søndag den 31. oktober 2021

Folder på en søndag - Uge 43


Ugen kort:

  • Jeg har været på besøg hos Lærerforeningen.
  • Og hjulpet en ny medarbejder med at forstå alle de programmer vi bruger i dagligdagen.
  • Aula, Min Uddannelse, Docendo, Tabulex, Skolens hjemmeside for at nævne i flæng.
  • Vi har holdt arbejdsmiljøgruppemøde. Det var tiltrængt.
  • Flaskeposten - det månedlige nyhedsbrev - som egentlig bør udkommet cirka midt på måneden, blev færdigt. 
  • Oscar spiste fiskefrikadeller til den store guldmedalje. Han manglede en fjerde. 
  • Vi holdt Halloweenfest for 58 børn. 
  • 58 børn larmer pænt meget. Men var også overraskende søde ved hinanden. 
  • Jeg har danset zumba to gange
  • Sille og Rose blev søndagens udflugt.
  • Ugens bedste var da en af de sødeste medarbejdere afslørede at han gennem de sidste uger har sendt utallige beskeder til mig fyldt med pæne ord og hjerter.
  • Sådan noget varmer, også selvom de er havnet hos en anden Pernille. 
  • Jeg tænker de dermed varmer dobbelt.








Læse:

Jeg er nået halvvejs gennem Ken Follets Giganternes Fald. Jeg er underholdt og vil gerne vide mere om persongalleriet. Men jeg når ikke langt, inden jeg falder i søvn, kapitlerne er lange og jeg synes der er for mange personer at holde styr på.

Ikke fordi jeg ikke kan huske dem, men fordi der går alt for lang tid mellem de enkelte dukker op.

Verdenskrigen er godt i gang. I Frankrig vinder Tyskland frem, mens USA forsøger at holde sig udenfor. Dermed er det vel egentlig ikke en verdenskrig endnu, men vi ved jo hvordan det ender...

Hvordan det ender for hele persongalleriet er lang mere spændende. Og hvordan deres historier formentlig med tiden bliver vævet sammen, er også et godt spørgsmål.

Bogen er den første af tre. Jeg tænker jeg kommer til at holde en pause mellem de næste to. Jeg får brug for noget lettere læsning, inden jeg fortsætter. Men der skal heller ikke gå for lang tid, jeg skal jo nødig glemme hvor jeg er nået til.'

Foreløbig er der stadig en halv bog tilbage.

 

Papirfoldning:

Vores fantastiske sekretær skal videre. Hun har spændende planer, som nok skal komme til at fylde godt op i hendes tid. Hos os kommer vi uden tvivl til at mærke et savn.

Personligt har hun været en sparingspartner, en rådgiver og et fantastisk samarbejde når det gælder min AMR-rolle, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at savne hende. 

Derfor skal hun have noget fra mig. Noget lyserødt, som er yndlingsfarven og valget var ikke svært at tage. Hun skal selvfølgelig have en flettet taske i dronningenfacon.

Det har taget tid at finde og klippe de mange lapper til alle folderne. Nu venter alle de der folder, fletningen, sammensyningen og de sidste finesser. Jeg har stadig det meste af to uger tilbage. Det er rigeligt tid, den skal nok nå at blive færdig.






Halloween

 

Fredag var det tid til den årlige Halloweenfest i Klubben. 



Sjældent har vi haft så mange børn til fest - knap tres - udklædningen var fantasifuld og alle var glade. Vi havde brugt et par dage på pynt, på græskarudhuling, på at overveje menuen og hvordan vi fik plads til alle. Ellers gjorde vi bare som vi plejer. 

Efter maden løb alle ud. Den mørke fodboldbane tiltrak de fleste og udstyrede med lys i mobiltelefonerne blev der udstødt uhyggelige hyl og uddelt forskrækkelser, mens et enkelt barn synes det var strengt at de andre var uhyggelige og et andet barn vendte tilbage til lyset.

Jeg synes at tilbagevenden var en god ide, hvis man ikke følte sig sikker i mørket, men mente også at lige præcis en aften med halloween og uhygge skal give plads til forskrækkelser - og ellers må man holde sig til det første. 



Da de fleste var færdige med at forskrække hinanden, blev det tid til den gamle gennemprøvede klamme leg, som for nogen er en leg, for andre en overvindelse og for enkelte en ren sejr. 

Find edderkopper i heksens gryde med boblede afkog... eller rettere løb i stafetform til en gryde fuld af spaghetti og rester af middagen sammen med plastikøjne og andet klamt, stik hænderne i og find en edderkop af plastik, løb tilbage med edderkoppen og lad næste i rækken løbe.

Sådan en gang rester ser temmelig klamt ud, og er sikkert også temmelig klamt at stikke hænderne i. Men hold op hvor er det seje børn vi har - selv dem der synes det er vildt grænseoverskridende. Der er ingen tvang, man skal ikke være med. Det er også godt med et heppekor. 

Et par af de allersejeste hjælper gerne med at finde de overskydende edderkopper, når legen er slut.



Inde igen blev der tid til fri leg og stopdans, inden klokken blev alt for meget og alle blev hentet.

Glade børn tog hjem, vi voksne pakkede sammen, fodrede Bob og Olga - vores afrikanske kæmpesnegle - og gjorde det samme.





mandag den 25. oktober 2021

Viola Sokker

 

Jeg var virkelig i tvivl om oktober måneds strømper. Der er i min optik alt for meget glatstrik, men snoningerne er super flotte.



Jeg kunne godt have lavet flere snoninger - hele vejen rundt, men på en eller anden måde gav det ikke mening, og måske have jeg også lyst til at prøve det der med mere glatstrik end jeg ellers synes om. 

Det gør dem uden tvivl hurtigere at strikke. Jeg synes det færdige resultat er fint, og de skal nok blive brugt. Men jeg synes stadig der er for meget glatstrik.

Sådan er jeg. Kan jeg konstatere.

Og garnet. Garnet er en historie for sig. Så lækkert, en anelse tykkere end normalt, og med en følelse jeg får lyst til at strikke mere af. Jeg er spændt på hvordan det holder i brug.

Jeg smed en enkelt ekstra snoning i gryden, bare fordi. Så også bagsiden har en snoning i den ene side.








Design: Viola Sokker af Dorte Steen/Strikkesalonen.


Garn: A Lonely Socklady - I am a Silvergirl, Jewel 35.

Der gik 78 gram til hele parret.


Pinde: Magic loop på  Addi Premium 2,5 mm.


Størrelse: Jeg startede med 72 masker, og endte med 62 masker.



Bemærkninger: Det lidt tykkere garn var godt for snoningerne, som uden tvivl trækker godt sammen.

Jeg slog ikke ekstra masker op, men tilføjede en snoning på bagsiden af benet modsat den på forsiden. 

Ved hælen tog jeg 5 masker ind over snoningen til 31 masker til hælflappen. Efter endt hæl og opstrik til svang, tog jeg igen ind til 31 masker og beholdt det antal frem til tåen. Her tog jeg igen 5 masker ind over snoningsmaskerne og strikkede tåen over 62 masker.





søndag den 24. oktober 2021

Masker på en søndag - Uge 42

 

Efterårsferie 

Ugen kort:

  • Tre dages arbejde, to dages gammel ferie.
  • Få børn betyder at familierne er sammen i ferien. Det kan jeg godt lide.
  • Få børn betyder også tid til alt det vi aldrig når.
  • Tidlige mødetider betyder tidligt fri.
  • Planlægning er en sær størrelse. 
  • Emilie lånte Oscar mandag, tog på Den blå Planet og kiggede på hajer. 
  • Oscar kan ikke det hvide tog. Han kan godt lide det røde. Han kan bedst lide busser.
  • Det hvide tog er metroen, det røde S-toget.
  • Oscar overnattede til tirsdag.
  • Vi havde en hyggelig morgen, inden jeg tog på arbejde og Emilie stod op.
  • Tirsdag fandt vi legepladser, inden det fædrende ophav kom, spiste og tog barnet med hjem.
  • Torsdag var det tid til endnu et lån. Denne gang tog vi i Zoo i regnvejr, så våde dyr, blev våde og havde en skøn dag.
  • Jeg har danset zumba tre gange, og har ind imellem en følelse af at kunne koreografien. Ind imellem.
  • I Stenløse var der både brunch, hygge og et gensyn med skønne venner efter alt for lang tid. 
  • Vasketøjskurven er tom.







Læse:

Jeg er gennem første del af Giganternes Fald. Krigen er en realitet, slag bliver slået, mænd dør og det irriterer mig en smule at persongalleriet er så stort at nogen nærmest er forsvundet, inden deres historie er hørt.

Foreløbig er alle stadig i live, men hvordan skal det gå i en krig hvor skyttegrave og nærkampe var virkeligheden. 

Selvom jeg kender det historiske resultat er det stadig spændende at læse detaljerne (også selvom de er opdigtede og placerede i virkelige rammer.).

Der er stadig mange sider at læse, jeg er stadig ikke halvvejs, og siderne bliver ikke mange, når jeg hver aften åbner og læser videre.

 

Strikke:

Stephen West udgiver hvert år et mystisk sjal, som noget der godt kan føles som halvdelen af Verden strikker med på. Jeg gør i hvert fald. 

Hr West skriver nogle fantastiske opskrifter og selvom jeg godt ved at det er lidt af et lotteri hvorvidt det færdige resultat falder i smag eller ej, er det skønt at strikke med, og her er det absolut processen frem for resultatet der er i højsædet.

Det bliver et stort sjal i år. femhundered gram garn i en forholdsvis tynd kvalitet løber langt, og der skal mange masker til. Jeg plejer at følge nogenlunde med, men i år er jeg bagud. Det er okey at være bagud, jeg strikker det jeg kan, og bliver færdig når jeg bliver færdig.

Trods alle gode intentioner er jeg alligevel ikke rigtig solgt i år. Jeg synes det bliver rodet, sektionerne er for små og hænger ikke sammen på samme lettilgængelige måde, som designeren plejer at ramme. Måske er det mine farver der alligevel endte for langt fra hinanden. 

Jeg ved det ikke, men det er stadig ikke så vigtigt, for det er stadig sjovt at strikke. Jeg har med vilje brugt garn der ikke koster en krig - det gør jeg altid, for det er aldrig til at vide om det færdige sjal vil blive brugt. 

Og kan jeg ikke lide det, har Emilie meldt ud, at hun godt kan lide det hun her set indtil nu.  





lørdag den 23. oktober 2021

Reed

 

Jeg ønskede mig Strands of Joy i fødselsdagsgave og fik den af Anders. For at retfærdiggøre ønsket blev det på en eller anden måde nødvendigt at strikke noget fra den hurtigst muligt.

Ikke at jeg slog op lige med det samme. Jeg brugte en del tid på at kigge i bogen, mærke efter, overveje garn og vidste egentlig godt at resterne af det håndspundne garn, jeg brugte til at strikke Sorrel, skulle indgå i noget mønsterstrik.



Jeg valgte Reed. En fin sweater med en blomsterranke på bærestykket og to forskellige bundfarver, sammen med lus over hele kroppen og ærmerne. 

I min udgave blev den en cardigan, lusene forsvandt, jeg tegnede lidt i blomsterranken og tilføjede toppen - eller bunden - af blomsterne nederst på ærmer og krop. En tid var jeg i tvivl, ville der være garn nok til den sidste manøvre? Der viste sig at være lige præcis nok. 



Som bundfarve brugte jeg den samme lammeuld fra Garnudsalg, som jeg tidligere på året brugte sammen med et andet håndspundet garn til Laurel Cardigan. Jeg har stadig masser af lammeulden på hylden, og da den ser ud til at passe fint sammen med den type tretrådede garn jeg kan frembringe, tænker jeg der med tiden kommer flere mønsterstrikkede trøjer i den kombination.

Det er lidt over en måned siden den blev færdig. Den bliver brugt, jeg synes den er fin, opskriften var god - selvom jeg for størstedelen gjorde som jeg selv fandt bedst - og der er bestemt flere mønstre i den lækre bog, der fortjener at blive set nærmere efter i sømmene.










Design: Reed af Anna Johanna.


Garn: Bundfarven er lammeuld fra Garnudsalg, købt for længe siden og fået i gave fra Sille over et par gange.

Mønsterfarven er resterne af den håndspundne Falkland, jeg spandt som en fade sidste år, strikkede Sorrel af i foråret og som nu er brugt helt op.

Den færdige trøje vejer 296 gram - jeg havde 70 gram håndspind, resten bundfarven.


Pinde: Til kanter og flerfarvestrik har jeg brugt en pind 4 mm, til alt andet 3½ mm. Jeg er temmelig sikker på jeg strikkede med en eller anden pind fra KnitPro.


Størrelse: I princippet størrelse Mig. Jeg lavede så meget om, og ramte ikke strikkefastheden, at det er svært at sige andet.



Bemærkninger: Jeg måtte starte om et par gange eller tre. Jeg ramte ikke strikkefastheden, jeg regnede forkert og den tofarvede rib blev noget mere stram end jeg havde forudset.

Jeg endte med at slå 125 masker op, inklusive masker til at klippe i, og strikkede alting rundt, for at undgå flerfarvestrik fra vrangsiden. 

Jeg startede noget anderledes på mønsterstrikken, og ændrede i bladmønstret der hvor bundfarven i opskriften skulle skifte. Jeg ville ikke have bladene til at mødes, men fortsætte som individuelle stængler overalt. Jeg endte med 15 bladmønstergentagelser på bærestykket og strikkede efter den lille version.

Da jeg nåede ærmegabet fordelte jeg maskerne, så de gav mening til min krop både for, bag og til ærmer. Jeg droppede opskriften, lavede en smule taljering og indtag på ærmerne og endte med masker nok til at strikke mønster forneden på både ærmer og krop. 



Jeg vendte ganske simpelt mønstret på hovedet og strikkede de sidste 17 pinde modsat bærestykket. For at få blomsterhovederne til at se pæne ud og undgå alt for lange tråde på bagsiden, ændrede jeg de kommende blade i mønstret til en lille firkant, der uden at jeg havde overvejet det, kom til at ligne en lille blomst mellem de store, da blomsterhovederne gik over i den nederste tofarvede rib.

Jeg hæklede langs de midterste masker og strikkede forkanterne inden jeg klippede op og syede knapper i. Jeg synes hæklemetoden egner sig afsindig godt til det med at klippe. De hæklede masker lægger sig så fint på bagsiden af arbejdet, at det slet ikke er nødvendigt at sy bånd i og dække de opklippede masker. 


Resten er vist historie. 

Der er flere billeder på Ravelry, hvis du har lyst til at se flere.





Zoo på en regnvejrsdag

 

Efterårsferien var egentlig planlagt som arbejde, men med et par fremskudte feriedage, var det tid til at få dem brugt, og dermed kunne jeg holde fri torsdag og fredag.

Altså planlagde vi låne Oscar og tage i Zoologisk Have torsdag, trodsede regnen og havde en skøn dag.













Oscar ville se løver. I første omgang havde de gemt sig, men som dagen gik, dråberne blev færre og solen kiggede frem, fandt også løverne frem igen. Oscar var tilfreds.

Det er længe siden jeg var i Zoologisk Have. Siden er der bygget så meget om, at jeg nærmest ikke kunne finde rundt. Vi nåede det hele, var flere gange rundt, både på den ene og den anden side af Roskildevej.

På legepladsen kunne man både hoppe på vilde dyr, rutsje vildt på våde rutsjebaner og køre i en nedsunken jeep. Det er svært både at nå pedalerne og styre, når man en mindre end en meter høj. Til gengæld har han fuldstændig styr på hvilken pedal der er hvilken...

Det var en både træt og glad dreng med meget våde fødder vi afleverede derhjemme, godt syv timer efter afgang. Jeg skiftede til zumbatøjet med det samme vi selv nåede hjem, plantede mig i sofaen og var lidt i tvivl om jeg ville komme ud af døren igen kun tre kvarter senere.

Jeg kom af sted og følte mig ret god.

Jeg tænker Oscar sov godt.

 




onsdag den 20. oktober 2021

Sweet Candy Jakke

 

Første gang jeg så et billede af Sweet Candy Jakke, tænke jeg Rose. 



Det tog heller ikke lang tid, inden jeg havde fundet garn, fået Sille til at måle på barnet og sat pinde i det indkøbte materiale. 

Den blev færdig cirka fjorten dage inden Roses fire års fødselsdag og den blev bestemt godt modtaget.

Det er i princippet en temmelig simpel cardigan, og derfor tog den heller ikke lang tid at strikke. De mange perler giver den sit særpræg og i forsøget på at være helt uden kontrol, forsøgte jeg at lukke øjnene, når jeg valgte perler, og så alligevel ikke. 



Jeg endte med at lade tilfældigheden råde, ved at lægge perlerne op på række uden at skele til dem, og derefter flytte rundt på de få, der havde samme farve og lå ved siden af hinanden. På samme måde flyttede jeg også en enkelt perle eller to, inden de blev sat fast på ærmerne, hvis der var for meget farvesammenfald med de allerede isatte perler. 

Som ofte med børnestrik ændrede jeg ikke det store på opskriften. Der var ikke nogen at prøve på, så jeg håbede på det bedste og kunne konstatere at den er til at vokse i (det var sådan set også meningen).









Design: Sweet Candy Jakke af StrikkeUlla.


Garn: Drops Cotton Merino i Lyserød.  Perler fra Stof og Stil.

Jeg brugte 275 gram garn.


Pinde: 3½ og 4 mm. Rundpinde. Og en meget tynd hæklenål - måske 1 eller 1½ mm til perlerne. 


Størrelse: Jeg har strikket 4 år i bredden og 6 år i længden. Rose er høj. 




Bemærkninger: Problemet med ikke at skrive indlæg, når projektet er relativt nyt er, at jeg ikke altid kan huske hvad jeg har gjort. Denne gang har jeg vist bare gjort, som der stod i opskriften. 

Jeg har i hvert fald ikke noteret noget.

Perlerne satte jeg på ganske efter opskriften og sorterede i forvejen alle de mørkeblå og sorte fra, som jeg ikke synes passede til det tøsede look.


Se flere billeder på Ravelry.