Salal Cardigan

 

Endnu et projekt i kategorien Find noget garn, der har ligget på dit lager i laaang tid, og strik noget af det, er færdigt. 

Denne gang fandt jeg lækker cashmere og silke fra Garnudsalg, og kan konstatere at jeg har haft det liggende i mindst fem år. Jeg strikkede dengang en cardigan, som jeg siden har slidt op, og resten som var rigeligt til en mere, har nok til tider spøgt lidt i hukommelsen, men ikke nok til at blive fundet frem.

Garnet er et blowgarn af den slags der flyder frit på markedet for øjeblikket, og dermed bliver det nærmest pludselig højeste mode.

Noget af det, der har frataget mig lysten til at finde det frem var farven. Jeg havde en hel del brun, den kunne jeg godt lide, og så havde jeg en hel del gul, som jeg var knap så begejstret for. Jeg havde også en lille bitte smule grøn, som jeg insisterede på at få med i det færdige projekt.  

Jeg endte med at farve det gule, og skulle måske have lavet en prøve først, for selvom jeg ikke brugte ret meget farve, blev det meget farvet. Altså gik jeg fra en lidt afdæmpet syregul til en på ingen måde afdæmpet syregrøn.

Jeg forelskede mig i halvtredserinspireret cardigan med hulmønster på forstykket. Jeg synes den var så fin, at selvom jeg ikke kunne få strikkefastheden til at passe, lykkedes det mig at strikke den alligevel - med temmelig mange krumspring og omregninger. 

Billederne tog vi en dag vi gik tur på Volden. Jeg havde sovet med håret rullet op på papilotter og havde en forventning om at krøllerne var faldet noget mere inden vi nåede til det der med billeder. Det var de så ikke. Det gjorde de i stedet i løbet af dagen. Jeg kan godt lide papilottter, men jeg kan bedst lide krøllerne, når de er faldet noget mere til. 

En anden ting der ærgrer mig er, at jeg ingen spejl havde, og derfor ikke så at jeg skulle hav hjulpet skuldrene lidt længere op. Den sidder nemlig rigtig fint, når bare lige skuldrene får en hjælpende hånd. Sådan er det faktisk tit med strik.

Design: Salal af Andi Satterlund.

Garn: Blackhill Cashsilk Once fra Garnudsalg. Garnet der er en blanding af silke, merino og cashmere er superblødt. Det er købt for lang tid siden og findes ikke i butikken længere.

Jeg brugte farverne Brun, Grøn og Gollum, som jeg overfarvede til en saftig syreagtig grøn. 

Den færdige cardigan vejer 227 gram. Jeg brugte alt hvad jeg havde af den brune - 150 gram - og fyldte på med den grønne, med smalle striber i overgangen af den lysere grønne.

Pinde: Jeg strikkede på Lykke pinde str 3,75. Jeg bruger rundpinde, og strikkede ærmerne magic loop. 

Størrelse: Jeg ville have noget der lignede en large og endte med at tage udgangspunkt i en størrelse small, og lavede derudover så meget om, at jeg ikke ved om det kan betale sig at forklare. 

Bemærkninger: Jeg startede med mønstret på forstykkerne, som jeg synes gør hele trøjen. Derfor ville jeg også have det på bagsiden. Med en strikkefasthed der ikke passede, måtte jeg lave det om nogen gange, inden jeg blev enig med mig selv om, hvor mønstret skulle slutte, for at sidde pænt i forhold til halsen.

Jeg havde brug for mere vidde over brystet end over skuldrene, det viste mønstret sig at være rigtig fint til at inkoorporere. Noget med ikke at strikke sammen i den yderste mønsterrapport, men stadig slå om.

Jeg fyldte kun ekstra masker på, på forsiden.

Jeg kan se i mine noter at jeg har lavet rigtig meget om, men der skal mere nærlæsning til end jeg er klar på, for at forstå. Det virkede dengang jeg havde brug for dem. I det store og hele handler det om, at lægge ud-. og indtagninger så det passede mig strikkefasthed og min figur, ligesom jeg strikkede den brune til jeg ikke havde mere og derefter strikkede rib, til jeg opnåede passende længder.

Til trods for det yndige og lidt tøsede snit, er den færdige trøje vildt varm, og jeg tror jeg bliver rigtig glad for den.

Min tilføjede grønne smittede lidt af, da jeg skyllede den op, men heldigvis ikke mere end jeg kan leve med det.

Har du lyst til at se flere billeder, kan de ses på Ravelry.