søndag den 30. september 2012

Når der ventes...


... Og måske endda kedes en smule...


Mobilunderholdning


Er telefonen et udemærket middel til underholdning.


Men man kan også starte en tommelfingerkamp...

... Og måske endda vinde.


Hvis man snyder...


Tommelfingerkrig


Tommelfingerkrig


Tommelfingerkrig


Tommelfingerkrig


Tommelfingerkrig

Indpakning af theposer på tur


Teacosies


Siden sommerferien har jeg næsten hver eneste weekend været hjemmefra. Som inkarneret thedrikker har jeg mere end en gang følt mig spist af med noget, jeg egentlig ikke synes bør kaldes the.

Det synes jeg jo egentlig er lidt trist, så de sidste weekender har jeg medbragt plastikbokse med the i poser. Plastikbokse er bare ikke særlig spændende.

I går sprang jeg over. Fandt bomuldsgarn i grønne toner, sjove knapper og hæklenålen frem. Med udgangspunkt i to forskellige firkanter fundet i samlingen af hæklelitteratur blev det til to fine indpakninger i kuvertform til medbringelse af smag jeg bryder mig om.

Til gengæld fik Emilies sjal lov at hvile...


Teacosies








Design: Mit eget.


Garn: Egypto Cotton Color i en fin grønmeleret.

De to små hyggeligheder vejer tilsammen 22 gram.


Nål: Hæklenål nummer 2½.


Størrelse: De færdige indpakninger måler ca 10x10cm - inklusive sider, der gerne skulle give indtryk af dybte, men som liggende fladt kan være svære at se.


Teacosies


Bemærkninger: Hver "kuvert" består af to firkanter, der hver især har en stangmaskekant på de tre sider, uden udtagninger til hjørner. De tre sider er hæklet sammen med fastmasker og en klap er skabt på toppen.

En trense og en knap fra skuffen med knapper sørger for at holde på indholdet.


Har du lyst til at se flere billeder af "kuverterne", kan de ses lige her på Ravelry.

Afgang


Vi gik fra skolen efter en god snak med en lærer og en omvisning forestået af to nervøse piger, der hellere end gerne svarede på spørgsmål, og som af ren nervøsitet gik afsindig højt op i at fortælle det eksakte antal værelser og beboere i hvert eneste hus.


Afgang fra efterskolen


Afgang fra efterskolen


Afgang fra efterskolen


Høng Efterskolen ligger spredt over et stort område med mange huse og mange forskellige værksteder. Skolen virker som en enhed for sig, og alligevel er der kun to minutters gang til Høng Centrum.

Høng er ikke en stor by, men vi talte alligevel fire grillbarer, flere begravelsesbutikker, en åben SuperBest, en slikbutik, en bank, en genbrugs, flere tøjbutikker og hele to garnbutikker.

Trods tydelig provins, togafgange hver anden time og Modehuset på hovedgaden næppe har været så moderne de sidste mange år, er Høng en superhyggelig by.

Efterskolernes dag


Emilie vil gerne på efterskole i tiende klasse. Der er stadig et par år til, men det kan tage tid at finde den rigtige.


Høng


Vi startede i dag. På dagen, der er udnævnt til efterskolernes dag, tog vi toget til Høng og besøgte en skole, der ikke levner nogen tvivl om, at eleverne er glade for.

Anders og jeg var efter besøget begge klar til at starte på skolen. Emilie er knap så sikker.

Hendes højeste ønske er at arbejde med mad. Der er ikke mange efterskoler med mad på liniefagene. Samtidig skal vi finde en skole, der kan håndtere ordblindhed. Reelle ordblindeefterskoler er umiddelbart ikke højest på ønskelisten, de er nemlig ikke prøveberettigede, og jeg synes det er bedre at kunne vælge fra i forhold til ikke at kunne vælge til.


Høng Efterskole


Høng Efterskole


Høng Efterskole


Høng Efterskole


Vi leder derfor efter en skole med niveaudeling i de boglige fag. Dem er der heldigvis en del af.

Høng var umiddelbart den eneste skole på Sjælland med kombinationen af niveaudeling og mad. Derfor valgte vi at starte der. Desværre viste det sig at skolen ikke har haft madlavning på menuen som liniefag de sidste to år. Om det kommer igen, er endnu uvidst.

Altså er vi ude i at udvidde søgningen til resten af landet. Og Emilie er parat til at tage langt, for at få de ønskede fag.


Høng Efterskole


Heldigvis har vi stadig tid.

fredag den 28. september 2012

Dobbeltstrik


Når Annette Danielsen holder foredrag, er der altid mulighed for at lege med garn og pinde.

Foredraget, der som udgangspunkt var solgt som værende noget om hendes seneste booklet - Tøsestrik - viste sig at have en anden vinkel. Det gjorde det ikke ringere.

Annette Danielsen har nemlig jubilæum. Hun har netop udgivet sin tiende bog. Og valgte derfor at gennemgå alle bøgerne, og har samtidig lavet et prøvekompendie med en udvalgt prøve fra hver bog under navnet: Ti bøger - Ti teknikker.

Sidste gang kastede jeg mig over vævestrikken med perlegrus i centrum. Denne gang lod jeg vævestrikken være og valgte i stedet at prøve dobbeltstrikken af.


Dobbeltstrik - den ene side


Dobbeltstrik - den anden side


Dobbeltstrik som teknik er ikke nyt for mig, men jeg tror aldrig jeg har prøvet det. Og så måske alligevel. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at vi ikke dobbeltstrikkede på seminariet.

Jeg synes ikke det var svært, og jeg synes resultatet blev rigtig fint.

Lige om lidt er det weekend


Det er fredag, weekenden er lige om hjørnet.


September 2012


Jeg glæder mig. Specielt til en weekend uden de store planer. Helt planløs er den ikke. Søndag indeholder en længere tur ud af huset. Men lørdag er min egen.

Helt min egen. Emilie har sat sig på madlavningen. Hun har store planer. En treretters menu er i støbeskeen. Hun er allerede begyndt, og mon ikke det bliver godt. Jeg skal i hvert fald nok sætte mig til bords.

Mens Emilie står for madlavningen, kommer jeg nok ikke udenom, at strikke godt og grundigt på sjalet til hende. Jeg er nået til kanten, og det skal nok blive godt. Emilie hepper glad og gerne. Og mener jeg er for langsom.


Emiliesjalet


Det er ikke det mest ophidsende stykke strik jeg længe har strikket. Det er faktisk ret kedeligt. Alt for meget glatstrik og alt for mange lange pinde fulde af vrangmasker.

Kanten hjælper lidt. Der sker lidt mere. Men det er stadig et stykke strik, der ikke kræver de store hjernevindinger. Det kan være helt på sin plads. Til tider.


Jeg synes bare det er kedeligt!

onsdag den 26. september 2012

Aftenstrik


I aften er jeg sat stævne ved Huset i Magstræde.

Annette Danielsen kommer og fortæller om tanker og design. Om strik og mere strik. Annekdoter og historier i skøn forening. Emnet er en af hendes nye bøger - Tøsestrik - men mon ikke også hun kommer indenom den anden helt nye bog, Strik i stor stil.

Karina foreslog, Bettina og jeg slog til.

Jeg har oplevet Annette Danielsen før, og glæder mig allerede rigtig meget.

tirsdag den 25. september 2012

I vind og vejr


Begge min søsters store børn spiller fodbold i den lokale klub. FK Sydsjælland 05, der sidste tirsdag modtog hædersbevisningen som årets bedste børnefodboldklub.

Stor var glæden, og stor er glæden over at spille i en klub, hvor det at have det sjovt er langt vigtigere end at vinde. Der er plads til alle, og alle er velkomne.


Victoria og rulleskøjterne


Lørdag formiddag spillede Nicklas kamp. Ann-Dorthe og jeg stod på sidelinien og selvom jeg ikke fik taget nogen billeder - jeg havde travlt med at holde på paraplyen - var det en fornøjelse at se.

Jeg har ikke den store viden om fodbold, men for mig at se spillede modstanderne både bedre sammen og bedre teknisk end hjemmeholdet. Alligevel vandt de lokale med Nicklas et sted på midtbanen syv-to over de udefrakomne.

Det var en flok glade drenge, der forstod begrebet bag fairplay, som gerne gav bolden fra sig, og glade spillede videre - også selvom der ikke altid stod en parat til at modtage.

Trods regnen holdt de alle ud, og selvom udeholdet kom længere og længere bagud, var der ingen, der gav op.


Victoria og rulleskøjterne


Victoria og rulleskøjterne


Søndag var det Victorias tur. Dog ikke med bold, men med de firehjulede. Victoria løber ud over med fodbolden også på rulleskøjter. Rundt og rundt og rundt går det på banen i Næstved.

Vejret var rigtig lækkert søndag, og det havde været lækkert at løbe rundt. Når bortregnes støvler der klemmer en smule.

Hun får lov at vente lidt endnu på en større størrelse, for det er allerede besluttet, at når hele familien om en uges tid tager det meste af tre uger til Florida skal der indkøbes nye rulleskøjter.

Jeg er kun en lille smule misundelig, og glæder mig til at høre om både turen, men bestemt også flyrejsen, som ingen af ungerne har prøvet før.


Victoria og rulleskøjterne

Valg helt ude på kanten


Mit tæppe manger kun den endelige kant. Men hvilken.


kant1

Den genkendelige muslingekant


Jeg ender altid med muslinge. Men hvorfor ikke prøve noget nyt.

Med lidt hjælp fra Pinterest er det lykkedes mig at finde nogle alternativer.

Alternativerne er prøvet af. Med hvad skal det være.

Skal det være den kronelignende fligede kant, der er forholdsvis hurtig at lave. Kanten som jeg fandt på Crochet Spot. Jeg har ændret en lille bitte smule i mønstret, men kun fordi, det faldt mig lettere, og jeg synes det virkede bedre.


kant2

Fine kroner på række


Eller skal det være Miss Abigail's zig-zagkant. Den er nem at lave, men jeg er lidt usikker på, om jeg har garn nok.


kant3

Den takkede kant med lufthuller


Jeg hælder vist mest til den sidste. Men for nu får de tre prøver lov at ligge til skue, mens jeg overvejer lidt mere.

mandag den 24. september 2012

Feltrationer


Siden Ungersvenden flyttede hjemmefra, har han aldrig klaget over den økonomi, jeg ikke er i tvivl om til tider er noget anspændt.


September 2012


Trods hans noget usystematiske fremtoning, ved jeg, at han omkring netop økonomi er langt mere systematisk. Jeg er ikke i tvivl om, at han planlægger, kassetænker og præcis ved hvor meget, der er til hvad hver uge.

Få gange er der indløbet nødvendige udgifter, der ikke hører til de planlagte. De gange har han lånt og med sweizisk præcision tilbagebetalt i det øjeblik der igen var penge på lommen.

Da han ringede i dag, for at låne til et klippekort, var der derfor heller ingen grund til ikke at låne ud. De næste tre måneder skal han i virksomhedsforlagt undervisning i kantinen på Teknologisk Institut i Høje Taastrup. Derfor klippekortet.

Det er endnu ikke lykkedes ham at finde en læreplads, og er derfor stadig i skolepraktik. Skolen holder dog ikke på dem, men sender eleverne ud, når og hvis det er muligt. Jeg synes det er rart at der bliver taget hånd om eleverne og at der er mulighed for at prøve forskelligt af, og dermed få en størrer erfaring til lærepladssøgningen senere.

Jeg købte et klippekort på vejen hjem, og da han for et par timer siden kom forbi for at hente, kunne han også hjembringe en af Nettos store bæreposer fyldt med alt det, der kan være svært at få plads til i en kneben økonomi sidst på måneden.

Rugbrød, kartofler, pasta, kylling, mælk, mel, æg og leverpostej i skøn forening med chokolade, kaffe og kiks som lidt lækkert, når der ikke er den store plads til luksus.

Han havde ikke spurgt, og måske netop derfor var modtagelsen så meget mere glædelig. De glade lyde gav mig i hvert fald lyst til en gentagelse, en anden gang.

Slattenpatten


Inden vi gik i biografen tog vi til Næstved for at spise frokost. Vi endte på Cafe Vivaldi lige over for sct. Mortens Kirke. Ann-Dorthe har været der før, og vidste at deres sandwiches blev serveret i velvoksne portioner med alskens lækkert tilbehør.

Vi gik ikke sultne derfra!

Vi var i god tid. Måske endda for god tid. Da tiden i cafeen ikke længere kunne trækkes, var der stadig det meste af to timer tilbage inden tæppefald og filmbegyndelse.

Altså begav vi os ud byen.


Slattenpatten, Aksel Torv, Næstved


Fra Vivaldi og sct. Mortens Kirke gik vi mod Akseltorv. Her mødte vi Slattenpatten. Jeg har før hørt om og set billeder af Slattenpatten, og aldrig rigtig forstået navnet bag Bjørn Nørgaards skulptur.

Efter at have læst historierne om ellekvinden/trolden/heksen, der er tilknyttet Susåen og hvis lange bryster giver næring til styrke, giver figuren pludselig langt mere mening, og placeringen midt i Næstved, så nært ved Susåen virker helt perfekt.

Hvorvidt længde- og breddegraden i belægningen under hører med til skulpturen eller torvet, kan jeg ikke umiddelbart finde noget om. Men jeg synes det er en sjov ide at kunne aflæse den eksakte placering på kloden, et sted i Danmark.


Breddelinie, Aksel Torv, Næstved

Den skaldede frisør


Weekenden handlede først og fremmest om at fejre min søsters fødselsdag. Hun havde været så sent ude, at den eneste, der kunne komme, var mig.


denskaldedeplakat


Jeg foreslog derfor en tur i biografen, og Ann-Dorthe slog til, bestilte billetter på sofarækken og da klokken slog halv fem lørdag, sad vi klar i Næstved bio med cola og popcorn, til underholdning med Trine Dyrholm og Pierce Brosnan.

Den skaldede frisør er en hyggelig lille film, befolket med et hav af ubehagelige personer - der for alles vedkommende blev spillet fantastisk. De opvejes af de langt mere behagelige personer, der for fleres vedkommende kæmper med personlige problemer.

Det er ikke en dyb, tankevækkende film. Men jeg synes den var god. Der var lækre billeder fra Italien og gode replikker, der ikke glemmes med det samme.

Selve plottet er forholdvist gennemskueligt. Jeg blev ikke overrasket nogen steder, men det betød ikke at filmen blev ringere. Måske snarere tværtimod.

lørdag den 22. september 2012

God weekend


September 2012


Tidlig morgen.

All ready and packed.

Claus kommer lige om lidt og henter.

Emilie og jeg tager på weekend, Anders passer hjemmefronten.


God weekend til alle.

fredag den 21. september 2012

Weekendplaner


Det er weekend. Det er godt. Ugen har hastet gennem, så hurtigt at det har været svært at følge med.


Emilie på Hotel og Restaurantskolen


Emilie har været på Hotel og Restaurantskolen hele ugen. Hun er hver dag vendt hjem med stålende øjne og en vished om, at det her vil hun mere af. Trods en rusten hals og træthed, skulle intet holde hende væk i dag.

Næste lørdag er det efterskolernes dag, og selvom der er lang tid til Emilie skal i tiende klasse og forhåbentlig et år af sted hjemmefra, er det på tide at udvælge, med muligheden for at kigge på.

Hun er ikke i tvivl. Det skal være en skole, der tilbyder en form for madlavning. Samtidig holder jeg på, at det skal være en skole, der kan håndtere ordblindhed. Ikke en reel ordblindeefterskole, men gerne en med niveaudeling. Dem er der heldigvis flere af.

Vi er ikke færdige med at kigge, vælge og mærke efter. Vi når det forhåbentlig, for lige nu - den her weekend - bliver der ikke meget tid.


Emilie på Hotel og Restaurantskolen


Min søster fyldte år i onsdags. Jeg er inviteret til biografbesøg, måske en spisning i byen og helt sikkert masser af snak i sofaen.

Jeg burde faktisk pakke. Det samme burde Emilie, som har inviteret sig selv med på weekend, for i morgen alt for tidligt stopper Claus på vej hjem, og tager os med til Mogenstrup. Men vi gider ikke. Skal bruge tid på at hive os op. Weekenden har sat ind.


Billederne er Emilies, taget på mobilen undervejs i forløbet.

Helt ud til hjørnet


Efterhånden som de sidste små kugler garn er blevet strikket på tæppet, der længe har været undervejs, blev jeg mere og mere usikker på hvor langt det ville række.

Det sidste lille nøgle

Da jeg rundede hjørnet før den sidste langside, følte jeg mig overbevist om, at der lige præcis ikke villle være garn nok til at nå helt hen i den anden ende.

Altså købte jeg resolut et ekstra nøgle grønt bomuld. En ret lækker bomuldsversion af egyptisk oprindelse. Det var en god ide, for bare otte centimeter fra hjørnet, var der ikke mere af det genbrugte garn.

Nu mangler bare en masse løse ender og en hæklet kant, før tæppet kan kaldes færdig.

Lige i rette tid til efterårsmørke og -kulde, stearinlys og aftener med varm kakao.

Helt ud til hjørnet

torsdag den 20. september 2012

Fantasia


Fantasia


Med Fantasia lukker jeg ned for de mystiske sjaler. Ikke mere mystik for denne gang. Kun de tanker, der stadig tunker rundt i mit hovede, og måske engang bliver sat sammen til et hele.

Fantasia er et lækkert sjal. Der skete noget nyt for hvert eneste clue, og det færdige resultat er fantastisk. Fantasia var også min debut ud i Højlandsulden fra Garnudsalg. Jeg har heldigvis mere, for jeg er ret begejstret.

Jeg strikkede den store version, for det er min erfaring, at de små shawlettes ofte er meget små. Jeg ville gerne have et sjal, der kunne nå hele vejen rundt om min hals.

Ingen regler uden undtagelser. Selv den lille version af Fantasia har en god størrelse. Det betyder jeg er endt med et pænt stort sjal. Dejligt tænker jeg, og glædede mig allerede over varmen på cykelturen hjem i aftes.

Der er ingen tvivl om, at efteråret er stærkt på vej. Dermed også masser af mulighed for at glædes over uld i stort format.


Fantasia








Design: Fantasia af Erica Jackofsky.


Garn: Blackhill Højlandsuld i farven Viol.

Det færdige sjal vejer 124 gram.


Pinde: Knitpicks str 4 mm.


Størrelse: Jeg lavede den store størrelse. Det gav et færdigt sjal med et vingefang på 215 cm og en højde på 70 cm.


Fantasia


Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften slavisk. Erica foreslog at gentage de sidste to pinde, for at få lidt mere sving i spidserne forneden.

Så det gjorde jeg - gentog de sidste to pinde en enkelt gang.

Selve opspændingen var et kapitel for sig. Konstruktionen af sjalet betød at gennemtænkt blockning var nødvendig for at få pæne lige linier foroven og skønne spidse buer forneden.

Jeg har beskrevet opspændingen tidligere, og tænker det er nemmere at linke til egen post, end skrive det hele igen.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.

En god ide og plads til skoene


Mens hverdagen suser forbi og weekenderne er godt fyldt op, er der pludselig gået det meste af en måned, siden Bedsteveninden og jeg sås.

Alt for lang tid. Så en stille onsdag blev til venindekomsammen et sted på Frederiksberg.


sko2


Sille har mange sko. Rigtig mange. Specielt mange med høje hæle i stiletversioner. Sille har også mange gode ideer. Gennem tiden er sko af både den ene og den anden art opbevaret på ganske mange finurlige måder.

Nu har hun fundet på noget nyt. En temmelig god ide, hvis du spørger mig. En ide, jeg synes burde deles.

Så mens billederne er fra en halvmørk entre af den slags, der ikke har vinduer eller dagslys - med en ulden klarhed til følge - får I den til gengæld ret klare ide.

En håndklædestang fra IKEA. En boremaskine og en flok skruer. Så er der plads til tre par sko. Med tre stænger, er der plads til langt flere.

Festligt ser det ud med de hængende sko på stribe.


sko1

onsdag den 19. september 2012

Taljekig


Når jeg sidder i min sofa. Når det er formiddag, og solen kanter sig rundt om toppen af taget.

Så har jeg udkig til den røde talje med det blå reb.


Talje


Midt i al det kedelige stillads lyser den op. Gør mig glad. Får mig til at tænke på, at mænd for århundrede siden opdagede hvad taljeblokke og reb kan gøre for belastningen når tunge ting skal trækkes op.

Det var vist sømændene, der først kom på ideen. Udviklede og finpudsede. Har du nogensinde lagt mærke til de kæmpestore - de er vildt store, når man kommer tæt på - taljeblokke af træ, som reb til sejl og andre tunge ting er viklet om på gamle skibe af store dimensioner?

I dag er de ikke helt så store. Men teknikken bag er den samme.


Talje


Den lille røde herude hjælper ikke på vægten. Her går rebet op, og ned igen. Det er den reelle vægt der skal trækkes - hvis noget skal trækkes. Jeg har endnu ikke set den i brug.

Hvis nu rebet gik ned om endnu en tajle og op igen, inden der skulle trækkes, ville den oplevede vægt blive halveret. Var der endnu en omvikling ville det betyde endnu en halvering.

Det er vildt at så enkel en udtænkning kan have så stor effekt. Jeg ved det, jeg har prøvet at trække en sæk hængt op efter alle kunstens regler. Både på søfartsmuseet i Marstal og senere på eksperimentariet.


Prøv det - hvis du nogensinde får muligheden.

tirsdag den 18. september 2012

Bisseline fra Bornholm


Bisseline fra Bornholm

Da jeg kom hjem fra Bornholm i august, fortalte jeg om Rubinsøen og Bisseline - den lille alfetrold. Jeg huskede hvordan Bisseline farvede sit hår rødt i det rubinrøde vand, i søen mellem træerne.

Min far læser med, og for mange år siden købte Lise bogen om Bisseline. Den er slidt og brugt, og i originaludgaven.

Da vi mødtes i lørdags havde min far bogen med til mig. Tænk sig, han har fundet den frem tyil mig fra gemmerne. Nu er den min. Jeg ved godt, den i bund og grund er turistpropaganda fra en svunden tid (og at den er nyoptrykt med nye lokaliteter), men jeg holder meget af den.

Specielt illustrationerne har jeg altid holdt meget af. Bogen er skrevet af Djorn Juni, mens tegningern er lavet af Bent Kaas.


Bisseline fra Bornholm

Af alle de steder Bisseline er forbi, er Syvmasteren det jeg holder mest af. Mange gange har jeg hoppet rundt mellem stammerne på den vældige rødgran, der engang stod i Bastemosen midt på Bornholm.

Syvmasteren - eller De syv søstre - var en vældig rødgran, der engang i tidernes morgen væltede men voksede videre (eller i hvert fald længe efter Alminingen i 1800 blev anlagt på det ellers græsfulde område). Trods faldet holdt rødderne ved, og syv mægtige stammer skød til vejrs fra det liggende træ.

Som barn, ung og senere voksen, kunne jeg aldrig køre forbi uden et ønske om at stoppe. Mange drømme er sejlet væk blandt de høje master på det mægtige skib, der ganske sikkert har oplevet mange eventyr. Omend eventyren kun i drømme foregik på det mægtige hav.

I nittenhundrede og seksoghalvfems væltede syvmasteren under den store storm. Siden er det gået i opløsning. Er vendt tilbage til jorden og giver måske næring til nye drømme.

Jeg fandt mig selv siddende og kigge efter det, dengang i august, da vi kørte gennem skoven. Vel vidende, at det ikke findes mere.

Hos Bisseline findes det endnu, og endnu et eventyr finde vej.


Bisseline fra Bornholm