lørdag den 31. marts 2018

torsdag den 29. marts 2018

Hæklede kugler


Emilie kan godt strikke, men hun gider ikke.

Hun kan også hækle, men det gider hun heller ikke.





Og så alligevel.

For pludselig kunne hun se mening med galskaben, satte sig for at lave et enkelt projekt - Og så aldrig mere, siger hun.

Projektet har brug for hæklede kugler.







Hun købte selv garn, og spurgte efter hjælp.

Vi brugte en eftermiddag for et par måneder siden på den første kugle. Siden har hun lavet to eller tre hver måned.

Godt der er god tid til projektet skal være færdigt.





Jeg har gemt den første kugle, selvom hun mener den skal smides ud.

Men den er så hyggelig - vind og skæv og ikke særlig kugleagtig.





Glass Gem Corn


Emilie fablede om blå popcorn, vistnok noget med tilsatte farvestoffer. Det ene førte til det andet, og med computeren tændt, viste det sig hurtigt, at farvede majs faktisk findes.





Om der bliver mange planter i haven i år, er endnu uvist. Vi er for eksempel endnu ikke begyndt at så tomater i vindueskarmen - det er vist ellers på tide.

Men vi skal have majs. Majs i mange farver. De var hurtigt bestilt, og også hurtigt fremme - cirka fjorten dage tror jeg. Altså venter vi bare på at frosten for alvor forsvinder...








Det er allerede, inden de er sået, vildt spændende om de overhovedet bliver til noget. Eller om de overhovedet ender i mange farver.

I øvrigt læste jeg, at laver man popcorn af Glass Gems, bliver de ikke farvede. Det er åbenbart kun ydersiden.

Men det er vel næsten også sjovt nok.


Til gengæld er de farvede majs genopstået fra gamle sorter, der ikke er forædlede til kun at have den rigtige farve.

Det gør dem kun ekstra spændende.







Feriegæster


I julen var Bob og Olga med Lotte hjemme, i påsken er de hos mig.





Sådan et par snegle kan nemlig godt klare sig en weekend uden nyt mad, men en hel ferie uden opmærksomhed duer ikke.

Sommer-, efterårs- og vinterferien bliver de i Klubben, for da er vi er også, men en påskeferie med lukket, kræver at nogen tage sig af dem. Vi kunne køre ud til dem hver anden dag, men det er lettere at tage dem med hjem.

Til det er de udstyret med et sommerhus. En plastikkasse med huller i låget. Det store akvarie, de normalt bor i, er alt for tungt at slæbe frem og tilbage, så derfor plastikkassen, som lige nu bor midt på vores spisebord.







Både Anders og Emilie synes mest de bare er klamme, og vil ikke røre ved dem. Anders har udnævnt dem til en art planter, og begge må indrømme at det er lidt vildt hvor selektive de er i deres spisning af agurker.

De kan nemlig bedst lide det midterste bløde af en agurk og formår at spise sig til perfekte runde huller midt i tykke skiver/stykker af agurk. Dernæst er skallen bedst, den rasper de også af, og tilbage ligger de kedelige cirkler af agurkekød tilbage.

I virkeligheden må jeg indrømme at de er klamme, men ikke klamme nok til at jeg ikke vil røre ved dem. De er stadig meditative at sidde med, de kilder når de kravler, og når de forsøger at smage på en, er det med følelsen af en kattetunge.







Og når man sidder med dem i hænderne, og de strækker sig vidt, med fuldt udspilede følehorn, for at lede efter spændende omgivelser, er det nærmest som en yndefuld dans de opfører. Har jeg begge sneglene i hænderne, danser de næsten synkront.

De er stadig mere spændende end klamme. Og hænder kan nemt vaskes fri for snegleslim og jordrester.





onsdag den 28. marts 2018

Onsdagsmasker


Da jeg i weekenden sad hos Sille og passede Rose, fik jeg lyst til at kigge i en bog sammen med hende. Trods Silles mange børnebøger, var der ingen, som kunne modstå små babyhænder, og jeg opgav tanken.

I går var jeg omkring centret og tog mig i at kigge efter børnebøger i papformat, men fandt ikke nogen, jeg havde lyst til at tage med mig, og opgav igen.

Senere - efter Emilie var kommet hjem - slog det mig, at jeg kunne lave en selv.

Der gik ikke mange øjeblikke fra tanke til handling. Der gik ikke mange øjeblikke inden jeg sad foran computeren og søgte efter hjælp til projektet.


<
















Læse:

Jeg afsluttede Manden der søgte sin skygge i morges. Læsehastigheden har været høj, og jeg har endda taget mig selv i at hente bogen ind i stuen og læst uden for sengetiderne. Den var god. Jeg var underholdt i et hæsblæsende tempo gennem hele bogen. Jeg tror jeg genfandt min læselyst.

Nu venter ikke mindre end to bøger af Viveca Sten om Thomas Andreasson i den svenske Skærgård. Min erfaring siger mig at Viveca Stens bøger er letlæste, men også underholdende. Ikke i samme hæsblæsende dramastil som den netop afsluttede, men alligevel stadig en krimi.

Nu står de her, det er efterhånden længe siden jeg lånte dem, de er genlånt en enkelt gang, og jeg vil gerne læse dem inden jeg afleverer. Når det sker, er jeg klar til mere hæsblæsende drama. Det skulle vær til at finde.

Håber jeg.

Men først I magtens Skygge.


Hækle

Søgningen på nettet endte med en lille hæklet bog med favoritting. Opskriften blev hurtigt både købt og printet, og den tredie side ud af otte er godt på vej.

Det irrirterer mig lidt at to af bogens otte sider er blanke, men det tænker jeg at gøre noget ved. Det kunne meget vel være noget med hjerter, blomster eller roser på lyserød baggrund, så bogen ikke kun har himmelblå baggrunde og bliver knap så tøset, som Roses mor kunne gå hen og ønske.

Til en start fortsætter jeg med opskriftens fyldte sider, inden jeg selv ender med at tegne og fortælle de resterende. Samtidig må jeg erkende at hækling i flere farver heller ikke ligger blandt mine spidskompetencer.

Det er ikke alle små detaljer, der er lige kønne.

Men det skal ikke afholde mig fra at lave en babybog, der kan tåle krøllede sider.





tirsdag den 27. marts 2018

Fiddlehead Mittens


Jeg bliver aldrig gode venner med flerfarvestrik. Som i aldrig!





Det betyder ikke, at jeg ikke med mellemrum forsøger mig - bare i det små - for det kunne jo være. Det kunne ikke være. Nu har jeg forsøgt igen, og der går lang tid inden næste gang.

Også selvom jeg somme tider tænker at et enkelt bærestykke med flere farver måske nok kunne gå an... Men altså ikke lige nu vel.

Jeg manglede vanter. De gamle er slidte og ikke helt så varme som jeg godt kunne ønske. Nok er de gamle fyldt med snoninger, der giver ekstra lag, og de er fyldt ud med et par halvhandsker, som også varmer godt - bare ikke yderst på fingrene. Og det er yderst på fingrene, jeg fryser mest.







Altså besluttede jeg mig for flerfarvestrik - og det ekstra lag trådene på bagsiden kan generere - sammen med foer, som betyder endnu et lag. Jeg skulle bare lige finde den rigtige opskrift.

Valget faldt på Fiddelhead Mittens, som jeg med mellemrum er stødt på og hver gang har sukket en smule over. Bare en lille bitte smule.









Design: Fiddlehead Mittens af Adrian Bizilia.


Garn: Pernilla fra Filcolana. Jeg brugte to brune og tre blå, lige knap et helt nøgle til foeret og mindre af resten. Foeret hedder nougat, bundfarven Oatmeal, mens mønsterfarverne har så eksotiske navne som Storm Blue, Aqua Mist og Raindrop.

Der gik 133 gram til hele herligheden.


Pinde: 3½ mm - strømpepinde.


Størrelse: Mønstret findes i en størrelse, afhængig af pindestørrelsen bliver de færdige vanter større eller mindre. Jeg brugte pind 3½ og strikkede dermed mellemstørrelsen. De kunne muligvis godt have været lidt mindre - men ikke meget. Foeret fylder også godt.





Bemærkninger: Jeg fulgte sådan set bare opskriften, men strikkede en halv rapport længere for ekstra længde. Eller startede en halv rapport længere nede - hvis det giver mening.

De er ikke for alvor afprøvet i praksis, men med de kommende dages kulde, skulle de nok kunne stå deres prøve. Som jeg bestemt forventer de holder til.


Har du lyst til at se flere billeder af vanterne, kan den ses lige her på Ravery.





Knit a little love


For øjeblikket føles det, som har jeg nyt strik med i uldvasken hver eneste uge. Det kommer muligvis af småt strik, og ud over manglende lys og manglende tid til billedetagning, er der derfor nærmest hele tiden en mindre bunke strik, der mangler fremvisning.





De sidste to projekter er vintervarmen fra sidste uges bøger og strik. Begge projekter er færdige - har været det flere dage - er begge vaskede og ventede stort set bare på billeder og ibrugtagning.

Billederne tog Emilie i dag, da hun kom hjem fra skole. Det blev et længere photoshoot, med materiale til flere indlæg, og huen tog jeg i brug allerede inden, jeg nåede at vaske den. Det var dengang det stadig var koldt.

En vask gør underværker, og synes jeg den var skøn og rar inden, er den endnu bedre efter.





Opskriften har Erika lavet, som et statement i den verserende debat omkring overenskomster, og magtfordeling mellem offentlige ansatte og offentlige arbejdsgivere - som i store træk også er offentligt ansatte...

Den burde selvfølgelig have været rød, men jeg havde ikke rødt garn. I stedet havde jeg det lækre uld, hjembragt fra Violykke - det gør sig godt som hue.

Og skulle overenskomstforhandlingerne ende i lockout er jeg klar og indehaver af en meget fin lyserød hue med påskriften #viermereværd. Så kan det ikke gå helt galt. Jeg har også en T-shirt med samme tekst - så demonstrationer og andet i den stil kan bare komme an - omend jeg hepper på det modsatte.









Design: Knit a little love af Erika Brandt.


Garn: Barnabas Marbelous Fra Fibrelya, 100% blød merino. Farven hedder Goldrush.

Der gik 88 gram til hele huen.


Pinde: 3 mm strømpepinde til båndet om hovedet, 5 mm rundpinde og strømpepinde til pulden.


Størrelse: Den passer mig. Jeg ville ikke have den til at hænge for meget, og havde egentlig satset på en lidt kortere hue - men den er faktisk blevet ret god.





Bemærkninger: Erika angiver ikke en eksakt strikkefasthed, og giver anvisninger til en hue, der kan tilpasses undervejs. Så jeg strikkede til den passede, strikkede masker op, der passer til mønstret - 4 masker - og fortsatte til jeg skulle tage ind.

Her måtte jeg beregne ud fra mit antal af masker, for at ende med sammenstrik en en nogenlunde ensartet afstand og med lige mange indtagninger som originalen. Det var ikke svært, men jeg måtte se i øjnene at mine masker ikke kunne deles i fem præcis lige store dele, og endte med en indtagningsdel, der var lidt større end de andre. Det rettede jeg til allersidst - og jeg tror ikke der er nogen som lægger mærke til det.





Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan den ses lige her på Ravery.





mandag den 26. marts 2018

August Kjole


I forrige nummer af Maries Ideer, var en opskrift på den sødeste lille patentstrikkede kjole med overskæringer af vandrette retriller.





Det er ikke en helt ny ide. Det er set før, men når jeg nu sad med opskriften, havde garn på lager og havde planer om kjoler til Rose, var det oplagt at hoppe på.

Så det gjorde jeg.

Helt uden at overveje hverken for eller imod, er det gået op for mig, at når jeg strikker småt laver jeg aldrig strikkeprøver. Det er ikke så vigtigt, jeg strikker alligevel større end den nuværende størrelse,  hvorvidt det færdige resultat bliver større eller mindre end forventet er lige meget, barnet vokser alligevel ind i det på et tidspunkt.

Så længe det færdige resultat ser nogenlunde fornuftigt ud i proportionerne, er jeg åbenbart temmelig ligeglad med de der strikkeprøver. De samme strikkeprøver, som håndarbejdslæreren i mig ellers holder temmelig standhaftigt på.







Midtvejs gik det op for mig, at det garn jeg troede jeg havde masser af, måske ikke var helt så omfangsrigt som forventet - patent snupper temmelig meget garn - og langt værre, jeg havde to forskellige (meget forskellige) indfarvninger af den samme farve.

Havde jeg vidst det fra start, havde jeg nok delt det i to, og lavet to forskellige ting, nu var jeg nået så langt, at jeg i stedet besluttede at et "bærestykke" i indfarvning nummer to, nok kan gå an.

Jeg håber stadig at det vil give sig bedre i brug, hængt over et på små skuldre. For udbredt på astfalt i alt for meget sol, er jeg ikke fuldt overbevist...

Men jeg synes stadig det er ualmindelig sød kjole.









Design: August Kjole af Olaug Beate Bjelland.


Garn: CottonWool fra Garnudsalg. Farven hedder Lyng.

Hele 219 gram gik der til den lille kjole  - og en enkelt knap.


Pinde: Hele herligheden er strikket på pind 3. Jeg brugte rundpinde til både kjole, ærmer (magic loop) og bærestykke.


Størrelse: Jeg lagde ud med en størrelse 2 år, men efterhånden som garnet svandt, trak jeg lidt fra længden på både skørt og ærmer. Hvor lille den er endt med at blive, er jeg ikke helt klar over - den er under alle omstændigheder stadig for stor til Rose.





Bemærkninger: Bortset fra at opskriften undervejs er noget misvisende i forhold til antallet af masker - det kommer aldrig til at passe med et ulige antal masker og et mønster der kræver noget der går op i 2 - endte jeg magisk med at havde præcis det rigtige antal masker. Endda helt uden at havde prøvet at nå dertil.





Altså må det bedste råd være: Tag ind så det virker fornuftigt - og du rammer et lige antal masker. Så skal det alt sammen nok gå.

Jeg strikkede som sagt både ærmer og skørt lidt kortere end en størrelse 2 år - cirka en mønsterrapport kortere på begge dele. Og farvefordelte, så jeg endte med at strikke den øverste del i den "anden" farve.

I noget lys er farveforskellen meget tydeligt, i andet knap så meget. Jeg håber det kommer til at fungere i brug. 


Har du lyst til at se flere billeder af kjolen, kan den ses lige her på Ravery.