Pulsvarme til Anders

 

Det første færdige projekt af årets tolv projekter, var varme til Anders' hænder. Sidste år var det Daniels hænder, der blev varme, og Anders der savnede. Nu har de begge. 

Jeg fandt en bunke uldne rester, satsede på garn, en eller flere tråde, der fungerede med en 3 og 4 mm, og fik ryddet godt ude i resterne. 

Det er sådan et projekt, jeg rigtig godt kan lide. Netop fordi der bliver ryddet så dejligt ud i resterne. Også selvom det er begrænset hvor mange rester der går til et par halve vanter.

Jeg har gennem årene strikket en del pulsvarme til Anders, og jeg bruger mere eller mindre altid den samme opskrift. Jeg synes der skulle nyt til, og ledte på Ravelry efter noget, der kunne passe til restebunken.

Jeg faldt over Smith's Gloves. De er oprindeligt strikket på en pind 2,5 og 3 mm. Noget mindre end mine rester fungerede med. Med udgangspunkt i opskriften lykkedes det mig at strikke pulsvarme, som blev rigtig godt.

Jeg satsede på fire par. Efter fire par havde jeg fået nok af de små vanter. Anders synes fire par var ret godt, og var meget glad for varmen. Måske specielt fordi jeg blev færdig lige der, hvor det for alvor var koldt. 

I sidste ende viste det sig at det med flere tråde ikke nødvendigvis var det, der skete. Jeg fandt nemlig rester af en tykkelse, der betød at en enkelt tråd var nok til god varme.

Design: En modificeret udgave af Smith's Gloves af Sanne Kalmbacher.

Garn: Alskens godt fra restekassen. Jeg ledte efter ren uld, med kradsfaktor. Det duer fint til Anders, og giver god varme på kolde dage. 

De fire par vejede tilsammen 258 gram og bestod af alt fra Lett Lopi, over Knudegarn til Supersoft, Finull og Kauni.

Pinde: Jeg brugte strømpepinde i størrelse 3 og 4 mm. Den første til ribberne, den anden til selve vanten. 

Størrelse: Fordi jeg modificerede, er jeg ikke helt sikker på størrelsen. Jeg slog 40 masker op. De færdige halve vanter passer Anders og er alt for store til mig. Sådan set temmelig godt.

Bemærkninger: Originalmønstret går over 6 masker, og består mest af alt af en 3-3 rib. Jeg strikkede 2-2 rib, droppede hver tredje maske og noget i retning af 5. og 6. pind gennem hele opskriften. 

I forhold til tommelfingeren passede den måde at aflæse opskriften perfekt. Jeg er ret sikker på at jeg derefter strikkede, til jeg mente vanten var lang nok og afsluttede med en rib i toppen. 

Det er svært at se forskel på rib og vante, når det hele er rib, men jeg valgte alligevel af skifte mellem pindestørrelserne undervejs, fordi jeg synes det giver et pænere resultat.

De faldt som sagt i rigtig god jord.

Vil du se flere billeder af pulsvarmernerne, kan de ses på Ravelry