St. Stevens Green

 

Dublin er ikke en særlig stor by. Det er heller ikke en særlig høj by. Der er ikke mange bygninger over tredje etage og det er let at komme rundt. Dublin er nok i virkeligheden større end København - når man regner alle forstaderne med - men det føles ikke sådan. 

Vi havde god tid den første dag. En tidlig afgang hjemmefra, ankomst inden middag og checkin hen ad eftermiddagen, gav os tid til bare at snuse rundt. 

Vi afleverede kufferterne ved vores logi, der havde mulighed for opbevaring, og brugte turistkortet til den offentlige trafik til at finde centrum. Vi blev glade for busserne, selvom vi ofte kunne have gået distancen på  noget nær samme tid. 

Vi slentrede lidt rundt, endte nok der, hvor de fleste ender og blev nærmest suget mod den store port ind til parken midt i byen. 

St Stephens Green er fantastisk smuk, så  mange forskellige scenerier, når man går gennem parken, der har så  meget historie lagt til. Parken er ikke den eneste i byen, men måske den største og rummer glade og indre glade minder. 

For eksempel blev parken brugt om samlingssted påskeopstanden i 1916. I det hele taget rummer Irlands historie rigtig meget udnyttelse, krig, opstand, som viser sig over hele byen. 

Vi gik gennem parken, havde ikke styr på historien, nød solen vi ikke havde foreestillet os så strålende en uge i februar, inden vi gik ud i byen igen.

I det hele taget havde vi et fantastisk vejr gennem hele ugen. Det regnede stort set kun i det øjeblik, vi besluttede at tage tilbage mod vores logi - hver dag.

Masker på en søndag - Uge 8

 

Så gik der endnu en uge...

Ugen kort:

• Vinterferien er slut og skolen i gang igen.
• Jeg har lovet at tage på tur, de er planlagt. Jeg har kommunikeret med Designmuseet og Christiansborg og den sidste lektion af tre bliver i øjeblikket brugt til at se t portræt af Bjørn Nørgaard og Dronningens gobeliner. Det bliver spændende at se dem sammen med  en flok elever.
• Jeg hentede Oscar hjemme, for han havde ferie sammen med far. Han overnattede og bar i den grad præg af at have været hjemme hele dagen - der var meget energi. 
• Han ville i øvrigt ikke sove, og endte med at falde i søvn bogstaveligt talt oven på mig.  Det gjorde det lidt sværere at vikle mig ud, da han endelig sov. 
• Onsdag morgen kunne jeg igen aflevere ham hjemme, inden jeg kørte videre til arbejde. 
• Jeg blev siddende på skolen og forberedte, inden jeg kørte hjem flere dage i træk. Indtil nu har jeg ellers mest forberedt mig hjemme. Måske er jeg ved at flytte ind. 
• I uge 12 skal der være featureuge på skolen og vi holdt møde om vores værksted.
• Jeg har haft en del snak med Teknisk 'Service om rondelsliberen, der ikke virker, men nok kan laves for få midler. Der er ikke mange maskiner til træ på skolen. De har været der, men ingen kunne finde ud af/måtte bruge dem, så de blev afhændet. Det kan jeg godt være lidt ked af. teknisk Service er enig med mig, han kan nemlig også. 
• Jeg fik endelig sat mig ned og startet med at sy de to kjoler, jeg klippede til lige efter jul. 
• Min søster har været gennem en operation af den slags, der betyder at hun ingenting må i lang tid. Den første uge efter operationen er hun i aflastning på Diakonissestiftelsen. Jeg kørte forbi og hyggede i en flok timer. Jeg har lovet at vende tilbage i den kommende uge, for som hun siger - Jeg er bare her. 

Læse:

Mens den ene detektiv er gået undercover i en seks, der ikke selv mener at være en seks, arbejder den anden videre med at skaffe beviser fra ydersiden. 

Men kan man forblive neutral, midt mellem overbeviste medmennesker? Og hvordan kan man som seksmedlem med en dag fyldt fra morgen til aften, få tid til at sende hemmelige beskeder ud fra lejren?

Strikke:

Jeg har mest af alt strikket strømper i den seneste tid. Alt andet har holdt pause. Nu er der plads til andet og jeg har fundet min version af Shifty frem igen. Den var med på ferie og det første ærme blev færdigt. 

Ærme nummer to har fået en del omgange i ugen der er gået. Ikke så mange som forventet, men alligevel nok til at jeg kan se enden på ærmet. 

Den er sådan set hyggelig at strikke. Jeg vil rigtig gerne havde den færdig, men den er også lidt kedelig. Vævestrik betyder at det går langsomt. Men så må det gå langsomt. 

Jeg har flere ønsker til nye opslag, de banker og jeg gider rigtig godt slå op. Samtidig er det tydeligt for mig at jeg stadig har lidt for meget i gang, og jeg har brug for at blive færdig med noget, inden jeg starter nyt.

Altså strikker jeg videre på ærmet. Jeg har simpelthen brug for at trøjen bliver færdig, inden jeg går i gang med noget nyt.

 

masker på en torsdag - Uge 7

 

Med nogen forsinkelse....

Ugen kort:

• Jeg kan mærke at regne, gråvejr og mørke, gør det svært for mig at tage billeder. Det sker tit i vintermånederne. 
• Jeg kommer fra en af de få kommuner i Hovedstadsområdet, der holder vinterferie i uge 8. Nu skal jeg vænne mig til at det hedder uge 7. 
• Vi var tidligt oppe, og fløj til Dublin, med mellemlanding i Frankfurt. 
• Bortset fra en Hovedbanegård, der er lukket om natten. En rejseplan, der ikke havde taget hensyn til en længere gåtur, til broen og trapperne ned til perronerne og et tog, der derfor kørte, da vi rundede hjørnet. Og en beslutning om en taxa, gik det nemt at komme gennem hele cirkusset med lufthavn. Også selvom vi ikke er rutinerede. 
• Vi havde en skøn uge i Dublin, med et godt logi og masser af skridt. 
• Dublin er en lille by. Ikke kun arealmæssigt, men også i højden. Jeg så ikke mange bygninger over tredje etage. 
• Oplevelser rigere tog vi hjem igen. Denne gang med mellemlanding i München. 
• Vi kunne have fløjet direkte, men sen planlægning betød at det ville blive dobbelt så dyrt. Jeg staser på at sommerferien bliver planlagt i bedre tid.
• Sille og jeg havde en flok skønne timer, helt alene uden Rose, der var med far på vinterferie. Det er godt at ses uden barn en gang mellem. 
• Jeg fik styr på kommende undervisning og syede en lille bunke inspirationsmateriale.
• Dermed gik en ferieuge. 

Læse:

Jeg strikkede ikke meget i løbet af ferien. Til gengæld læste jeg en hel del. Det betød at den igangværende bog om Strike og Robin blev færdig og jeg er startet på den sidste nye. 

Den foreløbig sidste bog i serien er ubehagelig allerede inden den er startet. Detektivbureauet planlægger at infiltrere en sekt, der har en evne til at overbevise selv ganske kløgtige folk. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kan blive farligt, at de kan sidde fast, og er det overhovedet muligt at få et overbevist medlem til at stikke af?

Samtidig er jeg en smule irriteret på de to detektiver, der glemmer at tale om det der er vigtigt, som ser noget ganske andet end de burde, og som helt normale mennesker er meget bedre til at gennemskue alle andre end dem selv. 

Heldigvis er jeg godt underholdt.

Strikke:

Med på ferie havde jeg de sidste par strømper til Anders, der har siddet e stykke tid på pindene, inden der er blevet tid til dem igen.

Triaton Socks bliver strikket i garn fra La bien Amie, som jeg købte for et par år siden. Farven har Anders valgt, den er rigtig flot, men meget mørk, og selvom mønstret er temmelig simpel, går det langsomt, fordi jeg har svært ved at aflæse maskerne i det mørke garn. 

Samtidig er garnet tyndt. Jeg synes det er tyndere end det meste strømpegarn - 425m/100 gram. - det er sjovt som det kan mærkes. 

Det er lækkert, men jeg er ikke sikker på jeg ville købe det igen (jeg harr også et fed liggende til strømper til mig, som nok skal blive strikket en dag).

De er stadig med mig i tasken, og en dag bliver de færdige. Hælen nærmer sig, og så synes jeg altid det går hurtigere. 

Viking Splash Tours

 

Vi var på vej mod Christ Church Cathedral, eller rettere museet. der ligger ved siden af, i en anden gammel kirke, da vi så det sjove køretøj. 

Dagen inden havde vi siddet på en bistro, spist frokost, og et par gange set den køre forbi. 

Men hvad var det egentlig. Vi nåede ikke at se den, inden det var for sent.

Nu hev jeg resolut kameraet op ad lommen, og tog alle de billeder, jeg kunne komme til, inden den igen forsvandt. 

En amfibie, et køretøj, der både kan køre på land, og sejle på vand. En ombygget DUKW, fra WWII, der  blev designet og bygget af General Motors til at transportere tropper og gods over land og vand.

Den her er noget ombygget og malet i helt andre genkendelige farver, end de militære, der helst ikke skal kunne ses.  Men stadig med landgangsbro og langt behageligere stole end jeg forestiller mig, de oprindeligt har været udstyret med. 

Amfibiekøretøjerne kører turen rundt i byen og vandet hver halve time og tager lidt over en time. Pladserne er begrænsede og priserne skyhøje. Det er sikkert sjovt, men jeg kan godt undvære.

De afgår fra Saint Patrick's Green, parken vi nærmest faldt over på førstedagen af ferien og nød at slentre gennem. 

Så fik vi set det med. 

Gandalf Socks #2

 

I føljetonen om adventsstrømperne, pakkede jeg tredje søndag i advent blåt garn fra Die Wollnerin i Berlin op. Vi tankede op, i sommers, da vi var i Berlin. Det vi sige, vi var forbi den superhyggelige lille butik og valgte et fed strømpegarn hver. 

Vi havde været der før, og det dengang hjembragte er for længst strikket op, men mindet om det hvor lækkert garnet var at arbejde med og senere at have på, er ikke glemt. 

Det var ikke svært at regne ud at adventssøndagens garn var til Anders. Men hvilke strømper skulle have have? Han ville frygtelig gerne have endnu et par Gandalf Socks, men jeg har åbenbart mere end en gang, meget tydeligt fået sagt, at jeg gider ikke strikke det samme mønster to gange - så han regnede ikke med, at det var en mulighed. 

Det er rigtig nok, at jeg egentlig  ikke gider det samme mønster flere gange. Når det handler om strik, vil jeg gerne noget nyt. Men det betyder ikke at reglen er endegyldig. Selvfølgelig skulle han have Gandalf til fødderne, når det var ønsket. 

De nåede at blive færdige og klar til at tage med på tur. I går fandt vi et sted at tage billeder, og efterfølgende tog Anders dem straks i brug. 

Jeg kan godt forstå han gerne ville have en gentagelse af mønstret. Det er ret pænt. Det første par var også blå, men lidt sværere at se mønstret i.

Design: Gandalf Socks af Claire Ellen.

Garn: Die Wollnerin Premium Sokkenwolle i en lækker blå farve. Farven har ikke noget navn, jeg har farveren mistænkt for at farve i små batches, der ikke gentages. Garnet er håndfarvet af butikkens ejer. Da vi var dernede fortalte hun at hun skulle til Fanø og stille en bod op. 

Det færdige par endte med at veje 96 gram. Jeg nåede at blive bange for om der var nok. 

Pinde: 2,5 mm Addi Lace 80 cm rundpind.

Størrelse: Jeg strikkede efter opskriften til 72 masker. 

Anders' fødder er en størrelse 47, så der skal et pænt ombuk til efter hælen...

Bemærkninger: Jeg har sikkert lavet ændringer. Jeg bruger strømpeopskrifter vejledende, bruger mønstret, visse maskeantal, og gør ellers som jeg finder bedst - og husker at notere undervejs. 

Jeg strikkede tre gange mønster inden hælen og besluttede at fortsætte mønsteret ned over hælen. Her noterer jeg, hvor hælen starter og slutter i diagrammet, så strømpe nummer to kan ligne nummer et. Jeg noterer også hvor mange masker jeg samler op langs hælflappen, og hvor langt jeg tager ind til i kilen. Det er ikke altid det samme som på benet.  

Jeg strikker mønster på foden og prøver tit mere end en gang, så jeg er sikker på at starte tåen rigtigt - og notere hvor i diagrammet. Jeg har overvejet om en målepind kunne være en god ide, men min oplevelse er, at der er stor forskel på længden af foden alt efter garn og mønster. 

Nogle mønster trækker sammen og har brug for mere stof, andre giver sig meget, og når hurtigere tåen.  Jeg prøver på og då jeg ikke kan nå længere uden prøvning, oplever jeg sjældent at modtageren ikke er villig til at hjælpe. Alt efter hvem jeg strikker til, kan jeg også bruge min egen fod. 

I tilfældet Anders er min fod ikke til meget hjælp. 

Når jeg når tåen, noterer jeg igen hvordan jeg gør - igen ikke altid helt det samme. Men noget der ligner. Her lavede jeg en båndtå, fordi det sidder  på rygraden.  Faktisk kan jeg rigtig godt lide stjernetåen, jeg glemmer det bare tit - fordi den stadig kræver at jeg tænker selv. 

 

Vil du se flere billeder af de færdige strømper., kan de ses på Ravelry. 

Saint Patrick's Cathedral

 

Irland er fyldt med kirker, nogen større end andre, alle smukke på hver deres måder. 

Vi valgte at besøge Saint Patrick's Cathedral i dag. Vi kunne have valgt en anden, vi kunne have fundet en mindre, der ikke tager sig betalt for besøget. Men når nu det er den største - Irlands højeste og den nationale Katedral - så blev det den.

Kirken blev bygget til ære for Sankt Patrick i slutningen af 1100-tallet, og stod færdig midt i 1200-tallet. Den blev bygget på det sted, hvor Sankt Patrick efter sigende skulle have døbt et stort antal af byens borgere. Patrick af Irland, er landets skytshelgen, og ham der kristnede irerne. Altså en temmelig vigtig herre. 

Kirken er bygget som en romersk-katolsk kirke og har haft et omskifteligt liv i forhold til trosretninger, alt efter hvem, der har haft magten. I dag tilhører den, den anglikanske orden. Så vidt vi kan bedømme, er den bygget i sandsten og trods storheden også en smule dyster og mørk indenfor. Vinduerne er alle smykket med de vildeste mosaikker, der alle fortæller historier, og som på en solskinsdag - som i dag - lyste klart op, men også var medvirkende til dysterheden.   

Gulvene er et kapitel for sig, og kræver et helt andet indlæg. De mange mønstre og mørke farver i gulvene, gjorde også indtrykket mørkt, og jeg fik ikke den samme fornemmelse af guddommelighed, som jeg nogen gange oplever i store kirker. 

Der er ingen tvivl om at den er et kæmpe værk, der har krævet uendelige kræfter, men på en eller anden måde, blev jeg ikke så imponeret som jeg plejer at opleve i bygningsværker, der er skabt af mennesker, der har bygget, arbejdet og knoklet for en højere magt. 

Jeg havde ikke lyst til at sætte mig ned, og bare være. Måske souvenirbutikken i den ene ende af selve kirkerummet, gjorde sit til den oplevelse. Jeg kan godt se nødvendigheden af at have en indtjening, og at turister er med til at skabe den indtjening, men jeg synes det er lidt smagsløst at sælge alverdens tingeltangel med motiver af kirken inde i selve guds hus. 

Jeg ved godt det koster at holde sådan en bygning ved lige...

Mellem prædikestolen og alteret var et indelukke med overdådige stolerækker, stillet overfor hinanden, med ridderhjelme, spyd, sværd og faner over hver stol. Bag stolene var navnetræk, og vi gætter på at stolene var tilegnede grevskaber i området, i landet eller noget i den stil. 

Vi kunne ikke komme op, hverken i tårnet eller i galleriet over den nederste del af kirken - det gad jeg ellers godt.

Udenfor er byen tæt på. Bag kirken ligger en park, men ellers er der bygget tæt. Overalt i byen står de smukkeste lygtepæle. Det er sådan noget jeg ser. Åbenbart!

Vi fortsatte turen videre mod byens anden katedral. Christ Church. Den er også pæn. Hvordan den ser ud indeni ved jeg ikke. Vi besluttede ikke at gå ind. En kirke måtte være nok.