lørdag den 31. august 2019
Sommercardigan
For et par år siden strikkede jeg en sommercardigan af bomuld. Jeg besluttede øjeblikkeligt at den skulle efterfølges af endnu en, for hvor er det lækkert at have bomuld, der kan varme en smule om sommeren.
Jeg købte også garn, og så kom jeg ikke længere.
Ikke fordi jeg glemte den, eller ikke gad strikke. Mere fordi jeg ikke var helt sikker på hvordan den skulle se ud. Den første var rigtig god, og jeg ville gerne have noget der lignede, men den skulle ikke være magen til.
Og så var den der pludselig.
I løbet af et par uger fik jeg købt to forskellige udgaver af Hendes Verden. Det var ikke fordi der var noget specielt sindsoprivende i det enkelte blad, men i det ene var en bluse med et hulmønster, der blev ved at rumstere og i det andet var en cardigan, der sad så pænt over skuldrene og med en fordeling af glat og hulstrik som jeg rigtig godt kunne lide. Jeg synes bare hulmønstret var ualmindelig kedeligt.
Men lagt sammen...
Jeg fandt garnet og kombinerede med en følgetråd af uld. Den brune bomuld, jeg købte foret par år siden, var alene en lille smule kedelig og kold i farven, men sat sammen med den varmere følgetråd, blev farven helt rigtig - og strikkefastheden meget bedre.
Jeg slog op lige inden vi tog på sommerferien og nåede et godt stykke, inden vi var hjemme igen. Så langt at hulmønstret på den nederste del af kroppen - og senere ærmerne, der som udgangspunkt var beregnet til at blive strikket rundt og derfor havde mønster på både ret- og vrangside - sad fast og jeg ikke længere behøvede kigge på det lille diagram jeg tegnede og stoppede ned i projektposen, så jeg ikke behøvede have hele bladet med, når vi var på farten.
I sidste ende, endte jeg med at lave rigtig mange ændringer i forhold til de to kombinerede opskrifter - som vel groft sagt endte med at være forlæg mere end reelle opskrifter.
Design: Inspireret af modeller fra to forskellige udgaver af Hendes Verden - juni 2019 tilsat miine egne overvejelser om en sommercardigan.
Garn: Brun Eco Cotton, købt for et par år siden, og en I will follow i farven Brownie, begge fra Garnudsalg.
Den færdige cardigan vejer 432 gram, fordelt med 329 gram bomuld og 103 gram af den tynde uld.
Pinde: 3½ mm og 3 mm til hals og forkanter.
Størrelse: Jeg lagde ud med maskeangivelser til en størrelse large, garnerede med egne mål, og er nok endt med noget, der minder om en størrelse large.
Bemærkninger: Cardiganen er strikket nedefra og op. Af en eller anden grund nåede alle de tre sommerferieprojekter at være nedefra og op. Ikke lige min kop the, men de er alle færdige nu. Og blev gode.
Jeg har skrevet en hel del noter, men jeg skal vist lære at skrive dem, så jeg bagefter kan dechifrere, hvis de en anden gang skal bruges til noget.
Jeg slog 213 masker op og strikkede mønster frem og tilbage til jeg synes det havde en passende længde. Herfra blendede jeg mønsterstrikken over i glatstrik, ved at færdiggøre de små vrangstrikkede harlekintern i mønstret.
Jeg strikkede glat, til jeg mente at være nået til et fornuftigt sted for et brystindsnit, og strikkede vendepinde ind over forstykkerne, for at give lidt mere rum fortil og undgå at hulmønsterdele ville hænge på ryggen.
Jeg fortsatte lidt endnu, inden jeg delte til ærmegab og nogenlunde fulgte angivelserne til ærmegabet i den opskrift jeg havde fundet, garneret med mine egne mål og ønsker for skulderbredde. Undervejs lukkede jeg af til hals. Først for, en del mere udringet end opskriften og senere bag.
Ærmerne strikkede jeg rundt. Den nederste del med hulmønster er strikket lige op, uden udtag, så jeg ikke skulle fifle med mønstret. Fra overgangen til glatstrik lavede jeg udtag indtil ærmekuplen, som jeg strikkede om et par gange.
Jeg startede med at tage udgangspunkt i opskriftens anvisninger til ærmekuppel, men det passede ingen steder, så jeg målte, tegnede og beregnede selv.
Slutteligt strikkede jeg hals- og forkanter med tre knaphuller over det glatstrikkede stykke og akkompagnerede med tre knapper fra samlingen.
Har du lyst til at se flere billeder af cardiganen, kan den ses lige her på Ravery.
fredag den 30. august 2019
Ikke et sted for gourmeter
Lübeck er julemarkeder, marcipan og sikkert også glühwein når julen står for døren. Lübeck om sommeren er stadig marcipan, men knap så meget det andet.
Lübeck er ikke et udpræget spisested. Der er sikkert gode steder, hvis man leder - men der skal vist ledes længe. Samtidig er Lübeck et udpræget sted for turister. Når man går gennem byen er der afsindig mange fastfoodmuligheder af enhver art. Men ikke så mange reelle spisesteder.
Med mindre du har lyst til at spise dig mæt i marcipan. Flankeret med kaffe med marcipan. Vi droppede det på forhånd, og nåede også en konklusion af, at det ikke var i Lübeck vi skulle forvente de store kulinariske oplevelser.
Og så skete det alligevel.
Vi spiste to steder, der er værd at nævne. Oveni er der Schiffergesellschaft, som om noget vist er byens varemærke ud i god mad. De dukkede i hvert fald op øverst på listen, hver eneste gang vi søgte på mad i Lübeck. Vi tjekkede spisekortet og besluttede at gå udenom, ganske simpelt fordi priserne var af en størrelse, vi ikke lige følte for.
Vi gik forbi Schiffergesellschaft flere gange. Det ligger lige over for St Jakobi Kirche ved Koberg Platz, så altid velbesøgt ud, og duftede rigtig godt.
På modsatte side af Koberg Platz, lige nede ad Große Burgstraße ligger Taj Mahal.
Her faldt vi ind den dag vi havde været på Hansemuseet, det regnede og vi var sultne. Det var ikke et sted vi havde udset på forhånd, det dukkede ikke op i vores søgninger, men viste sig at være god gedigen indisk mad, som indisk mad er bedst, med en betjening der levede op til alle vores ønsker om god betjening.
Det er værd at besøge, hvis man er til indisk, er i Lübeck og er sulten. Vi bestilte ikke engang bord på forhånd.
Vi gik tit ad An der Untertrave, gaden der ligger ud til floden Trave, og hvor vi selv boede. På de mange ture den ene eller den anden vej, kom vi igen og igen forbi Fangfrish. En lille bitte fiskerestaurant med mulighed for udendørs servering.
De reklamerer med at al fisk er helt friskfanget, så både hyggelig og indbydende ud, selv om de lå et lidt kedeligt sted, med udsigt til et større ombygningsarbejde - men det forsvinder vel igen.
Vi tænkte, vi bare kunne droppe ind. Det viste sig at vi tog fejl, og måtte derfor udsætte besøget en dag. Men det var værd at vente på.
Kan du lide fisk, og er du i Lübeck, anbefaler vi et besøg - men husk at bestille bord i god tid. Vi fik tidlig middag den dag vi spiste der. Ellers havde vi ikke fået en plads.
Til gengæld var vi mætte, da vi gik derfra.
Alle billeder i indlægget er i øvrigt fra den lille fiskerestaurant - med de skønne lamper.
torsdag den 29. august 2019
Garndekoration
Når vi er ude at rejse, kigger jeg altid efter garnbutikker. Jeg køber sjældent noget, og jeg er åbenbart også svær at imponere.
Wollness by Claudia, Fleischhauerstraße 29, Lubeck
I Lübeck fandt vi to garnbutikker. Ingen af dem var specielt spændende. Måske fordi jeg ikke var interesseret. Den ene var lukket, da vi gik forbi og jeg nøjedes med at kigge ind. Den anden var åben, jeg var inde, men hurtigt ude igen.
Jeg kunne muligvis have fundet noget spændende, hvis jeg havde forsøgt. Men i virkeligheden havde jeg hverken brug for garn, lyst til at slæbe det hjem eller den store lyst til at kigge efter. Havde de tre parametre været anderledes, havde jeg muligvis gjort lidt mere for det.
Wollkorb, Hüxstraße 123, Lübeck
Men - og det skal siges. De havde begge nogle meget fine garnrelaterede dekorationer uden for butikken.
Jeg endte faktisk med at købe et enkelt fed garn på turen. Det var ikke i Lübeck, men i en lille by mellem Bremen og Bremerhaven, den dag vi var ude og se på ubådsbunkeren.
Den eneste grund til at vi var forbi den lille butik i Vegesack var fordi jeg ledte efter fibre til at spinde, frem for spundne fibre. Det var ikke let at finde. Jeg fandt ikke noget, men butikken i Vegesack, der ud over et bredt udvalg af Isagergarn og andre lækre sager også var fyldt med tingeltangel og interiør, havde tidligere ført spindefibre. Der var bare ikke salg i det.
Jeg endte med et fed strømpegarn, fra Drachenwolle, i langt flere farver end jeg normalt bryder mig om. Det skal blive til strømper, og resterne til det hæklede tæppe af strømepegarnsrester. Det har ligget siden vi kom hjem.
Jeg har en ide om, at de næste strømper skal være af netop det garn. Om det er de mange farver, der alligevel intimiderer mig lidt, som betyder at jeg endnu ikke har slået op, kan jeg ikke rigtig gennemskue.
Til gengæld er jeg helt med på at gennemskue, at grunden til min manglende lyst til at se på garn, handlede om en større lyst til at finde uld til spinding - noget der ikke rigtig lod sig gøre. Det hvor vi var.
onsdag den 28. august 2019
Yarn Along - uge 35
Jeg har opdaget podcasts - af strikketypen. Dem der i virkeligheden er vlogs, men i fiberverdenen går under navnet podcasts.
Jeg vidste godt de fandtes. Jeg havde bare ikke set lyset.
Jeg ser ikke så mange. Jeg er bange for det nemt kan tage overhånd. En håndfuld danske og tre med engelsk tale. To af dem spinderelateret.
En af de danske er Henriette, som uge efter uge er så skøn at se, og som godt kan få mig til at få lidt dårlig samvittighed over, at vi aldrig finder ud af at ses... Det sker nok en dag. Men altså Henriette lavede en samstrik. Et sjal, tegnet og fortalt af Henriette, vi andre skulle bare strikke med. Henriette er for længst færdig, jeg er tydeligvis noget langsommere - og er nu gået helt i stå.
Det er ganske simpelt for varmt til tyk uld og alt for mange masker. Er du vimmer, hvor er der mange masker. I grunden mangler jeg bare den nederste kant, noget hækling, opklip, ender og forfinelse.
Men det bliver simpelthen ikke før solen trækker sig lidt tilbage igen. Det sker med garanti, inden længe. Indtil da holder sjalet varmefri.
I stedet strikker jeg småt. Et par sweatre til Oscar - ligger i stræk og endnu en SummerTee til mig selv - ligger også spændt ud. Nu er det Rose, der står for skud.
Læse:
Jeg læser stadig om Axel Steen. Jeg er stadig ikke afsindig imponeret af fortællingen. For lidt detektivarbejde, for meget nussen rundt. Jeg tror det kommer, går for sent i seng - de der podcasts, som helst skal ses fra starten (Og det tager tid, hvis der ligger over hundrede tidligere indlæg...) og læser dermed endnu mindre...
Det kommer nok en dag.
Tror jeg.
Strikke:
Jeg strikkede endnu en SummerTee. Igen fra Maries Ideer 3/19. Jeg har kigget i næste udgave, som er på gaden nu. Der var ikke en eneste opskrift som fangede, så det lod jeg blive i butikken.
Men måske næste gang.
Resterne er jeg ved at transformere til en cardigan til Rose. Igen en opskrift fra det famøse nummer af Maries Ideer.
Garnet er Cotton Wool fra Stoff & Stil. En lækker blanding af 75% bomuld og 25% uld. Farven hedder Støvet lyng. Jeg ved ikke om jeg har garn nok, eller rettere hvor lang den kan blive.
Jeg havde den med til dagens personalemøde, og nåede at dele til ærmer og krop. Planen er at strikke resten af det nøgle op, som jeg er i gang med, strikke ærmerne og dernæst fortsætte kroppen til der ikke er mere garn.
Der er så også lige noget beregning af, hvor meget der skal fraregnes til for- og halskant.
tirsdag den 27. august 2019
Baggårdene
Vi er stadig i Lübeck.
Ud over den smukke gamle by, der for en stor dels vedkommende består af smukke, smukke gamle huse, der er bittesmå og ser ud som om de er ved at falde sammen, flankeret af lige så gamle gader med brolægning, der sikkert har været mere lige engang, er det vigtigt at kigge ind i baggårdene.
Baggårdene i Lübeck er et studie for sig. Visse steder er de ikke kun baggårde med indgange til al den beboelse, der ligger bag gaderne, men hele labyrinter eller gennemgange til gaden på den anden side.
Nogen steder er baggårdene lukket af, så man ikke kan komme ind, mens der andre steder er frit tilgængeligt. Et enkelt sted ledte systemet af de smukke gårde ind til en legeplads.
Det er som at komme til et helt andet sted, helt stille og med de smukkeste blomsterarrangementer, de altid stående bænke og hyggeligheden i de små rum.
Det var svært at vælge blandt de mange billeder, der lå i kameraret af Lübeckske baggårde. Så her er en lang række:
mandag den 26. august 2019
T-shirt med hulmønster
Det var Merete der lokkede, da hun i et afsnit af De løse ender - jeg kan ikke huske hvilket - viste billedet af T-shirten med hulmønster i Maries Ideer fra juni.
Jeg ville være med, købte bladet ved først givne lejlighed, og er langsomt ved at strikke mig gennem hele bladet. Aldrig har jeg oplevet et magasin med strikkeopskrifter, hvor jeg har lyst til at strikke størstedelen.
Jeg havde garn på lager, strikkefastheden passede næsten, lidt hovedregning klarede resten og jeg slog op, dengang ferien stadig var helt ny, og T-shirten har været med på turen gennem det nordlige Tyskland.
Den har været færdig et stykke tid - og været vasket et par gange. Jeg var nemlig kvik nok til at tage den på, inden vi havde fikset det med billeder, en dag Oscar kom forbi - og tværede snot og savl ud over hele forstykket.
Det kunne jeg have sagt mig selv...
Jeg synes resultatet er fantastisk. Jeg har endnu ikke syet et bånd i skulderen, jeg har købt det, og gør det nok en dag. Et bånd fra skulder til skulder, over nakken får ofte en strikket sag med skuldersøm og tilsatte ærmer til at sidde pænest.
Den er lidt varm, på dage som i øjeblikket. På lidt køligere sommerdage - eller mere almindelige sommerdage er den perfekt.
Design: T-shirt med hulmønster fra Maries Ideer 3/2019.
Garn: Cash Cotton fra Garnudsalg. Det er købt for længe siden og er en skøn blanding af bomuld, viscose og cashmere.
Der gik 245 gram til den færdige top.
Pinde: 3 mm rundpind.
Størrelse: Jeg startede ud med en large og endte med en medium.
Bemærkninger: Jeg lavede nogle få ændringer.
Jeg startede med at slå op til en størrelse large, og tog ind på hver 7. pind, til jeg ramte størrelse medium. Det passede ret godt med 7 pinde under ærmet.
I sidesømmen valgte jeg at fortsætte de to vrangmasker fra hulmønstret hele vejen op til ærmegabet, som en markering af sidesømmen. Jeg tog ind rundt om de to masker.
Jeg lavede T-shirten lidt kortere end opskriften lægger op til. Cirka fem centimeter. Jeg synes den blev for lang. Det betyder selvfølgelig at hulmønstret ender noget længere oppe end forventet. Det synes jeg er helt i orden.
Resten strikkede jeg lige efter bogen. Bortset fra halskanten, som jeg valgte at strikke på pind 2½.
Har du lyst til at se flere billeder af T-shirten, kan den ses lige her på Ravery.
Den første fødselsdag
Weekenden har været godt brugt, og jeg nyder at der var plads til en fridag i dag.
Vi startede i fredags med mad over bål, hygge i det fri og teltsovning med de store. Det var en skøn aften, ungerne var glade og den ene, der blev brændt af en bålhed skumfidus, tog det i strakt arm.
Nogen gik hjem og sov, nogen fik hjemve og nogen glemte de små stemmer og underholdt natten igennem. Der er en grund til at Louise og jeg altid slår vores telt op i en vis afstand fra ungernes.
De fleste sov, og dem der underholdt sov længst. Lørdag var jeg tidligt oppe og bagte boller, mens de overnattende slog teltene sammen og vi på behørig vis fik afsluttet inden et par stykker skulle videre til kamp, nogen havde andre planer og de sidste bare skulle nyde weekenden og muligheden for ingenting.
Daniel dukkede op under morgenmaden, jeg besluttede det var et kompliment, da en af pigerne spurgte om han var min bror - Daniel var ikke helt sikker på, hvad han skulle synes.
Mens de sidste pakkede sammen, lavede en jeg endnu en gang dej - denne gang til kanelsnegle - mens Daniel æltede fødselsdagsbolledej og satte borde op. Jeg fandt vand og gjorde et ihærdigt forsøg på at få bålduftene ud af håret, skiftede til noget mere festligt og var klar, da gæsterne begyndte at dukke op.
I fredags rundede Oscar det første år. Rose kom lige efter og fyldte to lørdag. Man kan ikke være to steder på en gang, så hun holdt fødselsdag med sin familie, mens Oscar var omringet af sine, og jeg er ret sikker på at begge nød det. Jeg nåede i stedet forbi Rose med en gave i går, og overvejer stadig hvordan sol og vind kan deles efterhånden som de bliver større. Der må være nogle år, der er vigtigere end andre...
Oscar havde en skøn dag. Han pilede rundt, spiste alt det han ellers ikke må få - startede med de famøse kanelsnegle, som man skal kunne lide, for at være en del af vores familie - siges det. Han er afgjort en del af familien.
Gaver derimod. Dem havde han ikke stor fidus til. Kan man hoppe på dem? Det kan man godt! synes han at tænke, og gad godt lege med indholdet efterhånden som Amalie pakkede op. Balloner er til gengæld rigtig gode. De kan både flyve og alting.
Han nåede aldrig at falde i søvn, trods trætte øjne - der skete hele tiden noget nyt. Det hele kulminerede med kagen, som Amalie har glædet sig i det meste af et år til at han skulle have - for selvfølgelig skal man have sin egen kage, på sin første fødselsdag.
Det var afsindig morsomt at være vidne til. Da kagen var smurt ud over barn, over stol og over alt, hvad der kom i nærheden, stoppede vi ham i bad, spulede stolen og vaskede gulvet. Han holdt lidt endnu inden han gik omkuld i morfars arme og blev kørt hjem.
De tilbageværende gæster hyggede et par timer endnu, inden alt kunne lukkes ned og vi kørte hvert til sit. Jeg var overraskende frisk, i forhold til min forestilling.
Det er alligevel skønt at have fri i dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)