Der lå en pingvin

 

Meteorologerne lovede sommer og sol for et par dage. Vi  greb chancen for at  komme ud, nyde de sidste varme dage og fandt fedtsten frem fra depotet. 

 

 

For en del år siden bestilte jeg fedtsten. Af uransagelige grunde fik jeg trykket på mere end beregnet og vi har fedtsten liggende til lang tids brug. 

Det gør ikke noget. 

Denne gang blev det tre dage med fokus på de bløde sted, der let lader sig forme. Der var liv i gården bag Klubben og både drenge og piger havde en fest med raspe, file og sandpapir. 

Når stenen  så  er klar, får den fedt og magien begynder, når den lidt kedelige slebne overflade, skifter farve og viser stenens virkelige farver, der changerer i alt mellem grå, grøn og brun.

 

 

Jeg fandt et stykke sten i bunden af kassen. Et af de stykker der er savet af og smidt tilbage. Mens jeg overvejede hvad det kunne blive til, kunne jeg pludselig se en ugle. 

Jeg huskede først at tage billeder midt i processen.  

Da jeg havde rettet til, slebet og givet den olie, var det pludselig ikke længere en ugle, men snarere en lille pingvin der dukkede frem af det lille stykke sten. 

 

 

Det er så hyggeligt at sidde med. 

 

Når hverdagen bliver svær

 

Det er allerede lørdag, ugen har været fyldt med følelser og mellem glæde og sorg, har jeg været træt på en måde jeg sjældent er. 

En smule rebelskhed rettede en smule op på trætheden, kanten af sygdom, der slog til, trak sig tilbage, og selvom håbløsheden stadig er inden for rækkevidde, dukkede håbet op. 

Sådan er livet også. 

 

 

Masker på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

• Musik er ved at være slut, jeg håber stadig der bliver plads til evaluering.
• Vi fortsatte vores miniæblefestival og bagte æbletærte-wannabee på pandekagepanderne.
• Der er styr på timerne næste uge, hvor skolen holder A-uge og skal arbejde med noget grønt. 3. klasse arbejder med skrald  og affald og skal bygge en by. (og forhåbentlig selv komme på at en by producerer affald, og hvad skal de gøre med det?).
• Uddannelsesdagen bød på leg med ler. 
• Min søster fyldte halvtreds. 
• Der dryppede vand hos underboen, da Emilie gik i bad. Håndværkerne har været forbi, hverken vi eller underboerne har hørt noget om hvad der skal ske, om der skal ske noget, men de glemte deres lommelygte, så noget må de have gjort. 
• Den halvårlige arbejdsmiljødag for medarbejdere i Børne/kultur-området i Viften løb af stablen. Formiddagen bød på oplæg om høje følelsesmæssige krav sammen med hele TR og ledelse. Oplægget var på mange måder fint, mender var for lidt tid til snak. 
• Eftermiddagen på AMRdagen er kun for AMR'ere. Jeg kommer altid derfra med en følelse af at eftermiddagene giver så meget mere end formiddagene. 
• Skolebestyrelsen holdt møde og det viser sig vi har forældre der synes børn skal udstyres med et GPS-ur, så de altid kan findes. Jeg fik helt ondt i maven, og var nødt til at sige højt at børn skal have lov at undersøge, erfare og blive klogere uden hele tiden at være overvåget. 
• Jeg blev heldigvis bakket op.
• Et par af de rigtig svære samtaler dukkede op. 
• Jeg malede et billede af min søster - i sidste øjeblik. 
• Vi holdt overnatning i telt ved bålet for otte fjerdeklasses drenge.
• Min søster inviterede til fødselsdag i form af tøsefrokost. 

 

 

Læse:

Jeg når ikke at vende mange sider inden jeg falder i søvn, og WWII raser stadig. Sikkert fordi jeg ikke når langt, savner jeg at høre nyt fra nogle af hovedpersonerne. 

I øjeblikket handler det om persongalleriet i USA. Før var det Tyskland og Rusland, og jeg savner at høre nyt fra England. 

Det er handlekraftige unge mennesker, der bliver fulgt, ligesom deres forældre var i bogen før. 

 

Hækle:

For halvandet får siden lovede jeg Pernille at hækle en stegosaurus til hendes yngste søn. Den ældste fik en Triceratops dengang han kom til Verden. Jeg kan ikke huske hvorfor nummer to ikke fik nogen, måske havde hun skiftet arbejde på det tidspunkt, og vi sås ikke længere. 

Nu  har jeg fundet granet frem - som jeg købte dengang og slået op til noget, der nemt kan blive noget andet, hvis den ikke længere var ønsket.

Opslaget blev  modtaget med glæde, og dermed er en stegosaurus på vej.  

 

Tillykke til min søster

 

Knap var det sidste barn hentet, før min søster og niece dukkede op. Ann-Dorthe fyldte 50 i onsdags og hun havde lyst til at fejre det, men kunne ikke selv finde plads. 

 

 

Det kunne jeg, så mens Louise og jeg pakkede det sidste sammen, Louise sagde god weekend og tog hjem, tog vi andre et overblik over klubben. besluttede hvordan borde bedst kunne stå, hvor lamper skulle flyttes hen og hvor meget af det synlige legetøj, der skulle fjernes.

Jeg nåede et bad inden gæsterne for alvor dukkede op og inden længe kunne vi samles sytten kvinder til tøsefrokost rundt om bordet. 

Victoria havde fået den skønne ide at vi alle skulle skrive et ord eller en sætning, der forbandt os med Ann-Dorthe og som præsentation af os alle, der nok hen ad vejen har mødt hinanden før, men det er mange år siden. 

For ikke at kunne genkende skrift, læste Victoria højt, Ann-Dorthe gættede eller vidste, udpegede gæster og foldede historierne ud. Somme tider måtte gæsten hjælpe med at fortælle, somme tider måtte historen vente, når et gæt ikke stod inden for rækkevidde. 

Det var en superhyggelig måde at præsentere gæster og der nåede at blive fortalt mange sjove små historier, som ikke ville være kommet frem i et større selskab. Jeg tænker ikke at tilgangen egner sig til alt for mange gæster, for det tog tid og vi endte med at være sultne. 

 

 

Heldigvis kunne maden hentes i køkkenet, hvor det stod og ventede efter at være bragt fra jeg ved ikke hvor, men det v ar godt.

Det blev en hyggelig eftermiddag og aften. Ann-Dorthe havde meldt et eneste ønske ud fra mig, så det blev jeg nød til at efterleve. Et malet billede. Jeg nåede at blive færdig i sidste øjeblik og har kun et par billeder fra processen. Og ingen fra dagen. 

Minderne gemmer jeg, og næste gang jeg kommer til Næstved kan jeg nok få lov at tage billeder af det færdige resultat. 

Det er skønt at snakke med kusiner, jeg ikke har set længe. Jeg synes det var sejt at Lærke mødte op og kørte frem og tilbage helt alene fra Rebild og tilbage på en enkelt dag. Gensynet med min bedste veninder er altid dejligt og selvom jeg godt kunne mærke trætheden fra dagen før var det skønt at være med til at fejre hende. 

 

 

Da klokken slog otte, og jeg kunne konstatere at jeg havde været på matriklen i seks og tredive timer, var alt ryddet op, den sidste opvaskemaskinfuld sat på  plads og cyklen vendt hjemad.

Tak for en dejlig aften. 

Lejrtur i egen baghave

 

Nogle weekender er  mere pakkede end andre, og jeg synes ærlig talt at mine i øjeblikket er godt fyldte. 

 

 

I fredags fandt vi det store tipi-telt frem, pakkede bålgrejet og overnattede ude ved bålhytten sammen med otte gæve gutter fra fjerde klasse. Hvorfor der kun var drenge, og hvorfor de alle kom fra fjerde klasse, ved vi ikke, der var plads til mange flere. 

Louise og jeg har overnattet i mange år, det er altid en superhyggelig aften med sjove oplevelser. 

Det var ikke spejderdrengene vi havde fået med, og mens Louise forsøgte at få drengene til at hjælpe med opsætningen af det forholdsvis simple tipi-telt (det hele hænger sammen og der er een pind i midten) slog jeg vores noget mindre telt op. VI sover altid langt nok væk fra børnene, til at de kan være vågne hele natten og hviske og tiske, mens vi får mulighed for at sove. 

Jeg endte med at udsætte opsætningen af det lille telt, og komme Louise til undsætning. Det blev mere og mere tydeligt at det var nødvendigt. 

 

 

Da alle telte var oppe, liggeunderlag, madrasser, dyner, puder og soveposer hentet i klubben, var det tid til madlavning. Alle drengene var med. De snittede, de hakkede, de æltede og da der ikke var mere forberedelse hældte vi det hele i en gryde til en one-pot-pasta. Drengene doserede krydderierne og løb bagefter ud at lege. 

På et tidspunkt kom de væltende tilbage, lavede hvert sit fladbrød af den æltede dej, og da maden var færdig var de alle enige om at det smagte fantastisk - også ham der hverken kan lide grøntsager, krydderier eller pasta.

 

 

 

Det blev en hyggelig aften. Da mørket sneg sig ind, fandt vi skumfiduser til at riste over ilden og drengene formåede at køre sig selv så højt op at en ville hjem fordi han blev bange, en anden fordi han havde det dårligt og en tredje overvejede med endte med at blive. 

I forbindelse med at den første blev hentet dukkede historien om Robinson Ekspeditionen op. En var sendt hjem, hvem mon den næste blev? Historen levede videre lørdag morgen, da de blev hentet og ønskede hinanden god weekend mod ordene: Jeg er ude af ekspeditionen!

Hvem der vandt i sidste ende står lidt uklart. De var to tilbage, da den ene blev hentet og gemte sig så effektivt at den anden nåede at gå hjem, før den første dukkede op igen, og nu mente han havde vundet. 

 

 

Hvor meget drengene nåede at sove ved jeg ikke, men jeg ved at selvom jeg sov, bliver det aldrig en fantastisk søvn sådan en nat sammen med børn. 

Og med morgendisen og solopgangen stod jeg op bagte boller af dejen, der stået i køleskabet natten over, og mens drengene pakkede deres pakkenelliker sammen, tændte vi bålet igen, stegte bacon og æg og nød morgenmaden ude i det fri.

Jeg glæder mig allerrede til næste år. 

 

 

Farver og former

 

Jeg hentede Oscar i børnehaven i går, og han havde tænkt lidt over om det er mig, der henter hver tirsdag.  

 

 

Han har ret, jeg har hentet de sidste mange tirsdage, jeg har mulighed for at hente om tirsdagen og vi endte med at blive enige om at tirsdag er en god dag at blive hentet af farmor, og det vil han gerne. 

Da jeg var med tøserne på weekend fandt jeg en hel masse modellervoks, under strejfturen gennem Nykøbing Sj. Sidste tirsdag glemte jeg det, men nu fandt jeg det frem og Oscar synes det er afsindig sjovt at lege med.

 

 

Vi blev enige om ikke at åbne det hele med det samme. Jeg kan konstatere at jeg finde nogle bøtter at have det i, og Oscar synes først alle farverne skulle rulles til slanger, senere bananer. 

Jeg rullede og rullede og rullede. Oscar arrangerede og blandede alle de grønne til en ny grøn. 

 

 

Det var hyggeligt og inden han og far gik tog hjem igen, pakkede vi det hele væk, så det er klart til at lege videre næste tirsdag.

 

Organiske former

 

Jeg er stadig vild med uddannelsen, jeg har været så heldig at være en del af. Tænk at vi var et sted, hvor vi noget nær slog sten-saks-papir om hvem der skulle af sted, fordi ingen af os rigtig synes det var nødvendigt. 

Det giver så meget, også i forhold til det skifte, vi har brug for at indføre i dagligdagen. 

 

 

I dag skulle vi lege med ler, vi skulle lade os føre af materialet og tænke vores vores vision, vores værdier og vores mod ind i legen. VI skulle lege, lade være at tænke for meget og på en eller anden måde integrere naturen (omend den her omkring er en kultiveret natur) i produktet. 

Bagefter gik vi på museum, kiggede på hinandens færdige værker, analyserede, gættede og snakkede i grupper om det vi havde lavet. Det var fed øvelse, som mere eller mindre tog hele dagen. 

 

 

Vi afsluttede med et oplæg om det skabende livshjul, om at udforske, skabe, iværksætte og integrere. 

Et oplæg, der ikke kun talte ind i den kommende undervisning, men også fik mig til at tænke tanker i forhold til den praksis vi udfolder på skolen og i SFO, om hvorfor vi i skolen er så blevet så meget bedre til at tænke processer hele vejen rundt, men glemmer det i SFO?

Det kommer, det ved jeg. Vi er i gang og vi kommer til at arbejde med det gennem den kommende tid, det kommende år og på sigt skal det være en del af vores tilgang til pædagogikken. 

 

 

Og måske er det netop de tanker jeg får ud at sådan et oplæg, fordi jeg i den grad er på vej, og højere og højere grad bliver bevidst om hvor langt der er igen. 

En af kursusdeltagerne påtog sig at brænde alle de værker, vi gerne ville have brændt. Jeg er spændt på om min holder. Gør den, kan jeg altid senere glasere og stoppe den i ovnen, en dag vi alligevel skal have en ovnfuld sat over. 

Klint Badebro

 

Sidste weekends tøsetur endte ved Klint søndag formiddag. Vi havde en aftale om brunch, var i god tid og gik til Klint Badebro, der åbenbart er spændende nok til at kunne findes på et kort. 

 

 

Mens lørdag var med høj sol, mulighed for at bade og høje varmegrader, var søndag helt anderledes. Dagen startede med tåge, en følelse af væde i luften og grader, der gav god plads til de medbragte trøjer. 

Det gjorde ikke oplevelsen af vandet, badebroen og den stenede strand mindre. 

Det var faktisk ret smukt, og helt stille som kun tåge kan give indtryk af.

 

 

Nogen havde bygget en varde mellem de mange sten. Anja fik væltet den, og nægtede at gå igen, før den igen stod. Hun er heldigvis god til at bygge og fornemme balance. 

Mens vi stod på broen, og kunne se en mængde små lilla søstjerner på sandbunden, sejlede en lille gruppe kajakroere forbi ude på vandet. 

Deres stemmer blev en smule uldne i det disede vejr, og inden længe var de næsten forsvundet i tågen. 

 

 

Det var vildt at opleve omslaget i vejret, og da vi endelig kørte hjemad, nåede vi helt om på den anden side af Roskilde, før tågen pludselig lettede og solen skinnede fra en skyfri himmel..

 

Masker på en mandag - Uge 37

 

Ugen kort:

• Det lykkedes mig aldrig at skrive om ugen i går. Jeg havde ellers taget billeder.
• Vi besluttede at bålet skulle handle om æbler et par uger, og lagde ud med æblegrød og crunchy knas på toppen. 
• Møderne hver uge, ledelse og tillidsvalgte imellem, gav mening, da vi startede med en runde, og får fat i alt det, der fylder. 
• Det giver mere og mere mening at være med i musik. Nu mangler bare en mulighed for at tale sammen og evaluere på det jeg ser.
• Tredje kursusdag gav så meget mening, og jeg glæder mig vildt til de kommende kursusgange. 
• Emilie og jeg hentede Oscar til overnatning. Det var hyggeligt. 
• Anders' chef blev syg. Det sker åbenbart meget sjældent. Tre dage i træk mødte han op til en lukket dør, kommunikation med fruen og et håb om at morgendagen bragte arbejde. Fredag lykkedes det. 
• Oscar cyklede selv til børnehave, og vi blev overhalet af en ældre herre, der var imponeret over hvor godt han cyklede. 
• Vi holdt TUS (TeamUdviklingsSamtale). Det var hårdt, det var ærligt, vi lavede en flok aftaler og SFO-lederen synes vi var modige.   
• Vi skal finde pædagogikken frem igen og turde se på egen praksis. Det har været et ønske fra nogen af os gennem længere tid.
• Aftenåbent med indbyggede holdkonkurrencer var superhyggeligt.  
• Starten på månedens nyhedsbrev er gået. Jeg har besluttet ikke at rykke for manglende indlæg. Det må blive uden. 
• Skolen prøvede et nyt koncept i forhold til forældremøder og en enkelt aften bød derfor på forældremøde i begge mine klasser, afbrudt af fælles beskeder til alle i festsalen.
• Det er vildt så stor forskel der er på forældregrupper. Det samme kan selvfølgelig siges om børnegrupper. 
• Triomødet blev uden TR, der var sygemeldt, og udviklede sig i stedet til en rigtig fin samtale om hvordan jeg har det, ovenpå TUSsamtalen - mellem meget andet.
• Lørdag blev brugt sammen med Sille, der havde børnefri. Det er skønt med venindetid, og næste gang vi ses, er Rose hjemme. 
• Jeg besluttede at rydde op og gøre rent i den lille stue, vi byggede som et værelse til Daniel, for mange år siden. Det er en lille stue, fyldt med garn og strikketilbehør, og det tog en hel dag at komme gennem alt, og sætte det tilbage  igen.  Jeg nåede til et punkt, hvor jeg havde en følelse af ikke at kunne se forskel - men det kunne Anders. Tak for det.

 

Læse:

Jeg læser stadig i to bøger. 

 

I Verdens Vinter er krigen godt i gang, Vi er nået til 1942. Stillehavskrigen  mellem Japan og USA raser, generaler er ikke til at stole på og elskede må skilles. I Tyskland ydes der modstand, hvor der kan og små grupper, der ikke altid kender hinanden sender krypterede beskeder til fjenden.

I Moskva forberedes til endnu en angreb fra den tyske hær, selvom ledelsen ikke rigtig tror på rapporterne fra spionerne i anden ende. 

Jeg har læst kapitel 1 og 2 i En generation af skabere. Jeg bør læse kapitel 8 inden i morgen. Det skulle efter sigende lægge sig op ad første modul, de fire første kursusdage, og allermest op ad fjerdedagen der er i morgen. 

Jeg må hellere komme i gang.

Der står mange gode ting i bogen, om  hvordan vi kan understøtte en udvikling i børn. Om hvordan skolesystemet, som det er skruet sammen i dag, ikke altid fungerer. Der er ikke rigtig noget nyt, ind imellem nye måder at sætte det beviste sammen på andre måder. 

Jeg synes det er en god bog at blive klogere på. Men jeg synes også det er godt at bruge sin egen sunde fornuft.

 

Strikke:  

Det er længe siden jeg sidst har vist min version af Shifty. Jeg har strikket om flere gange. Først var mønstret ikke som forventet, jeg troede det skulle være vævestrrik, men stod med flerfarvestrik. Det skulle være vævestrik. 

Anden gang troede jeg at udtagninger i vævestrik kunne gøres på hver anden bundfarvepind. Det blev lidt for få udtagninger.

Tredje gang er lykkens gang og med udtagninger på alle bundfarvepinde lykkedes det. 

Der var mange  masker til sidst, nu har jeg delt til krop og ærmer. Det føles godt.

Jeg strikker i en tråd Filcolana Lammeuld og mit eget håndspundne julekalendergan, jeg spandt tidligere på året.

Jeg tror den bliver rigtig god.