søndag den 28. februar 2021

Sting på en søndag - Uge 8

 

Mens ferien lakker mod enden, har jeg en skøn uge at se tilbage på, og en ny uge med nye udfordringer at se frem til.

Så - Ugen kort:

  • Det er en god ide at leje et sommerhus, der er lidt større end meget lille. Den større plads var dejlig.
  • Vi har set Hornbæk til alle sider. De lange gåture bragte os til Tegners Museum, Hornbæk Sø, Hornbæk Plantage, havnen, byen, stranden og ud over markerne. 
  • Søndag bragte endnu en negativ test og en lang gåtur sammen med Sille. 
  • Rose er begyndt at give udtryk for et savn efter Pernille. Vi har derfor besluttet at mødes udenfor. Desværre var Rose ikke med i dag, hvor hun var hjemme hos sin far. Til gengæld var det skønt med venindetid og masser af snak.







Læse:

Den genfødte morder viser sig mere spændende end ubehagelig at læse. Det kan jeg faktisk godt lide, og læser derfor også mere ad gangen.

Niels Bentzon er på jagt efter en morder i en noget besynderlig situation, mens han samtidig tvivler på sit ægteskab. Den anden halvdel af ægteskabet - Hannah Lund - tænker også mange tanker, men i en helt anden retning.

Jeg følger spændt med, og vender side efter side.


Brodere:

I foråret broderede mange sammen hver for sig sammen med Karen Marie Dehn og Broderet Kærlighed. Dengang hoppede jeg på undervejs og måtte erkende at selvom broderi ikke er noget jeg gør meget i, kan jeg rigtig godt lide det.

Da Karen Marie igen lancerede et fællesbroderi, denne gang Broderet Håb, sprang jeg på forberedte og nåede ingenting. Karen Marie satte starten ind i ugen op til min vinterferie og dengang havde jeg ikke overskuddet. Med ferie var der tid.

De mange lange gåture betød at der ikke var meget dagslys tilbage, når vi nåede tilbage til sommerhuset, og derfor er jeg slet ikke nået så langt som jeg måske havde forventet.

Sådan er det, og med den sene start stod jeg pludselig med alle stingene og har derfor lavet mit eget. Det er vist set før.

Hjemme har Emilie broderet. Hun er over det sidste års tid blevet bidt af en gal broderinål, og sommerfuglen viste sig perfekt at sidde med, når dagene med studie foran computeren går deres stille gang. Det kan ses hun sidder og syr, så både lærere og medstuderende har spurgt ind til og fået vist frem undervejs. 

Hvordan min sommerfugl ender ved jeg endnu ikke. Hvad den skal bruges til ved jeg heller ikke. Den ender nok i første omgang i skuffen sammen med alle de andre broderier jeg gennem tiden har lavet og ikke rigtig ved hvad jeg skal bruge til. Det er oplagt at sy projekttasker, men jeg har og jeg bruger dem kun, når strik skal med. Ellers ligger mit strik i min kurv ved siden af mig.




torsdag den 25. februar 2021

Kontinent Socks

 

Jeg sidder i et sommerhus, Jeg har ingen vægt, eller noter - indlægget opdateres med de sidste data, når jeg kommer hjem. Det samme gælder for projektsiden på Ravelry...

Update: Jeg har opdateret.



Maja strikker strømper designet af danske designere. Maja har inviteret alle andre til at være med. I februar lød mønstret på Kontinent Socks af Katrine Wohllebe, et mønster jeg har kigget langt efter et par gange, men alligevel ikke rigtigt kunne se mig ud af.

Jeg er nemlig ikke helt som alle andre, når det kommer til strømper. Glatstrik på ben og hen over foden duer ikke for mig. Det er ellers pænt. Sådan et par helt plain vanillasocks er rigtig fine. Det duer bare ikke for mig. Så jeg lader alle de andre om det, og kan sagtens se skønheden i de smukke håndfarvede selvstribende garner. De duer bare heller ikke for mig.

Da Maja sagde Kontinent Socks, blev det en udfordring. Hvordan får jeg det supersmukke snoningsmønster til at hænge sammen med mine - noget underlige - præferencer?

Jeg synes faktisk det er lykkedes rigtig godt.

De blev færdige i aftes, Anders tog billeder i formiddags og jeg har nydt dem hele dagen. 







Design: Kontinent Socks af Katrine Wohllebe.


Garn: Mit første forsøg ud i håndfarve. Personligt er jeg ret vild med farven. 

Der gik 72 gram til hele parret.


Pinde: 2,5 mm Addi CraSyTrio - mine foretrukne strømpestrikkepinde.


Størrelse: jeg slog 72 masker op, og strikkede til min fod størrelse 39.



Bemærkninger: Jeg tror jeg strikkede ribben efter opskriften. Derfra brugte jeg diagrammet, og kiggede ikke på opskriften igen. Det er i virkeligheden ofte sådan jeg strikker strømper.

Jeg transformerede det glatstrikkede panel til endnu en snoning, en tak mindre end den oprindelige. Mellem de to snoninger strikkede jeg 3 vrangmasker. Jeg startede den lille snoning samtidig med anden mønsterrapport, for at give lidt mere plads i ribben øverst på benet, hvor mit ben er bredere end normalen.

Jeg strikkede en hælflap og kile. Jeg tog 6 masker ind inden hælflappen og fortsatte de drejede retrækker. På vrangsiden tog jeg de drejede masker (vrangmaskerne) løs af, og fik dermed en oplevelse af en slip stitch hæl. Det hedder sikkert noget på dansk. 




Jeg strikkede kile til jeg havde 30 masker under foden, og fortsatte på sålen med svangform (hermed er det tredje og sidste par strømper jeg ville have inden en forklaring på min måde at strikke svang færdige - det indlæg kommer til at vente, til jeg kommer hjem)

På oversiden fortsatte jeg begge snoningsmønstre - det oprindelige og mine tilføjede - nu halve. Da jeg nåede tåen, tog jeg 8 masker ind, og havde dermed 3o masker på både over- og underside af foden, inden en helt almindelig glat tå, som jeg plejer at strikker dem.

Jeg har nok lavet ret meget om. Men dels sidder strømpestrik på rygraden, dels anser jeg strikkeopskrifter som vejledende, og gør sjældent helt som der står!


Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.






Hornbæk Sø

 

Hornbæk er muligvis et udpræget turiststed om sommeren. I en tid hvor alting har lukket, virker der ikke så turistpræget.



Udflugtsmålene er ikke mange. Måske fordi turisterne for langt størstedelens vedkommende aldrig når længere end til de mange gallerier, havnen og stranden. Vi har været forbi både havn og strand flere gange på de daglige gåture, og har efterhånden lidt svært ved at finde nye udflugtsmål.

Jeg troede at plantagerne, der strækker sig vidt omkring Asserbo, også stadig ville være at finde omkring Hornbæk, men som vi ser det, er langt størstedelen nedlagt til fordel for bebyggelse. tilbage er Hornbæk Plantage, der blot strækker sig over tre kilometer langs kysten.Vi har efterhånden gået i alle retninger fra sommerhuset, og i morgen går vi mod plantagen.



Der er ellers fint i Hornbæk. Byen bærer præg af overklasse, kurophold og badehoteller fra en svunden tid. Her er mange fine gamle huse, der ligger mellem nyere af forskellig karakter og stilarter. Det er tydeligt at Hornbæk i tidligere tider udviklede sig fra et lille uanseeligt fiskeleje til en storindustri ud i turisme. 

Sommerhusene ligger tæt, stranden er skøn og jeg ser scener fra Badehotellet lige så let kunne have udspillet sig her, hvor det bedre borgerskab brugte somrene, længe inden den almene befolkning fik midler nok til ferie og sommeroplevelser.

Midt i Hornbæk ligger Hornbæk Sø. I forhold til byens størrelse er det pænt stor sø, reelt er der lige knap to kilometer, hele vejen rundt.




I dag gik vi rundt om søen. Vi startede sydfra ved marskområdet ved Horneby Sø. Området er fyldt med skræppende ænder og gæs, og ser ud som jeg forestiller mig Damhusengen ville se ud, hvis ikke dæmningen satte en stopper for alt for meget vand.

Mellem de to søer ligger Hottemosen, et ikke særlig stort område, der i mange år var tørlagt, men nu reetableret som et vådområde, der får lov at stå med et vildt og naturligt udseende. Hottemosen er med til at give søen sine meget forskellige karakterer. Mod syd, ved hornet er der vildt og utæmmet, mens der mod nord og byen er langt mere kultiveret og bebygget. Det er mod nord, der med mellemrum er bygget små bådebroer og i sæsonen er det muligt at fiske i søen - mod behørigt fisketegn. 

Da vi nåede cirka halvvejs gik vi fra søen mod indkøbsmuligheder og fortsatte turen rundt noget tungere læsset. 




Selvom foråret for alvor er slået igennem og vi gik med opknappede frakker og mindre beskyttelse om halsen, er det tydeligt at det var vinter og dybe frostgrader for mindre end en uge siden. Øverst er søen dækket af et lag perforeret is, der stadig er tykt nok til at bære søens flyvende befolkning, men som selv den mest dumdristige kan se, man skal holde sig fra.

Med en dybte på mellem en og knap fire meter, tænker jeg ikke det er umagen værd at falde igennem.

Der er noget med natur, vand og fuglefløjt, der får selv turen langs den mere befærdede del af søen, ud til Hornebyvej, til at geare alting ned og huske os på at vi skal nyde øjeblikket. Og ferien.




onsdag den 24. februar 2021

Rudolph Tegners Museum og Statuepark

 

Vi har ikke så mange planer. Dagene går sin simple gang, hver efter samme læst. Vi sover til vi vågner og efter morgenmaden er vi klar til at gå en lang tur. Indtil nu har vi hver dag været ude flere timer, og skridttælleren er svært tilfreds. 

Resten af dagen er vi hjemme, nyder stilheden og muligheden for ingenting. 




I går gik vi til Rudolph Tegners Museum og Statuepark. Det var en længere tur, end det havde været nødvendigt, for Google kendte ikke den hurtige vej. Vi fandt den på vej tilbage. Ikke at det gjorde noget.

Landskabet i Nordsjælland bærer tydeligt præg af istiden, og turen ud gik gennem åbent morænelandskab, med højt til himlen, utallige græsarter og på sine steder temmelig sumpet. 

Planen om at gå langs Pandehave Å, blev stoppet af en dame på tur med et par hunde. Lad være med at gå den vej, sagde hun, med mindre I har gummistøvler. Vi  havde ikke gummistøvler og fandt en anden vej med en nogenlunde tør sti, inden vi nåede museet på toppen af en bakke.





Jeg har aldrig hørt om Rudolph Tegner før, og han er vist også en af de utallige kunstnere der ikke var velsete af samtiden. Museet, der som alt andet er lukket, ligner mest af alt et mausoleum, men parken er åben for alle - hele året.

Spredt ud over landskabet står den ene statue efter den anden, med istidslandskabet som baggrund, den lave bevoksning og, i går, en temmelig dramatisk himmel. Det er fine værker, der alle maner til eftertanke og med en detaljerigdom der er spiller godt mod landskabet.

Fra det åbne landskab bevægede vi os videre til et mere bakket og fredet hedelandskab, der går under navnet Rusland. Området er et levn fra dengang sandflugten var størst og fyr sammen med mindre buskads blev brugt til at holde på sandet.





Fra bakkerne gik vi mod ådalen gennem en gammel naturskov med eg og bøg og mødte endnu en gang Pandehave Å, som vi skulle over for at komme hjem. Stien blev mere og mere smattet og fedtet som vi nærmede os åen. Til sidst hoppede vi nærmest fra tue til tue i det omkringliggende græs.

Vi nåede helt hjem uden de store sværdslag, både sko og støvler holdt og vi blev en oplevelse rigere. 





Masker med tilbageblik - Uge 6 og 7


Vi er midt i en begyndt uge, jeg fik aldrig åbnet computeren i søndags, slet ikke søndagen før. Eller det er løgn, forrige søndag bød ikke kun på en forståelse af at enderne ikke kunne nå sammen, forrige søndag betød også for meget arbejde foran computeren, i forsøget på at alligevel at nå det hele.

Så - for at gøre det kort:

  • De små kom tilbage i skole. Det var skønt, de var savnede og som udgangspunkt var alt godt. 
  • Jeg så i øjnene at skemaet var stramt, at alle de opgaver jeg også har, og som ikke er skemalagte, var svære at finde tid til.
  • AMR-rollen er stadig i flittig brug.
  • Projekt Send-alle-otttendeklasser-i-Rødovre-Kommune-til-München krævede flere møder og er landet et sted, der ligger langt fra München, men gør politikerne tilfredse. Der håbes stadig på muligheden for en lejrskole indenlands.
  • Skolebestyrelsen mødtes igen.
  • Med mange arbejdstimer blev det svært at finde tid til lange gåture.
  • Fagfordelingen til næste skoleår er så småt begyndt, og selvom det ikke umiddelbart har det store med mig at gøre, fik jeg muligheden for et blik i maskinrummet.
  • Walk and Talk med de store gjorde godt.
  • De samme store er inviterede i Klub om eftermiddagen, mødte op og nød det så meget, at lektier var gode at sidde med.
  • Endnu et par negative testresultater kunne findes på sundhed.dk.
  • Et seminar om det at være AMR for specialpædagoger satte gode tanker i gang. Hvor ved jeg lidt...
  • En ide om hvordan ting spiller sammen, blev vendt på hovedet og objektive tanker delt. 
  • Overskuddet var svært at finde, jeg blev hørt, men glemte alligevel den sociale online striksammen.  
  • Oscartirsdagene blev byttet til Oscartorsdage - sådan er det nogen gange.
  • Oscar mener morfar er en gammel mand, mormor er tyk, Anders er ikke sur og farmor er sød. Tak siger vi bare.
  • Fredag var den mærkeligste dag længe. Børn der burde være glade og holde ferie, blev uvenner i en grad jeg aldrig har mødt. SFO-tiden gik med at gå fra den ene konflikt til den anden.
  • Aldrig har jeg før oplevet at tælle ned til lukketid. 
  • Vinterferien blev en realitet.








Læse:

Jeg blev færdig med Søvnen og Døden og er gået direkte videre til næste bog i serien om Niels Bentzon og Hannah Lund - Den genfødte morder.

Bog nummer to var egentlig ikke nogen rar bog, men den er velskrevet, selvom jeg ind imellem ikke havde lyst til at læse ret meget ad gangen.

Bog nummer tre fortsætter i samme retning. Jeg er ikke nået langt, men det er stadig ikke en bog, jeg har lyst til at læse i et stræk. Den skal indtages i mindre portioner.

En læge er død, Niels Bentzon kendte lægen, men er det hans job at opklare hvorfor. Hvorfor skal en forhandler pludselig være opdager, og hvorfor er det et spørgsmål, det har han så vidt jeg kan vurdere ageret som i de to foregående bøger...



Strikke:

Maja med podcasten Jaffelafs strikkepodcast har besluttet at strikke strømper, og inviteret alle andre til at strikke med. Planen er en strømpe af en dansk designer hver måned. 

Jeg sprang januar over. Jeg er meget kritisk når det kommer til strømpeopskrifter. Lige så meget som jeg synes alle andres simple og enkle retstrikkede strømper, af det smukkeste garn eller med striber, er fantastiske, lige så meget duer det ikke for mig. 

Når jeg strikker strømper skal der være mønster over det hele. fine mønstre som jeg kan lide dem. Jeg har svært ved at sætte min finger præcis på hvillke jeg kan lide og hvilke jeg ikke kan. Jeg ved det når jeg ser dem. 

Glatstrik på strømper hører i min verden kun til under foden og på tåen. Til trods for ønsket om mønster, skal tåen være helt glat - sådan er min verden også.

Jeg kunne ikke få januars strømper til at passe i min strømpekasse. Det kunne jeg til gengæld med februars. 

Her er fra start glatstrikkede paneler på benene og mønster på tåen, men det kunne laves om, og med mit eget første forsøg ud i håndfarvet garn, er et par strømper godt på vej, 

De skal gerne være færdige inden vi tager hjem, for marts er lige rundt om hjørnet, og dermed potentielt et par nye strømper jeg kunne have lyst til at samstrikke.

Udgangspunktet er Kontinent Strømper af Katrine Wohllebe. Jeg har kigget langt efter snoningen før, men først med Majas udfordring kunne jeg se mig ud af det glatstrikkede. 





tirsdag den 23. februar 2021

Vinterferie

 

Sjældent har en ferie været så velkommen. Og sjældent har jeg været så glad for, at jeg valgte ikke at dele sol og vind lige når det kom til efterårs- og vinterferien, men gemte det hele til en hel uge.

Det er tiltrængt!




De smås tilbagevenden til skolen trak tænder. Et skema, der gjorde det svært at få enderne til at nå sammen, og lidt for lang tid til at se det i øjnene, betød at jeg efter den første uge, var brugt i en grad, så det var svært at overskue noget som helst.

Heldigvis har jeg en ledelse, der lytter, en ledelse som egentlig havde set det, men også selv sad fast i alt for mange beslutninger på alt for kort tid. Jeg blev hørt, mit skema blev ændret, vikarer sat ind og Henrik overtog min tirsdag, og jeg blev sendt hjem for at trække vejret. 

At blive hjemme satte for alvor tingene i perspektiv, for nok var jeg hjemme, men alligevel arbejdede jeg hele dagen. Der var møder, der var nyhedsbrev, forberedelse og diverse skriverier til kolleger. Og så var der en tur ud i det blå sammen med to af de skønne fra 6. klasse. Det sidste gav energi, og det var skønt at kunne møde op igen onsdag og være klar til resten af ugen. 

Det var godt med mere luft, men sjældent har jeg følt mig så bombet og taget mig selv i at tælle ned til ferien endelig var en realitet.




Siden er skemaerne ændret, og der er plads til at få de der ender til at mødes, når vi i næste uge slår dørene op igen og ferien er slut.

Indtil da nyder vi stille dage i et sommerhus i Hornbæk. Bare Anders og jeg. Emilie nyder at have hele lejligheden for sig selv, mens studiedagene fortsætter uden ferie foran skærmen dag ud og dag ind.

Planen er simpel, vi vil ud og gå lange ture hver dag, og ellers så lidt som muligt. Jeg vil strikke, mens Anders vil fylde os med god mad. Og endelig har jeg en plan om at lære at drikke rødvin, Anders er helt med på den ide, han hjælper gerne og har for længst lært det. 

Foreløbig går alting efter planen - næsten. For min cykel, som er medbragt som trækdyr, når der for eksempel skal hentes brænde, har sine helt egne planer. Altså er den indtil nu lappet en enkelt gang og har givet udtryk for at ventiler ikke nødvendigvis holder luft...

Det var cyklen, der bragte mig forbi Nakkehoved Fyr, den dag vi ankom og jeg var så forhippet på at hente nøglen til sommerhusets hoveddør, at jeg glemte at læse det med småt, og måtte ud på en tredive kilometers tur efter linned, inden ferien for alvor gik i gang.



Det var faktisk en skøn tur, selvom det nåede at blive bælgmørkt inden jeg var tilbage, og jeg kunne konstatere at det hverken er særlig rart at køre på mørke landeveje eller blive blændet af billister med langt lys, der for størstedelens vedkommende blændede ned i det øjeblik de kunne se mig, Selv med de gode lygter min cykel er udstyret med, skal de alligevel et stykke tættere på, før de ser mig, end jeg ser dem. 

Og mens vi lader op, er vi havnet det helt rigtige sted med god plads til bare at være, helt som vi har brug for lige  nu.






mandag den 8. februar 2021

Masker på en søndag - Uge 5

 

Ugen kort:

  • Den virtuelle SFO nåede højderne, da vi lavede mad sammen, som et andet tvkøkken, og havde en afsindig sjov time med tomatsuppe.
  • En snak med en af yndlingslærerne om de store børn og deres behov, har sat gang i en plan om voksenkontakt for et par piger, der er ved at få nok af at være spærret inde hjemme.
  • Min lille lektiecafe gav rum til lidt flere elever. Der var stor forskel på forståelsen af konceptet.
  • Jeg fik lov at deltage i en online dansktime hos 6A, der tydeligvis har de skønneste timer omgivet af alverdens kæledyr. Jeg skulle sådan set bare sælge den virtuelle SFO, men hvor var det skønt at se dem igen.
  • Regeringens udmelding satte gang i planlægningen.
  • De sædvanlige møder plus et par stykker blev afholdt med vanlig fokus på skærme og oprakte hænder.
  • Karklude har vist sig gode som mødestrik, når de andre projekter bliver en tand for avancerede.
  • Oscar er så glad for dyreformet pasta, at jeg overvejer et lager. 
  • En papkasse og et tæppe er fantastisk legetøj.
  • Endnu en online strikkekomsammen gav god energi.
  • Jeg mødte Lona på Volden, da vi begge var ude at gå. Vi var lige ved at glemme at vi ikke måtte kramme.
  • Berit og jeg gik til Damhussøen i det skønneste solskinsvejr. 
  • Endnu en negativ test er inkasseret.
  • Min del af forberedelsen af de smås tilbagevenden i morgen, betød det meste af fredagen foran skærmen med nyhedsbrev, forklaringer og glæde over at kunne se frem til et gensyn.
  • Tre nøgler gult garn er farvet meget grønt.









Læse:

Niels Bentzon jagter svar i en fortælling, der handler om søvn, død og genopstandelse. Som læser får vi kig til en morder, vi ikke ved hvem er, med som alligevel giver mere til historien.

Også Hannah Lund jagter svar, omend af en noget anden slags - eller er der en større fællesnævner.

Jeg er underholdt, kan stadig få siderne i den fugtplagede bog fra hinanden og læser kapitel efter kapitel.


Strikke:

Emilie har købt luksus i for af garn. Silke, mohair, blød uld og glimmer i skøn forening. Tre tråde med hver deres specifikationer. Ønsket er en Augustins no14

Bærestykket er færdigt, snart venter mange, mange masker, der skal give plads til god vidde om overkrop og arme.