hun er glad for den.
Spinde og farve
Det med at strikke af lagergarn førte som tidligere nævnt til Salal Cardigan. Jeg strikkede af det blødeste blowgarn fra en dyb kasse. Jeg havde en lækker brun og en meget hidsig gul. I første omgang ville jeg bare sætte dem sammen og håbe på det bedste. Men så tænkte jeg farve og endte med at farve den hidsige gule til en næsten lige så hidsig grøn. Jeg er bedre til grøn, og jeg tror jeg er mere glad for det færdige resultat, fordi den ikke er gul.
Jeg kan enormt godt lide at spinde, jeg gør det bare ikke så tit. I løbet af hele sidste år lykkes det mig kun at spinde et enkelt projekt fra start til slut. mit første forsøg ud i strømpegarn. Der er meget jeg ville gøre anderledes en anden gang. Det blev både krast og hårdt - og forhåbentlig holdbart.
Mine fødder er ikke så sarte, så strømperne jeg strikkede bliver brugt. Ikke så tit, for jeg tør ikke andet end håndvaske dem, og det gør jeg åbenbart ikke så tit. Mønstret er Swingtime Socks. Jeg endte med at strikke begge strømper to gange, for at være sikker på at bruge mest muligt at garnet og lavede en del ændringer i mønstret.
Væve
Jeg vævede bomuld sidste år. Masser af bomuld. Det kunne ses (oh kan stadig ses) i kassen med bomuldsgarn.
Jeg startede med håndklæder. Små og lækre, perfekte til hænder og ansigt. Jeg fik tre håndklæder ud af cirka to meter trend. de bliver godt brugt og jeg satte lynhurtigt en ny trend op efter samme forskrifter.
Det tog lidt længere tid at væve til de tre næste håndklæder, til gengæld indgik de med det samme i samlingen og bliver derfor også godt brugt.
Efter håndklæderne tænkte jeg vaskeklude. Jeg manglede vaskeklude. I mange år har jeg brugt engangsklude, og dem vil jeg gerne af med. Jeg lavede en fire meter lang trend, endte med at stribe to islæt af hver farve og er rigtig glad for resultatet. Jeg endte med tolv klude, som bliver brugt igen og igen. Jeg har slet ikke nok, har sørget for mere garn, og går egentlig bare rundt og venter på jeg får lyst til at væve videre.
Årets resultat
Det fører til alle tallene. Tal er sjove, jeg fører stadig statistik, sætter op i regneark og synes det er sjovt nok til at blive ved - og dele med dem af jer, der måske synes det samme.
Jeg har to regnskaber. Det ene er rimelig overskueligt. Det andet er langt sjovere at trække oplysninger ud af.
Jeg starter med det lille. Fibberregnskabet. Det jeg forventede kun ville blive mindre i år. Men....
Jeg købte 700 gram fibre til at spinde af sidste år, men da jeg ikke spandt særlig meget - sølle 100 gram, er lagerbeholdningen kun vokset.
Det hjælper lidt at jeg i gang og over halvvejs med et nyt projekt, som trak en del fibre ud af kassen, hvilket betyder at låget kan lukke tæt og der er stadig luft til flere fibre. Skal vi ikke bare aftale at det igangværende projekt skal blive færdig i år? Jeg har stadig mindst 9 måneder - det skulle kunne lade sig gøre...
Så er der det store regnskab. Regnskabet over garn, nyt garn, brugt garn og lagergarn.
Jeg startede året med en lagerbeholdning på lige over 28 kilo garn (jeg ved helt ærligt ikke hvor alt det garn er henne- eller det ved jeg godt, men jeg synes det burde fylde mere og være over det hele...) Jeg sluttede året med 31 kilo. Det var ikke planen.
Også selvom jeg nægter at have planer.
Omvendt gad jeg også godt bruge det det lager.
Jeg skyder skylden på Anders, der startede sidste år med at give mig 2,5 kilo garn...
Jeg brugte 8.602 gram garn og tilføjede selv 6.711 gram - det er et meget bedre regnskab. Deraf kan jeg også udlede at jeg fik 5.091 gram garn i løbet af året (regner du efter passer det ikke, men jeg tilføjede selv en lille håndspind). Det synes jeg alligevel er meget, tæt på det jeg selv tilføjede. Det skal siges at en del af det er Emilies - jeg har strikket af det, men resterne tilfalder mig.
Så er der det her med at bruge af lageret. Jeg besluttede på et tidspunkt altid at have et projekt i gang af lagergarn. Nogen gang har det været vellagret garn, andre gange noget der har ligget knap så længe. Efterhånden som året gik, blev det helt naturligt at tænke mit lager ind og det kan ses på slutresultatet.
Jeg gør det stadig, og har ikke nogen planer om at det skal stoppe.
Af de 8.602 gram garn jeg brugte i løbet af året er 4.190 gram lagergarn.
Jeg har været inde og kigge tættere på hvordan fordelingen af lagergarnet ser ud. en tredjedel er fra året forinden men resten er fordelt over alle de år jeg har gjort garn op - mit regnskab går årligt tilbage til 2015, derefter hedder det "før 2015" og "Virkelig gammelt". Der er brugt fra alle opgørelser.
Det er jeg godt tilfreds med. Og håber næste år ser ligesådan ud.
Januar var forlænget skolelukning da Vestegnen var noget overvældet af smitte, lange gåture, online hygge med 3. klasserne, online møder, ensomme ture til skolen og fodring af Bob og Olga, leg med gamle papkasser og nærvær med de nærmeste.
