tirsdag den 27. oktober 2020

Mere Weeee!

 

Dengang forrige søndag, da Daniel og Oscar kom forbi og vi gik på legepladsen, sluttede det ikke ved det store edderkoppespind, og drømmen om at stige til vejrs.

Vores legeplads har mere at byde på. 

 

 

Den lille ende med legepladsaktiviteter i en størrelse, der som sådan nok burde passe barnet, har ikke den store interesse, så det sprang vi over. Til gengæld var den sjove gynge, som han på ingen måde tidligere har ville i nærheden af, pludselig spændende.

Jeg tror altså det hjalp at vi havde ham far med. 

Vi startede alle tre, hvilket rent vægtmæssigt var mere optimalt end Daniel i den ene ende og Oscar i den anden. Men jeg blev rundtosset og stod af. 

Oscar havde ingen planer om at stoppe, så Daniel fortsatte. Først langsomt, men da det viste sig at barnet sad ret godt fast, kom der lidt mere fart i omgangene. 

Det synes han var sjovt. 

 

 

Videre gik det mod svævebanen, som han heller aldrig har haft interesse i. Daniel løb frem og tilbage, først med et godt greb i både tov, siddeagregat og barn, til slut helt uden at have fat i noget som helst. For igen sad barnet rigtig godt fast.

For at få vejret overtog jeg, men det var ikke helt så godt. Så fik vi ideen, at jeg kunne sende af sted, barnet sad alene og far tog imod i den anden ende. 

 

 

Det var sjovt mens han svævede, det var fantastisk når far tog imod, men han mente også at far skulle sende af sted. Efter skrål, hver gang jeg trak mod startpunktet, og lige så meget grin, når han blev sendt af sted, blev vi enige om at nu var det slut.

Oscar var bare ikke helt enig. 

Hele vejen fra legepladsen til trappen op mod lejligheden hylede han derfor:

Mere Weeeee!

 


Det er vist ikke sidste gang, der skal leges vildt.





mandag den 26. oktober 2020

Vanilla is the new black

 

Ind imellem dukker der nye hæle op i strikkeverdenen. Hæle, der enten ser spændende ud, eller ligner noget jeg på ingen måde gider give mig i kast med.

Vanilla is the new black hører til den første kategori.

 

 

Jeg valgte at strikke hælen på et par strømper af det temmelig farvede garn fra Atelier Franziska Uhl, købt i Berlin lige inden Verden gik under, og besluttede derfor at indkoorporere et meget simpelt mønster.

Optimalt skulle jeg måske bare have strikket dem helt glat - men det er simpelthen for kedeligt. 

Måske er det derfor jeg har det lidt stramt med alt for multifarvede strømpegarner. De må mægtig gerne indeholde farver og changere - men helst ikke mere. Sådan er vi heldigvis så forskellige, og det betyder at der er mere af det sagnomspundne Østrigske julestrømpegarn, som alle andre end mig synes at finde fantastisk.

 

 

Strømperne har været færdige et stykke tid, men har ikke rigtigt været brugt. Men mon ikke brugbarheden er lige om hjørnet? temperaturene er i hvert faldet med mere end bare et par grader - det føles sådan når jeg cykler mod arbejde i morgentimerne. 

 

 











Design: Vanilla is the new black af Anneh Fletcher. Eller design er måske så meget sagt - jeg brugte stort set kun hælen.

 

Garn: Håndfarvet Sokkenwoll fra Atelier Franziska Uhl, købt i Fadeninsel på Oranienstrasse i Berlin.

Der gik 69 gram til et par strømper.

 

Pinde: 2½ mm Addi CraSyTrio.

 

Størrelse: Jeg gik ud fra 64 masker, tog ind til noget mindre hen over foden, og endte med en størrelse 39, der passer mine fødder og lægge.

 


 

Bemærkninger: Jeg slog 69 masker op og strikkede 10 omgange drejet rib.

Derefter strikkede jeg et lille mønster over to pinde. Første pind strikkede jeg ret, på anden pind to jeg hver 7. maske løs af.

Da benet havde en ønsket længde, strikkede jeg hælen, vendte og tog ind hen over svangen efter opskriften. Herfra fortsatte jeg indtagningerne, til jeg havde 56 masker, som jeg fordelte med cirka lige mange over og under foden.

Tåen strikkede jeg som jeg altid strikker en tå. Vistnok rimelig lig opskriften. Jeg tror det hedder en båndtå - den tå jeg ser i langt de fleste strømpeopskrifter.

Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan den ses på Ravelry.


 




søndag den 25. oktober 2020

Masker på en søndag - Uge 43

 

Ugen har været lang - rent arbejdsmæssigt, og på strikkefronten har der været noget stille. Al tiden er stort set brugt på Westknist Mystery Shawl 2020 - som ikke rigtig må vises frem. 

Jeg har vist på Instagram og scoret mine hidtil højeste antal likes. Det er lidt mærkeligt, når jeg egentlig ikke synes det er et specielt godt billede...


Så - Ugen kort:


  • Vi skulle have trænet mandag, men uforudsete opgaver betød en aflysning. Det med fælles træning ser lidt uforløst ud for tiden...
  • I stedet brugte jeg tiden på at færdigredigere månedens nyhedsbrev og fik det ud i god ro og orden. 
  • Anders har overstået oplæringsperioden og er overgået til et nyt skema. Det betyder han ikke er hjemme mandag aften, og Oscar ledte længe efter Andersh, da han var her i mandags. Foreløbig kan vi ikke lige overskue at flytte rundt på dagene... men det kan gå hen og blive en nødvendighed. 
  • Jeg brugte det meste af ugen på at koge 3X's medbragte t-shirts og andet i alun på komfuret i Hobby, som optakt til torsdagens temadag. 
  • Jeg har fundet fyrkælderen, der er udstyret med tørresnore, og perfekt til at hænge våde t-shirts til tørre. 
  • Tirsdag var sæsonens sidste bolsjeaften. Glade børn, duften af klistret sukker og bespisning af ikke kun 12 børn, men også skolelederen, der kom forbi efter åbenhus-arrangement for alle de kommende små skolebørn.
  • Onsdag toppede jeg mødekalenderen med fire møder. Alle spændende og givende og rigtig gode. Der var også nogle børn ind imellem. 
  • Henrik Krogh holdt oplæg om stress og langtidsfriske. Det var ikke kun spændende, men også sjovt og lærerigt. Næste trin er at finde ud af, hvordan vi kan bruge det.
  • Torsdag var bål og glade børn. Først temadagen, hvor vi eco-printede med den sparsomme tilbageblevne bevoksning på skolens område. Der er masser af blade, der er bare ikke så mange af dem, der afgiver farve. Bær blev det nye sort, og dagen blev rundet af på den mest fantastiske måde, da en af drengene fortalte at han aldrig havde vidst at man kan få farve ud af planter.
  • Mens min makker gik tilbage til klassen og fik lukket tasker og andet tilbageladt ud, blev jeg ved bålet, gjorde klar til mere bål, klub, snobrød og borgmesterbesøg. Igen en superhyggelig oplevelse med en del flere børn, end der normalt kommer ud til bålet på samme tid. Borgmesteren gik glad videre.
  • Lørdag var tid til opladning. Tid til strik, tid til at spinde, tid til pressemøde og tid til at klippe til en bunke hjemmesyede mundbind. De er ikke helt færdige, men jeg skal nok nå det. Jeg har syet en smule i forvejen.
  • Søndag var et par timer i selskab med Sille og Rose. Det var skønt at se dem efter sidste weekends afbud.
  • Jeg fik aldrig vasket. Jeg tænker vi overlever.








Læse:

Jeg mangler det meste af hundrede sider i Damernes detektivbureau nr. 1. Jeg er ikke solgt. Jeg mangler en handling, der peger fremad. Jeg mangler spændingen. Der er en handling, den er syltet ind i mange små historier, der ikke hænger sammen, og så alligevel har en fortløbende forbindelse. 

Det er ikke en dårlig bog, den er bare lidt for kedelig til mig. Der sker ikke rigtig nok.


Spinde:

Masker er måske så meget sagt... Kommende masker så.

Jeg spinder merino. Merino har korte fibre og jeg har sloges lidt med det her spind. Tråden knækkede igen og igen for mig. Jeg har ladet rokken stå urørt, for lige pludselig en gang i sidste uge at knække koden, få styr på hvordan. 

Jeg vidste godt hvordan. Jeg havde koden. Undervejs har det fungeret rigtig godt, for så at gå helt i stå. Nu kører det. Korte fibre har brug for at blive snoet mere, for at hænge sammen. Det med meget sno kæmper jeg lidt med. Jeg tror jeg har den nu, og glæder mig mere og mere til at prøve kræfter med strømpegarn.

Strømpegarn skal snoes meget - jo mere tvist, jo mere holdbarhed. 

Jeg mangler den sidste sjettedel af 200 gram. Jeg er vild spændt på at se det færdige garn.





lørdag den 24. oktober 2020

Utilia den gule ugle

 Lørdag var tiltrængt. 

Jeg har lavet så godt som ingenting, og så alligevel nået en hel del. En hel del strik, en hel del spinning, en hel del klip af ansigtsmasker til fremtidig brug og en hel del sofatid.

Alt det, der ikke har været tid til i løbet af en uge med mange skønne arbejdstimer.

 

 

Sidste søndag tog Josefine hjem, medbringende den gule ugle, jeg havde lovet at hækle. Den var ikke færdig da hun kom, men det blev den med hun var her, og det var faktisk rigtig hyggeligt. 

At hun kunne se fremskridtet, at hun heppede og sagde nåh, og ihh og åhh undervejs, gør det bare så meget mere befordrende at arbejde videre.

 

 

Uglen er en niece der skal døbes lige om lidt. Der er løbe bulletiner ind om usikkerhed i forhold til festivitasen, men mon ikke der findes en løsning, og mon ikke hun får afleveret dyret inden alt for længe.







Design: Aloysius the african flower owlet af Heidi Bears.

 

Garn: Gul økotex bomuld fra Garnudsalg i farverne: Olines Cotton 185, 178, 190 og 176 sat sammen med en smule hvid, grå og sort fra gemmerne.

Der gik 190 gram garn til hele fuglen, mindst af den sorte og mest af den yderst gule, der sammen med farven på blomsterne krævede to nøgler garn. 

Dyret er stoppet med fyld fra en IKEA pude.

 

Hæklenål: 2½ mm.



Størrelse: Fyldt og færdig vejer uglen 447 gram, den er 33 centimeter høj og 20 centimeter bred (over skuldrene. Fra siden måler den 16 centimeter (inklusive næb)


 

Bemærkninger: Bortset fra øjnene, som ikke har fået knapper i midten (den er til et lille barn), fulgte jeg opskriften til punkt og prikke. 

Måske samlede jeg vingerne over skuldrene en lille smule anderledes end beskrevet. Men de endte ens ud.

 

Har du lyst til at se flere billeder af uglen, kan den ses på Ravelry.






tirsdag den 20. oktober 2020

Til vejrs

 

På legepladsen startede vi i grundniveau med den medbragte spand, skovl og rive. Selvom sandet på legepladsen ikke rigtigt er sand, nærmere grus - sikkert en form for faldunderlag - kan det godt bruges i en snæver vending.

 

 

Men så var der jo edderkoppespindet. Da jeg hentede i mandags, fandt Oscar ud af at han selv kan kravle op i hjørnet og bevæge sig langs kanten. Han kiggede langt efter drengen, der kom og kravlede højt op, men slog sig til tåls med sin mindre kunnen.

Det varede lige til far klatrede op og satte sig i den øverste siddeplads.

 


Han kiggede op, konstaterede at han ville med, startede i hjørnet og bevægede sig i imponerende fart langs den yderste kant. Da der ikke længere var noget at holde fast i, måtte jeg hjælpe til og fik ham hjulpet hen mod et par liner, han kunne ligge op ad. 

Herfra kunne jeg ikke længere nå at både hjælpe og holde. Så det fædrende ophav kravlede ned, og hjalp til nedefra, mens barnet gjorde alt hvad han kunne, mens han igen og igen gentog Op! og Højere op! 

Til sidst nåede han et punkt, hvor heller ikke Daniels arms kunne nå længere og barnet ikke havde noget afsæt, og så hang han ellers der. 

Holder du fast? Bliver du hængende? Spurgte Daniel, mens jeg stod nedenunder og tænkte at jeg ikke var helt sikker på at kunne nå at gøre noget, hvis han ikke blev hængende.

 


 

Han blev, ville stadig højere op og havde ingen oplevelse af at det var en smule halvfarligt at hænge der, men Daniel kravlede op i tovene, tog barnet under armen og fik ham bugseret hen til den nederste siddeplads og selv kravlede ned igen.

Så sad han der, Daniel kunne lige nå, når han igen skulle ned. Men det ville han ikke. Han kiggede op, ville højere op, men endte med at leve højt på, at nu var han nået hertil.

 

 

Oplevelsen var uden tvivl god, og der kommer helt sikkert en dag, hvor han kommer højere op. Teknikken har han, han er bare ganske simpelt for lille - som i ikke høj nok til at kunne nå næste line og næste trin i opstigningen.

 










søndag den 18. oktober 2020

Masker på en søndag - Uge 42

Ugen kort:

 

  • Ganske kort - efterårsferie!
  • Mandag var fridag med plads til Oscar.
  • Emilie har haft Josefine på ferie hele ugen - det er altså hyggeligt
  • I Klubben har vi haft den store støvekost fremme, og følelsen af at ligge vandret er ikke helt forkert. Sofaer er rengjort og borde er slebet ned og lakeret. Glassene jeg plejer at efterse i ferier må vente lidt endnu.
  • Ferietid på arbejde er altid hyggeligt og der blev også tid til hygge med ungerne.
  • Sille har fødselsdag i dag, og vi havde egentlig en aftale i går. Rose blev syg, vi aflyste, de kørte til test og enden er blevet et punkteret øre, en halsbetændelse og penicillin. Stakkel. 
  • Daniel og Oscar kom på søndagsbesøg og kravlede højt i edderkoppespindet.








Læse:

Jeg læser Damernes Detektivbereau nr 1, og jeg er ikke helt solgt. Visse steder får jeg følelsen af en god historie, men når på side 80 stadig har en følelse af at være i gang med indledning og forhistorie står jeg en lille smule af.

På den anden side, er jeg måske nu nået til historien. Så jeg læser videre og håber på at blive en smule mere fanget.


Strikke:

Jeg har slået op til et par strømper. Efterårsstrømper med efterårsfarver. Det føles som strikker de næsten sig selv.

Mønstret er Cosy Autumn Socks, garnet er juliudgaven af It's for socks sokkeklub.