tirsdag den 30. november 2010

Bare lige–sådan nærmest en servicemeddelse!


ternet sweater


ternet sweater


Midt i sneen blev der plads til et par modelbilleder af det igangværende projekt.

Mest til skue, for jeg tror der sidder nogen et sted nord for Århus og hopper lidt i ekstatisk venten på varme.

Så her er fakta: Om lidt er jeg på højde med ærmegabene, deler i to og fortsætter mod skuldrene.

Sådan – det var det :)

I øvrigt har jeg sat ungerne til at vaske op. Det føles helt rart!

Morgenfrisk


november 2010


Jeg er oppe, jeg er klar.

På kanden er frisklavet the. Opvasken er igen nulstillet og i kælderen vugger de første maskinfulde, der måske kan suppleres med flere, som formiddagen skrider frem.

Tøsebarnet er taget afsted mod juleoppyntning af skolen, mens Ungersvenden endnu engang prøver lykken i Ballerup.

Der venter brobygning. Det var ikke udpræget lyst, der styrede da han i går tog afsted. Det ønskede var ikke opnået og hvordan han havnede, der hvor han havnede, havde han måske en anelse om. Men det var altså ikke ønsket.

Uden større entusiasme endte han i går med at vandre rundt i Ballerup i snevejr og kulde, uden at finde det rigtige sted og uden at få den rigtige hjælp. Måske havde det hjulpet, hvis han havde spurgt lidt mere, men sådan er der så meget og derfor prøves der igen i dag.

Stadig uden den store entusiasme.

Her venter stadig en støvsuger, men det er alt for tidligt med larmende redskaber i en ejendom med tynde vægge  - og forøvrigt vil jeg meget hellere klippe og klistre. Min søde kollega fandt i går på en muligvis nemmere måde at sætte tape på foldestykkerne. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret – men først en ordentlig afprøvning.

mandag den 29. november 2010

En dejlig aften


sne4


En aften i selskab med mine kolleger. En aften med grin, god mad og masser af snak.

En aften af de gode.

Mandag formiddag


prinsessefolderier


Opvasken er for en gangs skyld helt i bund. Det er lidt mærkeligt at have gjort rent bord. Der plejer altid at ende med at stå noget tilbage.

Mens jeg glæder mig over den manglende opvask, eksperimenterer jeg lidt. Jeg burde egentlig lufte støvsugeren, men det må vente.

Dengang Emilie var i prinsessestadiet og alting skulle være lyserødt, endte der ind imellem blade af prinsessetypen på matriklen her. Jeg fandt en bunke i kælderen og jeg tror jeg kender en anden lille pige, der kunne blive glad for en smule prinsesser.

Anders Andblade er trykt på forholdvist tyndt papir og egner sig fint til taskefoldning, men prinsesseblade er af en anderledes mere kompakt kaliber.

De er faktisk lidt for tykke at folde i. Men jeg lader mig ikke slå ud. Rækkerne er derfor suppleret med blå toner fra ugebladene, der sammen med de noget kraftigere prinsesser giver en bedre bud på noget, der kan ende godt.

Senere byder dagen på gæstebud, hvor ved jeg endnu ikke helt præcist. Jeg ved hos hvem, og jeg ved nogenlunde i hvilken retning. Jeg ved hvem jeg skal være sammen med og der er helt sikkert lagt op til gode timer, når selskabet efter endt arbejdstid, ender hos en kollega til hygge, spisning og alt det andet gode, der følger med.

søndag den 28. november 2010

Søndagshygge


Søndag er hygge og syslen sammen om bordet.

Søndag er så lidt som muligt … og en enkelt maskinfuld vasketøj eller to, når der bliver plads.

Søndag er risengrød, der heldigvis passer sig selv.

Søndag er tur us i sneen efter de sidste fornødenheder og en verden, der er på vej tilbage til den mere almindelige november.

Sneeen er på vej væk. Vejene er ikke længere hvide. På hjørnerne ligger sjap, og gennem de hvide bunker titter grene og blade frem, der i går var helt væk.

Sneen forsvinder ikke lige med det samme. Jeg er sikker på der er flere dage i vente, med hvide bunker og pudrede trætoppe. Men det helt eventyrlige, fra de sidste dage, må vente til næste gang, der falder sne. Og mon ikke der kommer en næste gang, inden vinteren for alvor er slut.


advent 2010


advent 2010advent 2010




 

Søndag er også første søndag i advent. Selvom jeg ikke er særlig vild med kranse og gran, tager jeg gerne imod enhver anledning til tændte lys og hygge.

I år bliver sammensætningen lidt tilfældig. Jeg fandt de fine blinkende tal, og selvom alt for meget bling, ikke lige er mig, måtte de med hjem. Da lysene dukkede op, var de nærmest selvskrevne til tallene. Og sammen med et par hjorte er det foreløbige resultat klart. Endda midt på det rodede bord.

Rodet er der råd for og mon ikke et par glaskugler eller andet sjov kan finde vej til fadet, når kassen med pynt en af de kommende dage findes frem. Jeg synes der mangler noget. Men for nu får det være.

lørdag den 27. november 2010

Sneengel


Jeg skal lige.. sagde Emilie, kastede sig i sneen, blafrede med arme og ben og havde efterfølgende lidt svært ved at komme op igen.


sneengel


sneengel


sneengel

Sneklædte Rødovre


november 2010


Det sner. Det har sneet hele dagen. og natten.

Over alle de skrå vinduer ligger en dyne af sne, blænder for udsynet og giver et hyggeligt indelys. Vi kan ikke åbne vinduerne, så sner der ind, og det bliver helt umuligt at lukke igen. Vi ved det, for vi prøvede på toilettet i går. Der endte med et bjerg af sne indendørs og en større operation, for at lukke igen.

Hvor meget der er faldet, er svært at sige, men af størrelsen på puden, der ligger på bordet udenfor, vil jeg gætte på noget mellem tyve og tredive centimeter.

Jeg ved godt, der er meget mere andre steder i landet. Jeg glæder mig alligevel over det vi har og en tur i centeret var helt i orden, uden mulighed for cykler.

Når vi nu var der, gik vi forbi cykelhandleren, og snakkede lidt om, hvad ønskerne til en ny cykel kunne være, hvad der skal opmærksomhed på, og hvad der er godt at tænke over.

Gode tanker på en snevejrssdag, med lang udsigt til den næste tur på cykel.

torsdag den 25. november 2010

Så lykkedes det


Jeg glemte hvornår jeg har fri og Christunte kunne først komme senere – hvilket betød at alt alligevel gik op i en højere enhed.

Tæpperne er endelig afleveret og på vej til glæde for babyer og deres forældre.


babytæpper

babytæpper

Pisosse


november 2010


Jeg ved godt, jeg til tider er naiv, men jeg troede faktisk på, at når cykler er parkeret i kælderen, står de ikke kun skærmet for vejr og vind, men også for tyverier.

Stor var derfor skuffelsen og overraskelsen, da jeg i går formiddags kunne konstatere at min cykel er væk – som i helt væk!

ÆV!

onsdag den 24. november 2010

Nogen gange går to en halv time alt for stærkt.


november 2010


Det var alle pengene værd at tage i Imperial.

Altså ud over at jeg personligt synes, at de store film skal ses i netop den biograf…

Allerede mens vi ventede i den store foyer, fik jeg fortalt – mere end en gang – at Imperial kun har en sal, og kun viser en film ad gangen, men at salen til gengæld er meget stor. Ikke mange troede mig – bortset fra dem, der tidligere havde haft deres gang på stedet.

Endelig kunne vi komme ind, og ungerne masede på. Deres masen stoppede brat, da de trådte over tærsklen og så ind i en biografsal, der langt oversteg deres vildeste forestillinger om størrelse. Wauw – lød det fra mere end en af dem.

Derefter måtte de stå stille og beundre lærredet, der igen oversteg deres vildeste forventninger. Og jeg måtte huske, at nok har jeg været der før, men der må også have været en første gang for mig – og det har været inden de store sale på Fisketorvet.. så mon ikke også…

Tilbage står så kun at sige, at anden del bare kan komme an. Jeg er klar. Og to en halv time i så godt selskab, går alt for hurtigt!

Studie i grønt og pink


Alt for damerne er blevet min nye bedste ven. Og da jeg heldigvis havde en posefuld, der aldrig nåede videre, har jeg hevet side efter side ud. Jeg vælger og vælger igen, når valget alligevel ikke faldt rigtigt ud.

Efter lidt beregninger har jeg også endelig fattet hvordan motiver findes, og lavet en skabelon med hul, så der kan søges inden hvert enkelt felt klippes ud og tapes til.

At jeg så ikke helt havde forstået logikken i op og ned, det er et mindre problem, som også kan løses.

Jeg klipper og jeg folder, og jeg er slet ikke færdig endnu. Det ender med at alle får genbrugspapir i julegave. Slet ikke nogen dårlig ide, som endda kan give overskud til en ekstra lækker juleand.


VLUU L210  / Samsung L210


Flettede tasker


VLUU L210  / Samsung L210

At vågne en snevejrmorgen


November 2010


VLUU L210  / Samsung L210

Omvæltninger


november 2010


I de snart syv år, jeg har arbejdet i Caféen, har tirsdag været længe åbent og lange arbejdstider. Med reformering af aftenåbent er tirsdag ikke nødvendigvis længere længe åbent.

I går kunne jeg gå, da tiden nærmede sig den normale lukketid. Gå og efterlade min søde kollega, med femten unger, der alle glædede sig til aftenens risengrød og pakkeleg.

Det var en lidt mærkelig fornemmelse. Men også rart. For selvom der vil komme store omvæltninger, er jeg sikker på det bliver godt.

Og når jeg ikke skulle være der i aftes, er det fordi jeg skal være længe på arbejde i dag. Og når min søde kollega ikke skal være længe på arbejde i dag, men valgte at være det i går, er det fordi den hjemlige kalender også skal passes, og han ikke kan i dag.

Det giver mulighed for meget mere flexibilitet, flere aktiviteter for ungerne og tid til at planlægge spontane indfald.

Når jeg skal længe på arbejde i dag, er det fordi en vis troldmand har haft præmiere på det store lærred, og jeg sammen med mindst ti unger, tager turen mod København, City og Imperial.

Selvom vi når en eftermiddagsforestilling, bliver det alligevel sent, før vi når hjem igen. Og selvom vi kunne have taget til Fisketorvet og Cinemaxx, blev jeg endnu mere glad for min beslutning om det store lærred, den ekstra gode lyd og de bedste sæder, da et par stykker af drengene, fik julelys i øjnene ved udsigten til den store biograf, de kun har besøgt ganske få gange før.

Jeg glæder mig.

tirsdag den 23. november 2010

På vej over Rådhuspladsen


Juletræet rejses


Rødovre Rådhusplads flankeres af Rådhuset og biblioteket, der begge er tegnede af Arne Jacobsen og begge også er fredede.

Rådhuset stod færdigbygget i 1956, mens biblioteket blev taget i brug i 1970.

Nord for biblioteket ligger Viften, Rødovres kulturelle samlingspunkt med biograf, koncert- og teatersal. Hvem der står for udformingen af Viften, kan jeg desværre ikke finde noget om.

Mod syd ligger Rødovre Centrum, der blev grundlagt af gartner Aage Knudsen, der ejede arealerne, havde store visioner og tog til USA efter inspiration. Da centret åbnede i 1966, var det Nordeuropas største overdækkede butikscenter.

Jeg havde ærinde på biblioteket og skåede over Rådhuspladsen på vejen videre. Jeg måtte pænt gå udenom afspæring, biler og gulklædte mænd, for dagen i dag er dagen, hvor årets juletræ rejses på pladsen.

Det blæste godt, så jeg håber, det ikke blev alt for svært i sidste ende, at få træet til at stå lidt mere lige, end det var villigt til, da jeg gik forbi.

Befordringsmidler


november 2010


Emilies cykel er for alvor kaput. Den har været det længe og vi har ingen ny fundet. Når hun skal i skole, tager hun bussen, og når hun skal på tur, får hun min cykel med, og så tager jeg bussen.

Det er en ordning der virker, selvom der findes tidspunkter, hvor det ville være rarest, hvis vi alle var udstyret med cykler.

Alligevel har vi taget en beslutning. Med sneens komme, virker beslutningen ikke helt forkert. Selvfølgelig skal hun have en cykel, men af økonomiske og overskudsmæssige årsager venter vi lige til januar og udsalg, og satser på at sneen snart for alvor slår sig ned – så er der nemlig slet ingen grund til at mangle en cykel.

I dag skal jeg gå, og jeg skal også lige nå omkring en enkelt lille butik eller to på vejen.. Så lige om lidt er jeg på vej ud af døren. Det kræver nemlig lidt længere tid at bevæge sig på to ben, i stedet for to hjul.

Endnu er den ventede sne bare stille regn. Kunne jeg bestemme, ville jeg langt hellere gå gennem dalende snefnug.. Men måske kommer det senere.

mandag den 22. november 2010

Indkøb


november 2010

I køen bag ved mig stod to unge gutter. Flaskeautomaten havde åbenbart været i uorden, da de tidligere skulle bruge den Fra køen kunne de nu se, at den endelig blev repareret.

Harmen stod malet i alle deres ord og fagter, og mens den ene brugte stadig større fagter og flere og flere ord, af den slags deres bedstemødre bestemt ikke ville bryde sig om, blev det den anden for meget, og han forsøgte mere end en gang med et: “Slap af, mand!”.

Jeg kæmpede i forsøget på at kvæle den mindste ansats til fnis, og mens den brovtende af de unge pludselig kom i tanke om at have glemt noget, stod den anden tilbage og mumlede “Spade” efter kammeraten.

Jeg holdt masken, og stod heldigvis med ryggen til.

Ved kassebåndet med en tom kurv måtte jeg vende mig om, for at kunne placere kurven blandt alle de andre tomme kurve i stakken. Vende mig om, og se direkte på de to gutter, både den pinligt berørte og den brovtende – der viste sig at være en af mine gamle unger.

Det lykkedes ham både at rødme - bare en ganske lille smule, se brødebetynget ud – ganske lidt, samtidig med at han smilede og sagde “Hej”.

Helligbrøde eller kreativitet


Fra barnsben har jeg lært at elske bøger og at bøger skal værnes om og passes på. Jeg laver aldrig æselører i en bog og jeg har svært ved at smide bøger ud – også selvom det er bøger jeg aldrig ville bruge igen.

Så fandt jeg teknikken til tasker flettet af papir (og tape – for at øge holdbarheden) og pludselig var der så mange muligheder for brug af papir. Specielt slog det mig at flotte bogstaver ville gøre sig godt foldet til små firkanter.

Da først tanken om skrifttyper havde sat sig, var der ikke langt til tanker om gotiske bogstaver. I første omgang forsøgte jeg hos den lokale Røde Kors. Her fandt jeg en gammel bog fyldt med noder. Jeg tog den med mig og søgte senere hos Antik Pjot, hvor der åbenbarede sig herligheder ud i gamle bøger og tidsskrifter.

Derfra nåede jeg hjem med et gammelt bibelsk skrift, der var det eneste, jeg kunne finde med gotisk skrift og fem numre af Mønstertidende fra starten af halvtredserne. Mønstertidende blev udgivet af Aller, og har senere skiftet navn til Femina.

Mønstertidende

Al den historie og gamle gulnede sider, gav mig alligevel en vis uro i maven, og jeg måtte gå flere gange rundt om mig selv, før jeg turde sætte saksen i papiret.

Specielt de bibelske tekster, kan jeg mærke jeg har svært ved at klippe i stykker, og bogen står også stadig urørt på hylden ved siden af samlingen af håndarbejdsbøger. Tanken om helligbrøde er ikke langt fra – og det selvom ordene i bogen, ikke har den store betydning for mig. Det har de for mange andre og det betyder meget i min indlærte ærefrygt for det trykte ord.

Ordene betyder mere for min mor, og da hun fik sagt at jeg blot ville sprede budskabet på en anden måde, gav det mig lidt mere mod – men det er stadig en bog.

Måske det er derfor, det var lettere at sætte saksen i de gamle dameblade, selvom det næsten også må betegnes som en synd. Men nu er det gjort og med de markante streger fra halvtredserne sammen med blå toner fra et temmelig nutidigt Alt for Damerne (som jeg ingen skrupler havde, over at klippe i), er jeg alligevel glad for beslutningen om at øve hærværk mod de gamle skrifter.

VLUU L210  / Samsung L210

søndag den 21. november 2010

Toppynt


Det grønne bånd blev til stjerner.

Med et spænde underneden er der lagt op til konkurrence på toppen, når december for alvor sætter ind.

julestjerner

Godt eller skidt..


Hvor fedt er det lige, når nogen har vasket op, brugt det sidste opvaskemiddel og “glemt” at sige det?

Det var selvfølgelig meget lækkert, at der blev vasket op…

Søndag


november 2010


En aftale er aflyst. Til tider er det vigtigst at tænke på sig selv og sine egne begrænsninger. Til tider er det vigtigst at være tro mod sig selv, og huske at ro og tid til fordybelse er balsam for sjælen.

Det skaber rum til resten af dagen og mens vasketøjet lystigt snurrer i kælderen, overvejer jeg om der er plads til endnu en maskinfuld, eller om jeg hellere skal bruge tiden på helt anden vis.

Selvom jeg gerne var taget af sted, og selvom jeg gerne ville ses, er det også skønt at få en blank dag foræret.

Jeg tror der skal foldes noget mere. Sammen med Emilie…

lørdag den 20. november 2010

Efterårssysler


bånd og sytråd


Det bliver alt for tidligt mørkt for øjeblikket. Jeg går i hi, folder papir og får ingen billeder taget.

Selvom Julen endnu ikke har gjort sit indtog med glimmer og pynt i de hjemlige rækker, er der alligevel optakt til og planer om både dette og hint. I dag blandede et grønt bånd og en changerende rød sytråd sig i planerne.

Om båndet ender i de rette folder, mangler tiden endnu at beslutte.

Dagen har været hyggelig og folderig. En tur i centret og en jagt på lynlåse sammen med Emilie gav også frisk luft. Opvasken er næsten i bund, vasketøjet råber på hjælp, men det får vente, for som det blev helt mørkt fik jeg for to minutter siden en voldsom trang til dyner, et enkelt kapitel i en god bog og måske lukkede øjne, før der igen kan tages fat.

Jeg skal lige ligge lidt…

fredag den 19. november 2010

Den første sne


det første snefald


En ny morgen gav udsigt til store vatagtige snefnug, der adstadigt faldt udenfor vores vinduer. Emilie fik en smule mere gang i morgenrutinerne, for sneen trak. Jeg nyder synet, mens jeg overvejer om en ekspedition mod bageren bør sættes i aktion.

Om en times tid kommer min far forbi. Han er på vej fra Nakskov, og udnytter muligheden for et besøg. Den egentlige grund til den lange tur er IKEA, og skabe til et hus, han har sat sig for at renovere fra inderst til yderst.

Jeg tænker at en lang tur i snevejret, kalder på mere end blot en kop kaffe.

torsdag den 18. november 2010

Tour de Netto


aftenstemning


Jeg gider ikke reklamer. Det betyder ind imellem at gode tilbud går min næse forbi. Som oftest lever jeg videre i glad uvidenhed, andre gange fanges jeg af tilbudet, når der ikke længere er flere af de mulige attråværdige objekter.

Efter besøg hos lægen i går, faldt Emilie og jeg indenom Netto. Derinde fandt vi – vist mest ved et tilfælde – noget der hedder termogamacher. Jeg er ikke overbevist om at de vil gøre sig som en del af et skioutfit eller en tur op ad et bjerg. Men de så ud som noget, der kunne være en smule fornuftigt sammen med et Tøsebarn, der med indgåelse i præteenageriet, ikke føler voldsomt for praktisk eller fornuftig påklædning. Specielt når samme Tøsebarn mener at ville have dem på.

Så vi købte gamacher. I flere størrelser. To par af dem, jeg var sikker på hun kunne passe og et enkelt par i en størrelse, jeg tænkte ville levne masser af plads til juleand og og andet af samme slags.

Hjemme krøb Pigebarnet i de nyindkøbte, med det resultat at Nettos størrelser ikke virker særlig samstemmende med resten af befolkningen. De små versioner lignede noget til en seksårig mens det store par sad perfekt.

I dag kunne jeg så bytte.. men da tilbudet har varet flere dage, kunne jeg ikke få flere i en størrelse Tøsebarnet kunne være i. Det var slemt, for dagen bragte klassen på tur ud i det blå, og selv et Pigebarn med hang til alt for tynd påklædning kunne se fidusen i at holde varmen, og når varmen tilmed kom til en pris af tredive kroner, mente hun det nødvendigt at afsøge samtlige Nettobutikkers varelager efter endt arbejdstid.

Det gjorde vi så! Planlagde touren så vi nåede forbi de tre resterende Netto-outlets, der endnu ikke var gennemsøgt. Godt det samme, for med udgangspunkt i Murphys lov, var der først bid i den sidste butik.

Nu er hun tre par rigere plus et par overtræksbukser, hun heller ikke mente at kunne undvære. Jeg tror der er basis for en varm vinter.

Sissyfosarbejde


Det aktuelle strikkeprojekt

Efter et par lange dage med både sjov, alvor og et par indlagte møder, der gav tid til strik,  er den evigt ekspanderende opvask vokset til uanede højder. Højder, der fik ungerne sendt i køkkenet, for på skift at fylde baljen med varmt vand og sæbe, og direktiver om at vaske op til vandet ikke længere duede.

Sådan et par bajlefulde sætter spor og mens ungerne havde valgt den del af opvasken, de selv mente var lettest, kan jeg give mig i kast med resterne. Væk er alle glas og bestikket er også rent efter i aftes, mens gryderne og de mere uhåndterbare skåle endnu venter, sammen med stakken af tallerkener.

Jeg tænker jeg havde valgt det samme, og med samme udgangspunkt – en baljefuld vand ad gangen – har formiddagen også givet plads til nyhedsbrevsskrivning, strik og stille hygge.

Om lidt venter endnu en dag, og mens opvasken igen overlades til sig selv (og en mulig forøgelse) vil jeg glæde mig over, at der var masser af ren bordplade at se, inden jeg tog hjemmefra.

onsdag den 17. november 2010

Første stik af tre


November 2010


Emilie var forbi lægen i dag. Med en alder af tolv år følger også vaccinationer.

Veninderne havde fortalt… At det der livmoderhalskræftstik gør ondt og svier og er ganske forfærdeligt…

Hendes lyst til vaccinationer faldt betragteligt efter den information.. faktisk så meget, at hun selv mente, at de oplysninger kunne hun godt have været foruden.

Det var derfor med nogen bæven, hun gik gennem døren, satte sig i stolen og befriede armene for ærmer, der ellers var i vejen.

Hos vores læge er ansat en sygeplejeske, der er fantastisk til alt det med nåle. Hun er rigtig god til at forklare og ved hvad hun gør. Hun fortalte og sagde også, at hun godt ved at netop den vaccine er ikke så rar, og hun ville ønske det var anderledes, men med afslappede lemmer og en mødrende hånd at holde, går det som regel.

Det gjorde det også. Selv om Tøsebarnet ømmede sig noget, er hun alligevel ikke skræmt ved tanken om de yderligere to stik, der venter de kommende måneder.

Hun mente dog at hendes fantastiske måde at takle vaccinationerne på, burde udløse en præmie… og fik på den konto listet sukkerstads i indløbskurven…

tirsdag den 16. november 2010

En æra er slut


November 2010


I løbet af den sidste måned har vi i personalegruppen snakket en del om strukturomlægninger, ideer og nye tiltag. Bare uden at involvere ungerne.

Det blev de i dag. I første omgang vores medlemmer af brugerrådet, der greb de nye ideer og selv havde foreslag til projekter og aktiviteter. Senere blev de medlemmer, der havde meldt sig til spisning orienteret og snakken gik livligt over maden.

Vi er langt fra færdige og vi skal helt sikkert tænke mange tanker endnu, før vi har et færdigt koncept. Som udgangspunkt var der fra Chefens side lagt op til, at vores nuværende struktur skulle køre frem til jul, og vi derefter så småt skulle begynde på noget nyt.

Sådan blev det ikke. Ungerne sprang på og ugerne op til jul er derfor allerede fuldt besat med nye tiltag og nye aktiviteter.

Det betød pludselig, at i aften er den sidste aften med spisning og hygge efter de gamle normer. For det bliver helt sikkert ikke den sidste aften vi skal hygge og spise sammen. Næste gang bliver det bare under nye former og med nye hensigter. Næste gang bliver det ikke fordi, det er det vi plejer at gøre. Næste gang bliver det fordi vi planlægger spisning og hygge i fællesskab med en flok unger, der ønsker netop det.

Det er lidt mærkelig tanke at nu er det slut. Men der er langt mere spændende projekter at se fremad, og jeg glæder mig til at være en del af en ny struktur og nye tanker for hvordan vi skal bruge vores muligheder på den bedste måde.

Fart på


November 2010


Mandag satte ugen hektisk i gang med arbejde, humus, møder, unge der ikke lod sig stoppe og havde argumentationerne i orden.

Mandag fløj afsted og sluttede med fjernsyn og strik, mens Tøsebarnet gik til ro og Ungersvenden venter på svar efter første forsøg ud i jobsamtalens kunst. Når ventetiden når helt frem til onsdag, kan det være langt, når ikke det er prøvet før.

Mandag var lang og fyldt med gode oplevelser. Nu venter tirsdag, der bliver mindst lige så lang og forhåbentlig også byder på oplevelser, der giver input og ny energi.

søndag den 14. november 2010

Weekend uden børn


november 2010

Det er længe siden ungerne sidste tilbragte en weekend i selskab med deres far – eller sådan føles det. Sidste måned bød på overspring, så da fredagen oprandt var de begge to parate til en tur mod det fædrende ophav.

De glædede sig og jeg glædede mig til en weekend, der kun behøvede indeholde præcis det jeg havde lyst til. Anders havde det på samme måde og vores lyster har harmoneret, så vi har haft en weekend udelukkende drevet af lyst.

Med vilje havde jeg ingen aftaler og dermed muligheden for at være hjemme, at fylde og kun gøre det, der her og nu var mest interessant.

Der er ikke bund i opvasken, men jeg har vasket op – bare fordi jeg havde lyst.

Nærmiljøet er afsøgt for genbrugsmuligheder – og en ny dukkede op.

Papir er foldet og flettet, så det meste af endnu en taske i clutchformat har set dagens lys.

Daniels syregrønne er færdigstrikket, monteret, vasket og ligger nu til tørre.

Senere venter foer, symaskine og lynlås.

De første skridt mod et nyt projekt er så småt i gang.

Sammen med dejlig mad, kærestehygge og tid til bare at være mig, har det været dejlige dage.

Nu er ungerne hjemme igen, sofaen fyldt op, stuen fyldt med stemmer og glade fortællinger, og jeg nyder en weekend, der både har givet ro og nu også tid til familien.

lørdag den 13. november 2010

Erindringer om strik


Den karrygule


Sifka bød op til leg, og jeg vil gerne lege med.

Vis mig dit yndlings uldprojekt, sagde hun. Umiddelbart blev jeg i tvivl; hvad er min yndlings? Sekundet efter rakte jeg ud efter svendestykket.

Mit strikkemæssige svendestykke. Den karrygule jeg strikkede samtidig med en HF og en ussel økonomi. Det første store projekt, i lækker uld der kostede spidsen af en jetjager og måtte betales over flere gange. Et projekt, der langt oversteg det jeg tidligere havde lavet og som jeg helt sikkert har fulgt opskriften på fra ende til anden.

Langt størstedelen af de to år, en HF varer, strikkede jeg på den karrygule. Jeg lærte alt om snoninger, hadede dem, og var sikker på jeg aldrig nogensinde igen ville strikke en eneste snoning mere. Det tog mange år, før jeg igen var klar til snoninger og siden har jeg forelsket mig i dem - strikker gerne snoninger på både det ene og det andet.

Så stor en del af min HF var netop det projekt, at der i den blå bog, midt i teksten om mig står: “… Hvis Pernille keder sig i timerne, har hun altid sit strikketøj ved hånden (karrygult). …”

Hvad jeg strikkede inden fortager sig i tågerne, men at jeg var hundrede procent overbevist om, at efter færdiggørelsen af den karrygule kunne jeg strikke alting, det glemmer jeg ikke.

Mange er de gange den har varmet mig og mange er de gange, den er blevet beundret. I dag henslæber den et liv bagerst på de uldne hylder. Ud ryger den ikke, men med sit firsersnit og farve er den ikke blandt favoritterne længere.

Selvom den har været brugt og brugt igen, holder den sig – ser ud som den dag, den var færdig, lige bortset fra en plet midt foran, jeg ikke kan få af. Når jeg finder den frem og kigger på den, overraskes jeg over hvor jævnt og flot det strikkede ser ud, hvor god en strikker jeg var allerede dengang.

Jeg imponeres over finish og montering. Jeg har tænkt så langt som til at hækle den sammen. Men allermest undres jeg over at det er snoningerne, jeg kan huske som det allermest forfærdelige, når jeg samtidig ved, jeg dengang ingen anelse havde om teknikken at strikke frem og tilbage. Ergo må jeg have vendt hver eneste knop mindste fem gange! Men knopperne har jeg ingen erindring om.


VLUU L210  / Samsung L210

En skatkiste midt i Rødovre


Antik Pjot


Antik Pjot


På hjørnet af Tårnvej og Egegårdsvej står tit og ofte en ladcykel med et skilt, der signalerer loppemarked. Jeg har aldrig fulgt pilen, før jeg i dag var på jagt efter gamle sider, der kan omdannes til nyt.

Der hvor skiltet peger hen ligger Antik Pjot, et skatkammer fyldt med alt hvad hjertet begærer. Aldrig har jeg vidst at der fandtes så meget guld samlet ét sted – og så endda midt i Rødovre.

Var det ikke lige fordi vi ikke har plads til mere, var der meget jeg gerne havde slæbt med hjem. Borde, skabe, stole fra en svunden tid. Alting sat der hvor der lige var plads, en guldgrube, der kalder på eventyr og masser af tid. Tid til at grave sig gennem den ene stabel efter den anden.


Antik Pjot


Overalt under loftet hænger lysekroner og i reolerne står bøger, der hverken er sorteret eller ordnet. I kassevis findes alskens småtterier og i gangene mellem møblerne er der endnu flere møbler og stabler og kasser at kigge i.

Jeg lod møblerne være og kiggede i stedet efter bøger, gamle skrifter og dameblade, som lå i bunkevis. Midt i bogkiggeriet faldt jeg over den af Ringenes Herre DVD Daniel mangler og endte med at købe for 60,- kr blandede bogstaver, film og gamle dameblade.

Det er ikke sidste gang, jeg skal forbi Egegårdsvej og snuse rundt… der er jo ingen der siger, man absolut skal købe, selvom jeg nok er let at lokke.

De smukkeste af de smukke


De smukkeste perler


De smukkeste perler


Lidt sent på den hoppede jeg ned ad trapperne i går formiddags. Da jeg nåede bunden af opgangen, fik en pludselig indskydelse mig tíl at åbne postkassen, .

Jeg havde ingen andre forventninger end højst et brev af rudeslagsen, der kunne ligge og vente til arbejdstiden var overstået og turen igen gik op ad trapperne. Der var ingen breve. I stedet lå en pakke. Godt krøllet og presset gennem den smalle sprække i forsiden af kassen.

En pakke, der var ventet, men alligevel overraskede. En pakke der gjorde glad.

Den skulle ikke have lov at vente, så resolut blev den stoppet i tasken, til senere åbning, for nu havde jeg travlt.

Vel fremme kunne jeg åbne for det lækreste garn i grønne toner fra Cascade og et armbånd af den smukkeste slags. Et armbånd fyldt med de smukkeste håndlavede perler i de helt rigtige grønne toner.

Perlerne er håndfremstillede af Frau Putz. Mange gange har jeg set billeder af hendes arbejde, men at have dem i hånden gør perlerne mange mange gange mere ære, for hvor er de bare flotte og gennemarbejdede.

At pakken blev åbnet på arbejdet, gav kun flere begejstrede udbrud, end jeg alene kunne mønstre. Både børn og voksne var behørigt imponeret og mere end en gang blev værket beundret i løbet af dagen.

Tusind, tusind tak Karina.
Dine perler er så smukke og delikate og lækre og helt fantastiske.

fredag den 12. november 2010

Anders And mangel


folde, folde, folde...


I Caféen folder vi stadig.. nærmest til den store guldmedalje.

Jeg er i gang med mere end en taske, for det er godt at have noget at sidde med selv, når jeg skal forklare sammelfoldning, fletteteknik, endehæftninger, syning og så videre.

Foreløbig sidder ikke mindre end ni tøser og klipper, folder og fletter. Flere venter på sidelinien og hjælper i første omgang, før de måske selv springer på. Mindst tre kolleger og en praktikant er i gang og den første af de små i klubben er også startet.

Det er en fantastisk proces, fordi der er så mange delmål og hver enkelt step er forholdsvist enkelt. Flere af mine medlemmer snakker om at begynde efter jul, for lige nu handler det om gaver.. jeg er spændt på hvor længe det kan blive ved.

Mit eget Tøsebarn er også i gang. Hos Mo’rskaber så vi en taske foldet af gamle Anders And blade. Vi lå inde med et, og det blev straks klippet i stykker, tapet og foldet. Men nu er hun gået i stå. Jeg troede måske vi havde flere i kælderen, men kan ingen finde.

Jeg håber på loppemarkeder eller genbrugser. Men så tænkte jeg at måske nogen af jer ligger inde med gamle blade med Anders og Co, I gerne ville af med. Vi aftager gerne.. skulle nogen have nogen, de gerne vil af med.

 

UPDATE: Emilie har selv skaffet blade til huse, så vi har ikke længere mangel på dem Smile

Tæt på afslutningen


Daniels grønne trøje


Jeg havde en gæst i aftes. Vi strikkede og snakkede og hyggede og pludselig er der ikke langt igen på Daniels grønne trøje, der ganske længe har ligget stille og ventet på mere garn.

Om lidt er hætten på plads, så manger lige et par kanter, montering og måske en smule stræk.

Endelig er der foeret… men det er en hel anden proces.

torsdag den 11. november 2010

Noget om opvask


Opvask


Siden opvaskemaskinen gik i stykker har opvasken som hovedregel hængt på mig. Det er som også helt okey. Det er mig, der er mest hjemme. Det er mig, der har en deltidsstilling, og ofte først møder på arbejde, når klokken har passeret frokost. Det er mig, der har mest tid.

Når jeg ind imellem får nok, og tror andre overtager, sker der så ikke så meget – med voksende bunker til følge… Det ville måske have hjulpet, hvis jeg udråbt mine forventninger. Det gjorde jeg så – en dag. Sagde til Daniel, at næst efter mig, er han den, der bruger mest tid i hjemmet, og derfor har mest tid til opvask.

Han købte den, og vaskede op. Han gør det sikkert også igen, næste gang jeg får nok… hvis jeg husker at sige det.

Men den der opvask. Den har lidt sit eget liv. Hver eneste gang jeg vender ryggen til, vokser og gror den til mængder, der hver gang virker større end sidst. Jeg føler mig nærmest hensat til eventyret, hvor den stakkels pige hver eneste nat skulle spinde endnu større bunker af halm til guld – og det selvom hun ikke kunne.

Pigen blev reddet af Rumleskaft. Men hvilken redning. Jeg kan heldigvis klare mig selv, og er ikke blevet afkrævet nogen førstefødte. Min førstefødte ville nok også betakke sig for at blive overdraget til andre end sig selv.

For et par dage siden hørte jeg med et halvt øre noget om, at i Danmark flytter ungdommen hjemmefra langt tidligere end i andre lande. Ulemperne skulle efter sigende være, at mange endnu ikke har lært at begå sig i de hjemlige dyder, og derfor ender i beskidte boliger og med for ringe mad.

Jeg ved af selvsyn at min førstefødte både kan lave mad, vaske tøj, gøre rent (når det stikker ham – men han kan) og ved hvordan indkøb og opvask håndteres. Foreløbig har jeg ikke set de store tiltag til en fraflytning ytre sig, men når den dag kommer, skulle han være klar.

Og indtil da er det godt at kunne trække lidt på muligheden, for ikke at stå alene med opvasken.

Gæstebud


November 2010


Superhyggeligt, var det. Nye sjove og rare mennesker, dejlig mad og skønne omgivelser.

Vi kom alt for sent hjem – nogen synes det var svært at komme op i morges, og ungerne havde hygget herhjemme… Også selvom pizzariamanden havde hørt forkert og kom med en forkert bestilling.

Det giver pludselig en ny følelse af frihed at vide, det fint kan lade sig gøre at lade ungerne være alene hjemme… Ikke at jeg tror, det kommer til at ske ret tit.. Men muligheden foreligger.

onsdag den 10. november 2010

Mortensaften


november 2010

Vi har aldrig gjort noget specielt ud af netop denne aften, så da Anders og jeg blev inviteret ud i aften, var det ikke tankerne om manglende and til ungerne der stod øverst.

Tankerne drejede sig i højere grad om det at være alene hjemme.

Det er flere år siden Ungersvenden første gang var alene hjemme. Selvom han i dag glædes over hver eneste mulighed, var det ikke helt så lykkeligt de første gange, han selv mente sig i stand til at være alene. I sidste ende var de første oplevelser ikke så sjove alligevel.

Måske netop derfor har Emilie været skærmet mere i forhold til alenehed og har ikke oplevet aftener med mørke udenfor i helt eget selskab før.

Hun vil heller ikke være alene nu, for Daniel er her.

De første snakke om muligheden for at være alene hjemme, sammen, mens vi andre mæsker os med lækre sager ude i byen, var da heller ikke udelte positive.

Men det ændrede sig.

Helt alene vil hun ikke føle sig. Så Daniel er udnævnt til babysitter. Det gjorde udslaget – pludselig var det fint med udsigt til grillmad, fjernsyn ad libitum og mulighed computerspil til der ikke gides mere.

Nu bliver spørgsmålet måske i højere grad, om vi ender med at komme for tidligt hjem.. for selvom vi skal i byen og spise med kniv og gaffel, venter morgendagen med arbejde og tidlige vækkeure stadig…