Gimli Socks

 

Cirka samtidig med at jeg fik vist Anders Frydefulds samling af håndfarvet strømpegarn (og han straks bestilte fire fed i farver han mente ville være gode til ham selv) faldt jeg over opskriften til Gimli Socks.

De var ikke alene, men en del af broderskabet på ni, der for mange år siden drog ud fra Kløvedal på en farefuld rejse mod Mordor og tilintetgørelsen af den ene ring. De ni medlemmer af Tolkiens sammentømrede gruppe fra Ringenes Herre har ganske simpelt fået hver et par strømper, og jeg tænke Anders, for hvert eneste par jeg så. Nej måske ikke Legolas, der med en skovelvers lethed måske er lidt for... lidt for lidt Anders.

Jeg købte hele bunken og startede med Gimli, som Anders godkendte. 

Hovedmønstret er helt magen til Kontinentstrømperne, men sammensat med hentydninger til flettet skæg, ringbrynjer og dværgenes fine håndværk, er det alligevel et helt andet par.

Anders kan bedst lide lange strømper, og jeg var ikke helt sikker på om benet var langt nok, da jeg startede hælen. Det var Anders, så han fik det som han ville, og har indrømmet at til trods for at han er glad for dem, må de næste gerne være lidt længere. 

Jeps! Tænkte jeg, og planlægger mere benlængde i næste par.

And the dwarf, hearing the names given in his
own ancient tongue, looked up and met her
eyes; and it seemed to him that he looked
suddently into the heart of an enemy and saw
there love and understanding.

- Fellowship of the Ring

Design: Gimli Socks af Claire Ellen.

Garn: Wooly Sock fra Frydefuld.dk i farven 395 - jeg ved ikke hvad den hedder.

Jeg brugte 78 gram til det hele par.

Pinde: Addi CraSyTrio 2,5 mm. De virker.

Størrelse: Jeg strikkede den største størrelse og foden så den passer Anders' størrelse 47.

Bemærkninger: Jeg startede med 15 pinde rib. Ribben var ikke bare en almindelig 1-1 rib, men med indlagte ekstra vrang- og retmasker undervejs, som jeg formodede ville betyde at ribben ville gå direkte over i mønstret. Det skete ikke. I hvert fald ikke helt. Det virkede i hvert fald ikke helt fornuftigt for mig, men jeg gad ikke lave det om.

Jeg strikkede lige knap to mønstergentagelser, inden hælen.

Hælen er som sådan ikke ændret meget, og så alligevel. Jeg strikkede en kilehæl som opskriften forklarer, samme længde, samme antal masker og samme hælvending... Jeg valgte bare at strikke maskerne en smule anderledes.

For det første startede jeg hælen fra retsiden i stedet for vrangsiden. Jeg strikkede de tre yderste masker ret, både på ret- og vrangsiden. I stedet for at strikke en 1-1 rib over hælmaskerne, fortsatte jeg de resterende masker som de var, bortset fra et par ekstra retmasker, der hvor der var mange vrangmasker i træk..

Grunden til at jeg starter hælen fra retsiden i stedet for vrangsiden er de løse masker. Hælen var egentlig bare strikket helt almindelig rib, men jeg kan godt lide at forstærke ved at tage retmaskerne løst af på hver anden pind. Ofte oplever jeg den type hæle beskrevet så der strikkes en ret løs af med garnet bag  arbejdet, en vrang på forsiden af hælen og ret/vrang på bagsiden af hælen. 

Når jeg vender det om, strikker jeg ret/vrang på forsiden af arbejdet og tager vrangmaskerne løst af med garnet foran pinden på bagsiden. Og undgår dermed en del vrangmasker.

Jeg kunne ingen steder læse mig til, at den yderste maske på undersiden af foden skulle være en vrangmaske (der stod ret alle steder). Men jeg kunne se på billederne at der skulle være en vrangmaske, så mønstret langs siden af foden stod pænt frem. Det fiksede jeg selvfølgelig selv.

Jeg strikkede tåen glat. Det fungerer bedst for mig. 

Jeg spejlvendte snoningerne på strømpe nummer to. Det fungerer også bedst for mig.

Og for Anders.