onsdag den 29. august 2018

Onsdagsmasker


Den lille familie er kommet hjem, og de oplever i den grad ro. Så meget at der ingen natteroderi har været, alle er glade, og de begynder at tale om genoptræning... eller træning.

Jeg har selvfølgelig lovet at stå til rådighed når de indtager svømmehallen. Hvis de lover at gøre det, når jeg ikke er på arbejde. Og jeg har lovet at komme så tit forbi, at de ender med at få spat af mig.

Det må være en farmors rettigheder. De lader til at være enige. Endnu...















Læse:

Det er anderledes at læse Harry Potter og det forbandede barn. Det er ikke fordi den ikke er spændende, det er den. Det handler udelukkende om skrivestilen. Jeg har lidt svært ved manuskriptformen.

Jeg oplever at når jeg får åbnet den, læser jeg ret meget. Der står ikke meget på hver side, og jeg kommer hurtigt et godt stykke. Det er bare ikke hver dag, jeg får den åbnet.

Det er sådan lidt mærkeligt.


Strikke:

Det er selvfølgelig ikke kun Rose der skal have skyggestrik. Lille Oscar skal selvfølgelig også have et tæppe.

Navnet er klaret, jeg strikkede striberne mellem navn og mønster på dagens personalemøde, og så er det tid til en dinosaur. Jeg glæder mig til at se den vokse frem.

Jeg strikker igen af Pernilla. Jeg er ret vild med det garn.





mandag den 27. august 2018

Lillebitte


Selvom Emilie gennem de sidste tre-fire år har haft sin gang i flere vuggestuer, har hun aldrig set, endsige holdt et nyfødt barn.







Hvor er han lille, sagde hun flere gange. Men med tanke på at børn efterhånden sjældent kommer i vuggestue før ved etårsalderen, er det måske ikke så mærkeligt at hun aldrig har mødt børn i nyfødt størrelse.

Det tog ikke lang tid, før hun faldt ind i rollen som faster, ikke ville af med ham igen, og glad og gerne tog udfordringen op, da han blev sulten. Modermælken er endnu ikke løbet til, det kan blive en udfordring, som de unge forældre er villige til at tage, men indtil da lever han fint af erstatning på flaske.

En arm var i vejen, og ikke om babyen ville noget andet, så selvom barnefaderen hjalp alt hvad han kunne, endte spisningen med en hånd på toppen af flasken.





Og sådan kunne jeg tage billeder af en baby flankeret af far og faster, bror og søster, børn og barnebarn.

Det er længe siden jeg har taget fælles billeder af dem.





søndag den 26. august 2018

Der sad to katte på et bord


Den tredie (og sidste - ud af  fire) sange til sangkufferten, valgte jeg fordi der skulle være noget med en kat, og da jeg fandt opskriften til de to katte, gav det sig selv.





Der kunne meget vel komme en ekstra kat på et tidspunkt, men så skal det være en med poter, for den lille kattekilling har fine hvide poter.

De to katte på bordet, derimod, de har vist ingen særlige kendetegn.

Kattesangen var mest til ære for Sille, jeg tror ikke Rose er overbevist tilhænger af katte (endnu), men mon ikke sådan noget kan smitte...





Sille fortalte i øvrigt tidligere i dag, at barnet sad på gulvet med kufferten, åbnede, tog en enkelt lille figur ud, lukkede igen, sagde næææ og uhhh og startede forfra. Ingen tvivl om at det skabte glæde.

Så er det vel egentlig lige meget om der bliver sunget eller ej - det kan altid komme senere.









Design: Kattis af Petra Sundberg.


Garn: Bomuldsgarn - en blanding af økologisk og økotex-certificeret i flere farver. Fyldet er fiberfyld fra en IKEA-pude.

Der gik cirka 36 gram til de to katte - de 32 dækker den grå.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: De er omtrent 13 centimeter høje og vejer 56 gram tilsammen. Hvorfor den ene blev større end den anden. kan jeg ikke svare på.





Bemærkninger: Jeg syede franske knuder med dobbelt tråd både som øjne og snude. Ørene fyldte jeg ud med lange sting. Opskriften foreslår ellers filt, men det havde jeg ikke.

Striberne er henholdsvis en omgang farve og to omgange grå. Fire striber ned ad maven og to på halen.


Har du lyst til at se flere billeder af kattene, kan den ses lige her på Ravery.





lørdag den 25. august 2018

Velkommen til Verden


Det er en vild fornemmelse at byde en ny lille verdensborger velkommen.







Specielt når den nye lille verdensborger er et barnebarn.

Når man pludselig har en helt ny titel, og kan kalde sig Farmor.

Nu er han her, har været her siden i fredags.

De glade forældre bliver på hospitalet et par dage endnu, og vi kommer forbi med mellemrum.

Vi er flere, der glæder os til at lære ham bedre at kende.




Klappe, klappe kage


Rose holder meget af at klappe, så selvfølgelig skulle der være en kage i kufferten.





Jeg nåede at blive lidt i tvivl, om jeg kunne nå det, men det lykkedes. Heldigt nok. Samtidig må jeg indrømme at den sidste tids megen hækling har sat sig i mine håndled, så jeg har brug for en pause fra at hækle.

Heldigvis har jeg ingen problemer med at strikke.

Jeg tog faktisk billeder af den færdige kuffert inklusive figurer og laminerede tekster. Og masser af plads til fremtidige sange. Jeg kom bare til at slette dem....











Design: Jeg fandt dele til opskriften flere steder og manipulerede med selve kagen.

Kagen fandt jeg opskrift til hos FamilieJournalen.
Flødeskummet fandt jeg hos Halager.
Mens Alt for Damerne står for jordbærret.


Garn: Bomuldsgarn økologisk og økotex-certificeret mellem hinanden. det hele er fyldt med fiberfyld fra en IKEA-pude.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Jeg glemte både at måle og veje, men den endte med at få en realistisk størrelse. Jeg er faktisk heller ikke helt sikker på hvor meget garn, der gik til.





Bemærkninger: Selve kagen blev efter opskriften så lille at jeg udvidede temmelig meget. Toppen ville jeg have ensfarvet uden det store, og brugte både opskrift og forgodtbefindende til at få en form, der så fornuftig ud.

Bunden blev tilsvarende større og jeg hæklede overgangen mellem den flade del af bunden og siderne sammen, ganske som jeg gør med de afrikanske blomsterdyr.





Jeg synes jordbærret lignede en gulerod og syede franske knuder som prikker. Jeg er ikke overbevist om at det gjorde det bedre...


Har du lyst til at se flere billeder af kagen, kan den ses lige her på Ravery.





1 år

Rose fyldte et år i går.

Jeg nåede at få fire sange til sangkufferten færdig, og sammen med et udvalg af de mange kjoler, jeg efterhånden har strikket, var gaven klar.

Resten af kjolerne kan hun få i julegave.



Da jeg ankom sad hun tronende i sin stol, omgivet af gæster og travlt optaget af at rive papir af den ene gave efter den anden. Det var sjovt.

(I øvrigt er det vildt, som hun i løbet af de sidste måneder er begyndt at ligne Sille. Det har hun muligvis hele tiden gjort, jeg har bare ikke set det.)

Hun opgav undervejs, og overlod gaveudpakningen til moren, der glad pakkede ud, mens vi andre spiste boller og kage, og Rose sad lidt hos den ene og lidt hos den anden.

Siden gik vi ned og inspicerede den nye lejlighed. Sille har haft nøglerne de sidste fjorten dage, men ikke alle har haft fornøjelsen af at se lokaliteterne. Jeg har været der, det bliver en skøn lejlighed, og bare den uge der er gået siden jeg var der sidst, har gjort underværker.

En opsat væg er taget ned, en skillevæg mellem køkken og fadebur er på vej i samme retning, for at skabe plads til siddepladser i køkkenet og lofterne er delvis reparerede. Sille har været i gang  med polyfilla og når loftsgutterne er færdige med lofterne, gulvmanden har været forbi med den store slibemaskine og elektrikeren får alle kontakter til at virke, begynder det at ligne noget.



Der mangler stadig en del. Panelerne er sine steder ikke-eksisterende og skal genbesættes, væggen omkring den nedtagne kakkelovn har set bedre dage og har et stort hul, der skal pudses op igen - faktisk er det nok bedst at tage al den medtagne puds ned og begynde forfra. Toilettet virker ikke, men det er forhåbentlig en mindre detalje, Men udsigten er skøn og kvardratmeterne større end den gamle lejlighed - der nu er sat til salg.

At nye ligger i samme opgang, to etager længere nede gør selve flytningen overskuelig - når tiden kommer dertil.



fredag den 24. august 2018

Fredagsmasker


Ugen er løbet i rekordfart.

Der har været kursus i digitale fodspor og sociale medier. Vildt spændende forresten. Vi har haft aftenåbent og ungerne lavede deres egne pizzaer helt fra bunden (næsten - vi fiksede dejen, men de skulle selv rulle den ud).

Tirsdagens plan for den understøttende undervisning, gik op i hat og briller, da den karambolerede med både klassefotografering, de efterfølgende portrætfotos og en fødselsdagsfejring. Alle vigtige ting. Det betyder så, at planlægningen af næste uges program ligger klart og kan genoptages.

Der har været møder, manglende mulighed for fællesstrik og opdateringer på babyfronten. Vi har gjort os overvejelser om hvordan vi gør os mere attraktive for de kommende mulige medlemmer i Klubben og har så småt startet forskellige initiativer.

Nu står fredag for døren, Rose har fødselsdag, og selvom billederne ikke ser sådan ud, nåede alle figurerne til sangkufferten at blive færdige. Der mangler lige et par lamineringer, inden den kan pakkes ind. Men det er der heldigvis råd for.











Læse:

Jeg blev færdig med Alfabethuset. Den er anbefalelsesværdig. Og lidt klam.

I stedet er jeg startet på en helt anden genre. J.K. Rowlings sidste del af historien om Harry Potter. Jeg er ikke nået langt. Det at læse et manuskript, er anderledes end mere almindelige bøger, og jeg skal huske at læse det hele.

Jeg kan mærke jeg falder en smule tilbage til skoletidens mange, mange teateropsætninger og manuskripter, og tendensen til ikke at læse alt regiet, som i den her udgave af det Potterske univers er ret vigtigt.



Hækle:

Den sidste sang til sangbogen blev en kage. Det var svært at finde en fornuftig opskrift på en muffin, så jeg satte sammen, fandt noget der lignede og forstørrede, for pludselig blev den meget lille. Jeg tilsatte et jordbær på toppen, som jeg fandt opskriften til et andet sted.

Kagen er færdig, kufferten er klar. Billederne ligger i kameraet, og skal selvfølgelig nok vises frem. Når jeg får pillet dem ud af samme kamera.





onsdag den 22. august 2018

Ti år


Det er faktisk lidt overvældende, men i dag er det ti år siden jeg skrev mit første blogindlæg. Ti år siden jeg oprettede en blog, uden rigtig at vide hvad jeg foretog mig.


At oprette en blog, var en spontan og meget lidt gennemtænkt handling. Jeg havde ikke den store ide om hvad en blog er, hvor jeg skulle hen eller hvad den skulle hedde. Det sidste var et stort problem, kan jeg huske.

Umiddelbart ville jeg have et sted, hvor jeg kunne samle mine håndarbejdsmæssige projekter, og de første mange indlæg bærer også præg deraf. Men jeg fik også skrevet i det allerførste indlæg, at andre tanker kunne snige sig ind.

Det må jeg erkende at der gjorde. Og gør!





Mens jeg lærte blogverdenen at kende, fandt andre blogs at følge og forstod betydningen af kommentarer, dukkede også andre bekendtskaber op. Da jeg lærte Ravelry at kende, var den store mening med bloggen væk.

Men på det tidspunkt var jeg allerede langt fra starten. Og holder alligevel stædigt fast i de allerførste tanker.

Jeg har aldrig for alvor sat mig ned og besluttet hvor min blog skal hen, hvad indholdet skal afspejle, men skrevet om det jeg havde lyst til, når jeg havde lyst og efterhånden er min blog blevet min, med alt det jeg synes den skal indeholde.





Dengang jeg oprettede bloggen havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg efter ti år stadig skulle være aktiv.

I dag - efter ti år - kan jeg ikke forestille mig at skulle undvære. Bloggen er blevet en del af mig.


Men tanken om ti år, er stadig temmelig overvældende.





mandag den 20. august 2018

Et sandt skattekammer


Silles mor er keramiker. Det er efterhånden flere år siden hun måtte opgive håndværket. Hendes hænder kan ikke mere.











































Nu står det sidste lager hjemme under hendes seng, og fordi hun ved hvor højt jeg sætter hendes keramik, havde hun bedt Sille om at tage mig med, så jeg kunne vælge alt det jeg ville.

Jeg måtte tage det hele. Det gjorde jeg nu ikke. Men jeg synes jeg tog nok til at kinderne blussede en smule og jeg på forhånd kunne regne ud, at det bliver svært at få plads i skabene.

Lige nu står det hele på spisebordet. Men der går ikke længe inden pladsen ikke kan undværes, så en større oprydning i inventaret er vist på sin plads.

Nu er der skåle, både med og uden huller tænkt til fyrfadslys eller appelsiner og flere former og størrelser, små fade, fine krukker, kopper, kagetallerkener, en lille kande og en enkelt espressokop til Anders.

Det meste er blåt. Blåt har gennem årene været kendetegnet. Blå blomster, blå kinder og blå flader. Andre farver sneg sig ind, men hun kan ikke løbe fra at blå har været det foretrukne.

Det var svært at vælge, men jeg synes jeg tog de allerfineste ting fra skatkammerets allerhelligste.