søndag den 27. september 2020

Masker på en søndag - Uge 39

 

Kender I de uger, hvor mandag er så langt væk, at man kan blive i tvivl om vi taler om samme uge. Sådan er den her uge. Fyldt, mættet og helt fantistisk.

Jeg ved ikke om det kan gøres kort:

 

  • Mandag var starten på skoleårets første A-uge (anderledes uge). I disse tider, kan det stadig lade sig gøre at være sammen på tværs med visse forbehold. 
  • Således har de to 3. klasser været sammen på afstand om en uge i affaldets tegn. 
  • Jeg var med de første to dage, der blandt andet bød på ture ud i nærmiljøet, for at samle affald. Tilsammen samlede de to klasser ti kilo skrammel (heriblandt mange cigaretskod) på vejene omkring skolen og syv et halv kilo på volden.
  • Jeg har senere læst på Aula, at de samlede elleve kilo på skolens område. Ups! Godt vi på den netop overståede APV snakkede om at genindføre klassevis affaldsindsamling. Hver klasse er ansvarlig for renholdelse af udeområderne en uge ad gangen - hele skoleåret. Det døde da vore grønne dame gik på barsel. Nu er hun heldigvis tilbage.
  • To dage fra 8.00 til 16.00 med fuld børnetid kan mærkes...
  • Der blev plads til et opsamlingsmøde med de sidste nyansatte, for dels at høre hvordan starten er gået, dels at samle op på hvad vi kan gøre bedre. Det blev et godt og konstruktivt møde.
  • Vi rykkede Hobby ud til bålet og har tænkt tanker om hvad der kan lade sig gøre udenfor. Gamle håndværk er fundet frem og brikvævning er igen på menuen.
  • Oscar blev rykket til tirsdag, for jeg måske havde jeg en aftale om træning mandag efter arbejde. Det blev desværre ikke til noget. Det samme skete fredag. Jeg har høje håb om næste uge...
  • Torsdag og fredag kørte vi til Hvalsø og lærte lidt grundlæggende om at smede. Et todages intensivt kursus, som vil huskes længe.
  • Mit håndled gør ondt - av, av, av - men pyt!
  • Et længe ventet projekt blev startet op. Jeg har fjorten dagen til at færdiggøre. Noget med at love og noget med et hæklet dyr.
  • Vi startede projekt sy-mundbind-selv. Et par mønstre er afprøvet. Valget faldt på det her, jeg har modificeret en lille bitte smule, forstørret så det passer Anders, og Emilie har planer om at pynte med lidt broderi. 
  • Sille købte en brugt flyverdragt til Rose, sælger bor lige om hjørnet, så jeg har hentet og har nu en flyverdragt liggende, til vi ses næste gang - formentlig næste weekend.
  • Der er indløbet bulletiner om at Rose savner Polelle... 








Læse:

Foreløbig sidste bind i fortællingen om Roland Benito og Anne Larsen er landet hjemme hos mig. 

Et voldsomt drab har fundet sted, et par børn er forsvundet, en medarbejder på en telefonlinje har modtaget foruroligende opkald, Anne Larsen har fået nyt job og Benito har fundet en hund.

Jeg kan ikke rigtig gennemskue hvordan hunden passer ind i historien. 

Jeg tænker det kommer, har ikke læst helt så meget som jeg godt gad. 

Det kommer nok også.


Strikke:

Jeg har slået op til et nyt par strømper i noget af det lækreste strømpegarn jeg længe har strikket med. 

Garnet er fra Handdyed.dk, mønstret er Hungry Goast Socks.

Mens de sultne spøgelser bliver flere og flere er den første strømpe snart slut.

Det gik ualmindeligt stærkt.

Det betyder selvfølgelig ikke at det fortsætter sådan - specielt når jeg nu bør passe lidt på håndleddet...

 

 

 

 
 

Med hammer og varme kul

 

Torsdag og fredag bød på smedekursus. Det var så fedt.

 

 

En gang før sommerferien fandt vores grønne dame (grønne koordinator - hun hedder aldrig andet end den grønne dame) kurset og inden vi så os om var vi tre deltagere fra skolen. En udeskoletovholder, tre håndværk og designlærere, tre kvinder, to lærere og en pædagog. Bredt funderet, blev vi også hurtigt enige om. 

Siden har vi glædet os. Og på det sidste været en smule ængstelige for en aflysning. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, for vi var blot fem deltagere. 

Kurset blev holdt hjemme hos og af en helt igennem fantastisk mand og smed, der ikke kun er danmarksmester, lever af sir håndværk, lever og ånder for både Sagnlandet i Lejre og vikingekibsmuseet i Roskilde, men også er tidligere lærer og sammen med sin kone havde sammensat to fantastiske dage fyldt med både teori og praksis. 

Vi kom hjem med en bred viden om hvad vi kan - og hvad vi ikke kan - ideer og oplæg og gode snakke om smedning i faget. Vi kom også hjem med et par færdige objekter og vi måtte sande at vores fysik ganske enkelt ikke kan holde til at hamre stål til en kniv. En viden der betyder at jeg nok kommer til at bøvle med et håndled og en underarm, der ikke er helt samarbejdsvillige, den næste måneds tid. 

Men det var det hele værd.

 

 

Jeg ville gerne have lavet en kniv - eller starten på en kniv - men mine håndled sagde stop. I stedet kom jeg hjem med et hårspænde og et par små sjove ting lavet af søm. 

Søm er fantastiske at smede med. De er overskuelige og selv ret små børn kan være med. Den gæve lærer kunne fortælle at han har smedet med børn ned til tre år.

 

 

Jeg er vild med den slags kurser hvor vi kommer hjem med en viden vi kan bruge til noget. Kurser, hvor læreren gerne deler ud af al sin viden og samtidig er med på at vores budget er begrænset, og med den indgangsvinkel snakker med om hvor lidt der skal til, for at komme i gang.

Jeg er også vild med at se på håndværkere, der ved hvad de laver, som rammer rent og som man bare kan blive ved med at kigge på. 



Vi smedede udelukkende i genbrugsmaterialer og så de der søm, som godt nok ikke var brugt, men som Nanna ved vi har æskevis af på skolen. Det er oplagt at starte med søm.

Det er også oplagt at når vi til foråret - hvid ellers det til den tid er tilladt - og vi på skolen har planlagt en uge med et bysamfund, stiller op og laver en kvindesmedje - drenge vil selvfølgelig være tilladt...

Foreløbig har vi en feltesse og en hel masse søm. Vi kan snildt bruge de hamre og tænger sløjdtværkstedet i forvejen ligger inde med. Så umiddelbart mangler vi blot en flok armbolte. De kan købes i flere prisklasser, og starter vi med søm, kan vi godt starte billigt ud og med tiden udvidde.

Sagde den kloge lærer.

 

 

Vi er nogen, der glæder os.   






lørdag den 26. september 2020

Ranunculus

 

Nå men dengang det stadig var sommer købte jeg en bunke garn til sommertoppe og strikkede i første omgang en Brise

 

 

Der gik ikke mange dage fra den blev færdig til jeg slog op til den næste. 

Den tog ikke lang tid til lave færdig. Vi fik taget billeder af den og den er allerede brugt mange gange. 

Men derfra og til at vise frem...

Der er tydeligvis lang vej.











Design: Ranunculus af Midori Hirose.


Garn: Belle fra Drops i farven Petrol. Garnet består af bomuld, viscose og hør og har vist sig langt bedre egnet til sommerstrik, end jeg umiddelbart forestillede mig, tykkelsen taget i betragtning.

 

Pinde: 3 og 4 mm. Rundpinde til det hele

- vistnok magic loop til ærmerne.


Størrelse: Ja! - Mig? Måske - eller bare voldsomt modificeret.



Bemærkninger: Ranunculus strikkes originalt på ret tykke pinde, med et temmelig luftigt udtryk til følge. Det var ikke planen her. 

Med udgangspunkt i den netop færdigstrikkede Brise, slog jeg derfor noget i retning af dobbelt så mange masker op, som opskriften ellers lyder på. Så var linjen ligesom lagt.

Med mere udgangspunkt i Brise, målte jeg mig til hvornår der skulle deles til krop og ærmer og sammenlignede vendepindene i nakken med både opskrift og den nys færdigstrikkede sommertop, og gjorde noget midt i mellem. 

Det korte af det lange er, at jeg strikkede mønstersektionen efter anvisningen og gjorde ellers som jeg fandt for godt. Det er på den anden side ikke nyt - det er cirka sådan jeg bruger strikkeopskrifter.

 

  • Jeg slog 138 masker op på pind 3, startede midt bag og strikkede rib.
  • Jeg skiftede til  pind 4, strikkede vendepinde i nakken og gik direkte til mønsterdelen.
  • Efter 17 cm - målt midt for - delte jeg til krop og ærmer - stadig med start midt bag - således: 45 m, 60 m, 97 m, 60 m, 45 m.
  • Jeg tog ud under armen som beskrevet i opskriften.
  • Jeg tog en smule ind og ud til taljering - indtag 3 x på hver 8. omgang og udtag 4 x på hver 4. omgang.
  • Så vidt jeg husker skiftede jeg tilbage til den lille pind ved ribben både forneden og på ærmerne. 

 

Garnet giver sig meget i brug. Noget jeg ikke er den eneste, der har opdaget - har jeg opdaget. 

Indtil nu har jeg finvasket, men overvejer en 40 graders vask næste gang - altså i morgen. 

Den er rar at have på.


Har du lyst til at se flere billeder af blusen, kan den ses lige her på Ravelry. 

 

 



torsdag den 24. september 2020

Fårene på Volden

 

Jeg har en drøm om et uldeventyr i håndværk og design. Den drøm er langt fra død, men den er heller ikke lige om hjørnet. Det er slet ikke noget problem, for der stadig masser af tid (og her regner jeg bestemt med, at jeg fortsætter undervisningen i 4. klasse.

 

 

En del af drømmen handler om får. For hvor kommer ulden fra? På Vestvolden går der får, fåreavlerlauget kommer og fortæller den første søndag hver måned. Måske er det ikke hver måned - men så en gang imellem. 

Jeg havde en forestilling om, at det ville være rart at tale ansigt til ansigt, og mødte derfor op søndagen helt tilbage i august, mens jeg stadig var på ferie.

Fåreavlerlauget er en frivillig forening og hvor mange medlemmer den har står hen i det uvisse. Men noget tydede på - den søndag i august - at de gerne tager mod flere medlemmer. Eller frivillige. 

 

 

 

Jeg var ikke den eneste, der var mødt op. Jeg var heller ikke den eneste, der var i tvivl om mødested og hvorvidt der ville dukke nogen op og fortælle. Der var nogen, men de havde travlt med fårene, og da jeg endte med at spørge, fik jeg at vide at der ville komme nogen og fortælle lige om lidt.

Så jeg ventede. Sammen med bedsteforældre og forældre med mindre børn. Mens jeg blev, fotograferede fårene og ventede, forsvandt de små og deres tilbehør en efter en. Tålmodighed er en dyd, men der nogen gange grænser for hvor lange man kan vente, når man ikke er særlig gammel og har fået oplevelsen af at have set et får.

Til sidst var jeg helt alene, klokken havde overskredet en halv time for starttidspunktet og jeg besluttede at det nok ikke blev i dag. Jeg ville gerne have haft fat i formanden og lave aftaler, men jeg kan også bare skrive til hende. 

Det kan jeg så stadig bare gøre - jeg er ikke altid så hurtig. 

 

 

 

Altså pakkede jeg mig sammen, fandt cyklen og kørte hjemad. 

Længere nede ad vejen stod en mand og fortalte om får. En af bedstemødrene stoppede mig og sagde at nu var han her. Manden. 

Jeg valgte at køre hjem, for når formanden er en hende, og der stod en mand, var det alligevel ikke den rigtige jeg kunne få fat i.

 

 

Jeg er stadig i tvivl om mødestedet og jeg fandt aldrig ud af hvilken race fårene på volden er.

Men de er søde.

 

 

 



onsdag den 23. september 2020

Dragt og kjole

 

For at komplettere dåbsgaven, fik jeg i sidste øjeblik, inden afhentning, syet to små bodyer - den ene med skørt.

 

 

Det er efterhånden længe siden, men dengang jeg købte stof med brandbiler til Oscar, kørte jeg i Stoff og Stil efter rib til kanter og kom også hjem med stof til dåbsbarnet. Jeg havde et nøgle af garnet med i tasken, som sammenligningsgrundlag og fandt lyserødt med bier og en matchende rib.

I et af de gamle numre af Ottobre jeg har stående (alle mine blade er fra dengang mine børn var små, og trods mange år på bagen, synes jeg alligevel altid jeg kan finde noget der duer. Ændringer kan forekomme) fandt jeg en legedragt, der passede perfekt til formålet.

Nu håber jeg bare barnet kan passe udstyret og forældrene gider bruge det.







 

 

 

 

 

Design: Lekdräkt fra Ottobre 3/2006 model 5.



Stof: Lyserød jersey og lidt mørkere rib fra Stoff og Stil.

Jeg købte en meter af det lyserøde med bier, og brugte stort set det hele.


Størrelse: 68 cl.





Bemærkninger: Jeg brugte samme mønster til begge de små dragter. Til kjolen skar jeg over i empirelinien og freestylede et skørt.  

Som lukning fandt jeg en flok trykknapper i en skuffe og syede dem i, i hånden. Jeg synes faktisk det ser bedre ud, hvis de havde været synlige. 

Der er steder hvor de usynlige trykknapper gør sig bedst og omvendt.

Jeg ved ikke hvordan kjoledragten virker i brug, men jeg synes resultatet blev rigtig godt.






tirsdag den 22. september 2020

Mandag blev til tirsdag

 

Jeg gik rundt hele dagen i går, overbevist om, at i dag ville være onsdag. Til trods for, at jeg rent skoleskemamæssigt var helt med på, hvad der stod på skemaet for i dag.

Desværre så grundigt at jeg nåede at love et meget ked af det barn, at vi skulle lave bål og snobrød i dag. Barnet blev noget skuffet, da jeg i dag måtte gå til bekendelse og erkende at bålet først er i morgen.

Sådan kan det gå.

 

 

Og for ikke at gøre forvirringen mindre, troede jeg måske at have en træningsaftale i går, og flyttede derfor Daniel og Oscar til i dag. Træningen blev ikke til noget, den personlige træner måtte hjem under dynen og hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg ikke noget mod, bare at køre hjem, da dagen kunne kaldes slut.

Ugen er en af de lange. Men også en af de gode. Der er A-uge - anderledes uge. Der er naturvidenskabsfestival, og med en grøn profil er vi selvfølgelig med. På den grønne årsplan står at 3. klasse skal arbejde med affald. Det skal også dokumenteres, men det er en hel anden historie, der handler om bibeholdelse af det grønne flag.

 

 

Mandag og tirsdag har jeg derfor været med i skolen hele dagen, før jeg er gået videre til Klubben. Vi har samlet affald i nærmiljøet og på Volden. Vi har snakket om forskel på affald og sortering. Sortering er stort i Rødovre, og børnene er i forvejen rigtig gode til det.

Det giver lange dage, men også skønne dage. Onsdag er heldigvis en af de kortere, inden jeg torsdag og fredag skal på kursus og lære at smede. Jeg glæder mig vildt og forventer at være grydeklar, når fredag rinder ud og weekenden står for døren.

 

 

Midt i al forvirringen var det skønt at se Oscar for et par timer. 

Der blev kigget efter biler fra altanen kant. Der blev drejet på det aflagte krydsnøgleapparat - og drejet på gaflerne til Playmobiltrucken, der kan køre op... og op. Der blev spillet bold og læst bøger. Der blev spist afsindig meget kartoffelmos. Nogen blev vendt på hovedet, der blev skiftet en ble, og der blev leget med den gamle knirkende træbil, som af en aller anden grund altid bliver fundet i kassen med legetøj.

Han har god styr på ja og nej, ved hvad han vil, og endte med selv at sige, at nu ville han gerne hjem. 

 

 

Hej, hej sagde han - hele vejen ned ad trappen, som han nok selv skal forcere, inden han kravlede op i klapvognen, vinkede og gabte højt. 

Jeg tænker han sover godt i nat.





mandag den 21. september 2020

Masker på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

 

  • Ugen startede allerede søndag aften, da en sms fra Sille tikkede ind. To af Roses pædagoger var testet positive, institutionen blev lukket og alle sendt hjem til test. Vi blev enige om, at det ville være en god ide at teste mig også.
  • Jeg fik tid til test sent tirsdag eftermiddag. Da jeg er ude i andet led, kunne jeg gå på arbejde. Helt automatisk blev mit fokus på sprit og afstand noget større i ugens første dage.
  • Mandag trænede jeg med Lotte som personlig træner, i Tumlesalen før arbejde. Det var hårdt, men skønt.
  • Resten af ugen kunne jeg nærmest hverken gå, eller strække armene op over hovedet. Hun er en hård træner.  
  • Emilie hentede Oscar fra vuggestuen mandag eftermiddag og vi havde ham overnattende til tirsdag. Han springer ind imellem eftermiddagsluren over for øjeblikket, og det var et træt barn, vi havde på besøg. Men hyggeligt var det.
  • Onsdag stod et møde i min kalender, som havde sneget sig ud af andres kalendre. Jeg kunne heldigvis finde på andet at lave, og nåede dermed i land med månedens nyhedsbrev.
  • Ugen bød på det første praktiske fagteammøde sammen med resten af skolens lærere i håndværk og design. Sparring er fantastisk.
  • Mit ene øje besluttede sig for at gå i sort (eller rødt), og en del dage er gået sammen med mine gamle briller, der bestemt ikke fungerer helt efter foreskrifterne.
  • Øjet er heldigvis klar til linser igen i morgen.
  • Der tikkede et negativt  testresultat ind.
  • Jeg prøvede noget nyt, da det endelig blev tid til en fysisk arbejdspladsvurdering. Det er lidt spændende at gå rundt og se på arbejdspladsen med helt andre øjne. Igen fandt jeg steder på skolen, jeg aldrig har set.
  • Jeg har arbejdet på stedet i snart 17 år!
  • Fredag trænede vi igen. Denne gang med selskab af Berit og Louise. Igen skønt og uden den store ømhed efterfølgende. 
  • Med afslutningen af Touren er jeg næsten i mål med det igangværende spind af nyt garn. Næste projekt er gjort klar.
  • Min søster havde fødselsdag og blev lykønsket på afstand. Det er sådan set ikke unormalt.
  • Lørdag stod der Sille og Rose på programmet. Rose bestemte med hård hånd, til hun blev hentet af barnefaderen til overnatning. Siden bestemte Sille, og vi fik sammen hængt en flok skabe op. De er i øvrigt alle også testet negative. 
  • Ugens vask er vel overstået og rent tøj klar til den kommende uge.







Læse:

Efter jeg for et par uger siden fandt Tine Brylds ungdomslekture frem og ærgrede mig over at mangle tredie del, kunne jeg heldigvis finde den på biblioteket.

Altså slugte jeg den sidste del - Liv og Alexander - i løbet af ganske kort tid. 

Igen blev jeg sendt tilbage til en svunden tid. Til firserne, min egen ungdom og tiden dengang jeg gik på hippeskolen, forcerede hegn til besatte huse og vi troede vi kunne det hele. 

Dengang vi demonstrerede for 37 timers arbejdsuge og blev skældt ud af en ældre dame, der ikke mente vi var gamle nok til at vide noget som helst om noget. Dengang inden vi blev gamle nok til at vores stemme havde noget at sige og de voksne ikke altid hørte efter.

Det er muligt de gamle ungdomsbøger er forældede, men jeg tror stadig de kan noget.

 

Strikke:

Jeg strikker Gardengate af Jennifer Steingass. Da året var helt nyt, lagde jeg en plan om mere flerfarvestrik. Gardengate har været på listen længe, og det grønne uld jeg havde liggende var et fint match til det håndspundne i røde nuancer.

Det gav mening at opskriften og garnet skulle forenes. Og jeg er imponeret over hvor fint det bliver. Ikke kun farverne, men også maskerne. Min længe nærede ide om at jeg ikke kan strikke flerfarvestrik skal vist pakkes sammen, og jeg drømmer om flere fine flerfarvede stykker strik.

Hvilket fører tilbage til årets plan...

Planen er at klippe. Opskriften er en sweater, men jeg bruger ikke sweaters. De ligger ganske simpelt, og bliver aldrig brugt. Cardigans derimod. Og så må det være sådan. Jeg tænker at det bliver pænere at strikke rundt i flere farver og klippe senere.

Jeg har klippet før, og jeg kan faktisk godt lide det. Det var grænseoverskridende til at starte med. Men ikke rigtig længere.

Det flerfarvede bærestykke er snart slut. Efter venter deling til ærmer og krop - her skal nok beregnes lidt, så jeg får flere masker for end bag - og dernæst følger en hel masse glatstrik.

Jeg glæder mig til at se den færdig. 



 
 


søndag den 20. september 2020

Aubade

 

Det er sjovt som børnetøj gerne får en reprise, mens jeg ellers sjældent gider strikke det samme mere end en gang. Børnetøj er åbenbart noget andet.

 

 

Den lille Aubadekjole fra Froginette, har jeg derfor strikket før. Jeg kan ikke huske hvornår opskriften kom ud, men jeg så den som et temmelig beskåret billede på Instagram og forestillede mig hvordan den ville ende med at se ud, allerede mens teststrikninge var igang.

Siden købte jeg opskriften og kunne konstatere, at der var elementer jeg ikke var helt tilfreds med. Heldigvis er der stor mulighed for at ændre på både det ene og det andet efterhånden som opskriften strikkes igennem.

Jeg tjekkede op på mine gamle noter, lavde samme ændringer og tilføjede vist en enkelt, som i højere grad handlede om tilgang og at lette arbejdet for sig selv. 

Med den lille kjole var den strikkede del af babybunken til barnedåben i Aarhus færdig.

 

 







Design: Aubade af Lisa Chemery.


Garn: Blackhill CottonWool fra Garnudsalg i farven Rosenknop. Jeg tilføjede tre knapper af kokos.

Jeg brugte 86 gram til hele kjolen.


Pinde: 2,75 og 3 mm. Jeg brugte rundpinde til det hele.


Størrelse: 6 måneder


Bemærkninger:  Jeg lavede to ændringer på kjolen til Rose, som jeg fortsatte på kjolen her til Alba. For det første tog jeg ud i sidesømmen med 8 pindes mellemrum, indtil hulborten forneden. Ifølge opskriften skal kjolen strikkes lige ned, men jeg synes ikke det giver særlig god plads til blerumper. Derfor udtagningerne. 

Så vidt jeg husker går mønsterborten over 6 masker. Jeg lagde til eller tog fra, så det passede med den første pind i mønstret. jeg har ikke noteret hvordan, men jeg tænker det gik op.

 

 

På ærmerne skal der ifølge opskriften tages temmelig mange masker ud inden mønsterborten nederst på ærmet.

Efter mønsterborten tages der endnu flere masker ind, inden en iCord og en ballonagtig effekt til følge. 

Det jeg kan se på andres billeder af den færdige kjole, er et ærmer der buler og bukker underligt hen over mønsterborten. Det synes jeg ikke er pænt. 

Derfor valgte jeg kun at tage en smule ud inden mønsterborten og kun at tage en smule ind, inden iCordafslutnigen. Jeg har noteret cirka halvdelen. Jeg strikkede også ærmerne længere. Jeg er ikke fan af trekvartlange ærmer. Jeg fryser om mine håndled. Og børnetøj kan bruges længere, når ærmerne starter med at være lange.

 

 

 

Yderligere ændrede jeg en enkelt ting. Og her er jeg ikke helt sikker på præcis hvordan. Men ifølge opskriften skal der en iCord rundt langs halskanten og de korte forkanter ved knaplukningen. Af en eller anden grund sker det i flere tempi og også så langt henne i opskriften at halsen vist nærmest er et overstået kapitel.

Under alle omstændigheder valgte jeg at strikke det hele ud i et, efter knaplukningen var tilføjet og jeg havde masker at strikke iCord i. Jeg har højst sandsynligt samlet masker op rundt i halskanten og strikket i dem. 

Med mindre jeg var fremsynet nok til at slå op med en provisorisk opslagning og dermed havde maskerne. Det kan jeg simpelthen ikke huske, men der foresvæver mig et eller andet...


Har du lyst til at se flere billeder af kjolen, kan den ses lige her på Ravelry.