Fluffy ribhuer

 

Det er ikke hver dag, jeg oplever garn, der vil blive til noget. Det oplevede jeg flere gange i løbet af det sidste år. Måske er det derfor jeg har brugt markant mere af det nye garn, end jeg plejer. Mit garn plejer at have en vis liggetid, men det har der ikke været meget af i år. 

Min mor og jeg var til Strik i Danmarks Hjerte og havde meldt os til en plantefarveworkshop med Plantefarveren. Vi skulle bundledye og det var sjovt. Der fulgte et 100 grams fed uldgarn med i prisen, vi fordoblede og jeg kom hjem med 400 gram uldgarn i to farveholdninger.

Min mor havde på forhånd planlagt at jeg skulle have garnet med hjem, og farvede i nogenlunde samme farver som jeg, med det resultat at jeg havde to plus to fed, der passede sammen. 

Vi farvede grønligt med valnød og rødløgsskaller. Og vi farvede rødligt med kraprod og cochenille. Jeg kunne mærke at jeg synes min mor skulle have garnet tilbage, og ret hurtigt blev jeg enig med mig selv om huer. 

Mette Hvitveds Fluffy Ribhue er superfin og virkede som det rigtige projekt. Jeg kombinerede med en silkemohairtråd, og strikkede rødt til Annelise og grønt til min mor. Ret heldigt er det to farver de hver især holder af.

Jeg strikkede huerne i sommerferien, og sjældent har jeg været i så god tid med julegaver. Resten af garnet havde jeg også planer for, men da det blev julegaver, har de ligget og ventet på at kunne blive vist frem. 

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvitved.

Garn: Begge huer er strikket af uldgarnet fra BC-garn som Lotte bag Plantefarveren udstyrede os med. 

Den røde hue er kombineret med en rød Kidsilk fra Drops. Jeg brugte 65 gram af den plantefarvede uld og 25 gram Kidsilk. 

Den grønne hue er kombineret med en Soft silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Fennikelfrø. Her brugte jeg 52 gram af den plantefarvede uld og 20 gram Silkemohair. 

Pinde: Begge huer er strikket på pind nummer 3 mm.

Størrelse: Den røde hue er en Medium, og strikket en lille smule længere, for Annelise har meget hår. Og den sidste hue jeg strikkede til hende er en lille smule for kort.

Den grønne hue er en Small, for det tænker jeg passer min mor bedst.

Bemærkninger: Jeg tror bare jeg fulgte opskriften - som i øvrigt er velskrevet.

Vil du se flere billeder af huerne kan de ses på Ravelry. Den grønne her (LINK), og den røde her (LINK).

Heel-Toe-Do-Si-Do

 

Jeg har strikket ufattelig mange par strømper og sokker i år. Langt flere end jeg umiddelbart troede - gik det op for mig i går, da jeg sad sammen med Bettina og kiggede færdige projekter. 

I sommers strikkede jeg sokker til Anders. Da jeg troede jeg var færdig, gik jeg i gang med et par strømper af rester, og troede der skulle flere til. I stedet gik jeg tilbage til sokkestrikningen til Anders. man kan undres...

De her rester blev til striber. Strømperne besluttede jeg ret hurtigt skulle være til Rie, for hun er bestemt værd at strikke strømper til, og hun har meldt ud, at dem hun har er temmelig slidt. Det var faktisk derfor jeg troede jeg skulle strikke flere strømper af rester.

Det må blive en anden gang...

Design: Heel-Toe-Do-Si-Do af Crazy Sock Lady.

Garn: Jeg brugte to forskellige rester af entrådet strømpegarn med lange farveskift og stribede dem med 4 pinde af hver farve.

Den ene var Viking Nordlys i farven 927, den anden Happy Sheep Magic Sockwool i farven 6. Til Rib, hæl og tå brugte jeg yarn & Friends Uld & Polyamid i farven grøn. 

Der gik 79 gram til hele parret.

Pinde: Jeg strikkede magic loop på 80 cm Addi Lace rundpinde 2,25 mm.

Størrelse: Rie og jeg bruger samme størrelse, så jeg måler efter min fod. 

Jeg slog 64 masker op og tog ind til 60 masker på foden. 

Bemærkninger: Jeg strikkede rib over hælmaskerne, og tager retmaskerne løst af på vrangsiden, så jeg får lidt slidstyrke. 

Ud over indtag efter hælen, så jeg har 60 masker på pindene, som jeg omdistribuerede, så det var lige mange på top og bund, er der vist ikke meget mere at sige. 

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

Eddie Lives The Dream

 

Det er efterhånden længe siden jeg har hæklet dyr til babyer. Men så havde Emilie en kollega, som hun gerne ville begave med hæklede afrikanske blomster. Hun gik på Ravelry og kiggede opskrifter. Og valgte den ene opskrift fra dronningen af afrikanske blomster-dyr, der ikke rigtig er et dyr. Og fyldt med fastmaske-tilbehør. 

Jeg er ikke særlig vild med fastmasker, i små omgange. Hun vidste det godt, spurgte pænt. Og jeg kunne have sagt nej. Men jeg er som bekendt også nem at udfordre.

Heidi Bears opskrifter er omfattende, billedtunge og nemme at følge. Selve flyet og den lille zebra var lette at lave. Det svære var ophænget. Emilie ønskede at dyret skulle kunne hænges op. I første omgang var vi begge ude i noget med fire snore - for, bag og hver vinge. I sidste ende var balancepunktet lige bag den lille pilot og en enkelt hæklet snor kunne gøre det ud for ophæng. 

Jeg synes det var finere end en hel masse snore. Emilie var ikke helt så overbevist.

Design: Eddie Lives the Dream African Flower af Heidi Bears.

Garn: Helt almindeligt 4/8 bomuld. Flyvemaskinens fire grønne og sandfarvede er fundet hos Søstrene Grene. Det sorte og hvide er fra restekassen.

I alt er der gået 189 gram garn til flyvemaskinen og piloten. Ud over de to grønne, er der gået under et nøgle af alle farver.

Jeg har brugt fyldet fra en pude fra IKEA til at stoppe maskine og dyr. 

Hæklenål: Det hele er hæklet med en nål 2,5 mm. 

Jeg bruger Clover Amour, som er de hæklenåle, der ligger bedst i mine hænder.

Størrelse: Den færdige flyvemaskine med udstyr og pilot vejer 350 gram.

Den er 40 cm lang, 44 cm bred over vingerne og  17 cm høj (fra bund til toppen af Eddie).

Bemærkninger: Heidi Bears dyr er som udgangspunkt tænkt hæklet i strømpegarn eller lignende og en noget tyndere nål. Når jeg vælger at bruge bomuldsgarn, bliver resultatet en del større end forventet. 

Jeg kan godt lide det større udtryk, og selvom der er huller i blomstermønstret, synes jeg fyldet bliver inde og fungerer.

Jeg havde et par meget små glasøjne liggende, som jeg synes var i orden at sætte i en babygave, når den er tænkt til ophæng. Normalt  ville jeg hækle øjnene og sy dem på. 

Som det sidste hæklede jeg en snor til ophæng. Jeg hæklede dobbelt række luftmasker (half crochet iCord) som er overraskende let at lave, superfin og pæn at starte. 

Vil du se flere billeder af flyvemaskinen, kan de ses på Ravelry.

Tøsetrøje

 

Jeg kender en lille pige, der snart starter skole, holder meget af lyserød og lilla. Og selvfølgelig skulle have glæde af mine rester.

Jeg fandt alt det lyserøde og lilla, en smule hvid alpaka og med to tråde, den ene et strømpegarn, den anden alt muligt fra restekassen, blev det til en lille fin trøje, der nu venter på næste gang vi ses. 

Jeg har strikket den stor nok til at den gerne skal passe, selvom der går nogle måneder.

Design: Jeg har taget udgangspunkt i Svens Yndlingssweater af Lene Holme Samsøe. Udgangspunkt for jeg har også tilsat en hel del af mine meninger om hvordan den skulle se ud. 

Garn: Alt godt fra restekassen i lyserød og lilla. 

Jeg er endt med et forbrug på 311 gram. Det er en hel del. Den største rest tæller 58 gram, mens den mindste ikke vejede mere end 2 gram. Jeg gemmer alt, og er vild med at få det brugt, 

Der er en hel del strømpegarn i, parret med bomuld, cashmere, silke og uld. 

Alle kanter er alpaka. Hals og ærmer to forskellige hvide, den ene ren alpaka, den anden blandet med uld. Den nederste kant er den rene alpaka sammen med en tynd tråd uld, jeg har haft liggende i temmelig mange år. 

Pinde: Jeg har brugt pind 3 mm til kanterne og pind 4 mm til kroppen. 

Størrelse: Som udgangspunkt er jeg gået ud fra målene og maskeantallet til en størrelse 6 år. Jeg synes halsen er for vid, så jeg slog op til str 2 år. 

 

Bemærkninger: Trøjen er strikket med et heldækkende mønster, jeg fandt i Strik, der står på min hylde med strikkebøger, og som går under navnet Broderie Anglaise. Mønstret går over 8 masker, eller halvdelen - 4 masker. Jeg har glemt at skrive ned hvor mange masker jeg slog op, men helt sikkert noget der rimede med de 4 masker. 

Jeg lavede vendepinde i nakken og over skulderens masker. Jeg vendte 4 gange i hver side, med 4 masker imellem. Jeg synes det giver en bedre pasform med en hævet nakke. Jeg valgte at lave vendepindene i ribben, så den er højere bag end for. 

Jeg tog ud i raglan, til maskeantallet passede med en str 6 år. Samtidig tog jeg en maske ud midt for, når det passede i mønstret, så jeg endte med 4 masker mere midt for. 

Under armen tilføjede jeg  bare 2 masker, og lod dem indgå i mønster med udtag, så de endte med at fylde 6 masker. Det samme gjorde jeg ved ærmerne. Det gav en lille smule A-facon. 

Da ærmerne nåede den fulde længde strikkede jeg to ret sammen hele vejen rundt, vekslende mellem 2 ret sammen og SSK, så maskerne vendte sig mod og fra hinanden.

Kanten forneden er den gode gamle gennemprøvede klokkekant, eller flæsekant, Kært barn har mange navne. Det handler om at få mange masker til at blive til få. Jeg har brugt kanten flere gange på børnestrik, dengang jeg havde små børn. 

Nu strikkede jeg den anden vej. Startede med få masker og udviddede til mange. 

Det eneste hår i suppen er, at den stærkt pink smittede af, da jeg skyllede den færdige trøje op. Det betyder at de hvide kanter har fået noget afsmitning. Jeg har besluttet at sådan ser den ud. 

Vil du se flere billeder af trøjen, kan den ses på Ravelry.

Julemaleri

 

Årets sidste egenproduktion i julegaveafdelingen var ikke strik. 

Jeg var lige ved at glemme det. Hvilket kan undre, for jeg var også lige ved at glemme det sidste år. 

Året huskede Sille mig på, at jeg har lovet at male et billede af børnene når de er fem, ti og femten. Rose fyldte fem forrige  år, og Sille fik et billede, Oscar fyldte fem sidste år og dermed skulle hans forældre også have et.

Godt jeg huskede det. Midt i nyt arbejde, pres og forandring.

Forlægget blev et billede fra et af sommerens besøg i Zoo. Jeg malede det på under en uge, lige præcis tidsnok til at det kunne nå at tørre igennem, inden jeg pakkede ind.

Det blev godt modtaget, og nu er der fire år til Rose står på dagsordenen. 

En halv sweater til Rose

 

Jeg strikker vist altid julegaver til Rose. Denne jul var ikke nogen undtagelse og bortset fra at Rose mener jeg altid strikker ærmerne for lange, var hun ganske tilfreds. 

Det med ærmerne må jeg så blive bedre til. 

Sidste år fik jeg en pose med alskens lækkerier, både spiselige og kreative, fra børn og forældre i den klasse, jeg sagde farvel til i forbindelse med sommerferien og overgang fra femte til sjette klasse, hvor pædagogerne ikke længere var med.  

Det spiselige er forlængst væk, men de tre nøgler lyserødt garn, jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle bruge til, lå stadig tilbage. 

Der var ikke nok til en hel sweater til Rose. Hun er nærmere en syv eller otte år end de seks hun har levet. Men der kunne godt være nok til en halv. Et par ærmer, en sjælevarmer, eller hvad sådan en nu skal kaldes. 

Jeg tilføjede mine sparsomme rester af silkemohair. Jeg har ikke meget, nu har jeg mindre, men der er alligevel en smule. 

Sådan en halv sweater ser mærkelig ud, uden indhold. 

Jeg har kun billeder uden indhold. 

Design: Mest mit eget

Garn: Nina fra Crelando. Der står hverken farvenummer eller indhold på banderolen, men en søgning på nettet viste at det indeholder en hel del bomuld, mindre uld og lidt nylon. Det bliver forhandlet som strømpegarn, og jeg tænker det kommer i flere farver end den lyserøde/lyseblå udgave jeg havde. 

Jeg satte rester af diverse silkemohair fra Onion, Cleogarn, Selfmade og Sandnes. Langt det meste rester af strik til Emilie.

Jeg endte med at bruge 179 gram i alt. 119 gram af det lyserøde og 60 gram mohair. 

Pinde: 3 og 4 mm.

Størrelse: Jeg er gået ud fra en 125 cl.

Bemærkninger: Jeg havde brug for et udgangspunkt for opslagning til halsen. Jeg har før brugt Svens Yndlingssweater fra Lene Holme Samsøe og den blev endnu engang udgangspunktet. 

Jeg slog den største rib op og strikkede vendepinde i ribben, inden jeg brugte opskriften til at dele til raglan. 

Trøjen er helt glatstrikket. Ikke noget mønster, jeg ville have garnet og farverne til at fylde mest. 

Derfra strikkede jeg, som jeg synes bedst. Da kroppen havde en omkreds der virkede fornuftig, delte jeg jeg krop og ærmer for sig, slog lidt ekstra op under ærmet - jeg har ikke noteret hvor meget - strikkede et par omgange på kroppen og sluttede af med en rib.

Ærmerne strikkede jeg lige ned, til de havde en længde, der - igen -  virkede fornuftig i forhold til den ønskede størrelse, tog en hel masse ind - måske halvdelen og strikkede en længere rib end de andre ribber. 

Vil du se flere billeder (der er ikke mange) kan de ses på Ravelry.

Endnu flere klude

 

Gennem årets sidste måneder var der karklude på mine pinde hele tiden. 

De sidste blev ikke kun grønne, men for nogens vedkommende farvevalgt under hensyn til modtageren. 

De allersidste grønne rester, blev til de allersidste grønne klude, og alle blev vel modtaget. 

Specielt den ene, jeg gerne ville have begavet som tak for godt samarbejde, blev så  glad, at jeg blev glad for beslutningen om, at sådan en tak godt kan komme lidt senere end forventet.

Nu har jeg fået nok af klude for et stykke tid, også selvom Emilie mener hun bør få nogle flere. Jeg tænker hun kan flytte hjemmefra, så vil jeg gerne strikke flere til hende. Hun har allerede i brudekisten - eller hvad sådan en samling hedder i dag. 

Der er ikke så meget at sige om kludene. Det hele er vist sagt før.

Design: Eget, eller det jeg opfangede for længe siden, og gjorde til mit eget. 

Garn: Økologisk eller Økotex Certificeret bomuld. Der er garn fra Garnudsalg, Søstrene Grene og Selfmade. 

En klud vejer i omegnen af 60 gram. De sidste fire sæt af tre betød en nedgang i garnlageret på i alt 692 gram.

Pinde: 4 mm. Jeg strikker på stømpepinde, med en dut i enden. Det virker for mig. 

Størrelse: Så vidt jeg husker er de omkring 27 x 27 centimeter.

Bemærkninger: Der er ikke så meget at sige. Igen - det hele er sagt. Og så alligevel. 

Jeg slår 50 masker op med hækleopslag. Jeg ved ikke hvad det hedder, men jeg hækler luftmasker om strikkepinden, så  ligner opslaget aflukningen. 

De 2 første masker tager jeg løs af med garnet foran arbejdet, resterne af maskerne strikker jeg ret. Det giver en smal Icord i begge sider. 

Når jeg har 44 riller lukker jeg af. 

Når jeg løber tør for en farve undervejs, laver jeg en Magisk knude og strikker videre. Det er ikke min oplevelse at de magiske knuder virker i alt garn, men det virker i bomuldsgarn. Specielt vådt bomuldsgarn er ikke til at hive fra hinanden. 

Du kan se flere billeder af kludene på Ravelry - Her og her og her. 

E leopardfarvet ugle

 

Emilie afsluttede sin sidste praktikperiode med udgangen af november. Nu står bachelorprocessen for døren, og til sommer kan hun kalde sig færdiguddannet.

Praktikperioden har givet hende blod på  tanden i forhold til udflytterbørnehaver. Bål og udeliv er åbenbart blevet en del af vores hverdag, og noget vi finder udfordrende. En praktikperiode indebærer en vejleder. I det her tilfælde ventede vejlederen barn, og Emilie ønskede at give hende en barselsgave af den slags, der efterhånden er blevet kutyme her i husstanden.

Hun valgte at dyret skulle være en ugle, og med vejlederens forkærlighed for leopardprikker, valgte Emilie farverne og satte dem sammen  i en fornuftig rækkefølge. Fuglen blev vel modtaget. Det glæder altid.

Design: Aloysius the African Flower Owlet by Heidi Bears.

Garn: Et virvar af bomuld i flere farver, der alle indikerer leopard. Et enkelt farve blev fundet blandt Sandnes Tynn Line, der indeholder mere end bare bomuld. Jeg endte med at bruge 202 gram garn, sammen med fyldet fra en IKEA-pude, blev den færdige vægt til 400 gram. 

Hæklenål: Det hele er hæklet på en nål 2,5 mm. Jeg bruger Clover Amour. De ligger bedst i mine hænder. 

Størrelse: Den færdige ugle er 34 cm høj og  24 cm over skuldrene. 

Bemærkninger: Jeg har fulgt anvisningerne i opskriften. Heidi Bears opskrifter er så gennemførte og lette at følge. Jeg hækler sammen undervejs, og fordi det også  ser pænt ud, vælger jeg at hækle også de lidt mere svære passager sammen. 

Jeg tænker at anvisningernes sammensyning, handler om at det er for svært at beskrive en samlet sammenhækling. Jeg  har lavet mange dyr, og efterhånden fundet mine måder at få  sammenhæng med de gennemarbejdede opskrifter.

Ifølge opskriften skal vingerne være ensfarvede. Emilie ville gerne have dem anderledes end resten af fuglen, men ikke ensfarvede. 

Jeg fik frit spil og afprøvede to forskellige sammensætningerne af farverne. Den jeg ikke valgte, fik en plads på indersiden af den ene vinge. Mest fordi det var sjovt.

Vi du se flere billeder af uglen, kan de ses på Ravelry.

Grønne klude

 

Tilbage i oktober begyndte jeg at strikke karklude. Karklude er blevet noget, jeg giver i gave til skønne mennesker, der skal videre, og i klubben havde vi to kolleger, der skulle bytte afdeling.

Inden kludene skulle gives videre, havde jeg sagt op, andre skulle også videre og de to sæt af tre, blev meget hurtigt til mange flere. Jeg endte med fem sæt. 

Det blev til femten klude, der ikke kun blev givet til folk, der skulle videre, men også til et par af de skønneste, der har været der for mig gennem årene og som jeg synes skulle have noget til gengæld. 

Havde jeg haft tid, kunne jeg godt have fundet flere, jeg kunne have haft lyst til at begave.

Jeg fik ikke taget billeder af alle kludene, men af de fleste - og de ligner jo hinanden. 

Jeg fik købt lidt for meget garn, men det gør ikke noget. Jeg er i gang med en omgang mere - for flere skal møde nye udfordringer.

Design:  Mine egne beslutninger om hvad der virker, baseret på andres gode tiltag. 

Garn: Økotex behandlet bomuld fra Søstrene Grene. I alle de grønne de havde liggende. 

Jeg endte med at bruge 948 gram til de 15 klude. Det er cirka 63 gram pr klud. 

Pinde: Jeg strikker på pind 4, når jeg strikker karklude. Jeg bruger tå strømpepinde, af den gængse længde og med pindestoppere i den ene ende. 

Størrelse: De færdige klude er omkring 27 x 27 centimeter. 

Bemærkninger: jeg strikker med to tråde, gerne to forskellige farver. Jeg synes det er flottest, når de ligger tær ved hinanden og giver en smule melering.

Jeg slår 50 masker op med en hæklenål. Jeg hækler rundt om strømpepinden. Det giver et opslag, der ligner en almindelig aflukning. 

De to første masker tager jeg løst af med garnet foran arbejdet, resten strikker jeg ret. Det giver en iCordkant i begge sider. 

Når der er 44 retriller, lukker jeg af. 

Har du lyst til at se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.