Laurel goes Cardigan

 

Det er efterhånden længe siden jeg blev færdig med cardiganen med traktorspor. Halvanden måned, sådan cirka, som billederne også tydeligt viser.

At jeg ikke har fået den vist frem før, handler udelukkende om de der manglende timer, der ikke bliver brugt til at blogge. Til gengæld er den blevet flittigt brugt, for færdige projekter behøver ikke blive vist frem, for at måtte bruges. Der skal bare være taget billeder, og den del af aftalen fiksede vi tilbage januar.

Det med traktorsporene er i øvrigt vigtigt. Jeg så ranker af blade, og tænkte umiddelbart at den var temmelig feminin. Da først Anders havde sagt traktorspor, var der ikke rigtig nogen vej tilbage, og nu ser ingen af os andet.

Jeg synes stadig den er pæn.

Men altså. Jeg havde spundet det lækreste tone i tone garn. En lang gradient fra grøn til lilla til blå. Jeg skilte det på midten, inden jeg spandt og endte derfor med en gradient der gik tilbage gennem farveskalaen igen. 

Dengang jeg spandt det, troede jeg det skulle bruges til noget andet. Men så viste det sig at det ikke havde lyst til at blive til det andet, og blev derfor lagt lidt væk. Jeg troede så, det skulle strikkes sammen med noget andet håndspundet. Så for mig hvordan en grå bund kunne blive fin til en trøje med flerfarvestrik over det hele. Jeg kom i tanke om sweateren jeg havde set, havde glemt og alligevel huskede. 

Jeg kiggede grå uld, overvejede for og imod, indtil jeg kiggede op, og huskede endnu noget. Det grå uld, Sille forærede mig for år tilbage og som jeg aldrig har fundet det rigtige projekt til. Det passede noget nær perfekt. Det håndspundne er en smule tykkere, men ikke meget og strikket sammen, ser det ud, som var det tænkt til hinanden.

'

Design: Laurel af Along avec Anna - oprindelig er det en sweater, men jeg klippede op og gjorde den til en cardigan.

Garn: Håndspundet Merino i farven Uranus fra Garngalleriet Mikrofarveri og rustik lammeuld fra Garnudsalg. Det er længe siden det er købt, og vist et engangstilbud.

Den færdige trøje vejer i omegnen af 330 gram - 240 gram af den rustikke grå og 88 gram farvet håndspind.

Pinde: 4 mm til stort set alt og 3½ mm til hals- og forkanter.

Størrelse: Min strikkefasthed passede ikke. Altså strikkede jeg efter den mindste størrelse og tilpassede undervejs.

Bemærkninger: Jeg har som sædvanligt ikke gjort ret meget af det, der stod i opskriften. Jeg slog 82 masker op og strikkede halskanten, inden jeg slog yderligere 3 masker op til klippemasker, og strikkede rundt resten af vejen.

Undervejs regnede jeg om, for i sidste ende at få det til at passe og tog anderledes ud end opskriften ville have mig til. Da jeg delte til krop og ærmer gjorde jeg igen som det passede mig, og har derfor langt flere masker fortil end bagtil, for at gøre plads til brystpartiet.

Trøjen er ikke oprindeligt taljeret, og fra ærmegab til talje strikkede jeg lige ned. Jeg ville have lidt mere plads over hofterne og tog derfor ud mellem mønsterstriberne, jævnt fordelt hele vejen rundt, så mønsterdelene passede og jeg endte med de flere masker jeg synes var nødvendigt.

Ærmerne strikkede jeg lige ned. Jeg kan godt lide de brede ærmer, men de har en tendens til at have den rigtige længde, når jeg står stille, men virke lidt for korte i brug. Sådan er det nok, det giver ikke mening at gøre dem længere, så vil de blive for lange.

Til gengæld er jeg vild med at det gradierede garn passer så perfekt i farverne. Jeg gjorde ikke noget for at få det til at passe, jeg strikkede bare. Først kroppen, så det ene ærme og så det andet. De er ikke helt ens, men de er heller ikke så forskellige at det gør noget.

Når jeg klipper hækler jeg først. jeg har ikke fundet en metode, der er bedre eller pænere. Det sidste synes jeg er ret vigtigt, og den hæklede version ligger sig så pænt på bagsiden, at det faktisk ikke er nødvendigt med et bånd til at dække over klipningen.

Endelig er det værd at sige, at en af grundene til at jeg ikke før har strikket af det grå rustikke lammeuld, muligvis handler om det rustikke. Det er ikke alene noget kradst at røre ved, det er også noget hårdt at strikke med. Men efter vask har det foldet sig ud og er blevet langt blødere end det var.

Det er rart at vide, for jeg havde to store cones inden jeg gik i gang. Jeg har stadig temmelig meget tilbage. Jeg har også stadig lidt over halvdelen af det håndspundne tilbage. Såh...

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.