Dresden

 

Vi ankom til Dresden ved frokosttid. Vi var sultne, vi skulle finde rundt og havde en plan om at finde salatbaren i Edeka, forsyne os, og finde et sted at sidde. 

Altså gik vi ud i byen med kufferterne, der heldigvis har hjul. Gode hjul, der kan køre over brosten. Banegården ligger syd for Altstadt, og med Edeka som målet, bevægede vi os en smule ind i den gamle by, men kun i udkanten. 

Vi kunne se de smukke spir og tårne på byens gamle bygninger, men sulten og de knap så behændige kufferter, betød at det måtte vente til senere.

Vi fandt Edeka. Men de havde ingen salatbar. Længere nede ad gaden lå en REWE. I det nordlige Tyskland har REWE ingen salatbar. Det viste sig at i det sydlige Tyskland (eller i hvert fald i Dresden), er det REWE der står for salaten. 

Det begyndte at dryppe, og i stedet for at sætte os, tog vi salaten under armen, fandt vores logi, installerede os, spiste frokost ved eget bord, lod bagagen stå og begav os ud for at kigge lidt på byen.

Vi boede nord for Elben, i Neustadt. Gik vi lige ud i den rigtige retning, nåede vi floden. Det gjorde vi den dag. Vi ville se vand. 

I Dresden er Elben ikke en afgrænset flod. Der har tidligere været nogle voldsomme oversvømmelser. Derfor er der lavet et stort arbejde med at skabe afvanding og de store engområder omkring Elben, som i det daglige bliver brugt til rekreative områder, må ikke længere bebygges med faste bygninger. Her skal være plads til oversvømmelser.

De ikke-faste bygninger må gerne være på engene. På vores vej mødte vi en sommerbiograf og i løbet af ugen besøgte vi en Biergarten, der har til huse på en et lille stykke af engen.

På førstedagen gik vi ind mod centrum. Mod den gamle by. Igen kunne vi se tårne, spir og smukke bygninger. Vi ved godt at størstedelen af de smukke bygninger lå i ruiner efter bombardementerne, og at det hele er genopbygget. Det gør det ikke mindre smukt, at bygningerne måske ikke har stået helt så længe som de ser ud til. 

Langt størstedelen af genopbygningerne er sket med brug af de oprindelige materialer - i den udstrækning, det har kunne lade sig gøre. Og både langt fra og tæt på er det let at tro, at de altid har stået der. (Eller i hvert fald meget længe).

Vi endte ved Teaterpladsen, hvor vi tog en Tram hjem igen. 

Inden da blev det tydeligt hvordan den gamle by, hænger sammen med nutidens teknologi. Måske så det bedre ud, da jeg stod på broen, men de nye gule Trams mod den gamle katedral, set fra Augustusbrücke synes jeg var et rigtig fint motiv.