tirsdag den 31. januar 2017

En grøn SFO


Der tænkes mange tanker på den arbejdsmæssige matrikel for øjeblikket. Nye muligheder dukker op, og for hver gang vi åbner døren til noget nyt, ender vi med mange flere ideer, end vi umiddelbart kan gabe over.


Genbrug og affaldssortering


Skolen skal være grøn profilskole. Det grønne flag er erhvervet og den grønne læseplan står for skud. Skolen er ikke kun den undervisningsmæssige side af sagen, skolen er også SFO, og dermed skal der også gøres plads i læseplanen til SFO.

Vi brainstormer og kaster om os med den ene ide efter den anden. Noget er til at have med at gøre, noget kan vi gå lige til, noget har vi gjort længe, uden at kalde det grønt, og noget kræver mere planlægning. Og endelig er der noget, som ikke bliver lige med det samme.

I Rødovre bliver der affaldssorteret. Det gør der også på skolerne, men ved børnene hvorfor, eller hvad til? Nogen klasser har arbejdet med affaldet og ved derfor rigtig meget, andre er knap så informerede. Det bliver der uden tvivl lavet om på i tiden der kommer. I dag tog vi første skridt mod at lære børnene i klubben om affald, sortering og hvad det bliver til. Hvorfor vi skal sortere vores affald.


Genbrug og affaldssortering


Sammen med spande i passende størrelser og placeringer har jeg lavet en flok skilte, der forhåbentlig kan skabe grobund for gode snakke. Sigtet er at børnene selv skal være med til at udforme ny og bedre skiltning, for hvad ved vi voksne om hvad der virker for børn? Hvem er bedst til at fortælle, hvordan forståelse opnåes? Og hvordan læres nyt?

Det sidste ved vi godt: Inddragelse.

Så vi snakker, sorterer og forstår ved både teori og praksis. Og glæder os til at se hvad der kommer ud af projektet.


mandag den 30. januar 2017

En dag fyldt med glæde


Af uforklarlige grunde loggede jeg ind på personaleintra. Der stod det – sort på hvidt – jeg skulle være vikar. Men aftalen er jo netop at jeg ikke skal være vikar. Alt for mange timer, skal hentes ind og derfor står aftalen på, at alle de timer der kan samles sammen, skal samles sammen.


Køge - først i januar


Men nu stod det der. Som chefen senere sagde, kunne jeg bare have lukket, og ladet som om jeg ikke havde set det. Men det duer jo ikke. Planlængningen var sket, og dukkede jeg ikke op ville en hel klasse stå uden underviser i tre på hinanden efterfølgende lektioner.

Efter at have skumlet lidt, begyndte tankerne at svirre, for hvad skulle jeg stille op med en klasse i tre på hinanden følgende timer? En klasse, der i forvejen har det svært. En klasse, der skulle have haft madkundskab. En fjerdeklasse på ordblindeskolen. Altså en meget lille klasse – bare seks elever.

Kage, tænkte jeg, og fik hentet skolens Nettokort. Vi bager gør vi, tænkte jeg og fandt klassen, der på det tidspunkt slet ikke vidste at madkundsskabsundervisningen var aflyst og læreren syg.

Det med kage gik rent ind, inden nåede de lige at blive kede af aflysningen, og forespurgt om hvilken kage, udbrød en af dem: Kan vi ikke lave bolsjer? Vi skulle havde lavet bolsjer, men det blev aldrig til noget. Hvorfor ikke? tænkte jeg og hurtigere end hurtigt var vi alle på vej mod Klubben, mod bolsjekasserne og et kig i skabet efter sukker.

Det blev tre forrygende timer, med glade børn, lys i øjnene, skærpede sanser og ørene på stilke for at høre efter. Vi havde god tid, snakkede, grinede og fortalte sjove historier undervejs. Selvom det ikke er en klasse jeg kender, kender jeg de fleste børn, og jeg ved de havde godt af oplevelser, der styrker sammenholdet.


Køge - først i januar


Færdige hjalp de med at pakke sammen, bolsjekasserne blev pakket væk, og den sidste halve timer gik vi tilbage til klassen, børnene faldt stille ned på stole og blev lidt fjerne i blikket, mens de beredvilligt svarede på alle de tossede spørgsmål jeg kunne finde på, inden jeg sagde tak for dejlige timer og forlod dem til et frikvarter før sidste time, og selv gik mod Klubben, der netop åbenede.

Det var en god oplevelse. Det var også lidt skønt at chefen senere kom forbi, undskyldte, var utilfreds med fejlen, men også glad for at jeg valgte at dukke op.


Gode historier er værd at dele.


Isfjer


Der er tydeligt forskel på at vokse op som den søde generte pige, der helst gemte sig i et hjørne med en bog, og en knap så sød, men helt sikkert meget nysgerrig dreng, med spejderforældre og vandreture med rygsæk og telt i den nærmeste ødemark som gennemgående feriemål.


Isfjer - haven i januar


Vi var som regel også på ferie med telt, men vi kørte i bil og holdt os til campingpladserne. Og selvom der blev leget en hel del ude på de selvbyggede villaveje i forstaden, var det helt sikkert ikke de samme lege som Anders oplevede dels i naturen, dels på stenbroen lige bag Hovedbanegården.

Jeg havde aldrig nogensinde overvejet at vende det lag is om, der efter en omgang frost har dannet sig på toppen af en vandfyldt balje eller spand. Det havde Anders. Og han har gjort det mange gange.

Årh, se! Sagde han, vendte forsigtigt og fremviste en verden af iskrystaller, der som en skov var vokset frem på undersiden af isfladen.


Isfjer - haven i januar

Isfjer - haven i januar

Isfjer - haven i januar

Isfjer - haven i januar


De voksne sagde det hed isnåle. Eller isblomster. Fortsatte han, mens jeg fik travlt med at finde kameraet frem og håbe på at fange de smukke formationer.


Men enhver kan jo se at det er isfjer!


søndag den 29. januar 2017

Patentsnoninger


Emilie ønskede en hue. Det første forsøg var ikke en succes.


Patentsnoninger til Emilie


Da jeg faldt over Camilla Vads Patentsnoninger, vidste jeg bedre og viste frem inden jeg overhovedet overvejede at strikke. Det viste sig at jeg alligevel godt kender Emilies smag og hun synes det var den helt rigtige hue.

Garn blev fundet frem og et ønske om et farveforløb blev luftet. Jeg startede op, strikkede derudaf og kan konstatere at patentstrikkede snoninger nok er rigtig, rigtig pæne, men ikke en udpræget fornøjelse at strikke.

Det gjorde det ikke bedre, at den farveovergang jeg selv synes var fint regnet ud ikke rigtig virkede – med optrævling og omstrik (også af snoninger) til følge…

Længe lå den færdig, for en pelspompom var ønsket, og sådan en var ikke lige at finde.

Men nu er den klar. Den er taget i brug, og måske så du den allerede på billederne fra haven i går?


Nu mangler hun så bare et par matchende vanter – siger hun.








Design: Patentsnoninger af Camilla Vad.


Garn: 2 tråde Rasmillas Yndlingsgarn i farverne Lys Blågrå, Cowboy og Midnat tilsat en tråd Blackhill Superfine Alpaca Mørk Smagrad fra Garnudsalg.

Der går ikke meget til sådan en hue. Færdigt vejer den  bare 78 gram. Alpacaen står for de første 21 gram, resten er fra Rasmilla.


Pinde: 3½ mm. Indtil de sidste indtagninger en ærmerundpind, derefter strømpepinde.


Størrelse: huen er onesize – og passer heldigvis Emilie.


Patentsnoninger til Emilie

Patentsnoninger til Emilie


Bemærkninger: Jeg strikkede ribben af to tråde Rasmillas Yndlingsgarn og tilsatte først den tynde alpaca, da jeg nåede til patentstrikken.

Jeg valgte at strikke rundt på en rundpind, i stedet for som opskriften angiver at strikke frem og tilbage. Jeg havde ikke lyst til at sy sammen til sidst og få den uundgåelige søm indeni. Det betød dels at jeg slog 2 masker mindre op end angivet (kantmaskerne) og dels at hver anden pind (vrangsidepindende) strikkes omvendt i forhold til almindelig patent –2 vr sammen, 1 vrang løs af med garnet foran arbejdet*

Emilie ønskede en lidt længere hue, så jeg gentog snoning 1 en ekstra gang.

Jeg farveskiftede mellem snoningerne – fra 2 pinde efter en snoning til 2 pinde før en snoning – ved at skifte den ene tråd ud med den næste farve. En forholdsvis simpel og meget effektiv måde at lave et flydende farveskift, når der i forvejen strikkes med to tråde.


Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan den ses lige her på Ravery.


Haven på en solskinsdag


Efter to dage med strålende sol er himlen igen overskyet. Der er ingen tvivl om at sol gør godt. Solen får smilet frem, giver energi og lidt mere på overskudskontoen. Men jeg kan altså også godt lide gråvejr. Gråvejr dæmper lydene, mætter på en måde luften, så trafikken ikke høres, så fuglestemmerne på taget går lettere igennem og giver energi på en anden måde.


Haven i januar


Gråvejr er godt til indendørs sysler, og når dagen allerede er afsat til symaskine og støvsuger, tager jeg gerne mod det uigennemsigtige lys og et par ekstra dråber ovenfra.

Gråvejr giver også grobund til glæde over at vi nåede i haven i går. At Emilie fandt erantis i skovbuden. At det trods kulde var skønt i solen og at de vandfyldte spande og baljer havde fine iskrystaller opmarcheret på undersiden af det øverste lag is.


Haven i januar

Haven i januar

Haven i januar


Eller at fuglene jeg hæklede for længe siden stadig holder en smule. Lidt slatne og meget farveløse er de. Anders gav et par stykker af dem et lag spraymaling sidste år. Det var ikke tosset. Resten har kedelige farver og et lag lak kunne nok få dem til at holde en sæsson eller to mere. Jeg kunne også finde på nyt, og har allerede overvejet om ler kunne være vejen frem.


Haven i januar

Haven i januar


Det bliver ikke lige nu.

Men tanken er plantet.


lørdag den 28. januar 2017

Fem sjaler på fem dage


Det lyder lidt vildt. Men det var hvad Aroha Knits udfordrede til.


5shawls5days


Det var i virkeligheden slet ikke så stor en udfordring. Det handlede nemlig om at strikke sig gennem fem forskellige sjalskonstruktioner – en ny hver dag. For alle konstruktionerne galdt, at når først formen var etableret, var det blot gentagelse på gentagelse på gentagelse.

Som udgangspunkt skulle der ikke mange pinde til hver enkelt sjal, for at give et indtryk af formen og hvordan den enkelte form hænger sammen.

Det var en sjov udfordring, der så vidt jeg kan læse mig til, er en årlig tilbagevendende begivenhed.

Mine fem sjaler blev til ni. En bonusform på hviledagen og et par ekstra udfordringer, der snildt kunne have blevet til flere, betød at mit bunke af minisjaler er noget større end forventet.

Nu skal jeg bare finde en fornuftig opbevaring af dem. Jeg forestiller mig dem gemt som prøver i et bibliotek, fyldt med skønne strikkeprøver der kan hives frem, når der er brug for dem.

Jeg mangler bare at strikke resten af de millioner af mulige prøver jeg kan finde på.

Engang….


5shawls5days - triangular and winged triangular shawls

5shawls5days - semi round shawl

5shawls5days - crescent shawl


Men altså. Det var hyggeligt at sidde og strikke sjaler. Nogle af formerne ved jeg med sikkerhed jeg aldrig vil få lyst til at kaste mig over, nogle gav næring til ideer et sted bagerst i baghovedet og andre er af den slags jeg umiddelbart ville gribe ud efter, skulle jeg nogen sinde designe et sjal.








Design: 5shawls-5days challenge af Francoise Danoy.


Garn: Cottonwool fra Garnudsalg – Bølgen blå.

De 9 minisjaler vejer tilsammen 45 gram.


Pinde: 3 mm. De fleste strikkede jeg på to strømpepinde med dutter i enderne. Til det rundstrikkede firkantede sjal havde jeg ud over et helt sæt strømpepinde også en ærmerundpind i brug.


Størrelse: De måler et sted mellem 25 0g 32 cm i vingefang og 5 og 18 cm i højden.


5shawls5days


Bemærkninger: Jeg besluttede ret hurtigt at alle sjaler skulle have 15 udtagninger inden de blev lukket af. De mindste sjaler blev udstyret med op til 20 udtag, eller blev de simpelthen for små.

Mine favoritter er det trekantede, det trekantede med længere vinger og det semirunde sjal. Det halvmåneformede og side-til-side sjalerne vandt ved nærmere bekendtskab, mens det firkantede ikke fik nogen høj stjerne.

De ti sidste, det assymetriske og det pileformede sjal er er muligheder i. Samtidig var jeg ikke imponeret mens jeg strikkede.


5shawls5days - circular square shawl

5shawls5days - side to side shawls

5shawls5days - assymetrical and arrowshaped shawls


Har du lyst til at se flere billeder af sjalerne, kan de ses lige her på Ravery.


Feel good


Dagen har været præget af feel good, vi har hver især nusset rundt sammen og hver for sig. Det føles ikke som om meget er nået, men dagen er gået med hænderne i det ene efter det andet, mange tanker er delt, solen er nydt og efter hvert vores eventyr ude, mødtes vi alle tre i haven.


Nyklip - frakkesyning


Anders var den eneste der tog fat. Måske er det for tidligt til forårsklargøring, men med sol og en ladning energi fik han pludselig lyst og har brugt et par timer i haven både i går og i dag. I morgen bliver han hjemme. To dage bøjet over ukrudt og andet i jordniveau gør opmærksom på muskelgrupper, der ikke har været brugt længe.

Emilie og jeg kiggede blot på. Nød vejret, nød solen og fik taget billeder af et par færdige projekter.

Og mens solen langsomt forsvandt fik jeg klippet, pillet op og nålet sammen, så frakken, der har ligget stille længe, igen kan arbejdes på. Tankeløshed fik mig til at klippe forkert. Eller tegne forkert. Jeg havde målt, men brugte ikke målene, og så bliver ærmer for smalle. Nu er nye mønsterdele tegnet, nye mønsterdele klippet og nye mønsterdele sat fast med nåle til de gamle og stadig brugbare.

Det var ikke mange dele, der skulle til for at rette mine fejl. Alligevel har det taget mig uger at gøre det. Sådan er jeg. Jeg er sikkert ikke den eneste.


Nyklip - frakkesyning

Nyklip - frakkesyning


Jeg kunne i princippet blot sætte mig og sy. Lige nu. Men en stemme i mit indre fortæller mig igen og igen at når solen er gået ned, er det for sent at sy. For sent at larme, når man bor i en etageejendom. Specielt når man bor i en etageejendom med vægge af pap. Og så er det ligemeget om klokken er fire, seks eller otte når solen går ned.

Jeg syr i morgen. Syningen er det mindste, og frakken er tilbage på sporet. Jeg støvsuger også i morgen – der gælder det samme om solnedgang og larm.

Og støvet ligger her som nok også i morgen.


Indtil da vil jeg nyde sofahjørnet og strikke – det larmer nemlig ikke.


fredag den 27. januar 2017

Resumé


Jeg har strikket et tæppe. Egentlig er det et sjal – og det skal som også nok blive brugt som sjal – men det kunne også være et tæppe.


Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery


Jeg har haft fri i dag. Omstændigheder ville at ugen har været anderledes, vi har haft en åbningstime mere hver dag. Det har været skønt, vi har haft tid og plads til langsommelighed. Det tror jeg vi alle – både børn og voksne – har haft godt af. Flere åbningstimer betyder flere arbejdstimer og et kompliceret regnestykke har været i gang hos de øverste i hierakiet. Flere arbejdstimer betyder afspadsering og det komplicerede regnestykke til trods, lod det sig gøre at afspadsere i løbet af ugen og stadig have det rette antal medarbejdere i sving.

Så jeg har haft fri i dag.

Sådan en forlænget weekend er slet ikke så ringe endda. Dagen har føltes som lørdag, men det er først lørdag i morgen. Tænk at have to lørdage på en uge.

Jeg har vasket. Kurven er tom nu. Jeg har sorteret i mine gamle håndarbejdsblade og smidt ud med hård hånd. Jeg har været ude i det ualmindelige strålende solskinsvejr og har taget billeder af det der tæppe sjal jeg startede med.


Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery

Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery


Bente Geils ti års jubilæum som strikdesigner blev fejret med et mystrium. Et sjal i ni dele. Jeg hoppede på og strikkede på livet løs, da det blev frigivet i november. Undervejs nåede jeg at blive i tvivl. Mange gange. Det var ikke sådan et stykke strik, som kaldte på at blive strikket. Det var langt hen ad vejen en skuffelse.

Sådan lidt kedeligt, forudsigeligt og uden alle de finurligheder jeg ville have ventet af Bente Geil. Rundt om mig blev det kaldt en stor strikkeprøve og flere af dem, jeg troede strikkede med, faldt fra. Det med strikkeprøven er jeg tilbøjelig til at give ret i.

Da det sidste clue udkom var jeg vist ikke den eneste, der var ved at gå bagover. Det var svært at finde sammenhæng og pænhed. Jeg stod med en følelse af to halve sjaler, der var sat sammen til et. Uden rigtig at virke. Jeg besluttede alligevel at strikke det sidste clue – næsten efter foreskriften. For at få sammenhæng (og fordi jeg ikke kunne lide det fremspring der kom ud af at følge opskriften til punkt og prikke) fortsatte jeg det første clue hen over hele overkanten.

Det krævede en del beregninger - og omstarter. Efter at have startet igen tredie gang, endte jeg med at strikke de fjorten kiler i mindre format og bruge strikkeprøven som udgangspunkt for de sammenstrikninger der skulle til for at forhindre fremspringet.

Jeg skulle have strikket flere masker sammen undervejs. Men jeg var for langt i processen, da jeg kom i tanke om det, til at lave det om. Nu er det færdigt, uden tvivl fordi jeg blev stædig, og forunderligt nok tror jeg faktisk jeg kommer til at holde af det.


Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery

Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery


Når altså jeg finder ud af hvordan sådan et tæppe bedst vikles om hals og skuldre.

Det kræver uden tvivl øvelse.

Og er nemmere på en gine.








Design: Resumé af Bente Geil.


Garn: Kauni – Solid og effekt. Det lilla havde jeg med hjem fra Blogtræf hos Violykke sidste år, mens det flerfarvede var en rest jeg naivt tænkte jeg havde nok af  og samtidig passede parfekt i farven. Det naive nok viste sig helt hen i vejret og mere måtte til – meget mere.

Først købte Bettina et nøgle til mig fra den lokale garnbutik i Slangerup. Da det slap op, måtte jeg selv om Valby og finde et mere. Heldigvis havde damen i butikken lige et tilbage i den rigtige farve.

Sjalet endte med at veje 588 gram – 300 gram af den flerfarvede – der i øvrigt går under navnet EFL – og resten det lilla. 


Pinde: 3½ mm rundpind. Overraskende nok bare 60 cm.


Størrelse: Som jeg sagde – stort. Vingefanget er 257 cm, mens højden er lige over en meter – 102 cm. Ikke så mærkeligt det er svært at styre i forhold til rundt-om-halsen-viklinger.


Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery

Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery


Bemærkninger: Selvom jeg strikkede med samme pindestørrelse som opskriften angiver, blev det altså meget stort. En del af den større størrelse er et tilføjet clue. Da clue 2 udkom, var der åbenbart så mange, som synes det var for svært, at Bente Geil udkom med et alternativt clue 2. Det strikkede jeg frisk og frejdigt med som et clue 2½.

Derfra gjorde jeg som der stod indtil clue 9. Næsten. Jeg kan ikke huske hvilket clue, men for at få takkerne lige lange strikkede jeg et par pinde mere på et af mønstrene, jeg tilføjede nogle vrangmasker, omslag og sammenstrik til clue 4 og snoede på hver 8. pind i stedet for hver 12. i clue 5 – jeg synes der var for langt mellem snoningerne.

Men det var den sidste del jeg for alvor lavede om på.

Jeg startede med at tælle maskerne op og fordele maskemarkørerne fra de første clues, så jeg havde 7 markører med cirka lige mange masker imellem.

Efter at have strikket om flere gange, strikkede jeg en lille version af de 14 kiler, riede hen over i et lige forløb og talte mig frem til hvor mange færre masker der skulle være for hver kile, hvis jeg skulle opnå en lige overkant.

Det farveskiftende garn skiftede ikke farve for hver kile, og det betød at de retstrikkede felter, der ifølge opskriften fremstår mellem kilerne, skabte mere forvirring end pænhed. De virker helt som de skal, når kilerne skifter farve, men med et farveskiftende garn, synes jeg ikke det virkede. Derfor valgte jeg at pind 1 og 2 i hver kile skiftede mellem retmasker og vrangmasker mellem hver markør (det giver mening når man strikker – strik ret når der nedenunder er strikket vrang og omvendt).

Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery

Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery


På tilbagepinden af de pinde, der gik hele vejen op til den øverste kant strikkede jeg den sidste clue 1 maske sammen med den første kilemaske fordelt efter min optælling. Fra 6. kile lod jeg også de vrangpinde-striber, som ellers skulle vendes ved øverste markør, fortsætte helt til kanten.

Efterhånden som der skulle strikkes flere og flere masker sammen, vendte jeg og strikkede frem og tilbage over clue 1 og strikkede to masker sammen for hver vending, til jeg havde strikket det rette antal masker sammen. Jeg strikkede kun sammen på retpinde-striber. I de første kiler gav det to muligheder for sammenstrik, senere blev der tre muligheder.


Resumé - Geilsk 10 års jubelæums Mystery


Indtagningerne blev fordelt således (ikke at det giver den store mening…)
1. kile: 0-0
2. kile: 0-0
3. kile: 0-0
4. kile: 0-1
5. kile: 0-1
6. kile: 0-1
7. kile: 1-1
8. kile: 1-1
9. kile: 1-2
10. kile: 1-2
11. kile: 2-3
12. kile: 4-5-6
13. kile: 7-8-9
14. kile: 10-11-de resterende masker.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.