Down the rabbithole

 

Den 31. december 2018 hæklede jeg 302 luftmasker, og dermed var starten gået til et tæppe, der tog noget nær seks et halvt år at færdiggøre.

Der er ingen tvivl om at langsommeligheden også handlede om, at det lå stille i meget lange perioder. Men jeg arbejdede på det hvert år. Som regel lige efter nytår. Ikke sådan specielt planlagt, det var bare som om at lige efter nytår var der plads til det. Som månederne gik, blev pladsen fyldt op af noget andet, og tæppet fandt sig i at ligge stille. 

Jeg havde et dogme, da jeg slog op. Hele tæppet skulle hækles af håndfarvede strømpegarnsrester fra strømper jeg havde strikket. Det var meget håndfarvet strømpegarn. I de fleste år strikkede jeg også en del strømper hvert år. Det var faktisk kun det sidste år, det ikke blev til så meget, med en følge af knap så meget restegarn til tæppet. 

Jeg har glemt hvad hun hedder. Men jeg havde set et fantastisk smukt tæppe på Instagram, stadig undervejs. Også af håndfarvede rester, men muligvis ikke selvgenererede. Det var det, der fik mig i gang. At jeg brugte en forholdsvis lille nål - 3 mm - gjorde også sit til at det tog tid. 

Nu er det færdigt. Har været færdigt et stykke tid. Jeg har brugt det, men det har ikke været koldt nok. Til gengæld er jeg sikker på at det bliver dejligt hen over vinteren. 

Design: Jeg gik ud fra Attic24s opslag til et hæklet Granny Stripe tæppe. Jeg kan ikke huske hvilken nål Lucy foreslår at bruge. Jeg tror bare jeg tog en beslutning.

Jeg har en fornemmelse af at siden så anderledes ud, for seks år siden. Det er vist ikke umuligt. Opdateringer findes. 

Garn: Dogmet var rester af håndfarvet strømpegarn, jeg havde strikket strømper af. Jeg brugte ikke alle de rester jeg akkumulerede hen over årene. Der var farver jeg ikke ville have med i tæppet. 

Det eneste garn i tæppet, der ikke er en rest er kanten. Jeg købte et nøgle strømpegarn fra Sysleriget til kanten, da jeg nåede så langt. Jeg havde ikke noget liggende, som jeg synes passede, og jeg var ret sikker på at en rest ikke ville kunne skabe en kant alene. 

Jeg nåede at bruge restegarn fra 65 par strømper. Eller det vil sige, jeg tror to af dem var vanter. 

Der gik 1470 gram til hele tæppet. De 49 gram er kanten.

Hæklenål: Jeg hæklede hele tæppet på en hæklenål nummer 3. 

Størrelse: Det færdige tæppe måler cirka 135 x 178 centimeter. 

Jeg synes det har en god størrelse. 

Bemærkninger: Jeg hælkede frem og tilbage i oldemorrækker. Tre stangmasker i grupper mellem de underliggende tre stangmasker. Jeg undlod luftmasken der godt kunne have været mellem. 

Hver række er af et garn. Jeg skiftede garn i kanten, med en magisk knude. Cirka halvvejs begyndte jeg at forstærke knuden med en dråbe tekstillim, jeg masserede ind i knuden, inden jeg hæklede videre. Det gjorde jeg dels fordi, jeg oplevede en knude gå op. Dels fordi The crazy Sock Lady fortalte at det gør hun, og jeg synes det lød smart. 

Knuderne bliver hårde, når der er lim på, men de er stort set gemt i kanten hele vejen rundt. 

Jeg startede med en del farver, og tilføjede undervejs nye, når nye strømper var strikkede. Det betyder at der er en farveprogression hen over tæppet, hvor nogen farver forsvinder og nye dukker op. 

Jeg havde en nogenlunde plan for hvor mange rækker jeg skulle hækle, for at få et tæppe i en fornuftig størrelse. Den plan viste sig at holde til det sidste. 

Kanten hæklede jeg rundt. Den består af to omgange. Den første omgang er en gentagelse af oldemormønstret, mens den anden omgang er en stangmaske i hver stangmaske. 

Jeg valgte at at hækle oldemormønstret i første omgang af kanten, fordi de lodrette sider af tæppet gjorde det lettere at få til at hænge sammen. Jeg hæklede en gruppe stangmasker i hver anden række på siderne af tæppet. I top og bund, gentog jeg bare det allerede etablerede mønster. 

Det er som sagt blevet et ret lækkert tæppe.

Vil du se flere billeder af tæppet, kan de ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 8

 

Ugen kort:

• Ferien sluttede og skolen begyndte igen. Det er utroligt så hurtigt en velgørende ferie kan glemmes i hverdagen. 
• Jeg kunne godt rydde mere op i håndværk og designlokalet end jeg får gjort. Jeg tager et skab i ny og næ, mest for at vide hvad vi har, men også fordi jeg synes der altid roder. Da Teknisk Service kom forbi og fortalte om påbud, fik jeg ryddet ting væk, uden rigtig at kigge på det, mens de søde mænd fandt hylder og reoler og hjalp med det tunge arbejde. 
• Nu står noget på toppen af skabsrækken. Jeg aner ikke hvad der er i kasserne, det er jeg heller ikke helt sikker på at andre gør, men en dag tager jeg det ned igen og kigger det hele igennem.
• Jeg hentede Oscar til leg og spisning. Han havde ferie, så vi trak den lidt, inden vi pakkede sammen og kørte hjem, så han slipper for at skulle tidligt op, når jeg skal på arbejde. 
• Det nye håndværk og design valgsfaghold er en fryd og være sammen med. Måske fordi jeg kender dem. Måske fordi jeg har prøvet det før og vi sammen har sat grænser fra start. Det bliver et godt år for valgfag - er jeg sikker på. 
• Jeg mødtes med en medstuderende, og snakkede opgave. Vi skal skrive om brøker og matematik. Vi havde begge forberedt og fik snakket os godt ind i opgaven. Det føltes godt, da jeg tog hjem.
• Forsøget med at være to voksne og slå den mindste af de tre sjetteklasser sammen i først håndværk og design og bagefter i madkundskab viste sig ikke at være den gode ide vi troede. For mange skal vente for længe på hjælp. For mange har svært ved at vente på hjælp, og almindelig uro blev til kaos. Vi går tilbage til den gamle opdeling. 
• Jeg kørte turen til Next og tilbage igen, efter sidste undervisningslektion fredag, for at hente en computer og en mobiltelefon, et par drenge havde glemt. Sjældent har jeg oplevet så stor tilkendegivelse af glæde over at blive hjulpet ud af en problemstilling, der er svær at klare. Jeg tænker de husker dem næste gang. Eller jeg håber. 
• Jeg tog til Frederikssund og strikkehyggede sammen med Bettina. 
• Anders og jeg har besluttet at tage på tur til Vejle, i weekenden hvor der er Fiberfolk. Vi har aldrig været i Vejle og satser på lidt byvandring og hygge mellem fibrene. 

Læse:

Det er længe siden jeg har brugt en hel søndag på at læse. Efter jeg tog billederne ovenfor, blev jeg opslugt at bogen og har stort set læst hele dagen. Jeg så serien, inden jeg læste bogen, og det kan godt ærgre mig lidt. På den anden side er jeg stadig opslugt, underholdt og stiler efter mere. 

Jens Henrik Jensen er en spændende forfatter. Niels Oxen en sammensat mand og Margrethe Franck et godt modstykke. Jeg  har næste del stående, og tænker den kommer på banen inden længe.

Hækle:

Jeg har fundet det hæklede tæppe frem igen. Det plejer at være i januar, jeg går i gang med at hækle og i løbet af året går dampen lidt af. Jeg har målt, planen er omkring 180 cm i højden. Jeg mangler 30. Det er jo lige om lidt. 

Sidste år hæklede jeg 30 cm, så mon ikke det skulle kunne lade sig gøre igen i år. Hvis ikke, kan det være det bliver næste år. 

Tæppet har det dogme at det udelukkende er hæklet af håndfarvede rester af strømpegarn fra strømper jeg har strikket. Desværre er jeg ikke helt tilfreds med den nuværende farvepalette. Jeg er ganske simpelt løbet tør for grønt.

Heldigvis har jeg ikke mindre end to par grønne strømper på pindene. Jeg har fundet det par, der er nået længst og håber det bliver færdigt inden længe. 

Når det næste også er klar, må jeg hellere konferere med kassen med strømpegarn og håbe, der er flere af de grønne nuancer.

Efter 21 dage

Der var zumba på græsset ved de udendørs bassiner i Vestbad i formiddags. Arrangementet er en del af "Yay, vi er tilbage og åbner igen" arrangementerne, der vist er holdt over en uges tid.





Zumbatimen var gratis og for alle der havde lyst (max 50 deltagere), så jeg lokkede både min mor og Emilie med. Emilie var ikke synderlig imponeret, min mor synes det kunne noget, men var lidt ærgelig over ikke at kunne følge med.

Desværre fortsætter det ikke ude på plænen. Naboerne klager over larmen fra musikken og så må det flyttes indendørs. Så vidt jeg ved, må der være 15 i den lille sal, så det gælder om at være hurtig vd tasterne og melde sig til.

Det er fedt at danse igen, samtidig er jeg lidt i tvivl om, hvornår jeg kommer med igen. Ferien står for døren og et eller andet sted er det lettere at overskue når den er slut.



Markøren sidder der, hvor udfordringen startede.


Men det var egentlig de enogtyve dages hækleudfordring jeg ville fortælle om.

Enogtyve dage, enogtyve rækker på evighedsprojektet. Jeg nåede endda at færdiggøre to par strømper, hvis rester begge nåede at komme med. På nogen af de sidste rækker.

Jeg hæklede næsten hver dag. Der var et par dage jeg af den ene eller den anden grund ikke fik det gjort, men så hæklede jeg en ekstra række dagen efter.

Sjovt nok synes jeg ikke det er vokset meget. Jeg går ud fra det handler om at en række om dagen, går så tilpas langsomt, så jeg ganske simpelt har glemt hvor langt (eller kort) jeg var nået, inden de enogtyve dage.

Her er et målebånd helt på sin plads. Tæppet havde en højde på 24 centimeter, da jeg lagde ud. Efter enogtyve dage måler det 35 centimeter. Det er alligevel en forskel. Men ikke de 120-30 stykker jeg satser på at ende ud med.

Om et par år eller fem. Hvis jeg er heldig.

Det var en hyggelig udfordring og det gider jeg godt igen en anden gang.





I øvrigt prøver jeg stadig at finde resteprojekterne frem om søndagen. Men kun hvis andet ikke føles mere presserende.

Lige nu er der ikke så meget andet. De to lækre uldne trøjer, der ligger i kurven med strikketøj, er simpelthen for varme at sidde med. Så de er sendt på sommerferie. Bare lige lidt, for jeg gider dem faktisk rigtig godt. Jeg kan bare ikke holde ud at sidde med dem.

Og sådan opstår der hurtigt små dilemmaer i dagligdagen.

21 dages hækleudfordring

Hos The Crazy Sock Lady er begrebet Scrappy Sunday opfundet. Altså: arbejd på dine resteprojekter om søndagen.





Jeg har et par stykker, og jeg kan godt følge tanken om, at de der resteprojekter har en tendens til at ende lidt i baggrunden - og med tiden blive glemt.

Derfor har jeg de sidste søndage (to søndage) fundet de to projekter, jeg arbejder på, frem og givet dem en smule kærlighed. Ikke nødvendigvis hele søndagen, bare mindst en ny farve på hver. Som regel flere (for to søndage tæller jo allerede som regel...).

Faktisk har jeg et tredje projekt. Men det taler vi ikke om!







I dag fulgte jeg et link på Instagram til en temmelig dygtig, mest hækler og fandt en 21-dages hækleudfordring. Planen er at hækle mindst en række eller tre motiver på et hækleprojekt om dagen, i 21 dage - det ser ud til at tæpper er et hit.

Jeg slog til, hæklede en række på the never ending story, og tænker at 21 rækker slet ikke er en dårlig ide. Det er overskueligt, og ikke for langt. Jeg vil nemlig helst ikke hækle for langt, inden jeg har flere nye farver at tilføje.

Og de nye farver dukker først op, når jeg har strikket nye strømper.





Det skal være et langsommeligt projekt, men det behøver ikke gå helt i stå.


Jeg tog billeder, inden jeg hæklede den første række. Nu er det spændende hvor meget jeg kan vise frem om tre uger...

Masker fra i torsdags - Uge 6

Jeg var forbi min mor på vej til arbejde i torsdags. Ved Damhussøen stoppede jeg op og fik taget billeder af ugens masker og bog.

Tre dage senere læser jeg stadig den samme bog, mens de daværende masker er pakket væk til fordel for noget andet.

Egentlig havde vi en aftale for et par uger siden, men andet kom op, et vigtigt møde skulle holdes og aftalen blev udskudt. Det gjorde ikke aftalen ringere. Efter en god snak og en fornuftig frokost, pakkede jeg mig sammen igen, og kørte tilbage mod Rødovre.

I mandags fik vi en ny oplevelse i Klubben. En studerende. Det har vi ikke prøvet før. Det er første pædagog-praktik. Blot syv uger, og jeg har fået rollen som vejleder. Jeg havde lovet den studerende en snak om spørgsmål han skulle have med på skolen dagen efter. Altså kørte jeg lidt tidligere fra min mor, end jeg normalt gør.

Vi nåede spørgsmålene og lidt ekstra. Det er muligt praktikken kun er syv uger og jeg ikke ved meget om praktikvejledning, men det er vigtigt for mig at det bliver en god oplevelse, som kan bruges til noget fornuftigt i den videre uddannelse.

Der er heldigvis god hjælp at hente på nettet. Og hos vores sidsteårspraktikant i SFO1.













Læse:

J.K. Rowling er værd at læse. Hun fortæller letlæseligt og flydende, også når hun skriver under synonym.

Strik og Robin er netop nået til et temmelig dødt punkt i deres efterforskning. Men er det nu også så dødt, som det umiddelbart forekommer? Hvad er det med den blinde minister og hendes mand? Hvorfor pengepresser en troløs aktivist deres klient og hvor er aktivistens lillebror?

Jeg læser spændt videre.


Hækle:

Evighedstæppet af strømpegarnsrester har fået et par omgange mere.

Mens jeg ventede på garn, ikke var sikker på hvad jeg havde lyst til at slå op til og ikke synes jeg havde noget at tage med mig, fandt jeg oldemorstriberne frem for en kort bemærkning.

Efter en flok striber mere, er jeg nået til et punkt, hvor jeg skal have strikket nogle flere strømper, før jeg fortsætter. Jeg har garn til at fortsætte, men jeg vil gerne sprede resterne over så stor en del af tæppet som mulig, og derfor har jeg brug for flere rester.

Jeg har faktisk fundet både garn og mønster til det næste par strømper frem. Jeg kan bare ikke rigtig finde lyst til at slå op.

Til gengæld har jeg slået op til et par trøjer - en lille og en stor.

Hermiones Everyday Socks

Da vi i sommers var i Bremen og tog halvvejs til Bremerhaven i jagten på Ubådsbunkeren, stoppede vi på hjemvejen i Vegesack og besøgte den fine, delvise interiør- delvise garnbutik, Wollzeit.





De havde desværre ikke uspundne fibre, som ellers var det jeg gik efter, men de havde smukt garn, og jeg kom derfra med det mest farverige strømpegarn jeg nogensinde har købt - måske faktisk det mest farverige garn, jeg nogensinde har ejet.

Det var faktisk lidt grænseoverskridende. Men det var så smukt da det lå der, pænt præsenteret i et fed. Jeg vidste godt at farveskiftene ville være korte. Jeg vidste godt at det ville gøre sig bedst i en hel glatstrikket strømpe, men jeg synes glatstrikkede strømper er temmelig kedelige. Der skal helst ske noget - bare en lille smule.

Så jeg kom i tanke om Hermione's Everyday Socks, som jeg har kigget på et par gange, men oftest afskrevet som lidt for kedelige til mit strømpestrik.





Jeg er tilbøjelig til at mene jeg skulle have holdt mig til det glatstrikkede, men jeg synes faktisk også det færdige resultat er rigtig fint.

Og så der er endnu en rest til det hæklede tæppe, som ærlig talt ikke får megen opmærksomhed for tiden.











Design: Hermione's Everyday Socks af Erica Lueder.


Garn: Håndfarvet Drachenwolle Sockenwolle i blå, grøn og lilla. Farven hedder sikkert noget, men det betyder jeg ikke kunne gennemskue etiketten.

De færdige strømper vejer 72 gram.


Pinde: 2½ mm AddiCraSyTrio - et pindesæt jeg er blevet ret glad for.


Størrelse: 39 - eller så de passer til min fod.





Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften til jeg nåede hælen. Herfra brugte jeg mønstergentagelsen på oversiden af strømpen, og gjorde ellers som jeg fandt for godt.

Jeg startede med en Fish Lips Kiss Heel, fordi jeg har haft lyst til at prøve den af. Jeg strikkede glat over hælmaskerne og 2½ gange mønster over oversiden af foden, inden selve hælen.

Ned over foden tog jeg 8 masker ind i hver side på hver 4. pind skiftesvis på undersiden og oversiden af foden. Jeg synes der var for mange masker, til at sidde pænt over foden og ligesom jeg plejer at tage flere masker ind end forventet på en almindelig hæl med flap tog jeg derfor også ekstra ind her.

Jeg strikkede tåen helt som jeg plejer, med en spids tå, der passer mine tæer.


De sidder overraskende godt på foden, og jeg kunne godt blive forfalden til den type hæl, omend jeg tror der er rum til forbedring. Så mere strømpestrik, så jeg kan lege med hæle...


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses lige her på Ravery.

Yarn Along - Uge 36

Hverdagen er for alvor i gang og dagene løber stærkt. Jeg har en følelse af at gentage mig selv...

I de forløbne uger har jeg afsluttet en del småprojekter, men mangler stadig billeder. Planen er at drysse dem, når jeg har styr på det hele.















Læse:

I aftes blev den verserende bog om Axel Steen spændende. Jeg læste flere kapitler og havde en lille smule svært ved at lægge den fra mig. Om det havde noget at gøre med, at jeg rent faktisk gik tidligt nok i seng til rent faktisk at have overskud til at læse, vil jeg lade usagt...

Axel er i Amsterdam, undercover og i gang med at infiltrere det, der gerne skal bringe ham tættere på en af dem, større magter gerne ser fældet. Undercoverrollen er dels en god fornemmelse, noget han kan gemme sig bag, og samtidig i strid med egne normer.

Nå han er hjemme er problemerne med datteren og ekskonen ikke blevet mindre, selvom han arbejder på det, og gerne vil være der. Konflikten mellem at være til stede og ikke kunne fortælle om den rolle han spiller i en større sammenhæng, gør det ikke lettere.

I Danmark er Vicky i gang med en udredning, der ikke kun er spændende, men også rummer konflikter, der bliver sværere og sværere at overskue. Hvordan kan hun sætte sig igennem på en mandsdomineret arbejdsplads, der ikke har til hensigt at hjælpe hende? Kan hun blive ved og rumme den modarbejdelse hun oplever? Og er hun ved at have knækket koden til løsningen af røveriet?


Strikke:

Jeg har meget længe været i tvivl om jeg havde lyst til at prøve kræfter med AddiCraSyTrio strømpepinde. De små sjove pinde, delt i tre, der skulle være en mellemting mellem traditionelle strømpepinde og magic loop.

For ikke så længe siden stod jeg med dem i hånden, overvejede for og imod, men lod dem ligge. Da jeg den anden dag havde brug for et par småting og bestilte, røg de alligevel med i kurven.

Det gav mulighed for at vinde garnet fra Tyskland op og starte et par strømper. Strømpestrikken i år har ærlig talt været noget sørgelig og fremdriften af det restehæklede tæppe, jeg startede ved nytårsskiftet, når næppe særlig langt i år.

Det meget farvede garn kalder på noget meget simpelt. Jeg burde måske blot have strikket glatstrik, men jeg havde alligevel lyst til lidt mønster og har kastet mig over Hermione's Everyday Socks. Hælen har jeg en plan om at strikke efter forklaringerne til Fish Lips Kiss Heel, for at prøve om den type hæl sidder bedre på mine fødder.

Jeg er ikke nået langt, jeg er ikke helt klar over hvad jeg synes om pindene. Umiddelbart virker de fint, jeg havde - muligvis naivt - forestillet mig at de ville larme mindre end strømpepinde, som jeg aldrig bruger i forbindelse med møder. Jeg burde nok have sagt mig selv at selvfølgelig vil de hængene dele af pindene klire mod hinanden...

Det er ikke pinde til mødestrik.

Men jeg tror de er lettere at have med i tasken end strømpepinde, der godt kan finde på at blive væk.

Beslutninger, standpunkter og igangværende projekter

Jeg viser igen og igen igangværende projekter uge efter uge. Men jeg gør sjældent status over hvor meget, jeg egentlig er i gang med.

Jeg kalder ikke mig selv monogam, når det handler om strik (eller andre håndarbejdsmæssige projekter). Men jeg oplever at selvom jeg godt kan lide at have valgmulighederne mellem flere projekter, arbejder jeg som regel kun på et eller to ad gangen.





Jeg har altid noget, jeg tager med mig. Et taskeprojekt, et mødeprojekt, et projekt, der både er til at have med, men også kan arbejdes på, når der samtidig skal lyttes, snakkes eller på anden måde være opmærksom.

Jeg har som regel også noget, som gør sig bedre hjemme. Det kan være komplicerede projekter, eller projekter, der er vokset til en størrelse, der gør dem besværlige at have med. Et kompliceret projekt behøver ikke være stort. Strømper med mønstre og lange diagrammer, synes jeg for eksempel er lettere at sidde med hjemme, mens store ting, der ikke længere bare stoppes i en taske, godt kan være det, der kommer med, når jeg pakker specifikt til en dag eller aften med andet strikkende folk.

Lige nu er jeg i gang med at rydde op. Jeg har fået ryddet en del ud. Jeg gør som regel mine projekter færdige, det er sjældent jeg trævler op og starter forfra. Det sker, men som regel ender alting med at blive færdigt - også selvom det nogen gang tager meget lang tid.

Jeg er nede på fire projekter nu - strengt taget fem, men de to tæller i mit hoved som et. Til trods for at de begge er ret store. Hvis du tænker at du har set andre, som ikke er præsenteret færdige, er det sikkert rigtigt. Jeg har et par færdige projekter liggende, som stadig venter på tid til fotografering.

Jeg havde en plan om at rydde helt ud - eller så meget som jeg nu kunne, medregnet to evighedsprojekter, der hører med i de fire - før jeg slog op til nyt. Men så dukker det med standpunkter og nye beslutninger op. For lige om lidt er det ferie, og ferie kræver projekter der er til at tage med.

Jeg har faktisk fire linet op. Men har besluttet at intet bliver slået op, før ferien starter.


Tilbage til de fire (fem) projekter.


Først er der evighedsprojekterne. De bliver færdige, når de bliver færdige og det gør de nok en dag.





For snart otte år siden startede jeg på The beekeepers Quilt. Et tæppe strikket af små sekskantede fyldte puder, der efterfølgende sys sammen. Det er ikke langt fra færdigt. Og vi har brugt det i flere år efterhånden - i forskellige stadier af færdigsyet.

Her er Ravelry fantastisk, for jeg kan se at for seks år siden strikkede jeg den sidste puf, og godt et år senere begyndte jeg at brodere blomster på en del af dem. Cirka en tyvendedel.

Siden syede jeg dem sammen, og der mangler ikke særlig meget. Faktisk kun det, der kan ses på billedet lige herover. Tilbage i januar fik det en ordentlig tur, men som varmen stak næsen frem stoppede jeg med at sy, og jeg begynder nok næppe igen, før Kong Frost går tur ved Søndersø.


Det kunne godt blive færdigt i år. Der kunne også snildt gå flere år.





Det næste er et hæklet tæppe, som helt sikkert kommer til at tage mange år at lave færdigt. Planen er at hækle udelukkende af strømpegarnsrester. Lækre håndfarvede strømpegarnsrester.

Sidste år strikkede jeg otte par strømper, samlede resterne og startede lige omkring første januar. Jeg hæklede ti-tolv striber inden jeg stoppede op og ventede på flere rester. Foreløbig har jeg i år strikket to par strømper, så mængden af tilgåede rester er ikke enorm.

Jeg har ikke lyst at at hækle alle resterne op på en gang. Jeg vil gerne have nye tilføjelser med, så de første rester kan holde så længe som muligt, og farverne går igen over et langt stykke af tæppet, og derfor kommer det ganske simpelt til at tage tid.


Det er helt okey, og ganske planlagt.





Så er der taskeprojektet. Projektet, der stille og roligt vokser, som nok når at komme med på ferie, men helt sikkert også når at blive færdigt. og derfor skal suppleres.

Jeg strikker af mit eget håndspundne garn. Det er grønt, det er undertvundet, lidt forskelligt i tykkelse undervejs, men dejligt at strikke af. Jeg strikker Silken Sands Shawl. Det bliver stort, og jeg satser på at blive ved, til der ikke er mere garn.

Jeg er næsten færdig med det andet af tre nøgler garn. Der er tohundrede gram, så der er stadig noget at strikke af. Det sidder på en forholdsvis lille pind, og var ikke let at tage billeder af.


Jeg er sikker på det bliver skønt.





Endelig er der de to sweatre til Anders og Daniel. De har ligget længe, har været fundet frem i perioder og mangler i virkeligheden ikke ret meget. Nu skal de være færdige.

Da jeg fandt dem frem for ikke så længe siden manglede de begge ærmer. Nu har de begge et ærme, Daniels ærme nummer to er godt på vej, og Anders' halter efter.

I sin tid var planen at jeg ville skrive en opskrift. Derfor er de ikke helt ens. Anders' er lukket og med en V-hals, der blot skal afsluttes med en ribkant. Den kunne være færdig lige om lidt. Men den får lov at vente, for jeg vil gerne ramme cirka samtidig færdiggørelse.

Daniels er åben, har en rundet hals og skal afsluttes med hætte og lynlås. Det tager lidt længere tid. Og har vist sig mere problematisk end forventet.





Jeg har skrevet noter i stor stil. Men de er ikke vigtige længere. Der bliver ikke nogen opskrift. Dels har jeg en tendens til at strikke meget kompliceret og jeg aner ikke hvordan jeg nogen sinde skal forklare alt det jeg har gjort på en måde, så andre kan forstå det. Dels har jeg enten regnet forkert, eller Daniel er vokset siden jeg startede. Jeg hælder mest mod det første.

Trøjen til Daniel kan kun lige nå om ham. Jeg kan ikke overskue at pille op og starte forfra. Mange ideer er tænkt og tænkt om, og jeg er endt ved en bred forkant, som skal gå hele vejen fra forkant, over hætte til forkant på den anden side. Jeg er stadig usikker på hvordan sådan en kant vil spille sammen med en lynlås, som jeg godt kan lide mod en forholdsvis fast kant - som de kanter jeg har lavet mod forkanten.

At en bred kant fortil vil betyde mere stof for end bag, og noget i forhold til ærmer, vælger jeg a se stort på.

Det problem løser jeg, når jeg kommer til det. Lige nu strikker jeg ærmer, derefter hætte og til sidst kanter.





Indtil ferien starter i næste weekend, strikker jeg på de to sweaters, når jeg er hjemme. Først derefter slår jeg op til nyt. Til feriestrik og opfyldning af igangværende projekter.

Og inden sommeren/efteråret er slut, skal de to trøjer gerne være taget i brug.


Det blev langt!