12 Cast Ons 2026 - 1. projekt

 

Det er efterhånden længe siden det var d. 24 december og jeg kunne slå op til årets første projekt i rækken af tolv. Sidste års udfordring med mange opslag, og dermed mange igangværende projekter, var så tilpas sjovt, at jeg besluttede at gøre det igen.

Det første opslag har jeg planlagt gennem hele sidste år. Da jeg i sin tid skrev hovedopgave - måske ville det i dag hedde en bachelor - på seminariet, valgte jeg at skrive om dominostrik. 

Jeg havde strikket en del trøjer med dominomotiver. Specielt Daniel har gået rundt i strik af mindre dele. Jeg fandt selv på, jeg lavede endda et par opskrifter. Men jeg har aldrig strikket et dominotæppe. 

Et kig i gemmerne viste to trøjer og et billede af en tredje. Selvfølgelig, har jeg lyst til at sige, har barnet også hjemmesyede bukser på. det var dengang jeg syede rigtig meget. 

Han har brugt alle tre. Selvom den med bjælderne mest var for sjov og en opgave på skolen. 

Det hæklede tæppe af rester var færdigt. Det var bunken med rester sådan set også, og jeg strikker ikke længere så mange strømper, som jeg gjorde da jeg generede alle resterne. I stedet besluttede jeg at købe mig til håndfarvet garn i mindre mængder, så jeg kan få et tæppe i farver jeg holder af og helst mange af dem. 

Det betød at jeg endelig kunne se meningen med minier. Det har jeg ikke rigtig kunne tidligere.

Jeg startede i min egen samling, for der var nogle rester tilbage. Senere har jeg været på udkig efter minier, når jeg har været på garnnøglefestivaller. Jeg synes ikke der er mange, og mange af dem er jeg ikke specielt vild med. Men det er alligevel lykkedes mig gennem året at samle en pæn bunke. Jeg tror ikke der er nok, men det er en temmelig god start. 

Jeg har besluttet at strikke fra midten og ud. Altså startede jeg med fire firkanter i midten og har strikket hele vejen rundt. Efterhånden kan jeg mærke at det måske er nemmere at strikke en fjerdedel ad gangen. Eller i hvert fald en del af en fjerdedel ad gangen. 

Jeg strikker med dobbelt tråd på en pind fire. Jeg slår 33 masker op, og strikker 3 masker sammen i midten af hver retsidepind. Sammenstrikningerne er gammeldags og uden det store - jeg tager en maske løs af, strikker to ret sammen og trækker den løse maske over. 

Jeg strikker udelukkende ret, bortset fra første maske, som jeg tager løs af med garnet foran arbejdet. De løse masker giver en pæn kant at samle de næste masker op i, samtidig bliver bagsiden også pæn. Jeg strikker på to tyve centimeter strømpepinde med en endestopper i den ene ende. Det giver nogle korte pinde, som passer godt til projektet. Det har jeg altid gjort, når jeg strikker dominostrik. 

Vi lærte om dominostrik på Seminariet. Dengang var det stort, nyt og spændende. Vivian Høxbro havde opfundet og fundet på navnet, men måske var det rettere en tysker ved navn Horst Schultz, der havde fundet på det - det tekninske, ikke navnet. Han havde skrevet en bog - Das neue stricken. Jeg har den på tysk, for den fandtes ikke oversat dengang. Jeg synes stadig det er en god bog, farvesammensætningerne er visse steder forfærdelige, men han har mange gode ideer og har udviklet sammenstrikningen på mange leder. 

Jeg har tidligere skrevet om dominostrik og bogen, som jeg synes jeg har set på dansk, men nu kun kan finde på engelsk - ud over den tyske. 

Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig et tæppe, der har takkede kanter. At firkanterne skal ligge på skrå. Det kan også være det ender firkantet, det behøver jeg ikke at beslutte endnu. Men jeg synes det kunne se flot ud med takkede kanter. Det skal i hvert fald være stort.

Jeg har ingen planer om at blive færdig i år. Men jeg gad godt kunne vise fremgang, når jeg månedligt (det bliver nok først fra marts eller april) viser fremgangen. 

 

Masker på en søndag - Uge 52

 

Ugen kort:

• Jeg har juleferie. Det er skønt - og dagene går alt for hurtigt. 
• Tine og jeg har været ved stranden syv dage i løbet af ferien. Det har været fantastisk at starte dagen med et koldt bad. Nu er det slut, for Tine er taget i sommerhus. 
• Emilie kørte os fra hun ankom tirsdag aften.
• Inde hos Helle fik min storetånegl, der i mange år har vokset mærkeligt, efter den faldt af, endnu en omgang. Den bliver så fin, og jeg kan igen have højhælede sko på. 
• Stuen blev ryddet for rok og stol bag, der begge blev sendt på juleferie i kælderen. Det skabte plads til et lille juletræ, som Emilie pyntede fint.
• Min mor kom forbi og farvede batik. Det ligger og venter på hun kommer igen i morgen, og fortsætter projektet.
• Jeg lavede en ny krans til hoveddøren. Der har hængt en krans med engle jeg lavede af pap for temmelig mange år siden. Den trængte til at blive udskiftet.
• Emilie kørte mig ud til skolen efter min julegave, jeg ikke kunne have på cyklen. Jeg lokkede hende til at hjælpe lidt med at rydde op i værkstedet. Det trænger hele tiden.
• Vi havde den hyggeligste juleaften hele nede i gear med god mad, spil, sang og dans om juletræet. 
• Vi fik også nogle rigtig gode gaver.
• Juledagene har været stille. Det har været skønt. 
• Emilie kørte mig til IKEA, hvor en længere liste blev indfriet. Det gik hurtigt nok, indtil en enkelt vare skulle hentes i vareudleveringen. Vi ventede næsten to en halv time, inden det viste sig at vi var hoppet ud af systemet. Det var mørkt da vi nåede hjem. 
• Studiegruppen mødtes hjemme hos Emil, der har en rigtig lækker lejlighed på Østerbro. Vi fik samlet op og samlet sammen og uddelt nye opgaver, inden vi mødes igen om fjorten dage.
• Jeg har samlet de første to mindre IKEA-møbler og hængt en lampe op. 

Læse:

Jeg bliver stadig lidt irriteret på forfatteren, men historien buldrer derudaf og er - må jeg indrømme - ret spændende. Michael og Lisbeth kører igen parløb. Svala har sin egen undersøgelse og et barn er forsvundet.

Der er mørke, ubehagelige kræfter der trækker i tråde. Jeg tænker de gode vinder i sidste ende, selvom det lige nu ikke ser sådan ud. 

Strikke:

For mange år siden blev jeg færdig som håndarbejdslærer fra Hellerup Håndarbejdsseminarium. I forbindelse med den endelige eksamen skrev jeg om dominostrik og opfandt selv et par former. Gennem de år jeg gik på seminariet strikkede jeg rigtig meget dominostrik - men jeg har aldrig strikket et tæppe.

I løbet af det sidste år, har jeg samlet minier i farver jeg synes er pæne. Mellem minier jeg selv har valgt enkeltvis, har jeg købet et par sæt, der indeholdt farver, der kan være med til at gøre det lidt mere spændende. 

Juleaften slog jeg op til et tæppe. Hvornår det bliver færdigt er på ingen måde vigtigt. Men det er første opslag i det kommende års udfordring med tolv projekter, der startes op fra juleaften til 31. januar.

Foreløbig synes jeg det bliver fint. 

Down the rabbithole

 

Den 31. december 2018 hæklede jeg 302 luftmasker, og dermed var starten gået til et tæppe, der tog noget nær seks et halvt år at færdiggøre.

Der er ingen tvivl om at langsommeligheden også handlede om, at det lå stille i meget lange perioder. Men jeg arbejdede på det hvert år. Som regel lige efter nytår. Ikke sådan specielt planlagt, det var bare som om at lige efter nytår var der plads til det. Som månederne gik, blev pladsen fyldt op af noget andet, og tæppet fandt sig i at ligge stille. 

Jeg havde et dogme, da jeg slog op. Hele tæppet skulle hækles af håndfarvede strømpegarnsrester fra strømper jeg havde strikket. Det var meget håndfarvet strømpegarn. I de fleste år strikkede jeg også en del strømper hvert år. Det var faktisk kun det sidste år, det ikke blev til så meget, med en følge af knap så meget restegarn til tæppet. 

Jeg har glemt hvad hun hedder. Men jeg havde set et fantastisk smukt tæppe på Instagram, stadig undervejs. Også af håndfarvede rester, men muligvis ikke selvgenererede. Det var det, der fik mig i gang. At jeg brugte en forholdsvis lille nål - 3 mm - gjorde også sit til at det tog tid. 

Nu er det færdigt. Har været færdigt et stykke tid. Jeg har brugt det, men det har ikke været koldt nok. Til gengæld er jeg sikker på at det bliver dejligt hen over vinteren. 

Design: Jeg gik ud fra Attic24s opslag til et hæklet Granny Stripe tæppe. Jeg kan ikke huske hvilken nål Lucy foreslår at bruge. Jeg tror bare jeg tog en beslutning.

Jeg har en fornemmelse af at siden så anderledes ud, for seks år siden. Det er vist ikke umuligt. Opdateringer findes. 

Garn: Dogmet var rester af håndfarvet strømpegarn, jeg havde strikket strømper af. Jeg brugte ikke alle de rester jeg akkumulerede hen over årene. Der var farver jeg ikke ville have med i tæppet. 

Det eneste garn i tæppet, der ikke er en rest er kanten. Jeg købte et nøgle strømpegarn fra Sysleriget til kanten, da jeg nåede så langt. Jeg havde ikke noget liggende, som jeg synes passede, og jeg var ret sikker på at en rest ikke ville kunne skabe en kant alene. 

Jeg nåede at bruge restegarn fra 65 par strømper. Eller det vil sige, jeg tror to af dem var vanter. 

Der gik 1470 gram til hele tæppet. De 49 gram er kanten.

Hæklenål: Jeg hæklede hele tæppet på en hæklenål nummer 3. 

Størrelse: Det færdige tæppe måler cirka 135 x 178 centimeter. 

Jeg synes det har en god størrelse. 

Bemærkninger: Jeg hælkede frem og tilbage i oldemorrækker. Tre stangmasker i grupper mellem de underliggende tre stangmasker. Jeg undlod luftmasken der godt kunne have været mellem. 

Hver række er af et garn. Jeg skiftede garn i kanten, med en magisk knude. Cirka halvvejs begyndte jeg at forstærke knuden med en dråbe tekstillim, jeg masserede ind i knuden, inden jeg hæklede videre. Det gjorde jeg dels fordi, jeg oplevede en knude gå op. Dels fordi The crazy Sock Lady fortalte at det gør hun, og jeg synes det lød smart. 

Knuderne bliver hårde, når der er lim på, men de er stort set gemt i kanten hele vejen rundt. 

Jeg startede med en del farver, og tilføjede undervejs nye, når nye strømper var strikkede. Det betyder at der er en farveprogression hen over tæppet, hvor nogen farver forsvinder og nye dukker op. 

Jeg havde en nogenlunde plan for hvor mange rækker jeg skulle hækle, for at få et tæppe i en fornuftig størrelse. Den plan viste sig at holde til det sidste. 

Kanten hæklede jeg rundt. Den består af to omgange. Den første omgang er en gentagelse af oldemormønstret, mens den anden omgang er en stangmaske i hver stangmaske. 

Jeg valgte at at hækle oldemormønstret i første omgang af kanten, fordi de lodrette sider af tæppet gjorde det lettere at få til at hænge sammen. Jeg hæklede en gruppe stangmasker i hver anden række på siderne af tæppet. I top og bund, gentog jeg bare det allerede etablerede mønster. 

Det er som sagt blevet et ret lækkert tæppe.

Vil du se flere billeder af tæppet, kan de ses på Ravelry.

Zig Zag Zen

 

Jeg har et hæklet tæppe i gang. Det har været i gang i årevis, bliver til tider motioneret en hel del, men står helt stille det meste af tiden. Alligevel tæller det som et igangværende tæppe, og tanken om endnu et fungerer ikke rigtigt i mit hoved. 

Men så dukkede Zig Zag Zen Blanket op. 

Jeg har svært ved at sige, hvad det var, der gjorde udslaget. Men inden jeg så mig om, havde jeg fundet en hel del garn fra samlingen, havde slået op og var godt i gang. 

Startskuddet handlede helt sikkert om det tykke uldgarn, der har ligget på lageret i mange, mange år. Jeg har strikket af det. En kæmpe sweater til Anders og to mindre til mig. Der er også blevet en babyjakke ud af det, og der er stadig mere. Meget mere.

Eller det er der ikke mere. Jeg brugte det hele, rub og stub. Som bundfarve. Jeg havde fire farver, og startede med den mørkeste og sluttede med den lyseste. Måtte endda finde noget andet, der kunne agere bundfarve, inden det var helt slut.

Jeg startede med en ide om, at kontrastfarven skulle være lilla/lys/neutral. At den skulle være omvendt - startende med de lyse og slutte med mørkt. Der gik ikke længe, inden jeg måtte finde mere i andre farver, for den første plan havde jeg ganske simpelt ikke nok rester til.

Dermed opstod en form for fade.

Det tog i omegnen af tre en halv måned at strikke tæppet på så tykke pinde, at mine håndled som regel giver op, og kræver pauser. Det gjorde de sjovt nok ikke her.  Jeg slog op inden sommerferien, og lod det ligge hjemme, mens jeg var på ferie. 

Og med fem ugers lærerferie, synes jeg faktisk ikke at tre en halv måned var lang tid. 

Design: Zig Zag Zen Blanket af Anniina Juuti.

Garn: Alt godt fra lageret. Allermest uld, den tykke til bundfarven sammen med alle mulige supersoftvarianter og andet fra lageret. Enkelte garner var tilføjet alpaka eller andet blødt, fordi farverne passede. Jeg fik has på mange af de små rester af garn i mange flere farver, end jeg i første omgang troede jeg havde liggende. 

Jeg havde langt hen ad vejen tre tråde til kontrastfarven. 

Der gik i alt 1582 gram garn til tæppet - ikke dårligt, når der tælles lagerbeholdning

Pinde: Jeg strikkede på 6 milimeter.

Størrelse: Det færdige tæppe måler 186 x 164 cm. 

Det er ikke helt dynestørrelse, men det virker næsten som om. 

Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften, men strikkede noget der lå mellem de to størrelser. 

Jeg strikkede seks mønstergentagelser eller sæt af striber. Hver sæt er fire striber på den ene led og fire striber på den anden led. 

Jeg endte med at strikke en iCord over tre masker hele vejen rundt. Jeg synes det afsluttede tæppet på en fin måde. 

Jeg synes det færdige resultat er fantastisk. Oscar er ikke enig, han synes det stikker og vil hellere bruge "det pæne" - altså det igangværende, endnu ikke færdige projekt. 

Vil du se flere billeder af tæppet, kan det ses på Ravelry. 

Tæppe i pink

 

Emilie er glad for lyserød. Det er længe siden, som i flere år siden, hun første gang snakkede om et strikket lyserødt tæppe. 

Da vi lavede aftalen om at når uddannelse var færdiggjort, flytter hun hjemmefra, begyndte jeg at se en ide i et strikket lyserødt tæppe. 

Hun har hele tiden haft de to Ten-stitch Blankets, jeg i forvejen har strikket som forlæg, så det var ikke svært at vælge hvilket tæppe jeg skulle vælge. 

Jeg startede tæppet i marts for tre år siden. Ret hurtigt endte det i Klubben, hvor jeg strikkede til møder, ved bålet og ind imellem mellem børn. Hver gang Emilie kom forbi, blev det gemt, med håbet om at hun ikke så det. 

Jeg strikkede og strikkede, købte lyserødt bomuld og satte to tråde sammen. Jeg fandt også lyserødt bomuld på lageret, men langtfra nok. 

Da jeg i december startede nyt job, var tæppet ikke færdigt. Det kom med hjem, blev gemt godt og grundigt, igen med håb om ikke at blive fundet og med chancer for at blive glemt. 

Da året gik på hæld tog hun til Fyn og Josefine, ganske som hun plejer. Tæppet blev fundet frem, det viste sig der ikke manglede meget, og inden hun nåede hjem igen, var det færdigt. 

Siden har det ligget gemt væk. 

I søndags fandt jeg det frem igen, pakkede ind og tog det med ned til græsset, hvor jeg synes det var sjovere at give det til hende, end en dag ud i fremtiden, når den flytning bliver virkelig.

Forhåbentlig er det lige om lidt. Ellers har jeg truet med at tage det tilbage. Det er et flytte-hjemmefra-tæppe, så hun kan selvfølgelig kun beholde det, med en flytning. 

Noget vi i øvrigt begge vil have glæde af. Vi trænger begge to. 

Design: Ten Stitch Blanket af Frankie Brown.

Garn: Økotex Certificeret bomuld i lyserød og pink. Noget fra lager, mest købt til projektet. Jeg har købt garn fra alle mulige steder, når jeg har fundet lyserødt bomuld med de rigtige kvalifikationer. 

Jeg har holdt to tråde sammen gennem hele tæppet - en ensfarvet og en multifarvet eller på anden måde flerfarvet. 

Det færdige tæppe vejer 1193 gram, og batter godt på regnskabskontoen. 

Pinde: to strømpepinde 4 mm, med en dut i den ene ende. 

Størrelse: Nyt og færdigt måler tæppet 126 x 135 centimeter. 

De to tæpper jeg tidligere har strikket er noget større, helt klart vokset i brug, for der er lige mange omgange.

Bemærkninger: Jeg er helt sikker på, at jeg strikker omgangene forkert sammen. Jeg har aldrig kunne gennemskue opskriftens anvisninger, så jeg gør, som jeg finder bedst.

På samme måde er jeg heller ikke sikker på, jeg vender hjørnerne efter opskriften. Jeg bruger german short rows, strikker en enkelt gang over alle masker og fortsætter med de tyske vendinger, inden jeg strikker videre over alle to masker. 

Det virker, der er ingen grund til at lave det om. 

Jeg kantede tæppet med en række hæklede muslinger. Inden muslingeomgangen, hæklede jeg fastmasker hele vejen rundt.

Emilie blev glad. 

Vil du se flere billeder af tæppet, kan de ses på Ravelry. 

Masker på en søndag - Uge 24

 

Ugen kort:

• Der er sommerferie i luften, og et bliver sværere og sværere at holde fokus hos eleverne. Jeg tænker ikke det bliver bedre næste uge. 
• Oscar tog sin far med til spisning tirsdag aften, og vi god ferie, da de kørte hjem igen. Den lille familie tog på ferie i onsdags, 
• Jeg havde flere vikartimer i løbet af tirsdag og fredag. Der er eksamener, der er fridage at holde og der er timer, som skal huskes at holdes. Vi dækker hinanden, når det er muligt og når bare jeg er forberedt, er det hyggeligt at være vikar. Det hjælper selvfølgelig at det er i egne klasser. 
• Jeg fandt den store bog om urter frem, for at lave en opgave, der kunne modsvare madkundskab, mens størstedelen af klassen arbejdede med egne projekter i håndværk og design. jeg er spændt på at se resultaterne af urterne.
• Jeg var til midtvejsmøde med de eksterne aktører, der står for valgfag i håndværk og design. Det var et oplysende møde, og jeg glæder mig vildt til næste år, hvor jeg skal være med. 
• Jeg har hentet et fotoalbum, så jeg kan øve mig i alle de nye elever jeg skal være sammen med. Både nuværende 5. og 7. klasse. 
• Tøserne mødtes hos Lotte til en aften med god mad, snak og orden på hele verdenssituationen. 
• Jeg møder glad på arbejde hver dag og er glad for at jeg turde tage springet. Jeg skulle ikke have gjort det før, for jeg var ikke klar. Alligevel bliver jeg, hver eneste gang jeg taler med nogen på min tidligere arbejdsplads, så glad for ikke længere at være der. Det er der flere grunde til, men mest af alt - tror jeg - at det var det rigtige for mig. 
• Bettina fyldte 60, og holdt fødselsdag for venner og familie.
• Jeg cyklede til Frederiksberg i solskin til en hyggelig dag sammen med Sille og Rose. Rose blev undervejs hentet til en legeaftale, og dermed blev der både tid til leg og tid til snak.  
• Jeg har bagt kage til mandagens håndværk og designhold. Det er sidste gang, der står HDS på skemaet og vi skal selvfølgelig sige tak for i år til hinanden. 

Læse: 

Sammen med Sort sne falder, som jeg læser for øjeblikket, er der også to andre bøger, der gør sig gældende. 

Jeg er begyndt at læse Emil fra Lønneberg for Oscar. Han gider godt, men det er svært at sidde stille for længe, Vi tager et kapitel hver gang han er her, og så ser vi om han har lyst til mere.

En anden bog, der fylder for tiden er Badehotellet. Bogen går bagom serien og er fyldt med anekdoter, smukke billeder og hemmeligheder fra filmsettet.

Jeg synes den er mere spændende end forventet, og giver overraskende detaljer omkring hele opbygningen af serien. Når jeg har læst den færdig, bliver jeg nok næst til at se serien igen. 

Krimien er lige nu spændende. Jeg er underholdt og vender side efter side. Det har ikke været sådan hele vejen igennem, hvor den til tider er temmelig kedelig. Lige nu ruller handlingen, Storm og Katrine arbejder igen sammen, de har hemmeligheder for hinanden, som formentlig ender med at hænge sammen, og der er masser af tråde tilbage til bog nummer et. 

Strikke:

Der er en smule stilstand i min strikkekurv for øjeblikket. Ikke stilstand som manglende udvikling, mere som manglende nye projekter. Jeg strikker ganske simpelt temmelig monogamt. 

I min taske ligger trøjen til Emilie, og i sofaen venter tæppet, som er vokset med en fart jeg på ingen måde havde set komme. 

De tykke pinde fungerer lige nu. Jeg husker at holde pause ind imellem. Jeg husker at strække ud og jeg strikker stribe efter stribe efter stribe. 

For selvom jeg ikke er specielt vild med striber i mit tøj, har jeg ingen problemer med et tæppe fyldt med striber. Og som mange andre strikkerne skal jeg lige have den næste stribe og den næste med. For en ny farve kan ændre på hele billedet. 

Mit tykke uld, som jeg bruger som bundfarve er i fore forskellige farver - en koksgrå og tre forskellige brune, fra en mellemfarve til en lys. Jeg startede med den går, og tænker at bundfarven går fra mørk mod lys.

Mønsterfarven er mere farverig, og en masse rester i farver jeg har forsøgt at ordne, så de går fra lys til mørk. Det betyder at nogen af midterfarverne har en lav kontrast. Det er fint med mig, og jeg er stadig spændt på hvor stort tæppet ender med at blive. 

Lige nu er det omkring en meter på hver led. Jeg tror jeg har garn nok til fire eller fem sektioner mere, der kan ende med et tæppe på omkring halvanden gange halvanden meter.

Det er varmt nu, og godt at lægge over benene. Men det er ikke stort nok til at kravle ind under. Det håber jeg det bliver.

Masker på en søndag - Uge 22

 

Ugen kort:

• Rent arbejdsmæssigt var det en ualmindelig hurtig uge. Jeg synes nærmest lige den var begyndt, da den sluttede. 
• Jeg var omkring Patchworkhuset efter stof til den eftertragtede nederdel. Det er vasket, længere er jeg ikke nået. 
• Jeg nåede også biblioteket, som ville have en bog tilbage. Jeg lånte et par nye i stedet. Heldigvis var jeg færdig med den, jeg ikke måtte låne længere. 
• Jeg lånte også Emil fra Lønneberg og læste de første to kapitler for Oscar. Han var ikke rigtig imponeret, men ville gerne høre kapitel nummer to. Jeg håber det kommer, og insisterer på højtlæsning. 
• Jeg hentede samme Oscar i SFO og mødte en pædagog, jeg i første omgang ikke kunne placere. Det viste sig vi var på uddannelse sammen for længe, længe siden. Faktisk bare i starten af skoleåret, men det føles som et andet liv. 
• Og det med arbejde. Jeg kom til at snakke med en kollega om, at det føles som om jeg har været lærer i meget længere tid end bare et halvt år. Det er ikke kun mig, der har det sådan. Det er også elever og kolleger. Det er alligevel lidt vildt. 
• Jeg savner ikke min gamle arbejdsplads. 
• Oscar overnattede og Anders fulgte ham i SFO Onsdag morgen.
• Jeg havde en aftale med min mor torsdag eftermiddag. Det var hyggeligt. En ny aftale er skrevet i kalenderen. 
• Anders fyldte 51. Emilie og jeg sang fødselsdagssang. Han var helst foruden, så vi fortsatte med hele første vers.
• Min mor, Emilie og jeg tog til Nyborg, til Strik i Danmarks Hjerte og til en tur rundt i byen. Vi lejede cykler, kørte forbi kirkegården og til stranden, hvor vi brugte resten af dagen, inden toget kørte tilbage, sammen med min kusine, jeg ser alt for lidt. 
• Der er gået sport i at nå 6000 skridt i skridttælleren hver dag. I hverdagene er det ikke noget problem, der går jeg snildt 14.000, men i weekenden kan det være lidt svært. Specielt en søndag uden andet på programmet end at vaske. 
• Jeg kørte derfor en lang tur til SuperBrugsen i Glostrup, der ligger inde med Irmas danskvand med citron, som vi synes er de bedste. Det gav masser at skridt på kontoen. Jeg er af den overbevisning at cykle tæller lige så godt som at gå.
• Turen bragte mig forbi Bauhaus. Jeg huskede jeg mangler sikkerhedsbriller. Så nu har jeg både sikkerhedssko, høreværn og ly til øjnene. 

Læse: 

Jeg er startet på anden del i historien om Storm og Katrine. Mens første del næsten læste sig selv, har jeg svært ved at komme i gang med den her. 

Historien er som sådan fin nok. En politiker er stukket ned, men fortæller han sandheden? Storm arbejder med sagen, mens Katrine er tilbage som vicekriminalkommissær, med ordrer på at blive ved sit skrivebord. Det er svært. 

Foreløbig har Storm ikke fundet ud af det store, mens Katrine går egne veje i kampen mod de værste. Hvornår skal de arbejde sammen igen? og hvorfor bliver der ved med at dukke kapitler op fra Grønland i 1968.

Ofte kan jeg godt lide tilbageblik som de her. Men jeg forstår ikke tilbageblikket, de giver ikke mening (det kommer nok) og jeg tager mig selv i at blive irriteret, når de der kapitler dukker op. Jeg vil videre i historien. 

Strikke:

I mit lager ligger uldgarn jeg købte for længe, længe siden. Jeg strikkede en stor, tung, varm sweater fyldt med snoninger og vikingevibes til Anders, som han stadig elsker. Men resten kan jeg ikke rigtig finde ud af at få brugt. 

Alle de tæpper der bliver strikket i øjeblikket, fik mig til at tænke at jeg også ville strikke et tæppe. Men hvilket? og jeg er jo i gang med et tæppe. Et hæklet tæppe af resterne af alle de strømper jeg gennem de sidste år har strikket. 

Jeg gider bare ikke strikke strømper i øjeblikket og jeg manger garn til hækletæppet. Så det ligger stille. Det kan det gøre længe. 

Pludselig fandt jeg mig selv siddende og ikke have lyst til andet end at strikke et tæppe af det gamle tykke uld, sammen med alt mulig andet fra lageret jeg ikke får brugt. 

Så jeg fandt garn og slog op til ZigZag Zen Blanket. Siden har jeg nærmest ikke strikket på andet. Og til trods for at mine håndled ikke er overvejende begejstret for pinde over størrelse 5 mm, har jeg strikket hele ugen, uden at høre en lyd fra håndleddene. På en pind 6 mm.

De klager nu. Det skal de have lov til. Jeg har andet på pindene. Og tæppet er nået den størrelse, hvor det ikke længere går stærkt, maskeantallet er vokset og, det gerne må tage lang tid.

Garnet har alligevel ligget og ventet i over ti år.  

Jeg tænker ikke jeg har travlt.