søndag den 31. januar 2021

Fire små strømper

 

Det sidste garn fra nederdelen er omdannet til strømper til Oscar. 

Der var lige præcis ikke garn nok til fire noget forskellige strømper - de lange farveskift taget i betragtning. Altså blev den yderste tå i den sidste strømpe dannet en af lille smule Zauberball, der blev til overs, da jeg sidste år strikkede sokker til Anders.



Da Oscar var her i tirsdags fik han dem på og tog dem ikke af. Han fik selv lov at vælge hvilke af de fire strømper der skulle på, og blev sat op på bordet, selvom man egentlig ikke må kravle rundt på borde. Men i en mørk tid gælder det om at finde lyskilderne, når billeder skal tages.

Henriette har spurgt om jeg kan komme op med en forklaring på svangformede strømper, derfor blev de fire strømper forsynet med svang. Hælen er en Fish Lips Kiss Heel, mens de strømper jeg tidligere på måneden strikkede til Anders (og stadig mangler billeder af) er udstyret med en kilehæl sammen med svangformen.



Jeg har en plan om endnu en prøve med en hæl og svangform, inden jeg er klar til en forklaring, der på ingen måde vil være en opskrift, for det med at forme kan gøre på utallige måder, ud fra principper, der kan stoppes i en hvilken som helst strømpeopskrift.

Men altså, jeg tænker der kan være andre end Henriette, der synes det kunne være interessant, og forventer at brygge et indlæg sammen, når jeg en dag har billeder af flere strømpeundersider end de her.








Design: Børnestrømper strikket oppefra og ned, med en simpel hæl, rib og fin pasform. 

Garn: Bergen Superwash fra Kvickly, 75% uld, 25% polyamid i et langt farveskift mellem grønne og blå nuancer.

Jeg brugte rub og stub af mine rester - 47 gram - og måtte tilsætte i omegnen af en halv meter andet strømpegarn fra skuffen. Ikke nok til at komme med et mere eksakt mål.

Pinde: 2,5 mm AddiCraSyTrio.

Størrelse: Jeg sttrikkede efter omkredsen jeg tegnede af Oscars fod, og siden klippede i pap. Han bruger vistnok en størrelse 28, men jeg er ikke sikker. 





Bemærkninger: Jeg slog 48 masker op, strikkede 30 pinde rib, strikkede en Fish Lips Kiss Heel, inden jeg fortsatte ribben over foden, formede svangen under foden og endte med en helt almindelig tå med indtagninger i hver side på hver anden pind, til der var cirka halvdelen af maskerne tilbage, derefter tog jeg ind på hver pind, og endte med at trække tråden gennem de sidste 8 masker.



Har du lyst til at se flere billeder, kan de ses på Ravelry.





fredag den 29. januar 2021

Lykken er en papkasse

 

Dagene er længere end for en uge siden, der er fyldt godt på, og i løbet af et par dage er Pernilles lektiecafe og sociale central for særligt udvalgte elever sat i system. 



Det er skønt at se børn igen og jeg glæder mig til næste uge, der rummer lidt flere børn end den der næsten er slut. Også selvom skemaet er godt fyldt og dage snildt kan starte tidligt og slutte sent.

Alle mellemtimerne er både mine egne, men også forberedelse, matrikelparathed og skemalagte ture ud i luften, for at nå det mens der stadig er lyst. 

Og mens vi venter på at alle de små skolebørn igen må komme i skole er eksperimentet med online SFO gået i gang. Der er mange børn med blandt de små klasser, blandt vores større børn, tager det vist lidt længere tid.



Sidste gang vi havde Oscar på besøg, fandt han lykken i en papkasse. Han kunne lige være der, når han blev krøllet godt sammen. Vi åbnede og lukkede låget igen og igen og igen. Han krøllede sig sammen og lukkede op igen og igen og igen.

Papkasser er vist altid et hit.





onsdag den 27. januar 2021

Vanilla Shawl

 

Noget af det allerførste jeg spandt, var 200 gram BLF fra Garngalleriet Microfarveri i farven Flaske. Jeg købte den uspundne farvede uld på Fiberfolk i Roskilde, og turde næsten ikke kaste mig over det, af skræk for at ende med et forfærdeligt garn.



Derfor spandt jeg noget andet først, men fordi mit fiberlager dengang kunne ligge på et meget lille sted, havde jeg ikke andet end det grønne, da det første fed var færdigt, klart og meget pænere end jeg i min vildeste fantasi havde regnet med, at jeg umidddelbart kunne frembringe.

Det grønne blev en realitet, endte som knap 200 gram lækkert meget løst spundet og endnu løsere tvundet garn (visse steder er det nærmest bare to tråde...), på lige over 600 meter. At det skulle blive et sjal, havde jeg vidst fra start, og der gik ikke længe inden jeg kastede mig over det smukke Silken Sands Shawl, som var en fornøjelse at strikke og som jeg stadig synes er smukt, selvom faconen ikke virker for mig. 

Det blev en alt for dyb trekant, og efter jeg længe havde forsøgt at tvinge mig selv til at bruge det, blev det "væk", glemt, ikke brugt og henslæbte en tilværelse som det bløde, lækre sjal, der ikke havde en chance.



Lige før nytår trævlede jeg det hele op, skyllede garnet op, og dampede det efterfølgende, inden jeg slog op til et helt almindeligt trekantet sjal i bindesjalsformat. Sådan et har den helt rigtige facon, og siden det blev færdigt har jeg brugt det meget. 

Det er dejligt, det er blødt (løst spundet og tvundet garn er blødt) og det ligger godt om halsen og giver den helt rigtige varme på kolde dage. 

Det trævler sjældent op, men fordi garnet betød mere end sjalet, skulle det her ikke bare få lov at ligge. Den beslutning er jeg glad for.









Design: Den i generationer gennemprøvede facon i eget format.


Garn: Håndspundet grønt BLF fra Garngalleriet Microfarveri i farven Flaske. 

Cirka 200 gram og 610 meter. Jeg brugte det hele.


Pinde: 4,5 mm - Lykke pinde og omkring 60 cm wire.


Størrelse: cirka 190 x 70 cm.



Bemærkninger: Jeg startede med 3 masker og en gartertab. Jeg mangler det danske ord. 

Derfra strikkede jeg helt som sådan et sjal med vide vinger plejer at blive strikket  - udtag langs midterlinjen på retsidepindene, udtag i kanterne på hver eneste pind. 

De første cirka 10 udtagninger foretog jeg kun på retsiden - både i midten og mod kanterne. Jeg synes det får sjalet til at ligge bedre om nakken.

Jeg strikkede et ret/vangmønster med vekslen mellem 5 pinde retstrik og 5 pinde glatstrik. 

Da jeg havde lidt mindre end halvdelen af garnet tilbage begyndte jeg at strikke rib. Jeg ville have en bred rib, og strikkede 3 ret, 3 vrang, med samtidige udtagninger og blev ved til der kun lige var garn nok tilbage til at lukke af. 


Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.





søndag den 24. januar 2021

Masker på en søndag - Uge 3

 

Ugen kort:

  • Jeg fandt en lille bitte orm hos sneglene - det kan betyde parasittter og alskens klamheder. Det kan også bare være en lille bitte orm, der har siddet inderst i det halve salathoved de spiser af.
  • Jeg håber på det sidste... Men...
  • Sneglene er igen i sommerhus, terrariet er tømt og er igen ved at gennemgå en storstilet rengøring.
  • Oscar kom, så og sejrede tirsdag, ganske som han plejer, men med vådt tøj. Emilies strømper og min t-shirt udgjorde over the knee strømper og en kjole. Jeg har djule på, gentog barnet igen og igen.
  • Skolebestyrelsen holdt møde. 
  • Endnu en strikkekomsammen hjemmefra var superhyggelig. 
  • Jeg kravlede gennem nåleøjet og modtog et negativt testsvar. Næste uges test er bestilt.
  • Jeg har lappet min cykel - igen. Og farvet mit hår. 
  • Henna er godt for håret og tager timevis at farve.
  • Eleverne synes stadig det er superhyggeligt at mødes online i skoleregi.
  • En enkelt dag i nødpasningen stod på mit skema. 
  • Alle møderne er ved at være fast planlagt, og giver mening. 
  • Jeg har ifølge den downloadede app, gået gennemsnitligt 8268 skridt hver dag.
  • Det er stærkt vanedannende at komme ud at gå.









Læse:

Det er stadig en ubehagelig bog. 

Mens Joona har en strategi, har Saga en anden, og netop som det ser ud til at alting går op i en højere enhed, vender det hele og bliver om muligt endnu værre. 

De er ved at have travlt. Dels fordi historien lægger op til det, dels fordi der ikke er helt så mange sider tilbage, som der var en gang.

Mens antallet af ofre stiger, tager  jeg mig selv i at håbe, at i hvert fald hovedpersonerne kommer gennem uden alt for mange skrammer på sjælen. Det ser ikke rigtig godt ud.


Strikke:

Da jeg sidste uge var forbi Oscar til en omgang pasning, havde jeg tasken fyldt med tegnede fodaftryk, da jeg nåede hjem. Tanken om varme til fødderne af resterne af nederdelens garn har ligget og luret.

Med de våde fødder han dukkede op med i tirsdags, blev det mere nærliggende og lige nu har jeg to færdige strømper og en tredje på vej. Jeg tror jeg kan få fire strømper ud af resterne af garnet. Fire strømper, der med tanke på de lange farveskift i garnet, nok bliver ret forskellige.

Det går hurtigt at strikke strømper i størrelse to år. Han bruger vistnok en størrelse 28. Jeg har strikket indbygget svang under foden, for jeg har lovet at forsøge med en forklaring, og princippet for en fodformet svang er fuldstændig ligeglad med hvor mange masker der arbejdes med. Det duer til alle størrelser.





Et kig på timeantallet


Hvad laver sådan en hjemsendt pædagog så? Er det overhovedet muligt at få tiden til at gå? Og hvorfor er jeg så blæst når dagen er slut, eller nærmest ind imellem?



I fredags blev vi alle bedt om at gøre vores timer op, forsøge at skemalægge den tid vi bruger i en tid, hvor det kan være svært for en ledelse at holde styr på alle, og hvor nogen måske kan bruge deres tid på en anden måde.

Når jeg sådan fik sat alle de forskellige møder, aktiviteter og andet ind i et skema og stadig havde opgaver, der var svære at gøre rede for tidsmæssigt, blev det ikke kun overskueligt for min leder, pludselig kan jeg godt forstå hvorfor jeg føler mig blæst.

Der har helt klart været dage, hvor jeg har stået tilbage med en oplevelse af, ikke at have lavet noget, omvendt har der også været dage, hvor jeg i den grad føler mig brugt. Det var faktisk rart at få synliggjort hvordan et arbejdsliv i en helt forkert verden kan se ud.

Samtidig har den forløbne uge bragt afsindig megen tænken ud af boksen både i skole- og SFOregi,og når vi i morgen tager hul på en fin ny uge er der nye opgaver på programmet. Opgaver jeg i den grad ser frem til.  

Mens nødpasningen er udbygget til også at rumme børn, vi som undervisere kan være bekymrede for, har vi også i de enkelte teams kigget indad og overvejet for og imod. 

Jeg kan se frem til et par dage med en til en undervisning af en elev, der sagtens kan, men har brug for et skub, for at få sat hjemmearbejdet i gang. Jeg kan også se frem til en tur ud i det blå sammen med et par andre elever, der har brug for voksenkontakt, snak og en oplevelse af at blive set. Jeg glæder mig vildt til igen at være i nærheden af børn, også selvom der skal holdes en vis afstand.



I klubben går vi online, når vi lukker op for en rumsonde og i første omgang dropper de store armbevægelser, håber at se nogen børn til hygge, sjov og gode snakke om hvordan vi bedst kan bruge de online muligheder.

Vi skal drikke the, quizze og gå på skattejagt i den hjemlige hjem. Vi skal også ud og gå med telefonen i lommen og hinanden i ørene. Hvis ellers børnene synes det er en god ide, har vi masser af ideer at arbejde videre med. Kan vi lave noget Jørgen Clevin-agtigt hobby eller måske indtage de hjemlige køkkener og med en i forvejen indkøbt liste af ingredienser stå for maden i de små hjem? Kan vi kigge fugle eller på anden måde få gang i noget bevægelse? Listen over ideer er lang, spørgsmålet er hvor mange der vil være med. 

Igen er jeg vildt spændt og glæder mig til at se nogen børn.  





fredag den 22. januar 2021

Garden Party Skørt

 

Kirsten har strikket den fineste nederdel, jeg har haft lyst til at strikke, hver gang jeg har set den. Kirstens forslag er at bruge rester, og det er jeg på ingen måde i tvivl om ville være fantastisk. 




Men de rester jeg har, som ville være perfekte, er bundet op i et andet projekt. Og så blev planen lagt på hylden. Indtil jeg en dag stod i Kvickly og kiggede på blågrønt garn i en strømpegarnskvalitet med lige præcis nok nylon til at det kan holde til slid. Garnet er af den entrådede slags, der findes i et hav af variationer, og inden jeg så mig om, havde jeg taget beslutningen og stoppet garnet i kurven.

Der gik ikke ret længe efter hjemkomst før jeg havde slået op, og selvom det tog omkring en måned at blive færdig, synes jeg skørtet voksede hurtigt. Der var mange masker til sidst.

Siden har jeg brugt det rigtig meget. Det er skønt med uld om mave, bag og ben, når jeg er ude at gå. Så skønt at tanken om endnu et ligger lige under overfladen. Der er bare ikke rigtig nogen af de andre farvemuligheder i Kvicklys udvalg der tiltaler mig. 

Så jeg venter lidt, har andre projekter på pindene og håber at butikkerne får lov at åbne op igen, inden kulden for alvor er væk. Jeg ved nemlig godt at når først det bliver varmt, forsvinder min lyst til at strikke lige den slags.







Design: Garden Party af Kirsten Brun.


Garn: Bergen Superwash i en kombination af blå og grøn. Garnet består af 75% Superwash Uld og 25% Nylon, og kan som sagt købes i Kvickly.

Jeg brugte 303 gram. Kun fordi jeg havde det sidste nøgle, ellers havde jeg lukket af en pind før.


Pinde: 2,75 og 3.25 begge faste rundpinde, begge Knit Pro Zing.  


Størrelse: Jeg gik efter en størrelse large.




Bemærkninger:
Ifølge opskriften strikkes nederdelen fra neden og op. Jeg ville gerne kunne stoppe, når jeg synes den blev lang nok, og vendte det hele på hovedet.

Jeg slog slutantallet af masker op med en hæklet række luftmasker af andet garn og strikkede lige op i ret til det strikkede var langt nok til en løbegang om den elestik jeg tilfældigvis havde liggende i skuffen. En cirka 3 centimeter bred elastik. Jeg syede elastikken sammen til en ring, trævlede de hæklede luftmasker op og satte de nu levende opslagsmasker på en ekstra pind, inden jeg strikkede kanten sammen rundt om elastikken. 



Ind og udtagninger strikkede jeg efter opskriften med de 5 masker mellem som jeg kunne regne mig frem til at jeg ville ende med, hvis jeg havde strikket nedefra og op.

På hver femte mønsteromgang tog jeg ud ved at lade være med at strikke de tre masker sammen, men vedblev at tage ud. 

Da jeg synes jeg havde nået en fornuftig længde strikkede jeg 10 pinde ret - frem og tilbage, inden jeg lukkede af og syede den lille slids ved retmaskekanten sammen.


Vi kunne konstatere at Emilie synes det er svært at tage billeder af en nederdel, så der er ikke så mange flere. Men de kan stadig ses på Ravelry, hvis nogen har interesse.






torsdag den 21. januar 2021

Ud og gå

 

Siden jeg besluttede at komme ud og gå hver dag, og siden jeg downloadede en app, der holder øje med mine skridt, har jeg været ude hver dag, og gået mindst 7000 skrift, som er det programmet mente er det rette, efter jeg indtastede mine oplysninger.

Det er rart og jeg kan mærke det er godt for mig.



Flere dage har jeg gået mere, men mængden af skrift passer meget godt med turen ned til branddammen, gennem Irmabyen, langs Avartas baner, forbi Louis og videre ad sundhedssporet til Voldgaden.

Ved Volden er det gamle voldanlæg med de bunkerlignende bygninger og den noget nyere skoletjeneste altid pæne at se på. Fårene der plejer at gå på selve volden er vist i vinterhi, jeg ser i hvert fald ikke nogen af dem.



Når jeg kommer ned til stien mod Rødovre Parkvej, drejer jeg, går gennem Espelunden, forbi Byggeren og tilbage forbi branddammen hjem. Jeg kunne sagtens fortsætte ud ad Voldgaden, eller gå den anden vej, som jeg gjorde en dag, jeg kombinerede turen med indkøb, men det her er den pæneste tur, gennem mest grønt og størst mulighed for fuglefløjt.

I tirsdags var det både overskyet og det regnede. Der plejer altid at være et hav af mennesker (som ikke ser ud til at høre til samme selskab) på toppen af den lille bakke, hvor Louis ligger og sover. I tirsdags var der helt tomt, så jeg gik derop, og havde ikke lige overvejet hvor mudret der var.



Han er ikke længere så fin, som dengang han var ny og jeg første gang var på besøg. Men han ligger skønt på den lille bakke, bliver tit besøgt og holder nok en tid endnu. 

Det er nemlig ikke meningen at han skal holde evigt. Materialerne vil med tiden forgå, og på tidspunkt kan han ikke mere. Selvom neglene på fødderne hænger en smule eller er forsvundet, tror jeg stadig der er lang tid, til han ikke kan mere.

Jeg trippede forsigtigt ned ad den lerede bakke, for ikke at falde og fortsatte turen mod voldanlægget.





onsdag den 20. januar 2021

Full of minis hat

 

For snart to år siden så jeg første gang Barbara Nelewkos hue fyldt med bieser, har den rumsteret bagerst i hukommelsen. 




Jeg har masser af rester i alle mulige farver og kvaliteter, men på en eller anden måde, var der ikke nogen af dem, der tiltalte mig til en hue. Dem der måske kunne, er alle bundet op på et andet resteprojekt. Men de var alligevel ikke rigtige. 

Som udgangspunkt burde den strikkes af ren uld, men pludselig slog det mig, at alle de fine håndfarvede strømpegarnsrester, der ellers indgår i det hæklet tæppe, havde lige præcis de farver, den blødhed og den løbelængde jeg ville have og skulle bruge. At strømpegarn måske ikke er det bedste sprang jeg op og faldt ned på. Og så slog jeg op.

Tæppet skal nok blive færdigt en gang med tiden, og der skal nok være garn nok, selvom jeg har brugt lidt af det.

Den tog mig en uge at strikke. Den blev færdig for to uger siden. Den lå en uge og ventede på den helt rigtige pompom, for jeg ville have en stor fake fur pompom. Den fandt jeg hos ViolykkeShop. I den uge der er gået, har jeg haft den på hver dag, når jeg er ude at gå.



Den er varm, mit hår skal vaskes lidt oftere (men sådan er det med huer) og i dag kunne jeg mærke at den var vokset lidt. I dag regnede det også, så jeg satser på, at den trækker lidt sammen, som den er tørret igen.

Ellers må den skylles op. Med det der hår, der har brug for mere vask, har den det nok også...

Den fungerer også med mine hørebøffer over, når jeg cykler. Jeg har ikke lyd i hørebøfferne, når jeg cykler, men bruger dem udelukkende for at holde kulde ude. Har jeg ikke hørebøfferne på, er oplevelsen at den kravler op over ørerne. Selvom den er varm, kan den stadig ikke holde kulde ude, når jeg cykler. Men kombinationen er god, når det er rigtig koldt.








Design: Full of Minis Hat af Barbara Nalewko.


Garn: Rester af håndfarvet strømpegarn fra bunken, der er ved at blive omdannet til et hæklet tæppe. Jeg brugte 20 forskellige rester i afstemte farver. Flere af dem indgår i flere striber. Præcis hvilke garner og hvor meget jeg brugte af hver, kan ses på projektsiden på Ravelry.


Pinde: 3 og 3½ mm. Den første del af huen kunne jeg strikke på rundpind med små spidser, som den blev mindre brugte jeg magic loop.


Størrelse: Opskriften er one size. Jeg fulgte maskeantallet i opskriften.



Bemærkninger: Ja! Jeg gjorde ikke helt som der stod. 

Det tager tid at strikke bieser. Men det bliver pænt, og så gider eg godt. Opskriften giver en fin anvisning op at samle en maske op, strikke sammen og samle den næste maske op og strikke sammen. Det synes jeg er besværligt og tager lang tid. Altså samlede jeg alle maskerne op på en ekstra ruundpind, og strikkede maskerne sammen to og to, en fra arbejdspinden og en fra den ekstra pind. det fungerer for mig. 

Som huen blev mindre, gik jeg over til at bruge de små AddiCraSyTrio pinde til at samle op med. De er ikke så lange, så jeg samlede omkring en tredjedel af maskerne op, strikkede sammen, til der stadig sad to eller tre masker på den lille pinde og samlede den næste portion masker op. Det blev for gnidret at samle dem alle op på een gang.

Da jeg nåede indtagningerne blev jeg lidt irriteret over, at indtagningerne ligger lige over hinanden. Jeg synes de burde fordeles over omgangen, så der ikke blev en synlig indtagningsrække over hinanden. Jeg ved ikke om det overhovedet kan ses, men det gav mening for mig. 

Jeg droppede også de centrerede indtagninger. Igen for gnidret, og det kan ikke ses. Jeg lavede en mere almindelig tag en maske løs af, strik to ret sammen, træk den løse maske over...

Huen stopper efter opskriften ved biese nummer 21, og bliver lukket af med endnu en farve, som ikke er en biese. Den ser for mig ufærdig ud i toppen. Jeg synes der blev for meget af den samme farve, og den sidste biese syner meget stor. Så jeg lavede det om.



Jeg er med på at toppen er dækket af en pompom, men hvad nu hvis jeg pludselig ikke har lyst til den der pompom. Den er i øvrigt bundet fast, så den nemt kan tages af ved vask, eller hvis jeg en dag vil undvære...

Jeg tilføjede 3 bieser. Den første nummer 22, som efter opskriften er omgangene der lukker huen af.

Jeg gjorde helt som der stod i opskriften i forhold til bieserne, og endte med at trække maskerne gennem de sidste 9 masker:

Biese 22: Indtag til 50 masker.
Biese 23: Indtag til 30 masker.
Biese 24: Indtag til 18 masker - på den allersidste pind strikkede jeg to masker sammen hele vejen rundt til 9 masker.


Har du lyst til at se flere billeder af huen kan den ses på Ravelry




mandag den 18. januar 2021

2020 - fra et garnperspektiv


Forrige år, 2019, strikkede jeg - ifølge mig selv - ufatteligt meget, uden at have oplevelsen af at have en stor mængde strikketid. Det forløbne år, 2020, var der uden tvivl temmelig meget strikketid. Alligevel strikkede jeg næsten samme mængde garn de to år - lige under 10 kilo i 2019 og lige over 11kilo i 2020.

Måske jeg bare skal anerkende at jeg strikker ufattelig meget...

Omvendt er det måske på sin plads at huske, at det forløbne år også har indeholdt andet garnrelateret, end jeg tidligere har leget med. Væven for eksempel.

Sidste år startede med en drøm. En drøm om at strikke ærmer til mig selv (og vist også Anders). Ærmerne skulle selvfølgelig hænge fast på noget krop. Jeg drømte også om flerfarvestrik og at stifte bekendtskab med en væv.

Bortset fra at Anders aldrig fik nogen ny trøje i det forløbne år, synes jeg nok at drømmene er indfriet. Og Anders skal nok få en trøje. Jeg har stadig garn liggende med hans specifikke navn på, og der bliver uden tvivl i løbet af de næste dage slået op til flerfarvestrik til samme Anders. Garnet er fundet frem, opskriften købt, men endnu ikke printet og en prøve strikket og skyllet op.

Jeg kan godt lide drømme. Jeg kan ikke lide regler og restriktioner. Jeg vil aldrig love ikke at købe garn, eller kun at strikke noget bestemt. Jeg køber det garn jeg vil have, og jeg strikker det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Når det er sagt, er det gået op for mig, at jeg skal ikke have for mange projekter i gang ad gangen. 

Fem er et godt antal, har jeg flere er det ligesom de forsvinder. Jeg glemmer dem, gemmer dem og kommer ikke videre. Mens jeg langsomt er blevet opmærksom på at det er sådan jeg fungerer, har jeg helt automatisk levet efter det, uden bevidstheden. Det er lidt sjovt.

Tilbage til drømmene. Jeg har en drøm om at bruge mere garn, end jeg får ind. Det er en drøm, den er med hele tiden, og nogen år bliver den indfriet, andre gør den ikke. Lige nu kan jeg godt være lidt usikker på om det sker i år - med tanke på de 2,5 kilo garn Anders berigede mig med den anden dag.

En anden drøm er mere flerfarvestrik. Den er godt på vej. Jeg drømmer også om at væve mere, spinde mere og lære mere om begge dele. Endelig drømmer jeg om at gøre et godt indhug i længe lagret garn. Jeg kunne så godt lide Kirstens snak om alt det skønne garn vi alle har købt, men som i stedet for at blive brugt er endt på lageret, og nu bør bruges. Hendes tanke om altid at have et projekt på pindene med noget af det lækre garn fra lageret tiltaler mig. Når jeg ser tilbage på tidligere regnskaber kan jeg se jeg bruger af lageret, men ikke nødvendigvis det der har ligget længe, det har en tendens til at blive glemt. Jeg kan godt drømme om at være mere opmærksom på hvad jeg har liggende, få det frem i lyset og få det brugt.

Jeg synes det er gode drømme til en god start på et nyt strikkeår.


Og for at se tilbage - hvad strikkede jeg så sidste år?

fra småt mod det større


Hækle

Årets hæklede projekter er ikke de allermindste, men jeg kan godt lide at holde hækling for sig og derfra gå videre til strik.

Året bød på en del babyer, der selvfølgelig alle skulle udstyres med hæklede dyr. 

En kollegas datter, som tidligere gik i den hedengangne Café og derfor ikke kun er en kollegas datter, nedkom med en lille pige. Hun skulle have pudder, der endte som en elefant.

Min fætter blev far til en lille pige, hun skulle ikke snydes, og da elefantmønstret var fundet frem, blev det til en lilla af slagsen

Herefter dukkede en flok dyr op, som jeg ikke skulle give væk, men gerne ville lave. Min søster spurgte pænt og i god tid. Hun ønskede en grøn flodhest til chefens superseje datter, som har levet et hårdt liv, og nu skulle være mor til en lille dreng. Det kunne jeg ikke sige nej til. 

Da Josefine derefter lige så pænt spurgte og endda selv både købte og betalte garnet, sagde jeg selvfølgelig også ja. Hun ønskede dyr til den lille ny niece og nevøen der aldrig havde fået. De to andre nevøer har fået dyr, men et år i USA betød udsættelse for den sidste. Nu er alle nevøer og niecer udstyret med dyr. 

Det blev til en lilla Stegosaurus og en hyggelig gul ugle.

I mellemtiden blev endnu en kollega mormor til endnu en lille pige. Jeg havde fået nok af elefanterne og fandt mønstret til næsehornet frem. Jeg er tilbøjelig til at sige, at endnu et lyserødt dyr, sluttede sig til flokken. 

Da Rose fyldte tre år, hæklede jeg en sommerfugle-påklædningsdukke. Det var et superhyggeligt projekt, men jeg er usikker på om hun var stor nok til det. Måske med tiden...



Småt

I år er der absolut flest karklude, der tæller det mindste. Jeg har ikke billeder af alle, men det lykkedes mig at strikke ikke mindre end 28 karklude i løbet af året. 

Alligevel kan jeg stadig ikke lukke låget på kassen med bomuldsgarn. Jeg forstår det ikke...

Min nyskilte fætter mente at en ny husholdning burde indeholde miljøvenlige karklude og spurgte rigtig pænt om jeg mon gad strikke et par stykker eller tre. Han ville gerne betale. Jeg strikkede 10, og ville ikke have noget for dem.

Emilie skulle til USA og starte turen hos Josefines værtsfamilie. Hun bad om klude som værtindegave og fik tre blå klude med. 

Ved et tilfælde opdagede jeg de små gnomer, som bliver strikket som mysterier. Jeg strikkede Gnome is were you hang your hat, og tænker ikke jeg behøver flere. Det var ellers et hyggeligt lille projekt.

Inden det rigtig blev sommer og vi stadig troede det med afstand var et overskueligt kapitel, fik nogen den geniale ide at vi skulle spille online banko på skolen og selv komme med præmierne. Jeg strikkede en bunke lilla klude. Bankospillet blev aldrig til noget, så jeg gav dem i stedet til den afgående studerende, der havde hjulpet mig gennem mit forsøg ud i praktikvejledning,  Bankospillet blev afviklet lige inden jul, denne gang med præmier udloddet fra ledelsen.

Jeg kan ikke huske hvem der kom på det, men flytte-hjemmefra-klude blev en realitet. Først flyttede Victoria i egen lejlighed, derefter Nicklas. De skulle begge have røde og sorte klude. Jeg fik kun taget billeder af det ene sæt. Da Josefine kom hjem fra USA, fik hun også egen bolig, og fik selv lov at vælge farver.

Mellem adventsgaverne til min mor min søster lå to klude til hver. Også en enkelt julegave indeholdt et sæt karklude. Alle uden billeder.  



Hoved og hænder

Sidste strikkede jeg forholdsvis meget til hoved og hænder. Det gjorde jeg ikke i år.

Jeg havde Oscar på besøg en dag med kolde hænder. Da Gitte netop havde strikket fingerløse vanter til sit barnebarn, slog jeg straks op, og endte med tre par, som blev brugt dengang, men vist aldrig er fundet frem igen. Barnet er ikke imponeret af stof på hænderne. 

Min mor ønskede en hue, jeg spandt garnet og strikkede også huen, som hun først havde tænkt selv at skulle prøve kræfter med. En hel masse rib og en stor pompom senere blev alle ønsker indfriet.

Endelig var der årets nissehue. I år blev det Sifs Nissehue, der lagde opskrift til både en lille og en stor udgave. Den lille til Oscar og den store til Josefine, der ønskede en hue til jul. 



Strømper og Sokker

Der var gang i strømpestrikkepindene i år. Det blev til hele 15 par strømper og 7 par sokker. De sidste alle til Anders. Altså virker planen om altid at have et par strømper på pindene. Men kun et par, jeg nåede op på et par stykker en gang eller to. Det har jeg svært ved at overskue, og så har jeg ikke lyst til at strikke på nogen af dem. Et par ad gangen, er rigeligt for mig.

Det er muligt Anders ikke fik varme om armene, men så fik han til gengæld om fødderne.

Jeg startede med et par sokker af rester

Derfra udviklede det sig, vi kiggede farver og købte Zauberball i rå mængder, der alt blev omdannet til sokker i farver af så tossede navne som:

Jacke Wie Hose

Der lenz ist da

Pause in blau

Grüne woche

Derefter blev der to par af resterne. Sokker nummer 5 og sokker nummer 6.

Endelig blev det til et par strømper i Andersstørrelse. Garnet havde han selv valgt ud, dengang vi tidligt på året var i Berlin. Mønstret er Fidelio Socks

Det var ikke kun Anders der fik varme om fødderne.

Årets første par strømper var Woodland Walk Socks, som var en del af Cias årlange strømpesamstrik. jeg lavede en del om, og strikkede stort set hele sættet under Berlinopholdet i Vinterferien. Garnet er fra Nor K, og de holder rigtig godt. 

Hungry Ghosts socks blev mit bidrag til et par knitalongs omkring halloween. Det fine blå håndfarvede garn fra Handdyed.dk var lækkert at strikke med.

Mahogany Run Socks i color dots fra Tante Grøn, var hurtigt strikkede, og sidder godt på foden. Jeg tilføjede dem en modificeret udgave af Fish Lips Kiss Heel.

Vanilla is the new black med et twist er en fin strømpe, med en sjov hæl, der ikke er optimal, men sjov. Garnet fra Fransizka Uhl har jeg det lidt blandet med. Selv med et meget simpelt mønster, synes jeg resultatet blev rodet at se på. Det ændrer ikke på, at garnet er lækkert. 

Emilie ønskede strømper og var i kassen med strømpegarn, hvor hun fandt glimmer fra The danish dyelot. Det blev til Planifolia Socks, som straks blev indlemmet i hendes samling.

Laura Socks i garn fra Its yarn tog lang tid at strikke, men kan vist godt betegnes som årets yndlingspar, De sidder godt, og er så fine.

Jeg strikkede med på Mountain Path Socks, som var et mysterie og jeg var ikke helt sikker på om jeg ville kunne lide resultatet. Jeg valgte det lidt for spraglede håndfarvede Mayflower strømpegarn, som holder faconen rigtig godt, men altså er lidt for... spraglet. 

Det andet og sidste par af Cias udvalgte strømpeopskrifter blev Ruusujuuri. Jeg strikkede af garn fra Sysleriet og en rest glimmer. De er blevet supergode, sidder fantastisk og bejler i den grad til førstepladsen som årets yndlinge. Emilie truer med at stjæle dem, hver gang jeg har dem på.

Resten til Ruusujuuri kom fra Trident Socks, som jeg strikkede af garn fra By Kiilerich. Basen hedder Taran og giver sig i brug, Strømperne er pæne, men vokser hver gang jeg har dem på.

Emilie fortsatte sit strømpeeventyr, ved selv at købe garn og ønske nye strømper. Hun dykkede ned i Its Yarns store farvekort og forkøbte sig muligvis en smule. Hun turde godt og fik et par mystiske strømper, da Destination Unknown Socks stod for døren. Heldigvis synes hun de er pæne.

Jeg tilmeldte mig strømpegarnklubben fra Its Yarn over sommeren og strikkede Cosy Autumn Socks som endnu et efterårsbidrag til halloween.

Emilie forærede Josefine strømper til hendes fødselsdag. Jeg strikkede Blomst socks med en masse modifikationer i grønt garn fra Its Yarn.

Også Emilie forelskede sig i Laura Socks og endnu et par så dagens lys. Igen i garn fra Its Yarn. 

Jeg lovede Amalie strømper i fødselsdagsgave, vi fandt garnet hos Its Yarn og jeg fandt opskriften til Confluent Lace Socks på Ravelry. 



Sjaler

Eller sjal. Jeg strikkede et sjal i år.

Det er så tilpas sjovt at strikke med på Westknits årlige mystiske sjal, at jeg slet ikke kan lade være. I år hed sjalet Slipstravaganza. Det tog noget tid at blive helt færdigt. Siden har det hængt på mig, hver gang jeg er ude.  

Med det nuværende meget kolde, kan det ikke helt modstå kulden, så det må nok se sig tilsidesat for mere varme, men mon ikke det kun er for en kort bemærkning, 



Børn

Jeg strikkede ikke så meget børnetøj i år. Det var ikke nødvendigt, efter mængden jeg fik lavet året før...

Jeg havde en flok rester af uld købt hos Smuksak med børnetøj for øje. De skulle væk, og jeg startede med en Svens Yndlingssweater til Oscar. Den passer perfekt under flyverdragten, og bliver brugt, når han ikke har yndlingstrøjen på, som er ved at være for lille. 

De sidste rester blev til en Eiri Baby. Dengang han fik den, var den lige ved at være for lille, og jeg er sikker på han er vokset ud af den nu.

Den sidste trøje til Oscar var julens brandbiler, som også bliver brugt.

I april skulle vi have været til barnedåb og en lille bunke lyserødt så dagens lys. Det blev til en Mille Cardigan med mønster både for og bag, en Når noget vokser kyse og en Aubade kjole. Det hele blev pakket pænt ind og sendt med yndlingsfamilien, da de var forbi efter dåbskjolen. 

Da julen blev aflyst, aflyste jeg også mere tøj til Alba. Hun vil ganske givet være for stor, når vi engang ses, så den produktion må vente, til vi ved lidt mere om hvornår vi ses igen.



Ærmer til de store

Efter et år med mange ærmer, var jeg klar til mere, men havde ingen anelse om hvor meget mere jeg ville ende med. Jeg kan rigtig godt lide at strikke ærmer  - men helt ærlig, jeg har snart ikke plads til flere.

Tolv overdele blev det til. Tre sommerbluser, to trøjer til Emilie og syv meget forskellige cardigans.

Rækkefølgen er helt forkert, men det ser pænere ud sat op. Derfor fra en ende af.

På et tidspunkt i løbet af sommeren snakkede alle om Drops Belle, som et godt garn til sommerstrik. Jeg fandt et godt tilbud, slog til og købte garn nok til, viste det sig, fire sommerbluser i to forskellige farver. Ranunculus i den lækre turkis skulle der regnes noget på, før den passede til bomuld/hør og en helt anden pind. 

Emilie er glad for strik og fik Augustins No1 i julegave. Jeg formåede at strikke ganske hemmeligt, så hun på aftenen kunne pakke lækker meriono, alpakka, silke, mohiar og nældefibre ud. 

Zweig blev en realitet, da jeg fik et gavekort til Knudegarn af min mor i julegave. Jeg strikkede rundt og klippede op. Jeg kan godt lide at klippe op, har aldrig oplevet at det ikke holdt, og synes det er så meget lettere ikke at skulle strikke frem og tilbage.

Mit allerførste sweaterspind blev til en cardigan i en farve, der ligger noget uden for min komfortzone. Alligevel er jeg gået hen og blevet rigtig glad for den. Her valgte jeg at strikke frem og tilbage, for tanken om at klippe i håndspind var alligevel lidt for grænseoverskridende. Som tiden går, bliver det et mindre og mindre problem.

Clotilde Cardigan af Chunky Alpaca fra Garnudsalg, var ved at slå mine håndled ihjel. Jeg har strikket af garnet før, og slidt det tidligere projekt op, men af en eller anden grund bliver det i den her version lidt for tykt og varmt og måske for tæt i halsen. Jeg kan ikke lide, når strik er for tæt i halsen. Jeg bruger den ikke ret meget, men prøver. 

Årets første trøje til Emilie var Sunday Sweater af lækkert sølvglimtende alpaca og merino. Hun har brugt den rigtig meget, og jeg er ikke i tvivl om, at den langtfra er færdig med at blive brugt.

Det er ingen hemmelighed at jeg er glad for grøn, derfor var der også en del grøn mellem de færdige projekter til overkroppen.

Gardengate blev årets eneste flerfarvestrik. Der skal mere til, jeg har fået blod på tanden. Resterne fra den håndspundne cardigan og grønt fra lageret blev sat sammen. Igen strikkede jeg rundt og klippede op.

Scéal Grá var årets første færdige strik. Trøjen er oprindelig en sweater. Jeg regnede om og strikkede i stedet en cardigan. Jeg bruger ikke sweaters, og omregner rask væk hvad som helst.

Haust Cardigan var en fryd at strikke. Garnet har jeg fået som en næsten færdig herresweater, der blev trævlet op og har ligget længe og ventet på det rigtige projekt. Skeindeer Knits er fantastisk til at klippe i strik, og ud over ærmekuplen er alt strikket rundt og efterfølgende klippet op. Det blev til fire klip - forkant, halskant og to ærmegab.

Magnolia omdannet til sommer af det før købte Drops Belle, denne gang i grøn, har jeg brugt rigtig meget. Jeg har faktisk brugt alle de tre bluser jeg fik færdige rigtig meget. 

Længe efter alle andre strikkede jeg Lovenote. Igen klippede jeg op, og endte med en cardigan der har hængt på mig.

Brise var den første af de tre sommerbluser, og blev også udgangspunktet for maskeantallet på de to andre. Det er altid rart at have noget at gå efter.

 


Farve 

I år stiftede jeg bekendtskab med syrefarver. Det var sjovt, det skal prøves igen, men det er ikke noget jeg forestiller mig at gøre meget i.

Jeg købte tre hundredegrams fed strømpegarn i en lokal garnbutik. Det var en lille smule kradst, da jeg købte det, men blev lovet at det ville blive blødere efter behandling og vask. Jeg er ikke overbevist. Men sjovt var det.

Jeg startede med det grønne garn, der dels var en prøve, dels så absolut var til mig selv. For grønt... Jeg har ikke strikket af det endnu, men mon ikke der er en mulighed i løbet af det kommende år. Jeg er i hvert fald spændt på hvordan tankerne ender, når de bliver omsat til strik.

Planen med de to sidste fed var noget julefarvet. Det første forsøg blev knap så julet som det sidste. Til gengæld havde jeg en oplevelse af, at begge fed endte med en farvestyring, der passer godt til modtagerne. Om de er enige er jeg ikke helt sikker på, og her jeg mindst lige så spændt på at se det strikkede resultat.



Væve

Endnu et år føjer en ny kategori til listen, Væven blev en realitet, og selvom det tager tid, og den mellem projekter står stille, er det så absolut ikke en oplevelse jeg er færdig med at udforske.

Noget af det første jeg spandt forrige år, var fra start tænkt til at væve med. Det candyflossfarvede garn, der var et slags tigerspring i min spindekariere, kunne jeg på ingen måde se strikket. Men vævet. Altså lå det og ventede, til den dag væven kom inden for døren, og ret hurtigt derefter fundet frem. Den efterfølgende plan er at sy en projekttaske - eller to, der er nok stof nok - og til det ville jeg have det filtet. Jeg er nået til filtningen. Måske jeg når gennem syningen i det kommende år.

Derefter fandt jeg den grå/sorte kauni frem, jeg for længe siden fik med hjem fra et blogtræf hos Violykke. Planen var stof til en nederdel, og jeg vævede det meste af fire meter. Færdigt, kan jeg ikke få mig selv til at klippe i det, og det er derfor opgraderet til et temmelig lækkert halstørklæde. Måske en dag jeg tør klippe i mit vævede stof.

Jeg købte et kit til viskestykker og vævede turkis efter forklaringen. Lige inden jul fik jeg klippet det vævede stykke midt over, lagt enderne op og sat bånd til ophæng i. De er siden taget i brug. Jeg vil have flere hjemmevævede viskestykker!

Andre skulle også have og planen om viskestykker i julegaver indeholdt langt flere, end jeg endte med at væve. Som sagt, væven står i perioder stille. Jeg fik dog vævet et lilla og et rødt sæt



Spinde

Jeg spinder ikke hurtigt, jeg er i højere grad strikker end spinder, og jeg spinder for at strikke. Måske er det derfor jeg ikke har travlt, jeg skal jo nå at strikke af det garn jeg spinder...   

Min mor ønskede en hue, der kunne matche den cowl jeg strikkede til hende at mit allerførste håndspind. Jeg lovede rask væk at spinde garnet og endte med at finde en blå og en brun lammeuld, da vi var i Berlin først på året. Resultatet blev temmelig lækkert

Drømmen om at spinde til en hel sweater synes umiddelbart som et stort, men opnåligt ønske. Jeg havde (og har) uld til mere end et sweaterprojekt, men fordi det var det første og fordi jeg var i tvivl om den kvalitet jeg kunne opnå, valgte jeg den mindst tiltrækkende farve blandt det uld jeg havde liggende. Det rød/lilla uldklubsuld fra Garngalleriet blev omdannet til en slags fade. Jeg endte med knap 400 gram garn i en så tynd kvalitet at jeg endte med at sætte en tråd silkemohair til for at opnå et lidt tykkere garn. Jeg har rigeligt tilbage til endnu en sweater. 

Med et færdigt sweaterspind, hoppede jeg videre til det næste. Denne gang af uld købt til formålet og i farver, jeg er ret vild med. Igen spandt jeg knap 400 gram garn i en fade fra grøn mod petrol. Den plan for at strikke, jeg havde i tankerne, kuldsejlede og lige nu venter det på det helt rigtigt projekt, som jeg glæder mig til at gå ombord i.

Med til den kuldsejlede plan hørte også det grøn-lilla-blå merino, der blev årets sidste spind. Tre tråde og superblødt endte det også uden den helt rigtig plan. Det duer ikke, når jeg spinder for at strikke. Derfor er det i skrivende stund ved at blive omdannet til mønsterstrik sammen med andet garn fra lageret.


Regnskab

Nu kommer vi til det sjove - hvis du altså ligesom mig synes tal er sjove. Hvis ikke, så spring endelig det sidste over, for jeg har tænkt mig at kaste rundt med alle de tal jeg kan finde. 

Sidste år havde jeg et ønske om at finde en formel til omregning af antallet af meter garn til antallet af strikkede masker. Det har jeg siden glemt, og har stadig ingen ide om hvordan det skulle kunne regnes ud. Eller jeg kan godt forestille mig det, men jeg har ingen formel og har heller ikke forsøgt at lave en. Det er stadig et fremtidigt projekt. Meget fremtidigt. 

For at starte. Jeg brugte sidste år 11.302 gram garn. Jeg synes det er meget. Det var selvfølgelig også et år, hvor der var meget strikketid, alene hjemme i sofaen...

Jeg købte 8.935 gram garn, det er noget mindre (en forskel på 2.367 gram) og så skulle alt være godt. Jeg tilførte selv lageret 1084 gram håndspundet garn og 100 gram håndfarvet garn. Det vil sige i alt en forøgning af 10.119 gram garn - stadig 1.183 gram mindre end jeg brugte - jubii.

Jeg fik også garn. Jeg fik 1.591 gram garn, og så er regnskabet ødelagt, for nu er lageret øget med 11.710 gram altså 408 gram mere end jeg startede med. 

På den anden side, rydde jeg en lille bitte smule ud og bar 651 gram garn ud til Klubben, hvor noget af det er brugt, andet ligger og venter på bedre tider. 

Så har jeg overskud igen. Mit lager var ved årets start på 27.760 gram garn og ved årets slut 27.250 gram garn. Det er i hvert fald det jeg kan trække fra mit regneark, for jeg har stadig en lille smule garn rundt om som ikke er gjort op, men det betyder ikke det store i det samlede regnskab. Men det betyder at begynder I at lægge tallene sammen mangler der lidt.

Det der betyder noget er, at jeg har over 27 kilo garn liggede. Syv og tyve kilo! Det synes jeg er meget, og hvis jeg bliver ved med at føje nyt til, får jeg det aldrig nogen sinde brugt. Den tanke er baggrunden for at jeg som udgangspunkt helst vil have mere ud end ind. At jeg så under ingen omstændigheder vil sætte begrænsninger for mig selv er en anden sag. Jeg har ikke noget købestop, men jeg vil gerne sætte fokus på at bruge det jeg har. 

Noget andet er, at jeg har lidt svært ved at finde plads til mere garn. Faktisk lidt svært ved at finde plads til det jeg allerede har. Og så begynder det at give mening at lade være med at tilføje mere. Jeg kan godt lide den tanke, og har den et eller andet sted med mig, også når jeg køber nyt. Måske er det derfor jeg sjældent køber nyt, uden at have en eller anden plan med det. Planen kan godt være diffus, men den er der. 

Og det fører så til, at jeg ikke altid bruger det garn jeg køber, med det samme. 

Af det nye garn brugte jeg 4.948 gram fra den bunke jeg selv tilførte, og 596 gram af det jeg fik. Det er ikke 11.302 gram. Det er lige over halvdelen. Hertil bør tilføjes de 527 gram af eget håndspind jeg også brugte. 

Hvad så med resten?

De resterende 5.231 gram garn kommer fra lageret. Selvom jeg kan aflæse at jeg bruger mest af det nyeste lager, kan jeg også aflæse, at jeg får brugt noget af det garn, der har haft en meget lang liggetid. Det kan jeg godt lide, og med et ønske om at bruge lidt mere af det gamle garn og tilføje lidt mindre af det nye, tænker jeg der er håb.

Altså, når man lige ser bort fra at Anders forøgede mit lager med godt to et halvt kilo garn i sidste uge...

Det tæller heldigvis først næste år.


Omregnet til meter brugte jeg 48.793 meter garn. Hvis det har nogen interesse. Det er alligevel meget. Cirka tretten en halv gang mellem mit hjem og mit arbejde...


Til gengæld er fiberlageret en hel anden fantastisk historie. Da jeg sidste år startede med at spinde havde jeg ikke noget lager, og startede derfor fra nul. Jeg gik ud af året med et lager på 2.196 gram fibre.

På turen til Berlin købte jeg 513 gram lammeuld. Jeg købte ikke mere resten af året, og jeg fik ikke noget. 

Til gengæld brugte jeg en del mere end jeg købte, og kan overføre 1.532 gram spindefibre.

Det betyder at jeg brugte 1.177 gram fibre - det er mere end jeg tilføjede længere oppe, men dels er der et svind, dels har jeg gemt de overskydende singles til at tvinde et restenøgle, når der engang er nok. Om et par år eller fem.

Jeg drømmer om noget gråt eller neutralt uld, men jeg har ikke fundet noget, jeg ved faktisk ikke hvor man køber naturfarvet uld. Jeg har heller ikke travlt, jeg har stadig rigelig og planer for de næste projekter. 

Alt i alt et regnskab der er værd at have med at gøre. 


Nu gider jeg ikke mere, jeg skal videre til noget garn.