12 Cast Ons 2026 - 4. projekt

 

Mens jeg egentlig burde gøre sidste års forbrug af garn op - fordi jeg gerne vil. Tror jeg det er lettere at tage hul på de tolv projekter, jeg startede op hen over jul og januar. Dem vil jeg nemlig også gerne liste op. Mest for min egen skyld, fordi jeg synes det er sjovt at se tilbage. 

Der er også sket ting og sager gennem de sidste måneder. Men på en eller anden måde er de ikke lige så vigtige. De ugentlige opdateringer vil jeg gerne tilbage til, men jeg er der ikke lige nu. Det lette er de tolv projekter. Dem jeg tager hul på først.

Jeg har arbejdet på stort set dem alle sammen, siden jeg for længe siden tog billeder. Men nye billeder er ikke nødvendige lige nu. Det er starten det handler om. Månedlige opdateringer ligger ikke lige for. Lige nu vil jeg helst liste det hele, inden jeg begynder at opdatere. Men måske kunne jeg godt opdatere, og liste sidenhen. 

Måske. Der er jeg ikke lige nu. Og jeg har billederne til at liste hvert projekt op. Det er en god start, og jeg tænker bare jeg starter der.

Dengang i december, var det to år siden jeg skiftede arbejde, skiftede profession og mange måder fik et nyt liv. Dengang fik jeg et gavekort til Sommerfuglen, som jeg formøblede på et Baldyre kit til en pude. 

Mens jeg sagtens kan have mange forskellige strikke-projekter i gang på samme tid, fungerer det ikke på samme måde med broderi. Altså har det bare ligget, mens andre broderier har fyldt. Ikke kun et ad gangen, men et jeg arbejder på ad gangen. 

Da jeg sidste år startede på temperaturhusene - som i skrivende stund er meget tæt på at være færdige - lagde jeg det jeg i forvejen arbejde på væk, og er endnu ikke kommet tilbage til det. Alligevel besluttede jeg at starte Baldyrepuden op. 

Det er større sting, det er nemt at overskue og, viste det sig, det er ikke engang korssting. Det er kun halve sting. Altså noget helt andet.

Jeg har haft den med mig, når jeg er sammen med min søster. Det er ikke hver weekend vi sidder sammen og broderer, men somme tider gør vi. Lige nu har babystrik overtaget, for det er nemt at have med, men det er faktisk superhyggeligt at sidde med de halve korssting, som ikke på forhånd er farvelagte, og som, når først mønstret etableret, er afsindig nemt at gå til. 

Det kunne være fint at have en færdig pude, inden året er slut. Men det er ikke vigtigt. Det er faktisk vigtigere at det er hyggeligt at sidde med den, og det tager den tid, det skal tage. 

Lysgopler

 

Så vidt jeg kan regne ud, har jeg boet i min lejlighed i 23 år. Den er ikke stor, men den rummer det, den skal. Den er 68 m2, fordelt på en stue og to værelser. Dengang jeg flyttede ind, rykkede jeg ind på det lille værelse og lavede børneværelse på det store. Efterhånden som børnene blev større, fik de et større behov for at kunne være alene, og derfor byggede vi en væg i stuen, og fik endnu et værelse. 

Jeg, eller efterhånden vi, flyttede ud af det lille værelse og fordelte børnene på de nu to mindste værelser. Daniel i det lille stueværelse, og Emilie i det gamle tidligere soveværelse. At vi indtog det store værelse betød at det kontorarrangement, jeg havde haft i stuen rykkede med. Med en mindre stue, var der ikke rigtig plads til det længere. 

Længe havde jeg tænkt, at det var mig, der skulle bo i stuen. Men skulle vi have haft plads til en dobbeltseng, skulle der have været taget en større bid. Som det blev, fungerede det rigtig godt. Da Daniel flyttede hjemmefra, indtog jeg hans værelse og det har haft forskellige formål. I dag er det den lille stue, som er varm om vinteren og god at sidde i med strikketøjet. Vi forsøgte også at flytte spisebordet derind. Det var heller ikke dårligt, men jeg kan bedre lidt den funktion stuen har nu.

Vi kunne rive væggen ned igen. Men jeg kan faktisk godt lide det som det er, og her er koldt om vinteren, og der giver det lille rum rigtig god mening. 

Efterhånden nærmede tiden sig for at Emilie flyttede. Det er efterhånden længe siden, hun er fint etableret på Fyn, og dermed opstod også tanker om hvordan lejligheden nu kunne bruges. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville have soveværelset tilbage til det lille værelse. Det større har jeg en drøm om at omdanne til et arbejdsværelse, hvor symaskinen kan stå fremme, og døren kan lukkes til rodet. Det kommer med tiden. 

En anden drøm, som jeg kom i tanke om, da jeg i sommers malede og flyttede soveværelset ind i Emilies aflagte værelse, var en himmel. Dengang for 23 år siden så jeg det for mig. Jeg fik bare aldrig fulgt op på ideen. Det gjorde jeg nu, og selvom jeg valgte lagenlærred, fordi det er dyrt at købe elleve meter stof, fungerer det så godt. Måske laver jeg en dag en ny himmel, af et uldent stof, og husker at jeg måske skal have et par meter mere. Men det har ingen hast.

Noget andet der dukkede op, som jeg ikke tidligere havde tænkt, var lysgopler. 

Jeg havde set dem, hos Amrit, og synes de er så fine. Da jeg i august var til Fiberfolk i Roskilde havde Liebe CPH en stand og solgte kits til goplerne. Jeg endte med at købe et. Jeg købte senere to mere og strikkede tre gopler, som nu hænger inde under himlen, og lyser så fint op i aftenmørket. Det er så hyggeligt at kigge ind, når jeg kommer hjem i mørket og de hænger der og lyser. 

Jeg er vild med at kittet indeholder en lyskæde med timer. Det betyder at de selv tænder og slukker. Jeg har bare sat tiden til en gang - og hver gang batterierne skal skiftes - og så klarer de det selv. 

Garnet er en smule forfærdeligt og fyldt med plastik, men det rigtige til det her projekt. De er lette at strikke, det tager ikke lang tid og jeg endte med at købe dem som kits, fordi det ganske simpelt er dyrere at købe delene hver for sig. Jeg ved det, for jeg regnede på det.

Design: Lighting Jellyfish af Libe Kbh.

Garn: en tråd Bella fra Permin (Mohair, uld og polyamid) sat sammen med en tråd Creative Bubble fra Rico Design (Polyester). 

Der er to 50 grams nøgler i hvert kit - et af hvert slags garn. Jeg brugte i omegnen af halvdelen af Bella og næsten hele nøglet Creative Bubble til hver lampe. 

Jeg har ikke vejet det resterende garn, men børnene på skolen synes det var meget fint. 

Pinde: Jeg skulle have brugt en pind 7 mm. Den havde Emilie lånt, så jeg brugte i stedet en 8 mm. Det virkede fint. 

Størrelse: Jeg kan se at der nu er to størrelser. Der var kun en dengang jeg købte mine kits. Ud fra beskrivelsen, tænker jeg at mine jellyfish er små.

Bemærkninger: Selve det strikkede - altså kroppen på lampen strikkede jeg efter opskriften, men på en større pind. Jeg tror ikke det gjorde den store forskel - beklædningen passede fint rundt om lampen.

Jeg klippede en del flere fangarme, end opskriften siger. Jeg kan ikke huske hvad der står, men jeg satte to tråde - en af hver - fast til hver maske hele vejen rundt underneden på lampen. 

Lyskæden har jeg dels stoppet op i selve lampen, dels ladet hænge mellem fangarmene. 

Vil du se flere billeder af lysgoplerne, kan de ses på Ravelry.

Betræk en kurv

 

Jeg havde købt en vinballon af glas i en grim kurv af plast. Inden den ankom begyndte tanker om hvordan jeg kunne gemme kurven at rumstere i mit hoved. 

Jeg tænkte noget med at hækle, noget med farver og i første omgang noget med at hækle rundt om kurvens ribber. 

Søstrene Grene lå inde med bomuld i mange farver. Jeg købte et bredt udvalg, og blev ret hurtigt overbevist om at det med at hækle i kurven ikke lod sig gøre.

Inden jeg gik i gang med kurven hæklede jeg grydelapper til tøserne. Stangmasker og stribeforløb lå ret hurtigt lige for at gentage.

 

Jeg startede med hætten, som jeg hæklede omgang for omgang, med en masse endehæftninger til slut. 

Inden jeg for alvor kom i gang med selve kurven, hørte jeg Kirsten Brun snakke om magiske nøgler. Der var ikke langt fra tanke til handling og kurvens stribeforløb blev derfor til med vilkårlige farver, længder af garn, magiske knuder og magiske nøgler.

Design: Her er ingen opskrift, alt er besluttet undervejs.

Garn: 4/8 bomuldsgarn fra Søstrene Grene i 14 forskellige farver.

Jeg endte med et forbrug på 233 gram - langt mindre end jeg havde købt. 

Hæklenål: 3 mm

Størrelse: Kurven har en diameter i bunden på 28 cm. Den er 22 cm høj og bredere i toppen end i bunden. Omkredsen i bunden er 87 cm, mens den ved toppen er 109 cm.

Bemærkninger: Jeg brugte opskriften på grydelapperne, som udgangspunkt for antallet af masker og udtag. Det hele er hæklet udelukkende med stangmasker. 

Både hætte og kurv er hæklet efter gefühl, og endt med at være lige tilpas. 

Jeg hæklede bunden mere eller mindre ensfarvet. Da den havde en fornuftig størrelse, bugte jeg bunden som målestok for en hæklefasthed. 

Jeg lavede en udregning og tog ud med jævne mellemrum op af siderne, og måtte på et tidspunkt erkende den blev rigelig stor. Hvilket betød færre udtag. 

Jeg havde en plan om at hækle rundt om håndtagene, så den ikke kunne tages af igen. Men endte med at lave et aftageligt betræk, som med tiden kan vaskes.

Jeg lavede et par huller, der passer over håndtagene og tog ret meget ind i de første omgange efter håndtagshullerne, for at tilpasse betrækket til indersiden af kurven.

Jeg tror jeg hæklede 10 cm efter hullerne til håndtagne før jeg besluttede at nu var det stort nok.

Jeg synes at kurv med glasballon er blevet superfin. Også selvom jeg stadig er ked af, at jeg ødelagde den gamle. 

Den står så fint i hjørnet med næste års valnøddeportvin på træk.

Vil du se flere billeder af kurv og betræk, kan de ses på Ravelry. 

Vinballon

 

Det er efterhånden mange år siden jeg fik opskriften på valnøddeportvin. Cirka samtidig fandt jeg den flotteste gamle glasvinballon i en trækurv. Så var der ligesom ikke nogen vej udenom, og jeg har haft portvin stående lige siden.

Jeg kan godt lide det, jeg er bare ikke særlig god til at drikke det. Men det har vist sig som en glimrende gaveide, så jeg skal nok komme af med det.

Opskriften er så let at gå til, at man skulle tro det var løgn. Det sværeste er i virkeligheden nok at finde et valnøddetræ, og huske at gå i gang, når valnødderne er grønne.

Valnøddeportvin:

• 24 grønne valnødder - de plukkes i slut juli/start august, og skal bruges med det samme.
• 1  vaniljestang
• 75 cl  vodka - jeg bruger altid en økologisk
• 1 kg sukker
• 5 liter rødvin - jeg var glad for Irmas økologiske hverdagsvin. Nu er jeg nødt til at finde noget andet, men holder stadig på økologien.

Valnødderne hakkes midt over, vaniljestangen flækkes og begge deles hældes i et glas med låg, sammen med vodkaen. Det skal trække 5 uger. Jeg lader det stå, til jeg er klar til næste trin.

Blandingen sies og hældes i vinballonen, eller noget andet, der kan indeholde det hele. 
Sukker og vin tilsættes, og det hele skal stå og trække i 5 måneder. 

Jeg plejer at hælde på flasker omkring efterårsferien. Så er ballonen tom og årets nye blanding kan hældes i. 

I år, eller nærmere sidste år, har jeg været håbløst bagud, og var godt inde i det nye år, før jeg fik hældt den færdige portvin på flasker, gjorde vinballonen ren og skulle samle sommerens blanding, der havde trukket længe. 

Heldigvis bliver al smagen trukket ud, og så sker der ikke mere, selvom nødder står i blød meget længe. 

Jeg siede og var klar til at hælde det hele sammen, da det utænkelige skete. Jeg ødelagde glasballonen!

det var en af den slags uheld, jeg vidste ville ske en brøkdel af et sekund før det skete, alt for sent til at gøre det om. Jeg kunne bare se på min ødelagte skønhed og være temmelig ked at det.  

Heldigvis havde jeg ikke hældt noget i flasken, og endte i stedet med at hælde blandingen tilbage på glasset og sætte glasset væk igen, mens jeg overvejede næste træk.

Sådan en vintage glasballon er ikke lige til at erstatte. De koster en krig, har sjældent nogen prop eller kurv. I min søgen fandt jeg et sted med nye glasballoner pakket ind i en grim kurv af plast, og endte med at give op. 

Jeg nåede så langt at jeg gik i kælderen og hentede den plastikvinballom Anders købte for år tilbage, da vi havde nyttehave, og han troede han skulle lave vin. Den er meget stor og meget grim og låget har gemt sig. 

Da Anders kom hjem, tjekkede han også det store internet, fandt glasballonerne i plastikkurve og fik mig overbevist om at de måske ikke var så forfærdelige alligevel. De var meget meget mindre end hans store af plastik og egentlig ikke ret dyre.

Jeg bestilte en.

Inden den nåede frem begyndte tanker, om hvordan jeg kunne gemme den der kurv, at rumstere. Da den dukkede op viste det sig at halvdelen af kurven kan undlades  - og at det næppe er et objekt med stort salg - den var meget støvet.

Men stadig meget pænere end Anders' store vinballon af plastik. Og en lille smule grøn. Under al støvet.

Jeg gjorde flaske ren, og startede projekt Forvandl-en-kurv-af-plast.

De sidste ting

 

Emilie var hjemme i weekenden. Mest af alt hjemme for at flytte de sidste ting. Ting hun ikke har plads eller mulighed for at tage med lige nu, men som fylder herhjemme, og gør det svært at komme videre.

Sidst hun var hjemme pakkede hun. Fyldte femten flyttekasser med sit jordiske gods. Der er mere, men der var ikke flere flyttekasser. 

I lørdags bar vi det hele ned, sammen med et par andre kasser, et spejl og garderobestativet. Det store skab og sengen bliver stående. Jeg har købt begge dele, for hun har ikke plads, og vi skal alligevel bruge et nyt skab og Emilies seng er bedre end vores (som har en lang historie bag sig).

Tilbage i skabet har hun lodset det sidste ind. Det der ikke kunne være i flyttekasserne, og som var for besværligt at slæbe ned i poser. Nu får jeg fornøjelsen. 

På nærmest slaget kom en flyttebil, det hele blev læsset ind og kørt til nærmeste lagerhotel. Hun har lejet et af de mindste rum. Mere er der ikke brug for. Da hun åbnede døren, nåede hun et kort øjeblik at blive i tvivl - var der nu plads nok?

Der var rigeligt plads. 

Også til resten, som jeg har lovet at køre derud. En cykelkurvfuld ad gangen. 

Jeg satser på at kunne male og komme til, selvom der står en seng (på højkant - den skal bare lige stilles op) og et skab. Begge dele kan flyttes. (Der skal bare lige klude under skabets hjørner først).

Hvornår det bliver - det er lidt mere uvist.

Betræk til varmedunk

 

Det er længe siden, der pludselig var varmedunke og strikkede betræk overalt. Der er koldt herhjemme, og jeg fandt også en varmedunk, men fik ikke strikket noget betræk. 

Jeg gik i stå, i forhold til garn. Meget mærkeligt, for jeg har ret meget garn, og sådan et betræk sluger ikke ret meget.

Da jeg havde strikket Delacour færdig, fik jeg ikke pakket de sidste rester af det håndspundne garn væk. jeg kiggede på det flere gange, før det gik op for mig, at det ville være perfekt som betræk til den indkøbte varmedunk.

Så sagt, så gjort.

Design: Betræk til varmedunk, opfundet undervejs.

Garn: Håndspundet naturbroget merino i farven Uranus fra Birthe P. 

Der gik 45 gram til betrækket.

Pinde: 4 mm

Størrelse: Varmedunken er 27 centimeter høj og 21 centimeter bred. Det passer dertil.

Bemærkninger: Jeg målte strikkefastheden på den nys strikkede Delacour og brugte det mål til beregning af antallet af masker. 

Jeg slog op med et ottetalsopslag og tog ud i hjørnerne, for at matche de runde hjørner. I den anden ende to jeg ind og strikkede sammen, for også a matche rundingen foroven. 

Jeg strikkede en rib, der var lang nok til at bøj rundt om halsen, inden jeg lukkede løst af.

Jeg har brugt den mange gange efterhånden, og jeg er imponeret over hvor godt den holder på varmen hen over en nat. Også selvom vandet ikke må være varmere end 70 grader. Jeg bruger stegetermometeret til at sikre temperaturen, inden jeg hælder vand på, og sørger for maks at fylde den lidt over halvvejs. 

Det har jeg hørt er vigtigt, for at dunken bliver ved at holde.

Det var meget hurtigt at strikke. 

Vil du se flere billeder af varmedunk og betræk, kan de ses på Ravelry.

Tæppe i pink

 

Emilie er glad for lyserød. Det er længe siden, som i flere år siden, hun første gang snakkede om et strikket lyserødt tæppe. 

Da vi lavede aftalen om at når uddannelse var færdiggjort, flytter hun hjemmefra, begyndte jeg at se en ide i et strikket lyserødt tæppe. 

Hun har hele tiden haft de to Ten-stitch Blankets, jeg i forvejen har strikket som forlæg, så det var ikke svært at vælge hvilket tæppe jeg skulle vælge. 

Jeg startede tæppet i marts for tre år siden. Ret hurtigt endte det i Klubben, hvor jeg strikkede til møder, ved bålet og ind imellem mellem børn. Hver gang Emilie kom forbi, blev det gemt, med håbet om at hun ikke så det. 

Jeg strikkede og strikkede, købte lyserødt bomuld og satte to tråde sammen. Jeg fandt også lyserødt bomuld på lageret, men langtfra nok. 

Da jeg i december startede nyt job, var tæppet ikke færdigt. Det kom med hjem, blev gemt godt og grundigt, igen med håb om ikke at blive fundet og med chancer for at blive glemt. 

Da året gik på hæld tog hun til Fyn og Josefine, ganske som hun plejer. Tæppet blev fundet frem, det viste sig der ikke manglede meget, og inden hun nåede hjem igen, var det færdigt. 

Siden har det ligget gemt væk. 

I søndags fandt jeg det frem igen, pakkede ind og tog det med ned til græsset, hvor jeg synes det var sjovere at give det til hende, end en dag ud i fremtiden, når den flytning bliver virkelig.

Forhåbentlig er det lige om lidt. Ellers har jeg truet med at tage det tilbage. Det er et flytte-hjemmefra-tæppe, så hun kan selvfølgelig kun beholde det, med en flytning. 

Noget vi i øvrigt begge vil have glæde af. Vi trænger begge to. 

Design: Ten Stitch Blanket af Frankie Brown.

Garn: Økotex Certificeret bomuld i lyserød og pink. Noget fra lager, mest købt til projektet. Jeg har købt garn fra alle mulige steder, når jeg har fundet lyserødt bomuld med de rigtige kvalifikationer. 

Jeg har holdt to tråde sammen gennem hele tæppet - en ensfarvet og en multifarvet eller på anden måde flerfarvet. 

Det færdige tæppe vejer 1193 gram, og batter godt på regnskabskontoen. 

Pinde: to strømpepinde 4 mm, med en dut i den ene ende. 

Størrelse: Nyt og færdigt måler tæppet 126 x 135 centimeter. 

De to tæpper jeg tidligere har strikket er noget større, helt klart vokset i brug, for der er lige mange omgange.

Bemærkninger: Jeg er helt sikker på, at jeg strikker omgangene forkert sammen. Jeg har aldrig kunne gennemskue opskriftens anvisninger, så jeg gør, som jeg finder bedst.

På samme måde er jeg heller ikke sikker på, jeg vender hjørnerne efter opskriften. Jeg bruger german short rows, strikker en enkelt gang over alle masker og fortsætter med de tyske vendinger, inden jeg strikker videre over alle to masker. 

Det virker, der er ingen grund til at lave det om. 

Jeg kantede tæppet med en række hæklede muslinger. Inden muslingeomgangen, hæklede jeg fastmasker hele vejen rundt.

Emilie blev glad. 

Vil du se flere billeder af tæppet, kan de ses på Ravelry. 

Blå Karklude

 

Jeg startede året med at strikke karklude. I første omgang til gaver. Bagefter fortsatte jeg, uden at have en færdig plan for hvem de er til. 

Jeg havde blå i kassen med bomuld og strikkede blå karklude. Nu har jeg ikke mere blå, og jeg gider egentlig ikke rigtig mere.

Altså stopper jeg for denne gang. De seks klude, det blev til, kan så lande i den ikke-eksisterende gavekasse, der dermed kan opstå.

Måske ved jeg godt hvor nogen af dem skal ende, men lige nu får de lov at ligge til senere. 

Design: Karklude, som jeg strikker dem. Rettet til, siden jeg startede med karkludestrik for godt otte år siden. 

Garn: Bomuld fra kassen med bomuldsgarn. Siden jeg startede karkludeeventyret og brug af bomuld i al almindelighed, har jeg taget en beslutning om kun at bruge Økotex Certificeret, allerhelst fuldt Økologisk, bomuld og har stort set kun det i min kasse. 

Kludene her er med fibre fra Bombo, Søstrene Grene, garnudsalg og noget meget gammelt, der stadig ligger i kassen. 

De seks klude vejer tilsammen 366 gram - det er omkring 60 gram pr klud. 

Pinde: Jeg strikker klude på pind 4. Jeg bruger et par lange strømpepinde, med en endedup i den ene ende, så maskerne ikke falder af.

Størrelse: Mine klude  måler cirka 26 x 26 centimeter.

Bemærkninger:

Brug 2 tråde bomuldsgarn.
Slå 50 masker op med hækleopslag på pind 4.
Strik iCord over de første 2 masker på hver pind.
Strik 44 retstrikriller

Luk af Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.

Endnu flere klude

 

Gennem årets sidste måneder var der karklude på mine pinde hele tiden. 

De sidste blev ikke kun grønne, men for nogens vedkommende farvevalgt under hensyn til modtageren. 

De allersidste grønne rester, blev til de allersidste grønne klude, og alle blev vel modtaget. 

Specielt den ene, jeg gerne ville have begavet som tak for godt samarbejde, blev så  glad, at jeg blev glad for beslutningen om, at sådan en tak godt kan komme lidt senere end forventet.

Nu har jeg fået nok af klude for et stykke tid, også selvom Emilie mener hun bør få nogle flere. Jeg tænker hun kan flytte hjemmefra, så vil jeg gerne strikke flere til hende. Hun har allerede i brudekisten - eller hvad sådan en samling hedder i dag. 

Der er ikke så meget at sige om kludene. Det hele er vist sagt før.

Design: Eget, eller det jeg opfangede for længe siden, og gjorde til mit eget. 

Garn: Økologisk eller Økotex Certificeret bomuld. Der er garn fra Garnudsalg, Søstrene Grene og Selfmade. 

En klud vejer i omegnen af 60 gram. De sidste fire sæt af tre betød en nedgang i garnlageret på i alt 692 gram.

Pinde: 4 mm. Jeg strikker på stømpepinde, med en dut i enden. Det virker for mig. 

Størrelse: Så vidt jeg husker er de omkring 27 x 27 centimeter.

Bemærkninger: Der er ikke så meget at sige. Igen - det hele er sagt. Og så alligevel. 

Jeg slår 50 masker op med hækleopslag. Jeg ved ikke hvad det hedder, men jeg hækler luftmasker om strikkepinden, så  ligner opslaget aflukningen. 

De 2 første masker tager jeg løs af med garnet foran arbejdet, resterne af maskerne strikker jeg ret. Det giver en smal Icord i begge sider. 

Når jeg har 44 riller lukker jeg af. 

Når jeg løber tør for en farve undervejs, laver jeg en Magisk knude og strikker videre. Det er ikke min oplevelse at de magiske knuder virker i alt garn, men det virker i bomuldsgarn. Specielt vådt bomuldsgarn er ikke til at hive fra hinanden. 

Du kan se flere billeder af kludene på Ravelry - Her og her og her.