tirsdag den 31. oktober 2017

Lily


Det er så hyggeligt at strikke små kyser.

Pludselig er de alle steder og flere opskrifter er havnet i min indkøbskurv, bare fordi de er så fine - og er sådan nogle gode små projekter, når alt andet bliver for tungt.







Jeg siger det bare - Fridoline kommer ikke ikke til at gå ned på udstyr til øverste etage.








Design: Lily fra Mille Fryd Knitwear.


Garn: CottonWool fra Garnudsalg. Farven hedder Rosentræ og jeg brugte præcis 16 gram.


Pinde: 3 mm. De fine af krondyrben, jeg fik en gang for længe siden, og som er afsindig hyggelige til små projekter.


Størrelse: 6-9 måneder







Bemærkninger: Jeg gjorde bare som der stod.


Har du lyst til at se flere billeder af kysen, kan den ses lige her på Ravery.





Et overkommeligt projekt





En gang i sidste uge fandt følgende samtale, mellem Daniel og jeg, sted via messinger:


Daniel: Kom til at tænke på er du gået i gang med et nyt projekt?? Eller kan jeg få dig til at lave 1 par pulsvarmer eller 2? Nu når vi går de kolde måneder i møde^^

Mig: Jeg er altid i gang med flere projekter... men pulsvarmere kan altid stoppes ind :)

Daniel: Lækkert^^ så vil jeg gerne bestille et par eller 2^^








Hvem kan sige nej til det?

Jeg kan ikke.


Altså har jeg været i kasserne med uldent garn og fundet rester fra de sidst strikked projekter. Og dermed er det nærmest win-win. Daniel får varme om håndled og jeg kommer af med en flok rester, der ellers bare ligger og fylder op.





mandag den 30. oktober 2017

Speckle and Pop!


Da Stephen West tidligere på året lancerede det mystiske sjal anno 2017, med ord om mange farver, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være med. Jeg var bare ikke lige så klar til mange farver.





Derfor blev det vigtigt for mig at finde afdæmpede farver, fra samme del af farvecirklen. Samtidig er mysterierne gode muligheder for at prøve nyt garn af.

Jeg endte hos Garnudsalg, der havde multifarvet uld og hør i afdæmpede toner med lange farveskift. Så er jeg klar til farveskift. I kasserne med garn havde jeg små uldne nøgler liggende, der har ligget i hundrede år, og engang er hjemført fra Søstrene Grene.

De små nøgler var langt fra kontraster til det valgte hovedgarn, men jeg ville heller ikke have de store kontraster.







Lige før starten brød løs, gik det op for mig, at jeg havde bestilt for lidt garn. I mit hoved lå garnet i hundrede grams fed - til trods for at der står halvtreds gram på butikkens hjemmeside - og en ny bestilling måtte sendes af sted. Desværre kunne jeg nu kun få to af de tre valgte farver, og sjalet blev derfor endnu mindre farverigt end først antaget.

Da jeg også valgte at strikke med kun fire kontrastfarver (pops) i stedet for fem, er mit sjal endt noget mindre farverigt end mange af de andre.

Til gengæld må jeg sige at for første gang oplever jeg et mylder af smukke færdige sjaler. Også selvom mange, mange af dem er så farverige at jeg burde være stået af.





Jeg synes faktisk at Stephen West her har begået en genistreg, og designet et afsindig flot sjal - som
også er dejligt at have på.










Design: Speckle and Pop! af Stephen West.


Garn: LinWool Multi fra Garnudsalg. Jeg brugte farverne Khaki, blå og turkis. Dertil satte jeg uld fra Søstrene Grene - købt for mange år siden.

Det færdige sjal vejer 320 gram, fordelt på cirka 270 gram LinWool Multi og resten fra de små uldne nøgler fra restekassen.


Pinde: 3½ mm. Jeg startede på træpinde, men da de undervejs i de meget lange kantpinde gik fra hinanden, skiftede jeg til en fast Addi rundpind.


Størrelse: Temmelig stort - Cirka 200 x 60 centimeter - det er svært at måle et rundt sjal.







Bemærkninger: Jeg strikkede som sagt ikke helt efter forskrifterne farvemæssigt. Jeg nåede også et par andre ændringer.


Clue1: Da jeg kun havde to hovedfarver strikkede jeg 17 gentagelser inden farveskiftet, som jeg strikkede over 6 gentagelser og derefter igen 17 gentagelser i den nye farve.

Clue2: Helt efter bogen, men med introduktion af den 3. farve. Det lille vævestrikmønster ligner perlegrus, uden at være det. Men jeg tænkte at perlegrus er flot i tre farver, at det her mønster sikkert også er flot i tre farver, jeg havde tre farver og jeg var lovet et kort clue.

Clue3: Her gik det galt. Ifølge opskriften skulle jeg lave nogle gigantiske huller over tre omslag. Jeg er ikke vild med gigantiske huller i strik - omend jeg må indrømme at de færdige sjaler med huller slet ikke er så slemme, og at hullerne faktisk giver mening.

Hullerne skulle sammenlagt blive til 13 masker. På siden af trekanten, som jeg lige havde strikket var 6 kantmasker, hver over 2 pinde - altså samlede jeg 13 masker op, ved at *slå om, strikke en maske i kantmasken 6 gange og slå om endnu en gang = 13 masker, inden jeg strikkede de 13 masker på den anden side af trekanten.

Jeg havde valget mellem at strikke udelukkende ret eller en blanding af ret og patent over de mange masker der dækker kanten. Jeg havde ikke lyst til mere ret, så jeg valgte at strikke patent over det hele. Jeg spejlvendte det patentstrikkede, for hver mønstergentagelse - heldigvis fortalte forkortelserne i opskriften hvordan jeg skulle strikke sammen i patent tl den modsatte side, selvom det oprindeligt slet ikke skulle bruges.





Clue4: Jeg overvejede længe om jeg skulle lukke af med kun en farve, men valgte at bruge alle fire pops, med mange, mange hæftninger til følge.


Sagde jeg det færdige sjal er superlækkert?


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.





søndag den 29. oktober 2017

Housewarming


Berit er kommet på plads i sin nye lejlighed og eftermiddagen har stået på kombineret fødselsdag og housewarming i skønne omgivelser.











Selskabet var dejligt og vi endte bare tre i sofaen til mere snak og vridning af de sidste skønne timer.

Var det ikke fordi jeg havde planlagt indkøb til morgendagens gæstebud på vejen hjem, havde jeg måske siddet der endnu.

Det er nemlig altid nemt at komme hjem, når værtinden har slået sig ned mindre end en kilometer væk fra hjemmefronten.

At vi ses igen i morgen, gjorde ikke eftermiddagen og aftenen ringere.





lørdag den 28. oktober 2017

Vinduespladsen


Jeg var på Frederiksberg i dag. Med den tiltagende vind, lod jeg cyklen stå og steg i stedet på bussen, der kørte fra Vanløse til Frederiksberg nærmest på slaget tolv.

På et hjørne stod en gruppe klar med plastikstrips, stiger og pap med påklisterede smilende ansigter. De og mange andre var i fuld gang, da jeg hoppede af bussen.

Det er imponerende hvor hurtigt flokke af frivillige kan sætte valgplakater op. Der gik ikke mange øjeblikke, før hele pladsen foran Frederiksberg Rådhus var plastret til. Jeg kunne ikke lade være med at føle en smule beundring.





Jeg lod Rådhuspladsen bag mig, og fortsatte til en yndlingslegeplads - Creative Space. Jeg havde ikke bestilt plads, og håbede bare at de kunne finde et lille hjørne til mig. Det hjælper åbenbart at have været der før, at vide hvad det drejer sig om, ikke have brug for hjælp og forstå hvordan materialerne fungerer.

Lynhurtigt sad jeg bænket ved vinduet.

Vinduet er hvad man kan få, når man ikke har bestilt plads. 

Jeg har siddet ved vinduet en gang før. Dengang brød jeg mig ikke om det - følte mig en smule sat i bur og kigget ind på udefra. Noget nær overbegloet.

Sådan har jeg det stadig. Men på en smågrå blæsevejrsdag i november, vinder lyset over lysten til at løbe skrigende væk. Bare få meter inde i lokalet er der halvmørkt, og jeg endte med at være glad for pladsen mod dagslyset.

Og så kan sådan en vinduesplads være en god mulighed for at øve sig i at ignorere alle dem, på den anden side af vinduet.







Også dem der ikke kiggede ind, men bare gik forbi. Dem er der i virkeligheden nok flest af, men når jeg sidder med hovedet ned i malearbejdet, føles det som om alle stopper op og kigger ind. Det kan endda føles temmelig intimiderende når noget blåt bliver stående og kigger og kigger og kigger meget længe.

Og lidt pinligt, når man endelig selv kigger op, kun for at opdage at det blå er en barnevogn parkeret udenfor.


Hvad jeg lavede er selvfølgelig en hemmelighed - men ikke særlig originalt. Nu venter jeg spændt på at se resultatet, når jeg næste weekend kan hente det færdige stykke porcelæn.





fredag den 27. oktober 2017

Allerede fredag


Det er allerede fredag. Jeg synes lige det har været mandag - ugen er fløjet af sted.

Foran mig ligger en weekend med masser af potentiale. Jeg skulle have været på strikkeweekend, men meldte fra, meldte mig aldrig til og bliver mere og mere glad for den beslutning.





Det ville have været hyggeligt, og jeg er sikker på at alle de andre strikkende damer får en skøn weekend. Min egen kommer helt sikkert også til at indeholde strik, mellem alt det andet. Jeg har ideer til planer, men hvor meget der reelt bliver ført ud i livet er ikke til at vide.

I virkeligheden glæder jeg mig bare til weekend. For selvom hverdagen flyver forbi - måske netop derfor - er der brug for pauser og dage uden planer. Sådan er jeg, og tanken om en helt ny og ubrugt weekend er svært tillokkende.

Men først venter arbejde. Fredag er uden skole, kun SFO. Jeg holder meget af skolen, men dagene uden er alligevel lidt mere mine egne, lidt mindre fyldte og lidt mindre uden de skift som automatisk dukker op, når hverdagen navigeres mellem flere roller og kasketter.

Jeg har samlet sammen og ude skolen ligger en liste over kontoragtige opgaver, jeg har sat mig selv for i dag. Listen blev længere end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Lang, men ikke nødvendigvis tidskrævende. Det sidste vil tiden vise.

Jeg er ved at være klar til at komme videre, sætte i gang og tage af sted. Sætte mig med computeren og kontorlisten. Lave en visuel kalender for julegaveværkstedet de næste måneder, lave stemmesedler, så sneglene kan få demokratisk valgte navne og skive den ugentlige info til forældrene om livet i Klubben.

Der er flere punkter, men dem har jeg glemt.

Godt jeg skrev dem ned i går.





Vindenergi


Dagen inden borgmesterens besøg, blev fundamentet, til den længe ventede skolemølle, støbt.

Håbet havde længe været, at den stod der på dagen, men ting tager tid, formularer skal udfyldes, forvaltninger skal tages i ed, og hvor meget larmer sådan en mølle egentlig? Må den overhovedet stå i bebygget område?





Mens sponsorerne og borgmesteren gerne ville være med, var der andre, med andre meninger. Sådan gik det op og ned.

Men fundamentet blev støbt, og pludselig blev projektet lidt mere håndgribeligt.

Sådan et fundament er lang tid om at tørre, om at sætte sig og blive klar til at bære selv en lille bitte vindmølle. Ganske som de myrer af ler, jeg har lavet samme med 4.B og som stadig ligger til tørre, inden de skal i ovnen og forglødes, for endelig at kunne blive glaseret - og i ovnen igen.

Vi snakker om dem hver gang, jeg kommer i 4.B. De er ikke glemt. Men ting tager tid. Og ler skal lige som fundamenter være helt tørt, inden næste trin.

I onsdags blev møllen rejst.

Ganske uden festivitas. Den blev samlet og rejst, uden at nogen rigtig lagde mærke til det, og pludselig stod den der. Stadig på det indhegnede område, hvor den nye legeplads og de nye udearealer begynder at vise sig.

Nu står den der, drejer langsomt og siger ikke en lyd.

En kiloWatt er hvad den kan generere. Ikke noget vi kan bruge rent husholdningsmæssigt, men rigeligt til undervisningsbrug. Og mens jeg bare synes den er spændende, og det er lidt vildt med en skolemølle, er jeg sikker på at mere end en lærer - sikkert af den naturfaglige slags - gnider sig i hænderne og i det små er begyndt at tænke undervisning, når møllen for alvor bliver tilgængelig.





onsdag den 25. oktober 2017

Onsdagsmasker


Det har været en lang dag. Sådan en af dem, der starter tidligt og slutter sent, men også er fyldt med alt muligt godt.

Derfor tog jeg bog og strikketøj med på arbejde (det sidste havde jeg nok taget med alligevel). I en pause mellem møder tog jeg billeder, i en endnu lukket klub.















Læse:

Jeg er halvvejs gennem Sofie Sarenbrants Åben hus. Der er så mange åbne muligheder at det er svært at vælge. Samtidig begynder baggrundshistorien at hænge bedre sammen, selvom jeg stadig synes den er lidt søgt.

Den er spændende, og jeg læser flere kapitler, uden at falde i søvn, hver aften.



Strikke:

Et nyt stykke mødestrik har set dagens lys. En kjole med hæklet bærestykke. Oldemorfirkanterne har jeg hæklet på et stykke tid.

Med tid til strikkepinde og endeløse omgange ret med enkelte udtag, er der lagt op til mange gode møder og masker uden udfordringer.

Noget nær perfekt mødestrik.

Inspirationen er fundet hos Alt for damerne.





tirsdag den 24. oktober 2017

Elefanter


Dagen er brugt på Campus Carlsberg.

Jeg cyklede hjemmefra i god tid, fra den ene ende af Valby Langgade til den anden og kørte gennem elefantporten.







Der bygges heftigt på området, noget rives ned, andet bygges op, og mens elefanterne stadig står vagt, er de knap så majestætiske, pakket ind i byggestøv, håndværkere, biler, skilte og ombygninger.

Jeg tænker de med tiden igen får plads til at sige velkommen til, på bedste vis.

Elefantporten ligger i den anden ende af området. Jeg kørte videre gennem mere ombyggeri og nybyggeri, helt ud til Vesterfælledvej og til højre mod den nye Carlsberg Station, hvorfra det ikke var svært at finde den rigtige dør og elevatoren til sjette sal.

Campus Carlsberg er bygget op som byggeklodser, med mange lokaler, flere over mere end en etage. Trapperne, der forbinder etagerne følger deres eget løb, og fik mig til at tænke på trapperne fra Hogwarts, der bevæger sig og ikke altid ender samme sted.





Jeg endte i en gymnastiksal. Ikke det allermest spændende lokale på stedet, men dagen var spændende, og fyldt med gode snakke om dilemmaer og faldgruber ud i AMR-rollen. At stolene var frygtelige og frokosten kedelig, gjorde resten af indholdet snildt op for, mens jeg tog mig i for første gang i lang tid, ligefrem at glæde mig over den pakkede taske og planerne om træning på vejen hjem.

Min værkende ryg værker derfor ikke mere - faktisk hjalp cykelturen også godt i den retning.

Men allerbedst er mit hoved fyldt med nye ideer, tanker og svar på mange af de problemstillinger, AMR-posten fører med sig.

Flere af den slags dage. Tak.