Verdensmål 4 - Kvalitetsuddannelse

Tilbage i december planlagde tre tossede damer en adventskalender for børn og voksne i skolens forhal. Jeg er ikke sikker på at vores ultraskøre og til tider langt ude af en tangent ideer og skriftlige samtaler på nogen måde tåler gentagelse, men vi havde det sjovt. 

Udgangspunktet var FNs 17 Verdensmål, som ethvert skolebarn bør kende efter endt skolebarn, og som taler godt ind i den grønne skole. De to andre, der havde startet projektet havde valgt fire mål ud, som hen over adventsperioden skulle bruges til at skabe både noget hyggeligt og noget fokus på nogen af de problemstillinger, der findes i Verden.

Som ugerne gik blev forhallen fyldt op med en fysisk udstilling, som jeg havde det både sjovt, men også lidt presset med at fremstille. En uge til næste del af projektet var ærlig talt ikke særlig meget.

Den fjerde uge blev aldrig til noget. Ugen skulle bringe fokus på mål nummer 4 - Kvalitetsuddannelse, som bør være en menneskeret for alle. Skolerne gik på tidlig juleferie og det stod klart på så tidligt et tidspunkt at jeg stoppede forberedelserne og aldrig blev klar. Samtidig havde jeg kun en diffus ide om hvad jeg gerne ville med den sidste uge, omend de to andre damer gjorde deres for at komme med gode ideer. 

Jeg havde en plan om kæmpebøger, der skulle illudere uddannelse. Men derfra kunne jeg ikke rigtig komme længere. 

I løbet af juleferien fik jeg fremstillet seks store bøger af pap, og siden blev de lagt væk. Den grønne dame og jeg havde flere ideer om at når påsken var slut måtte det være på tide at finde sidste del af den hedengangne julekalender frem igen, og i løbet af de sidste uger inden påske fik vi igen gang i planerne, jeg fandt bøgerne frem og vi havde et par timer hvor gode ideer fløj gennem luften. 

Ideen gik i al sin enkelthed til at få al lærdommen fra bøgerne til at vælte ud af bøgerne, og med flere af Verdensmålene sammen med vores egne fyrtårne inden for den grønne skole og progressionsplan fik bøgerne indhold.

Pludseligt blev det igen sjovt at stå med de store bøger, og med masser af pap og sjove indfald fik bøgerne liv. De ituskårne proprester fra propfigurprojektet fik nyt liv som myrer og oceaner af limpistollim blev varmet op, og holder nu alle de skøre ideer på plads. Personligt er jeg ret glad for vindmøllen, men også fiskene og affaldet synes jeg blev rigtig godt.

Da det samtidig stod klart, at alle de hjemsendte elever ville komme tilbage efter påsken, var deadline ikke svær at afklare.

I mandags stod jeg derfor med alle bøgerne, ekstra habengut og opstillingen af den mobile scene, vi satte op inden påskeferien, og skulle netop i gang, da en sms fra skolelederen tikkede ind om at vi formentlig ikke ville få lov af åbne efter påske. 

Skal, skal ikke tænkte jeg, men besluttede at stille opstillingen op. Så står den der. De få børn og voksne der alligevel kommer på skolen, kan få lov at se den først - vi har både nødpasning og et specialcenter, der ikke bliver lukket ned, og resten må vente til de kommer tilbage.

Den grønne dame har skrevet en tekst på aula, der følger udstillingen. Så håber vi bare andre end skolelederen, der synes det hele er fantastisk, også synes om det.

Desværre yder billederne ikke fuld retfærdighed. Det ser bedre ud i virkeligheden.