fredag den 31. august 2012

Med et strejf af lakrids


Emilie er vild med lakrids. I alle afskygninger.


Med et strejf af lakrids


I aftes forsødede hun tilværelsen med tyrkisk peberrørt god vanilieflødeis og hjemmegjorte kys med lakridssirup. Vi fandt den gode fra Bülow, opskriften fandt hun på nettet. Jeg ved ikke hvor. Lige her.

Det blev lige for meget, mens både Anders og jeg synes de var gode, synes Tøsebarnet isen var nok. Anders synes kyssene var så gode, at han pakkede en lille pakke med smagsprøver til en kollega, der vil værdsætte. Han glemte den da han gik i morges.

Jeg overvejer, om jeg har tid nok til at køre forbi med den lille pakke, når jeg selv er på vej. Lige nu har jeg masser af tid, men det kan hurtigt vende.

Dagen er dagen for skolens fødselsdag. Alle eleverne skal i svømmehallen. I Gladsaxe. I hold, for at alle kan være der. De store skal cykle, og cykling med skolen betyder cykelhjelm. Det var der temmelig kølige følelser om, og de allerstørste har derfor fået lov til selv at finde frem til hallen.


Med et strejf af lakrids


I aftes kiggede vi kort. Rejseplaner, busruter, cykelmuligheder og jeg skal komme efter dig. Enden blev tog til Buddinge, for cykelturen hele vejen var hun ikke specielt vild efter. Fra Buddinge venter så pedalerne - medbragt i toget.

Hun er berejst. Har ofte taget frem og tilbage mellem hjem og Høje Taastrup, senere Aarhus til det fædrende ophav. Alligevel var hun lidt beklemt, men sikker på hun nok skulle finde ud af det. Dobbelttjek på togskift, endestationer og en kopi af kraks til den cyklende del af turen.

Og telefonisk forbindelse. Jeg har allerede fået flere kald. Lige nu, står hun nok og kigger på kortet, og planlægger om det er højre eller venstre hun skal starte mod.

I aften er det min tur. Og resten af personalet. Gallafest. Med lange kjoler og opsat hår. Det skal nok blive godt. Jeg tror jeg er klar. Når altså jeg har fået pudset mine sko, og pakket glattejernet og .. og .. og...


Med et strejf af lakrids

torsdag den 30. august 2012

Vores nye udsigt


De næste uger


udsigt1


udsigt2


udsigt3


udsigt4

Growth


Anden del af Fantasiasjalet var en ny oplevelse. Jeg er solgt til det sjal. Ikke så meget udseendet, men oplevelsen og opbygningen af opskriften.


Fantasia - clue#2 - Growth

Hvert eneste clue har sit eget navn. Sammen med et billede, der er med til at understrege både navn og udtryk starter hver eneste billedefremvisningstråd på Ravelry.

Jeg er vild med, at der er tænkt over ikke bare form og facon, men også fremvisning. Opskriften er let at forstå, og der er ikke flere med i Kal'en, end det er til at overskue. I den nys overståede WestKnitKal, var der så mange med, at jeg mistede overblikket.

De sidste pinde af andet clue - Growth - tog lidt længere tid, end jeg normalt er om at strikke. De længere negle gjorde arbejdet langsommere. Det tog nu ikke lang tid at vende tilbage til normalt strikketempo. Men jeg nåede lige at blive nervøs.


Fantasia - clue#2 - Growth


Jeg ser i den grad frem til næste clue, der gerne skulle lande i min postkasse engang i løbet af i dag.

Hmmm


Mens de udenfor sætter stillads sammen, stod der pludselig en mand på mit dørtrin, der ville skifte målere på radiatorerne.


Mogenstrup, august 2012


Jeg vidste godt de skulle skiftes, men forstår det ikke rigtigt. Grundlaget for at skifte dem, altså. Vi har modtaget et brev, om at de skal skiftes. Og løfte om mere information, om hvornår. Det sidste er så glippet. Flere steder end hos mig. Om ikke andet følte jeg mig så ikke helt så dum og uvidende, da manden kunne fortælle, jeg ikke er den eneste, der ingenting vidste.

Jeg håber ikke han rammer for mange uåbnede døre.

Nå, men nu er de skiftet, og jeg fik fejet bag skufferne i køkkenet. Han var hurtig, men vidste ikke ret meget. Jeg var nemlig ikke den eneste, der spurgte om vandmålerne så også skal skiftes.

I det der ene brev jeg fik. Det om at varmemålerne skulle skiftes. Blev der slået på, at de er eddersmarte og kan aflæses på afstand. Smart tænker jeg, og forstår ikke hvorfor de så skulle skiftes for mindre end to år siden.

Usmart tænker jeg i forbindelse med vandmålerne. De plejer nemlig at blive aflæst samtidig. Nu kan varmen så aflæses på afstand, og det er ikke nødvendigt at komme indenfor. Vandet kan så ikke aflæses på afstand. Så skal de jo alligevel indenfor....

Goddag Mand Økseskaft. Fristes jeg til at tænke!


Mogenstrup, august 2012


På den anden side kan vandmålerne alligevel ikke aflæses. Sidste gang, lå den ene mand i samtlige tyve minutter og forsøgte at læse gennem laget af kalk, der sidder på indersiden af måleren. Mens den anden aflæste samtlige varmemålere. Han fortalte dengang, at vores vandmåler ikke er den eneste, der er totalt forkalket. Som har siddet der siden tidernes morgen.

Jeg kan ikke lade være at tænke, om ikke pengene var givet bedre ud, hvis det var vandmålerne, der var blevet skiftet...

Somme tider skal jeg måske bare lade være med at tænke. Eller prøve at forstå.

Systemroderi


Der er noget galt med min telefon. Jeg har mistanke til min pilfingrede nevø, der mere end en gang har forårsaget roderi i egne computerstyrede aggregater. Måske gør jeg ham uret. Men der er noget galt med min telefon.


Bornholm, august 2012


Den siger ingenting. Ingenting. Når alarmen går, viser den kun billedet af den aktive alarm. Den hverken larmer eller vibrerer. Trods begge deles tilkobling. Ikke det nemmeste at vågne til.

Minuturet gør det samme. Og opringninger. Heller ikke nogen lille hyggelig lyd, når jeg modtager en besked. Har nogen ringet forgæves, er det fordi jeg ikke kan høre den. En lille smule frustrerende...

Både Emilie og jeg har været inde om instillinger og hvad vi ellers kunne finde på. Uden resultat. Så prøvede Anders. Prøvede og prøvede. Forstod ingenting. Og så virkede den.


Bornholm, august 2012


Jah, jubiii, tænkte jeg, og slog den på lydløs under gårsdagen personalemøde. Efter mødet slog jeg den lydløse funktion fra. Det har telefonen så ikke opdaget. Igen ingen lyd. Ingen alarm. Ingen opkald eller smsbeskedlyd.

Efterhånden mere end bare en lille smule frustrerende.

Jeg tænker at nulstille til fabriksindstillinger. Men hvor mange data mister jeg? Skal jeg ud og hente nye apps? Kan den stadig huske mine kontakter?

Det første overlever jeg nok. Men kan jeg huske password til Wordfeud?.. Det sidste er langt værre.

Jeg overvejer lige lidt mere, inden jeg tør trykke på knappen...


UPDATE: Det eneste, der ikke var prøvet, men som Emilie var så kvik at foreslå, var batteriet. Efter at have været en tur ude og inde, med en genstart til følge. Efter at have været sat på lydløs og tilbage igen. Ja. Så ser det faktisk ud til at virke...

Altanroderi


Dagen startede med regn, bulder og torden. Emilie og Anders tog hjemmefra med skeptiske blikke mod vejret, klippekort og paraply.

Lige nu er det stoppet, men det kan nå at starte igen. Jeg håber lidt at arbejderne får fred, for det kan næppe være sjovt at stille stillads op og rende rundt på det i silede regn.


Stilladsbygning


Vi skal have skiftet belægningen på kvistene. Forhåbentlig betyder det også bedre isolering. Jeg håber, og synes jeg hørte noget om det, engang for længe siden.

For længe siden fik vi også et brev om arbejdet. Med løfte om nærmere information. Specielt informationen om, hvor meget af min altan de har behov for at kunne betræde var interessant. Alt hvad vi siden har fået at vide er, "at det må påregnes, at vi kan være nødt til at færdes på deres altan". Hvor meget frirum betyder det?

Vi lod det hele stå. Så satser jeg på at at få en eller anden i tale, som forhåbentlig kan give et lidt mere reelt svar. Jeg formoder at bænken og en hel del af blomsterne skal ind og stå i stuen. Det vil give plads til lidt omrokering og mulighed for at komme til. Lige nu venter jeg gerne lidt, inden flytning af bænk og planter... Efter morgenens regn, er det hele temmelig vådt. Forhåbentlig kan vi vente til i aften.


Gad vide, hvor meget der bør flyttes...


Pludselig slår det mig også, at min sædvanlige mangelfulde påklædning, her oppe under taget hvor ingen kan se ind, måske ikke er det mest geniale de kommende uger...

onsdag den 29. august 2012

Og så røg halvdelen af håret...


... og de fleste sommerblege totter.


Emilie tog med, og stod for kameraføringen både før og efter.

Der skal lige bruges lidt tid til tilvending.


Før klip


Efter klip

Morgentåge


Morgentåge, august 2012


Morgenen starter tåget. Mens Emilie er svær at vække fra søvnens dyb, er Anders og jeg oppe samtidig, og nyder stilheden og boblefølelsen, da vi næsten ikke kan se ud over altankanten.

Mens Anders tager ud i livet, og Emilie får ben at gå på, nyder jeg videre, kigger på tågen, og når et par gange at bilde mig selv ind, at det er mandag i dag. At der er masser af uge tilbage inden fredag og weekenden sætter ind.


Morgentåge, august 2012


Det er ikke mandag. Det er onsdag, og inden længe er dagen i fuld gang. Der er endnu tid til stille nydning og gennemkigning af gamle frisuretillæg fra damebladsuniverset. Jeg har sat frisøren stævne engang i eftermiddag, og selvom jeg godt selv ved hvad jeg vil have, tænker jeg at billeder fremmer forståelsen.

Om lidt er tågen nok jaget på flugt, og jeg på vej mod cykel og pedaler. Indtil da nyder jeg lige lidt mere.

tirsdag den 28. august 2012

Bimbo


Jeg kender rigtig mange kloge, dejlige, skønne kvinder, der alle render rundt med kunstige negle. Jeg har aldrig nogen sinde forbundet nogen af dem med begrebet bimbo. Alligevel har jeg altid forbundet netop kunstige negle og bimboes med hinanden.

Lidt af en interessekonflikt....

Mine negle er sådan nogle, der altid flækker. Mange er de gange, hvor jeg har overvejet at gøre noget radikalt ved det. At få fyldt plastiske stoffer af forskellig art på. At få dem fikset og være lange med et snuptag.

Men så var der lige den der kombination i mit hovede...

Med udsigt til Gallafest og to gange halvfjerds års fødselsdag i en og samme weekend, tænkte jeg: What the Hell. Skal det være, så lad det være, og der er ingen der siger jeg skal beholde dem for evigt.

Trods den der kombination i mit hovede.

Men hvor finder man lige en neglesalon? De hører åbenbart til den del af industrien, der ofte findes på privatadresser, og kan være svære at finde, når man ikke er helt sikker på, hvad man leder efter. Og hvor finder man lige en neglejonglør, der har tid fra den ene dag til den anden.

For selvfølgelig endte jeg med at tænke så længe, at det næsten blev for sent. Specielt med den der kombination i mit hovede som baggrund.

Med hjælp fra først den ene, siden den anden, endte jeg i morges i Tåstrup til filning, smalltalk og en oplevelse jeg aldrig før har haft. Der er bestemt en følelse af luksus i, sådan at overlade sine hænder og mulighed for at bruge dem til en anden. Det var også ret hyggeligt.

Nu skal jeg så bare lige lære at bruge dem. Og vænne mig til kombinationen i mit hovede i kombinationen med mig. Det er nok i virkeligheden det mest mærkelige...


negle


Anders mente i øvrigt, at når jeg nu har fået pornonegle, er det på tide at sætte film i kameraet.

Sker det, kan I være sikre på, aldrig at få resultatet at se....

Noget helt nyt


Bornholm, august 2012


Til formiddag skal jeg noget, jeg aldrig har prøvet før. Noget jeg samtidig finder temmelig grænseoverskridende og temmelig tosset.

En lidt mærkelig kombination. Men i virkligheden en fin beskrivelse af mine tanker omkring projektet.

Meget mærkeligt...

mandag den 27. august 2012

Mandag


Mandag startede senere end mandage plejer at starte. Ikke længe, bare en halv time. En halv time, kan være guld værd.

Mandag har været cykelture i solskin.


mogenstrup2


mogenstrup3


Mandag er planlægning, og ugen er lagt i skema. Mandag er gensyn med dejlige kolleger efter weekenden.

Mandag er de næste måneder lig med bolsjer.

Mandag er sødt duftende, sukker, smagsvarianter og glade børn.

Mandag har slået mig noget ud, og det næste stykke tid er jeg at finde med benene oppe. Jeg tror jeg skal strikke... Men måske falder jeg i søvn.


mogenstrup1


Mandag har Emilie sat sig på madlavningen.

Jeg kan faktisk godt lide mandag.

Et ansigt til evig erindring


Mogenstrup, august 2012


Når jeg nu har en svoger, der arbejder langt tættere på min bopæl end hans egen, og han oven i købet arbejder om natten, og derfor kører mod byen søndag aften, er det skønt at kunne blive kørt til døren efter en weekend hos det søsterlige.

Emilie viste udsving af træthed allerede længe inden vi kørte hjemad. Måske lige dele træthed og kedsomhed. Hun er glad for sine fætre og kusine, men også glad for at kunne være alene. Til tider kan en hel weekend næsten være i overkanten.


Mogenstrup, august 2012


Mogenstrup, august 2012


Nu sad hun på bagsædet. Glædede sig til at komme hjem. Hjem til egne revirer, egne rutiner og egne viljer. Udstyret med mobilen, lyd og SongPop, sad hun ganske i egne tanker.

Lige pludselig, helt uden fortilfælde, ramte hun (måske hendes albue) knappen til den elektroniske nedrulning af vinduet. Jeg nåede lige at vende mig om, og se hendes totalt overrumblede ansigtsudtryk, samtidig med at nedrulningen forårsagede sugekop og solskærm fra vinduet at forsvinde gennem det nu temmelig åbne vindue.


Mogenstrup, august 2012


Mogenstrup, august 2012


Mens jeg mente vi burde betale for en ny, sad Claus og næsten klappede i hænderne. Så meget man nu kan klappe i hænderne, når de samtidig bør holde fast i rattet.

Han er nemlig efterhånden temmlig træt af solskærmene, der måske nok holder noget lys ude, på meget skinnende dage, men som også gør det sværere for føreren at se gennem ruderne. I øvrigt var det nogle de hhar fået gratis... og hvis Emilie lige kunne komme til at ramme knappen til det andet vindue, ville han blive rigtig glad.


Mogenstrup, august 2012


Mogenstrup, august 2012


Der går lang tid, inden jeg glemmer Emilies forskrækkede ansigtsudtryk, lige der, hvor hun forgæves forsøgte at gribe solskærmen i flugten. Og så håber jeg forøvrigt, at ingen fik den i hovedet, på den nok så besøgte og forholdsvis mørke del af motorvejen i aften.

lørdag den 25. august 2012

Er man tosset når...


... Man vel vidende, at det højst sandsynligt kun er det ene, der bliver trukket op af posen, alligevel er nødt til at pakke mindst tre forskellige stykker strik til en weekend hjemmefra???

Weekendplaner


Lørdag er ofte dage i langsomt tempo. I dag er vi oppe. Og i gang.

Der bades og stryges. Der pakkes og gøres klar.

Victoria har fødselsdag. I dag. Hun har nået den svimle alder af elleve år.


Ved Rubinsøen, august 2012


Ved Rubinsøen, august 2012


Der skal spises boller og guffes kage. Der skal hygges og snakkes og forhåbentlig gå en tur eller to. Der skal helt sikkert også strikkes. På den mødrende Leftie, når nu hun sidder ved siden af.

Men først skal vi ud af døren, og finde toget til Næstved, hvor min far står parat til at hente både tre generationer af kvinder. Både min mor og Annelise og min far sætter helt sikkert næsen hjemad når dagen er ved at være slut. Emilie og jeg bliver, til en weekend med min søster og alle hendes.

Anders lader vi blive hjemme. Det er bedst for ham, og dermed bedst for os. Han holder af aleneheden, og jeg vil glæde mig til hjemkomstgensynet.

God weekend til jer alle.


Ved Rubinsøen, august 2012

fredag den 24. august 2012

Ud over afgrunden


Oppe på Hammerknuden, på den klippefyldte del af Bornholm, ligger Opalsøen. Som de andre søer med navne efter ædelstene er Opalsøen også menneskeskabt. Her er hverken gravet ler eller brunkul.
Her er slet ikke gravet. Her har der været brugt sprængstof. Her blev den Bornholmske granit brudt gennem mange år.


Udspring

Jeg husker stadig dengang min far, i sin egenskab af chefingeniør hos Hasle Klinker- og chamottestensfabrik, tog os med ud i et af de dengang stadig aktive granitbrud. Vi ankom netop som en sprængning gik i gang. Det var en oplevelse. Der er store kræfter i granit.

Over Opalsøen hænger Danmarks længste svævebane. To hundrede og tre og halvfems meter lang. Med en start omkring tres meter over vandoverfladen. Med en hastighed på godt halvfjerds kilometer i timen, med landing i vandet og med mulighed for masser af sug i maven.


Udspring

Da Anders, ungerne og jeg for flere år siden cyklede Bornholm rundt, var vi også forbi tovbanen. Dengang havde jeg ikke det store behov for en tur. Det havde jeg heller ikke da vi i søndags stod ved søbredden og overvejeden for eller imod.

Anja og Lotte der imod. De var klar. Det  var nu også planen.


Udspring

Mens de seje blev iført klatreseler og fikse sko, holdt vi andre på tasker, tøj og håndklæder. Siden kunne vi sætte os på stenkanten af søen, og vente på at vovehalsene nåede toppen, blev forbundet med tov og bane, for at kaste sig ud i intetheden.

Lotte hoppede fra kanten, mens Anja efter lidt tøven blev tilrådet at løbe.
Lækkert så det ud, og det var to temmelig høje tøser, vi havde med i bilen, da turen fortsatte.

Regnbuefarvede striber


Det er ikke tit, jeg strikker efter samme mønster flere gange. Men allerede tidligt i forløbet af den første Leftie vidste jeg, at den ville være et godt bud på strik til min mor.


leftie


Altså huggede jeg en masse billeder af færdige sjaler, med masser af farveforslag til følge, og lavede en collage som gavekort til strik af en Leftie, da vi tidligere på sommeren holdt fødselsdag for både min mor og Emille.

I første omgang var min mor sikker på, at sjalet skulle ende som et studie i grønt. Efter at have kigget på de mange forveforslag og tænkt lidt over anvendelsesmuligheder, ændredes hendes holdning til noget med en del flere farver.

Gerne en hel regnbue. På en bund af grå.

Jeg afsøgte markedet og endte med at bestille et nøgle Zauberball - Tropiske fisk. Der er mange gode regnbuefarver i sådan et nøgle, men jeg synes der manglede lilla i flere toner, og har siden suppleret med endnu et nøgle Zauberball. Denne gang i farven Brombær.

I dag var det tid for bundfarven. Grå sagde min mor. Grå er mange farver, sagde jeg. Og vi planlagde sammen at kigge på udvalget.

Jeg havde på forhånd besluttet at bundfarven skulle være af Rasmillas Yndlingsgarn. Altså mødtes vi i formiddags, og tog metroen mod Amager og Rasmillas lille hyggelige butik i Hallandsgade. Efter at have afprøvet alle de mulige grå nuancer mod de tropiske fisk, landede valget på den, der slet og ret hedder grå.

Med hjem kom også et par nøgler turkis. Farven peget ud hjemmefra af Emilie, til et af de sjaler hun har bestilt.


Nu var vores misson egentlig udført, men der var god tid, og da vi var i nabolaget, ville min mor gerne vise mig Rikke Bruzelius' glaskunst i Glasseriet.

Det er spændende glas, fyldt med detaljer. Over alt dukker nye aspekter op, nye spændinger og nye måder at se på. Det er inspirerende glas, og jeg er glad for at have fået et kig ind i den eventyrlige verden.

På vej tilbage til stationen, metroen og cyklen udenfor min mors hoveddør, spiste vi frokost på Café Bizzaro. På det tidspunkt mente jeg stadig, vi havde masser af tid. Trods hurtig betjening og lækker mad, løb tiden alligevel hurtigere end jeg havde regnet med.

Så er det godt at have dejlige kolleger, der snildt klarer at jeg møder lidt senere, end jeg egentlig burde, når jeg brødebetynget ringer, og siger jeg er på vej ...

Begavet


Jeg fik gaver i går. Dejlige gaver. Brugbare gaver. Lærerige gaver.


Håndlavede krydsnøgler


Bettina har fundet sådan en dims, til at sno garnnøgler. Håndlavede krydsnøgler. Af lækkert træ og helt glat, så garnet ikke hænger i. Jeg måtte straks prøve.

 

Jeg lærte hurtigt to ting.

Først at det ikke er det letteste at sno et pænt garnnøgle. Men jeg tror jeg kan lære det. Med øvelse. Måske jeg kan finde en YouTubeVideo, der kan give gode råd. I aftes prøvede jeg bare efter bedste overbevisning og erindringer om at have set det gjort engang.

Min morfar kunne efter sigende. Jeg har aldrig set det. Men det undrer mig ikke. Min morfar kunne mange spændende ting og havde en udpræget kreativ årer. Specielt med tegneredskaber og værktøj.


Håndlavede krydsnøgler


Som det andet gik det op for mig, at der snart ikke er mere garn tilbage til det strikkede restetæppe. Det er ikke et projekt, der bliver givet meget opmærksomhed for tiden. Nærmest kun hvis jeg ikke kan finde på andet. Hvis de hemmelige stykvise sjaler er løbet tør for clues.

Nu er enden ved at være inden for rækkevidde. Et forsigtigt gæt, vil være, at interessen vil stige markant inden for kort tid. Sådan er det tit, når målet kan ses.


Håndlavede krydsnøgler


Karina kom også med gaver - i flertal. Overskudsdeling. Luksus, hvis du spørger mig. Sådan en gave, der varmer og måske ikke er meget for giveren, men som modtageren sætter så meget mere pris på.

Egen avl.

En stor pose friskplukkede brombær og en hel æggebakke fyldt med æg. Fristelser, der hurtigt kan få ben at gå på.

Jeg tænker lækker kage, kogte æg, omelet eller coulis. Mulighederne er mange. Noget bliver det helt sikkert til. Snart.


Kan det blive mere lækkert?

torsdag den 23. august 2012

Forberedelser


I aften kommer strikkedamerne.


Snitteriet har været i gang


Sådan nogen strikker ikke kun. De snakker også. Meget. Det er superhyggeligt. Og de spiser. Ikke mere end andre, tror jeg.

Når man som jeg møder sent, og dermed også har sent fri, er det temmelig smart at forberede i formiddagstimerne.

Derfor er der snittet. I stor stil. Vi skulle jo nødig sulte. Der er stadig elementer til en fornuftig salat, der mangler. Men det har bedst af at vente.


Snitteriet har været i gang


Snitteriet har været i gang


I køleskabet liger kylling i både ildfast fad og marinade. Klart til at blive smækket i ovnen, når jeg får foden indenfor egen dør. Jeg tænker det er en ekstra gevinst, at der er tid til at suge smag.

Og skulle de være sultne efter mere, har Emilie lavet is. Hun brugte det meste af tre dage. Kogte æbler til mos, piskede æg, vanilie og sukker. Frøs ind. Og så kan hun ikke lide det.

Måske kan jeg godt forstå hende. Frossen æblemos er en mærkelig fornemmelse.


Snitteriet har været i gang


Emilie har meldt ud, at hun aldrig mere vil lave mad, hun ikke ved om hun kan lide. Jeg tænker det holder lige til næste gang. Hun er nemlig madglad nok, til at kunne forestille sig, og helst vil eksperimentere.

Som regel går det godt. Ind imellem knap så godt.

Sådan skal det være!


Snitteriet har været i gang


I øvrigt kunne jeg godt gå hen og blive afhængig af de der japanske soyabønner...

onsdag den 22. august 2012

Rubinsøen


Berits sommerhus ligger nærmest lige ved siden af Rubinsøen.


Rubinsøen

Rubinsøen ligger smukt midt i skoven syd for Hasle. Vi gik turen hele vejen rundt og nød udsigten oppe over den cirkelrunde dybe sø. På den anden side af søen kunne vi komme ned til vandoverfladen, og faldt i staver over stilheden og smukheden og naturens indgriben i det menneskeskabte.

Rubinsøen opstod under anden verdenskrig. Søen blev gravet ud, mens befolkningen fik varme i husene. Der blev gravet brunkul.

Det dybe hul, der engang blev gravet af barske menneskenæver, levner ikke længere mange spor ag mennesker. Naturen har taget over, tilegnet sig omgivelserne og vokser vildt, helt efter egen målestok.

Længere syd for Hasle, i skovene mellem landevejen og vandet ligger tre andre søer. Smaragdsøen, Safirsøen og Pyritsøen. Også de søer er i dag overtaget af naturen, men for længe siden blev de gravet ud.

Smaragdsøen og Pyritsøen i starten af nittenhundredetallet. Der blev gravet efter ler til den Bornholmske produktion af ildfaste sten og teglsten. Safirsøen langt senere, også i forsøget på at finde ler. Det blev dog opgivet. Leret var ikke af en egnet kvalitet.


Rubinsøen

Rubinsøen

For mig rummer Rubinsøen en masse nostalgi. En af mine yndlingshistorier som barn og tidlig teenager, var historien om Bisseline. Bisseline er en Bornholmsk alfetrold, der efter at have sovet i hundrede år, vågner op som den eneste tilbageværende af sin art, og tager rundt på Bornholm og oplever mange af øens turistattraktioner.

I mange år prydede Bisseline oste og mælkekartoner fra Bornholms Andelsmejeri. Jeg synes altid det var hyggeligst at spise yoghurt fra en karton med Bisseline på, når vi besøgte vores far på Bornholm.
I mange år var en af de ting, jeg synes var mest vigtig, når vi var på Bornholm, at besøge det lokale bibliotek og finde deres gamle slidte udgave af historien om Bisseline.


Rubinsøen

I dag er der lavet et genoptryk med nye turistattraktioner. Nye børn kan glædes over Bisseline. Jeg tror helst, jeg vil læse den gamle.

Nostalgien om Bisseline og Rubinsøen hænger sammen med afsnittet, hvor Bisseline tager til Rubinsøen og farver sit hår rødt. Jeg var yderst skuffet over, at søen ikke lyste rødt, da min far på et tidspunkt tog os med forbi.