lørdag den 30. april 2016

En hyggelig udfordring


Jeg var til konfirmation i dag.


Grøndalslund Kirke - Rødovre


Drengene fra den lille ordblindeklasse skulle konfirmeres. De er ikke så mange, så dagens hold var på bare seks elever. Et par af mine timer har været brugt på at tale om blå mandag, om hvad konfirmationen betyder og står for, og også en smule om at respektere det valg konfirmanderne har taget.

Som et udslag af det sidste udfordrede jeg de af drengene, der ikke skulle konfirmeres. Mødte de op, ville jeg også. Og de kom – alle tre. Både ham, der først skal konfirmeres om et par uger og de to, der tilhører en hel anden trosretning. Også seks elever fra naboklassen dukkede op, og vi fyldte begge de to bagerste bænke. En på hver side af midtergangen. Jeg var parat til at stå op, men der lige plads til os.

De fulgte godt med alle sammen. Rejste sig op, og satte sig ned helt efter foreskrifterne, og mens resten af kirken under selve konfirmationen på skift rejste sig op og satte sig ned, efterhånden som den ene konfirmand efter den anden stod over for præsten, stod alle os på de bagerste bænkerækker op for klassekammeraterne.

Det var en god oplevelse. Også selvom de synes det var lidt kedeligt. Til gengæld fik de muligheden for at se tre af de seks blive fragtet fra kirken i sporty biler og en trike. Den oplevelse synes de alle godt om. Specielt osen og motorlugten.

Jeg ønskede tillykke og vendte næsen hjemad igen. Mens dagen hos drengene er sat til festligheder rundt om, vil jeg helst bruge resten af dagen på ingenting.


lørdag den 23. april 2016

En lille lilla skål


Sidste weekend malede jeg porcelæn, hentede malet porcelæn og spiste frokost på Maudes sammen med Bettina.


Emilies lille lilla ymerskål


I morgen gør jeg næsten det samme. I morgen skal det vi malede i sidste weekend nemlig hentes.

Emilie vil gerne med. Det skal hun have lov til. Vi ville egentig have været af sted i dag, men så regnede det så frygteligt, at ingen af os havde lyst til at gå udenfor. I stedet lavede vi indendørsting. Der var masser at tage af. Og nu har vi næsten styr på invitationerne til den kommende attenårs fødselsdag. Jeg skal bare have købt karton og flere konvolutter.

Det gør jeg i morgen. I morgen skal Emilie på arbejde. Men først klokken et. Altså er der masser af tid til brunch hos Maudes, afhentning af malet porcelæn og at hoppe på bussen tilbage. Bussen stopper lige foran Rødovre Centrum, hvilket i morgen er temmelig belejligt, når nu Emilie arbejder i Centret og jeg skal forbi både Panduro og boghandlen efter fornødenheder.


Men først i morgen.


Emilies lille lilla ymerskål


Sidste weekend hentede jeg den lille lilla skål Emilie lavede for efterhånden en måned siden. Belært efter første forsøg vidste hun, at hun ikke skulle kaste sig over noget alt for stort. Derfor en lille skål. Den blev noget nær det hun havde tænkt. Faktisk meget finere.

I virkeligheden er den meget mere lilla indeni end billederne lader antyde. Det er sjovt, men jeg synes tit at lilla er en svær farve at fange med kameraet. Det synes jeg også grøn er. Måske endda flere andre farver…


Emilies lille lilla ymerskål


Nu har hun planer om mange flere skåle i samme størrelse, samme stil, men forskellige farver.

Jeg har planer om at vente lidt, inden vi igen skal af sted.


Det er jo sjovt nok moren, der betaler.


Lagt oppe på en høj himmel


Regnen er forsvundet, solen er igen fremme, og jeg har ryddet altanen.

Det har trængt længe.


helikopter


Jeg burde skrubbe bænken, så den igen kan siddes på i solskinnet. I løbet af efteråret og vinteren har den været opbevaring for alt det, der burde have været smidt ud for længe siden. Nu er den tom – klar til sommersol.

Der er varmt på altanen, selv i tredie sals højde.

Jeg kommer til at tænke på den anden dag, da solen også var fremme, og vi sad ude, godt pakket ind og snakkede til en klar blå himmel. En brummende humlebilyd fik os til at kigge op, og over husene på den anden side af Roskildevej hang et temmelig stort bevinget væsen og brummede, mens det hang helt stille.

Mens Anders ledte efter sin kikkert, fandt jeg kameraret frem. Jeg nåede at tro det var for sent, for rotorbladene sendte dyret væk fra os, heldigvis kun for at vende tilbage. Den beskrev en stor cirkel, inden den vendte tilbage til udgangspunktet, hang helt stille en tid og igen vendte rundt i en stor cirkel.

Solen blændede, så jeg ikke kunne se motivet i kamerarets rude. Jeg skød i blinde, håbede på det bedste og fik desværre ingen rigtig skarpe billeder. Anders kunne gennem kikkerten konstatere at der ikke var nogen synlige markeringer på siden af den store maskine.

Den var der længe, hvad den kiggede efter eller observerede på har jeg ingen anelse om, men den brummede videre, da vi fik det for koldt og gik indenfor igen.


De er ret imponerende sådan nogle helikoptere.


Forår i haven


Vi var i haven i går. Anders har været forbi et par gange og gået igen. Vejret har ikke rigtig været til det.

Det kræver forberedelse og tid at have en have, der ikke bor lige uden for døren. Jeg gider gerne hjælpe, men det er Anders’ projekt, og selvom vi er glade for den lille plet jord, der stadig bærer præg af mange års misligholdelse, får den os også til at ønske et lille hus med tilhørende have. Sådan en man kan gå ud i og stadig være hjemme.


Haven i april


Måske en dag. Vi drømmer lidt og tænker tanker om den dag Emilie er flyttet hjemmefra og vi ikke længere er helt så bundne af skole, venner og daglige rutiner. Måske en dag.

I går var vejret skønt. Samtidig ligger vores lille plet jord i et hjørne mellem volden, skoven og en smule bebyggelse, der betyder læ, sol og meget mere varme end turen frem og tilbage umiddelbart lader byde på.

Jeg kan mange ting, men grønne fingre er ikke mellem spidskompetencerne. Som barn fik jeg en gang hevet alle min mors kartofler op, da jeg blev sat til at hjælpe med at rydde for ukrudt – siden fik jeg ikke lov at hjælpe, før vi flyttede til et hus på landet med en stor have, oceaner af jordbær der skulle plukkes og græs der skulle slås. Hverken jordbærplukning eller græsslåning er svært at gøre forkert.

I efteråret satte vi en masse tulipan- og andre løg. De er godt på vej nu, og siden bedet mest af alt var mit ønske, blev jeg i første omgang sat til at fjerne ukrudt mellem og omkring løgplanterne. Jeg huskede at stoppe op og spørge om de der, der lignede purløg skulle blive eller hives op. Det var godt, for mens vi snakkede lidt frem og tilbage kom jeg i tanke om at der mellem løgene vi satte også var alium. Og purløgene fik lov at stå.

Vibeæg blomstrer på livet løs, mens de første tulipaner allerede er afblomstrede og nye står på spring. Igen kommer tanken om egen have ved egen bolig. At kunne se ud på alle de udsprungne fine blomster, i stedet som nu, til tider først at komme forbi, når det næsten er for sent. Vi kunne selvfølgelig komme oftere, eller – og det er nok en bedre løsning – vælge vækster, der først for alvor blomstrer, når sommeren kommer til, og vi bliver mere tilbøjelige til at komme ud af døren.

Senere fik jeg vendt det stykke jord Anders grundigt rensede og plantede gulerødder i sidste år. Trods den grundige rensning, endte der med at være langt mere ukrudt end gulerødder. Nu er der sået bønner og vi håber de både finder vej op og ender med at være med til at give mere næring til en udpint jord.

Mindst fire timer gik der, før vi vendte snuden hjemad. Fire hyggelige timer, der kan mærkes i lårmusklerne i dag. Fire timer i sol og korte ærmer.

Det er slet ikke så ringe endda.

I dag bliver vi hjemme.

I dag regner det.

Og haven har ingen læ for regn.


onsdag den 20. april 2016

Lang weekend, eller…. ferie


Første maj nærmer sig, og med den ferieårets afslutning. Jeg troede jeg havde brugt alle mine feriedage, men pludselig viste det sig at jeg har et par stykker til gode.


April 2016


Der var ikke mange dage at tage af, for vi skal ikke længere kun koordienere med os selv. Siden skolereformens indførsel er det også vigtigt at overveje hvor mange med timer i skolen, der holder fri samtidig.

Jeg har (bortset fra personalemødedagen – tirsdag) ingen dage uden skoletimer. Sidste år havde jeg en enkelt, og selvom jeg synes skoletimerne er spændende, var det også guld værd at have en dag uden de mange skift mellem skole og SFO, mellem store og små og mellem forberedelse og børnetimer.

Så vi kiggede i højere grad på hvilke dage, der stadig var åbne, end vi kiggede på lange weekender, og først da det gik op for os at de to yderste dage omkring den kommende weekend var i spil, gik det op for mig, at det pludselig betyder en reel ferie på fem dage – eller i hvert fald en temmelig forlænget weekend.


April 2016


Eneste alvorlige plan lige nu er at få skrevet og afsendt de der invitationer til Emilies attenårs fødselsdag.

Mon ikke jeg når det inden på tirsdag?


søndag den 17. april 2016

Hos Maude


Når man kommer fra Creative Space på Gammel Kongevej og går hen mod Frederiksberg Rådhus, skal man ikke gå meget længere end små hundrede meter, før man møder Maude’s Salon.

Vi var sultne, Bettina havde hørt godt om stedet og det så hyggeligt ud. Vi havde allerede passeret, da vi gik den modsatte vej, og der var ikke langt fra tanke til handling.


Maude's Salon


Maudes Salon er udpræget feminin. Der er super hyggeligt, med møbler der alle er fra en svunden tid, men ikke passer sammen. Rundt om er små opstillinger og stillebens med figurer, blomster og lys, der kun er med til at skabe stemingen af femininitet. Vi blev budt velkommen af et fint hjerte på døren og glade smil fra travle servetricer.

Valget står mellem kaffe i sofaer og lænestole, eller spisestuearrangementer om borde af teaktræ. Vi var sultne og valgte det knap så magelige. Menukortet så spændende ud, et lille udvalg, der alligevel havde det hele. Vi gik ikke sultne fra bordet.


Maude's Salon


På et skilt kunne vi læse os til at weekenden byder på brunch, der absolut godt kunne friste en anden gang, ved disken bød en montre på et luksuriøst udvalg af kage og på hylderne bagved stod thedåser i lange baner. Vi blev længe og nåede ud over frokosten også både the og kage.

Da vi ankom bestod klientellet udelukkende af kvinder. Forståeligt nok for, som jeg startede, er det et udpræget tøsested. Vi var der længe nok til at se mænd og børn blive trukket med indenfor af kvinder, der helt sikkert synes stedet var fantastisk, mens vi bildte os ind at kunne se lettelsen i øjnene på de stakkels mænd, når besøget endelig var ovre.


Maude's Salon


Et enkelt par bestående af to mænd, virkede noget mere hjemmevante, og en håndværkerklædt mand, der målrettet gik mod disken, bestilte kaffe og satte sig ved et bord med arbejde i en mappe, så både totalt malplaceret ud i de feminine omgivelser og alligevel helt rigtig. Han brød sig tydeligvis om stedet, og jeg tog mig i at tænke, at måske serverer de bare en ualmindelig god kop kaffe, og så er omgivelserne ikke helt så vigtige.

Der er hyggeligt hos Maude’s og jeg træder gerne indenfor en anden gang. (Men helt sikkert uden Anders).


lørdag den 16. april 2016

Meditation på højt plan


Jeg er inviteret til bryllup – faktisk er jeg inviteret til to bryllupper, og sådan noget kræver gaver. Her har Creative Space, med muligheden for at lave sit helt eget og meget unikke stykke porcelæn, vist sig at være genialt.


Vandleg


Jeg skulle egentlig have været alene af sted i dag, for selvom Emilie meget gerne vil med, skulle hun altså på arbejde – og arbejde er vigtigere. Da Bettina gerne ville med i stedet, skyndte jeg mig at lave reservationen om til to, og der var heldigvis plads.

Emilie og jeg var vist heldige første gang vi var derinde. Ikke mange mennesker – men det var også en hverdag. Siden har jeg kun været der i weekender, og der er tryk på. Alligevel føler jeg mig hensat til min egen lille bobel, når først jeg bliver plantet med et stykke rå porcelæn foran mig. Det bliver nærmest meditativt at sidde med pensler, glasur og alle de mange, mange åbne muligheder for dekoration.


Udsigt til Gammel Kongevej


Denne gang blev vi plantet ved vinduet. Ved vinduet er godt lys og med udsigt til Gammel Kongevej også masser at se på. Lyset vil jeg gerne have, men mulighed for udsigt er knap så vigtigt, når henfalden til eget arbejde finder vej. Samtidig fandt jeg det enormt ubehageligt at blive kigget på udefra gennem ruden.

Det sidste var en mærkelig fornemmelse. Jeg kan godt forstå folk kiggede ind, jeg kunne have gjort det samme. Men det forstyrrede. Jeg vidste det egentlig godt da vi blev sat der, men det var mest en fornemmelse. Nu ved jeg det helt sikkert. Og selvom jeg gerne vil have lyset, husker jeg lige til næste gang at bede om ikke at blive sat ved vinduet.

For der bliver en næste gang.


Prikker


Til et brudepar

Jeg er slet ikke færdig med at male på porcelæn. Emilie er slet ikke færdig og Bettina var sikker på at det ikke var sidste gang. For ud over det meditative er det også næsten magisk at se hvordan det færdige porcelæn ser ud. At vidne den store forskel på farven en tur i ovnen giver og at gå fra det rå, ru og nedtonede til det glaserede, glansfulde og nærmest proffesionelle udtryk man kan tage med hjem.

Og godt jeg kan give gaver – for Anders vil muligvis betakke sig, hvis jeg bare fylder skabene op herhjemme.

På den anden side trænger alle vores tallerkener til at skiftes ud. Og jeg synes stadig det er sjovt at sætte prikker.

Måske vi skulle overveje prikkede tallerkener.


onsdag den 13. april 2016

Telefonfobi


Jeg hader at tale i telefon. Sådan har jeg altid haft det, og jeg tvivler på det nogensinde vil ændre sig.


Vi fandt vandlåsen - min onkels sommerhus, for længe, længe siden...


Jeg går hellere over skolegården i både sne og slud, hvis jeg skal tale med chefen, lærere eller kolleger i andre afdelinger. Jeg sender hellere en mail eller sågar et brev og venter gerne dage på en tilbagemelding. Er jeg for alvor nødt til at ringe til nogen, kan jeg gå rundt om mig selv i timevis, inden jeg løfter røret og skaber hul igennem.

Det er ligemeget om det er nær familie, venner eller folk jeg ikke kender. Siden sms’erne kom på banen, har jeg brugt systemet flittigt og med messinger bliver det kun nemmere.

Emilie er lige omvendt. Hun taler og taler og taler. Mobilen er nærmest fast monteret til øret og vennerne og veninderne i den anden ende har det på samme måde.

Nu har hun set sig varm på en ny telefon, og i den forbindelse mente hun det klogt at kigge på forbrug, abonnement og taletider. Tretten timer kunne hun mønstre over den sidste måned og med fri tale viser hun sig at være godt stillet.


Vi fandt vandlåsen - min onkels sommerhus, for længe, længe siden...


Tretten timer var alligevel meget, synes hun og spurgte hvor meget jeg mon havde talt. Fem minutter var mit første gæt, men da hun så totalt himmelfalden ud ændrede jeg det til max ti minutter og loggede for god ordens skyld på nettet, for også at tjekke mit forbrug.

Jeg kunne mønstre seks minutter over en måned. Emilie mente på ingen måde det kunne passe, for, som hun sagde – vi har talt meget mere sammen. Jeps kunne jeg svare, og tilføjede at det altid er hende der ringer op. Samtidig mente jeg heller ikke de tretten timer er fyldestgørende for Emilies reelle telefontaletid. Hun er jo ikke altid den opringende.


Til gengæld har jeg sendt langt flere sms’er end Emilie.


En flodhest til en lille ny


Selvom Ungersvendens gode veninde, der lige er blevet mor, og holdt barnedåb i søndags, kun er godt et år yngre end jeg selv var, da jeg fik barn, gippede det alligevel en smule i mig, da jeg pludselig stod over for tanken om, at jeg faktisk har børn i den fødedygtige alder.


Pink Happy Hippo


Der er nu ingen af dem, der har planer om forøgelse lige om hjørnet, men at det kommer en dag, er på ingen måde udelukket.

Det skulle dog ikke afholde mig fra at sende en lyserød flodhest med Daniel til fest. Den nåede at blive færdig bare et par dage før, og Ungersvenden kom forbi lørdag og hentede fint indpakket dyr. Jeg tror bestemt at både forældre, gæster og barn havde en dejlig dag, og jeg ved med bestemthed at den pink krammemulighed allerede er taget i brug.

Endda fra moderen selv.

Jeg kan godt lide at give gaver. Når de bliver godt modtaget er det allerbedst.








Design: Happypotamus the Happy Hippo af Heidi Bear.


Garn: Bomuldsgarn i pink og lilla variationer samt en lille smule sort til øjne. Flodhesten er som sædvanligt stoppet med fiberfyld fra en IKEApude.

Der går cirka 139 gram garn til en pink flodhest.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Færdig og stoppet vejer flodhesten 503 gram. Den er 35 centimter lang, 13 centimeter bred og 17 centimeter høj.


Pink Happy Hippo

Pink Happy Hippo


Bemærkninger: Den eneste forskel fra mønstret er øjnene. Jeg har ikke syet øjne på, men i stedet hæklet midtercirklerne på øjenblomsterne sorte. Det gør dyret babyegnet og uden mulighed for at bide små ting af.

Jeg var i tvivl om ikke den mørke lilla mod sorte midtercirkler ville blive for mørkt, og besluttede derfor at rykke alle farver en tak i øjenblomsterne. Jeg er stadig i tvivl om jeg er helt tilfreds med resultatet. Og om jeg kunne finde på at ændre farver på den lige den måde en anden gang.

At lave sorte midtercirkler som øjne er jeg til gengæld ikke færdig med. Jeg forestiller mig at tiden vil skabe masser af muligheder for flere babyegnede projekter og her er medhæklede øjne langt bedre end påsyede.


Pink Happy Hippo



Har du lyst til at se flere billeder af flodhesten, kan den ses lige her på Ravery.


tirsdag den 12. april 2016

Tillykke med fødselsdagen


I søndags var jeg i Nakskov. Tur-retur samme dag. En lang dag, men også en skøn dag, en dag sammen med familie og fyldt med hygge og god snak.

I søndags fyldte min far femoghalvfjerds.


April 2016


I virkeligheden ville han slet ikke holde noget. Havde ikke inviteret og havde tænkt sig at imødegå dagen i stilhed. Indtil vi lavede det om. Vi inviterede os selv, lovede at stå for maden, og kørte til Nakskov og retur på en søndag.

Jeg tog hjemmefra i god tid. Bare mig. Vi var sent ude, og mens min søster kunne mønstre næsten hele familien, havde mine andre planer. Emilie tjente penge og Daniel var til barnedåb – pludselig er de store, de unger. Specielt når deres jævnaldrende begynder at holde barnedåb. I køletasken havde jeg to udbenede og farserede kyllinger, Anders havde forberedt. Jeg havde også en stak chokoladetrøfler, der tog så meget længere tid at lave, at lørdag blev sen, før jeg nåede i seng.

På Næstved station samlede min søster mig op, og derfra fortsatte vi med bilen fyldt af familie mod det sydlige Sjælland, over Masnedsundsbroen og videre over den gamle Storstrømsbro. Det er ren nostalgi. I min barndom, længe inden de nye Farøbroer, var der kun Storstrømsbroen med de tre buer, og cykelstien, der forsvinder når man når buerne. Min søster troede i mange år, at cyklerne røg i vandet, når vi ikke længere kunne se cykelstien på den anden side af den høje metalafskærmning mellem buerne.

I min barndom var broen bredere, de to spor var mindst fire, og det tog knap så lang tid at komme fra den ene ende til den anden. Man falder stadig af cykelstien midtvejs, hastighedsbegrænsningen er lavere end tidligere – så det er nok rigtigt at det gik hurtigere dengang, men broen har aldrig haft mere end de to spor, der er fra en tid, hvor biler var noget smallere end i dag.

Bare ni meter bred er den gamle bro, der runder firs næste år og har en længde på lidt over tre kilometer. Det er mange år at være bro, på et sted der er blevet mere og mere trafikeret som årene er gået. Et sted undervejs kørte vi forbi folkemødet for ny Storstrømsbro nu. Både min far og hans bror mente at vide, at projekt ny bro vist er sat noget i stå, så længe den faste forbindelse til Tyskland ikke er inden for rækkevidde.

Når man kommer så sjældent som vi gør, er den gamle bro et kuriosum, som er værd at besøge. Selv med viden om at den snart ikke kan mere. Måske netop derfor. Bor man tættere på, kan jeg godt forstå længslen efter en ny.


April 2016


Fremme i Nakskov, blev kyllingerne stoppet i ovnen, salaten, Claus havde medbragt, snittet i småstykker, mens både Claus’ gode tærter og det købte brød fik plads til opvarmning, inden en lille sluttet flok kunne sætte sig om bordet.

Maden var rigelig – jeg tænker min far har rester nok til et nyt gæstebud. Claus supplerede med dessert, mens chokoladetrøflerne måtte vente til kaffen. Tiden gik, pludslig var det sent, og vi pakkede sammen, sagde farvel, huskede at vi allerede ses igen i næste måned og ønskede gode ønsker om hjemture og kommende år, inden bildøre blev smækkede, motorer sat i gang og vi igen var på vej – denne gang modsat og mod Sjælland.


April 2016


Hjemturen var med knap så god tid, så denne gang fik vi set den gamle bro på afstand fra Farøbroerne. Mogenstrup ligger på vejen mod Næstved og det meste af familien blev sat af, kun godt tyve minutter efter Zacharias’ normale sengetid, inden turen fortsatte mod stationen. Vi var i god tid, og vi nåede at vende endnu et par vigtige emner, inden Ann-Dorthe kørte hjem igen og jeg satte kursen mod perronen og Europatoget mod København.

Jeg var træt og det var sent, inden jeg nåede hjem. Men også fyldt med glæde efter en dejlig dag, der gerne gentages en anden gang.


mandag den 11. april 2016

Tidlig afgang


Trods sene sengetider søndag, lykkedes det mig at stå tidligt op, og følge Emilie til skolen og bussen.


Emilie


Tiendeklassesskolen tager til Berlin i dag. I to store busser transporteres de mange elever og lærere mod grænsen, og videre til storbyen, og mon ikke de på nuværende tidspunkt er ved at nærme sig færgefarten og turen til det store udland.

Hun har glædet sig længe, tasken er blevet pakket over den sidste uges tid, og Anders bagte pizzasnegle til madpakken i går, mens jeg var hjemmefra. Pengene er vekslet og tjent. Både i den hjemlige husholdning, hvor vinduerne stråler, toilettet er rent, køkkenskabene retlinede og gulvene vaskede, og i butikken, hvorfra lønnen er opsparet over de sidste måneder.

De skal se byen, muren, mindesmærker, Sachsenhausen, pladser, fjernsynstårnet og alt muligt andet. Tøserne har planer, flere har været der før, og de var oplagte, indeholdende køresygepiller, da de satte sig til rette, og de tilbageblevne forældre forsøgte at finde rette afkom at vinke til gennem de tonede ruder.


God tur, siger jeg og glæder mig til at se hende igen på fredag.


torsdag den 7. april 2016

Mere glasur på keramik


Mens jeg ser frem til en weekend, der nok kræver træthed lørdag, men som ikke har plads til den slags trivialiteter, tænker jeg også tibage på sidste weekend, der ikke kun gav plads til broderi.


glasur4


Lørdag jeg havde jeg bestilt plads hos Creative Space – igen – fristes jeg til at sige. Emilie så sit snit til at tage med, og dermed endte vi endnu en gang i de hyggelige lokaler på Gammel Kongevej.

Mens Emilie havde lært fra sidst, og nøjedes med en morgenmadskål – som hun kaldte den - havde jeg gang i noget der var en hel del større. Jeg er inviteret til en af den slags fester der kræver at gaver medbringes. Gaver der gerne må være unikke, langtidsholdbare og give minder om en dejlig dag.

Det var deromkring tankerne om unika og keramik dukkede op.

Der er super hyggeligt hos Creative Space. Det er afgjort et besøg værd. Jeg er slet ikke færdig. Emilie er slet ikke færdig. Hylderne herhjemme, er til gengæld knap så imponerede over udsigten til mere. Men det vælger vi at være ligeglade med.

Jeg endte med at have mere travlt end først antaget. Altså blev billeder nærmest en by i Rusland – det gør mig ikke mindre spændt på resultatet.


glasur2

glasur1


Forresten har jeg bestilt tid til endnu en gang, for der venter flere fester med krav om medbringelse af gaver. Næste gang bliver det uden Emilie, for hun vil hellere tjene penge. Det kan jeg ikke hamle op med.

Jeg tager mig selv i at overveje hvorvidt det bliver lige så hyggeligt at sidde der alene… Jeg er ikke helt sikker.