onsdag den 30. april 2014

Ugen fyldt med fredage


Kender I de uger, der ikke opfører sig som normalt? De uger som er mærkelige eller så ekstremt anderledes at de bliver helt forkerte? Det betyder ikke at ugen er kedelig, eller dårlig eller en der helst skal glemmes. Tværtimod. Sådan nogen uger kan snildt være oplevelser, der er værd at tænke tilbage på.

Denne her uge er sådan en uge.


April 2014

Mandag var mandag og så alligevel ikke. Mandag var dagen hvor tirsdag rykkede faretruende tæt på. Dagen hvor Anja endegyldigt skulle sige farvel. Mandag blev lidt et vakum. Vi var allesammen mærkede. Nok mest Anja, der endte med at lade hobby være hobby, og i stedet nød det gode vejr, at kunne snakke, hygge og lege med børn, der ikke længere skulle være en del af hendes hverdag.

Vi andre havde mest travlt med hemmeligheder. Men ikke mere end vi også kunne hygge og huske og glæde os over mange skønne år.

I de her ITprægede dage, hvor skolen er fyldt med elektronik, ungerne har iPads og computere til rådighed og hvor læring foregår gennem tryk på en skærm, smartboards og usbstik, er en tegning lissom ikke længere den rigtige måde at sige farvel. I stedet drønede Lotte og Berit på skift rundt og filmede børn, der sagde farvel, sagde søde ord og lavde små danse.

Tirsdag var dagen for dagen. Dagen hvor børn og forældre sagde farvel. Dagen hvor mad blev forberedt mellem snak og billardkampe. Dagen hvor vi voksne efter lukketid satte os sammen og spiste god mad, ønskede god videre færd, fik våde øjne og uddelte farvelknus. Dagen der slet ikke føltes som tirsdag, men som en fredag med optakt til kollegial hygge.

Først fem minutter før den samlede film kunne afleveres kunne vi tage det endelig billede af de faste kolleger gennem mange år. Os alle sammen - både de arbejdsdygtige, de syge og den barselsgående. Fem minutter er ikke meget til at overskue hvordan filmen, der nok lå i programmet på iPadden, skulle gemmes, skulle eksporteres og skulle lægges på en usbnøgle med mulighed for hjembringelse. Det tog længere end fem minutter, men så endte det også godt.

I dag er endnu en fredag. I morgen har vi fri og med udsigt til en lukkedag føles dagen langt mere weekendagtig end noget andet. I morgen burde jeg selvfølgelig tage ud og svinge med en rød fane eller to. Men jeg vil hellere blive hjemme. Og glæde mig over visheden om at på fredag er det fredag.

mandag den 28. april 2014

Erkendelser kan dukke op de mærkeligste steder


Når noget bliver gentaget med tilstrækkelig lange mellemrum, er det ovenud meget lettere at se hvor meget man som individ har lært og er blevet bedre. Sådan havde jeg det til dagens ansættelsessamtaler.


Altanen april 2014


Nu var det jo sådan set ikke mig, der skulle vejes og undersøges, men derfor kan egne iagtagelser godt være på sin plads.

Første gang jeg deltog i et ansættelsespanel anede jeg i bund og grund ikke hvad jeg foretog mig. Anden gang var jeg fuldt bevidst om, at jeg lænede mig godt og grundigt op ad ekspertisen. Det sidste havde jeg sådan set forestillet mig ville ske igen.

Men mens jeg sad der og lyttede og iagtog og gjorde mig mine egne overvejelser, blev jeg også bevidst om hvor meget jeg har lært gennem mit arbejde. Hvor meget af det med iagtagelserne og overvejelserne der efterhånden ligger på rygraden, og som jeg slet ikke kan lade være med.

Jeg tror egentlig altid jeg har gjort det. Jeg er bare blevet bedre til at være bevidst om det. Det var i virkeligheden en fed bekræftelse. For selvom jeg ved, jeg kan, har jeg alligevel somme tider brug for at blive mindet om det.

Jeg fik også stillet spørgsmål - på eget initiativ. Og afbrudt da noget gik for hurtigt, og andet blev glemt. Usikkerheden fra tidligere var væk, og jeg oplevede en sikkerhed i mine iagtagelser som kommer af års erfaring. Jeg var ikke i tvivl.

Jeg ved godt jeg kan. Somme tider skal jeg bare huskes på det.

Det blev jeg i dag.

Årets første besøg


Tivoli april 2014

Tivoli april 2014

Tivoli april 2014


Egentlig skulle vi bare i Jysk og bytte et sæt sengetøj, men vejret var skønt og Sille har et årskort, der giver adgang til flere.

Der var godt fyldt op i den gamle have. Liggestolene på plænen var alle fyldt, så vi fandt en bænk og satte os og snakkede alt det, vi ellers ville have siddet hjemme i sofaen og delt. For det er i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt hvor vi sidder - snakke skal vi nok.

Vi tjekkede fredagsrockskalenderen, og besluttede at trods en hel del kunstnere vi hverken kender eller har den største lyst til at kende, er der også et par stykker, vi kunne have lyst til at høre en sommeraften, hvis ellers vejret er til det.

Da snakken faldt på is, gik vi turen rundt om søen og endte med at beslutte os for fornuftighed, forlod haven og fandt indisk af den gode slags, der smager overraskende godt til overraskende overkommelige priser.

Herfra havde vi fået sol nok. Ingen af os havde forberedt os på at være ude i længere tid, og solcreme står absolut øverst på morgendagens indkøbsliste. Altså begav vi os hjem til the og sofahygge, strik, mere snak og hjælp til at holde stiger, når der skal rengøres under loftet.

Og pludselig er søndagen næsten forsvundet.

prikker

fredag den 25. april 2014

Skæbnebeslutninger


April 2014


Skønne, dejlige Anja har sagt op. Hun skal prøve noget nyt og det er hende vel undt, selvom både vi og hun kommer til at græde salte tårer over at miste. Somme tider skal man videre, søge nye græsgange og prøve det af, der lokker i baggrunden. Sådan er det her, og sådan skal det være.

Samtidig med at vi i lige deles glædes og tuder over hendes held med nyt og vores savn, lurer også tanken om at fylde hendes sko ud. Om at vi ikke er nok uden, og nyt skal ind. En jobprofil er sat op og en mængde ansøgninger er strømmet ind.

Ansøgninger, der med ord og måske et enkelt billede kan kasseres eller tages for gode varer, inden de få udvalgte bliver kaldt til samtale. Jeg er en del af ansættelsespanelet. Jeg har siddet i ansættelsespaneler før, men det er længe siden og jeg kan mærke at de mere garvede i opgaven har helt andre indgangsvinkler end jeg i at læse ansøgninger.


April 2014

April 2014


På mandag starter samtalerne, inden havde vi en fælles opsamling, møde eller konference, hvor fårene blev skilt fra bukkene. Som så meget andet på min arbejdsplads skete det i en rar atmosfære med plads til alle, både mennesker og meninger. Og med min manglende erfaring og dermed en smule usikkerhed, var det rart at have de andre med og tale om først den ene og så den anden.

Jeg tror på at vi har valgt de rigtige til samtale, og jeg er sikker på vi nok skal ende med den ene helt rigtige. Jeg har et panel med mig, som ikke alene har erfaringen at trække på, men også er gode til at læse andre og få stillet de rigtige spørgsmål. Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle mig en lille smule skæbneansvarlig, når nogen med rask hånd bliver kasseret, mens andre får lov at komme gennem nåleøjet.

For hvor kan det være svært at sælge sig selv gennem en flok ord.

torsdag den 24. april 2014

Ferien er slut, og jeg tror jeg har fundet mit strikkemojo


Feriens sidste dag blev brugt i godt selskab... og strik. Det er efterhånden mange dage siden og vand er løbet i åen. Alligevel føles det, som var det i går. Faktisk bliver jeg igen og igen overrasket over hvor hurtigt tiden går. I dag er torsdag, og lige om lidt er det weekend.

Vildt!


Strik der vokser


I går handlede også om strik. Det henslæbte projekt, jeg efterhånden har trævlet mere op på end strikket blev for alvor fundet frem. Det var fremme dengang i mandags, og det var også fremme i går. Først på personalemødet, og siden da jeg mødte op på Rødovregård til et par timer i godt selskab og med garn mellem fingrene.

Nogen har taget initiativet til en at strikke sammen. For mig er det grænseoverskridende, og jeg har været glad for at have Bettina ved min side. Måske bliver jeg modigere, måske bliver jeg klogere. Under alle omstændigheder kan jeg mærke, at det er så dejligt et selskab, at jeg ville turde alene, skulle Bettina være forhindret. Når der bliver en næste gang altså. For mon ikke der bliver det.

Og pludselig er det optrævlede nået til der hvor det var en gang. Og pludselig må jeg give Karina ret, når hun siger at det bliver lettere at komme videre, når det ikke længere handler om at strikke af garn, der har været strikket en gang. At projektet først for alvor vokser, når det ikke længere er bagud.

Jeg tror det bliver godt. Jeg har prøvet og enden er inden for overskueligheden. Det har ellers været svært at se den der ende.

Og sammen med enden kan jeg skimte mit strikkemojo. Og lysten til mere.

søndag den 20. april 2014

Lørdag og tid til hygge


Damhussøen en påskelørdag


Lørdag var familiehygge og påskemiddag. Ingen af os går højt op i påskemad, men min mor havde alligevel taget udfordringen op, og sat en lammekølle stævne. Det kan hun godt gøre en anden gang.

Lørdag var cykeltur, glemte lygter og snak med familien. Lørdag var sofahygge og en tur om Damhussøen. Lørddag var glade børn og Emilie, der formåede at slå sig godt og grundigt oven i hovedet.


tur4

Damhussøen en påskelørdag


Lørdag var svaner, klatrestativer, hjemmelavet æblekage og masser af the. Lørdag var endnu lidt trævlen op på den trøje, jeg har strikket mindst tre gange. Lørdag var tomme stier om søen og et møde med en løber, der ikke fandt plads nok og som stadig får mig til at undres over, hvad der egentlig skete.

Lørdag var dejlig og sen og fyldt med familie.


Damhussøen en påskelørdag

Damhussøen en påskelørdag


I dag er vi langsomme.

Anders har været tidligt oppe, og set biler af den hurtige type på jagt efter hinanden.  Nu sover han igen, for tidligt oppe giver mulighed for en lur mens fuglene pipper.

Emilie taler om påskeæg, lokker og vil gerne lege gammeleg. Jeg er hverken for påskeæg, gemmeleg eller leden efter åbne butikker. Måske får hun alligevel overtaget og overtalt. Jeg tænker det kan vente lidt.

Jeg har sovet længe og kan stadig mærke søvnen hænge i. Jeg vil sidde i sofaen, jeg vil drikke the og finde en af de langsomme. hyggelige serier, der ikke kræver andet end et tæppe, god tid og god plads.

lørdag den 19. april 2014

Hippie


En af de bøger, jeg allerede dagen efter at have bestilt, kunne slæbe hjem fra biblioteket var Arne & Carlos Håndarbejde i Haven. Jeg har ikke kigget specielt meget i deres foregående bøger, og jeg har heller ikke haft specielt lyst til at kaste mig over dukker, julekugler eller hvad de ellers har lavet.


Hippie


Det kom lidt bag på mig at netop den her bog stod på bibliotekets hylde. Jeg troede at den ville være lånt ud i flere måneder forud, før jeg nogensinde skulle have fingrene i den. Sådan skulle det ikke gå. Og hvor jeg før ikke har gidet dukker og julekugler, fladt jeg pladask for hippierne, der bebor Arne og Carlos' have.

Jeg kunne slet ikke lade være. Pindene nærmest sprang i hænderne på mig, og med tynd uld fra Søstrene Grene og rester fra garnkasserne fik en enkelt hippie hurtigt ben at gå på.

Hun bliver ikke den sidste. Jeg har lyst til at lave flere. helst inden længe.





fakta3




Design: Hippie af Arne & Carlos.


Garn: Uld fra Søstrene Grene og rester fra strømpegarnskassen. Til huden brugte jeg Lanett Babyuld fra Sandnes garn og håret er lavet af Højlandsuld fra Garnudsalg.

Dukken er fyldt med bamsefyld og det er ikke meget garn der gik til. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget, men håret fyldte uden tvivl mest.


Pinde: Strømpepinde 2½ -3 pg 3½.


Størrelse: Hun er 31 centimeter høj - når hun på ægte ballerinamanér står på tåspidserne.


Hippie


Bemærkninger: Min indre symetrifreak vil helt klart næste gang vælge at vende indtagninger og udtagninger, så alting bliver mere symetrisk - i hvert  fald nogen steder.

Ellers - ren afslapning.


Har du lyst til at se flere billeder af hippien, kan de ses lige her på Ravelry.

fredag den 18. april 2014

Lys over land


Vi hører ikke til blandt de hurtigste herhjemme. Jeg forestiller mig ikke vi nogensinde kommer til det. Og derfor er det heller ikke mærkeligt, at en del af stuen stadig ikke har fundet sin endelige form efter indkøb og inflytning af kæmpesofa.


Lys over land

Lys over land


I aftes satte vi nye ledninger i de gamle glaspendler, der har henslæbt mange, mange år i kælderen, og som jeg vil have hængende over spisebordet. Det tog tid. Gamle fatninger er ikke sådan lige at skille ad. De hænger godt sammen og det kræver snilde at afkode det gamle system.

Det kræver næsten lige så meget snilde at afkode den gamle dims i loftet, hvorfra strømmen kan monteres. Så megen snilde, at jeg endte med at kaste håndklædet i ringen og lad Anders overtage.

Samarbejdsvilje er ikke i højsædet blandt gamle elinstallationer og mærkeligt placerede skruer.

Men nu hænger de der. Komplette med nye ledninger, pærer og placeret knap så symetrisk som jeg umiddelbart troede de skulle. Anders ville noget andet, og det viste sig han havde ret.


Lys over land


De hænger fint. De giver godt lys. Men jeg er alligevel blevet lidt i tvivl om jeg klippede ledningerne for korte inden sammensætningen med den usamarbejdsvillige dims i loftet. På den anden side, var det mig der stod på bordet og løftede, og Anders der skiftesvis stod og sad og vurderede. Altså må jeg tro på at alting er hængt op efter grundig overvejelse.

Og tro på at jeg ikke behøver at have kontrol med det hele...

torsdag den 17. april 2014

Japværk


Selvom jeg ikke strikker, kan jeg godt kigge bøger. Med netadgang til biblioteket er det afsindigt nemt at sidde hjemme og klikke den ene bog efter den anden til reservation. Bøger om strik for eksempel. Også uden at være opmærksom på, hvor mange af de reserverede bøger, der er til rådighed og hvor mange der skal ventes på.


Japværk


Jeg troede fejlagtigt at alle de strikkebøger jeg fandt interessante ville være udlånt og med en kø til genenmsyn. Dagen efter mit klikkeri lod jeg indkøb være indkøb og slæbte i stedet de første ti strikkebøger hjem.

Efter en hurtig gennembladring, afleverede jeg dagen efter de seks og beholdt de sidste fire. De fire, jeg umiddelbart synes skulle kigges lidt nærmere efter.

For eksempel Lotte Kjærs Strikværk. Jeg kan godt lide Lotte Kjærs tilgang til strik. Hendes finurligheder og mærkelige sammensætninger. Jeg kan ikke se meget af hendes strik på mig, men jeg kan godt lide ideerne.


Japværk

Japværk


Der var lige en enkelt opskrift jeg kiggede på en ekstra gang. Japværk. Pulsvarme i nyt format. Og et stykke strik der passer til min tilgang til strik for øjeblikket. Nemt, hurtigt og meget småt.

Japværk er som en bandage bundet om hånden. En minimøbius strikket på den anden led, drejet og med plads til tomlen. De kan også trækkes længere ned af armen, uden at tommelfingerhullet står klart. Et let lille projekt, jeg ganske simpelt blev nødt til at strikke.

Alligevel gik der det meste af en uge, før det færdige resultat lå klar.





fakta3




Design: Japværk fra bogen Strikværk af Lotte Kjær.


Garn: Shilasdair Luxury, jeg brugte resterne fra sjalet jeg strikkede sidste år

Sølle 26 gram og færdig varme om kolde hænder.


Pinde: 4 mm. Jeg brugte to strømpepinde, fordi der er så få masker.


Størrelse: Onesize. Jeg strikkede på lidt større pinde end opskriften giver. Det betyder et lidt bredere bånd. Jeg synes det fungerer fint.


Japværk


Bemærkninger: Jeg troede jeg havde helt styr på det med længden og viklede flere gange om hånden, inden jeg valgte at strikke nogle centimeter længere end antydet i opskriften. Det var ikke nogen god ide. Faktisk endte jeg med at fjerne adskillige flere centimeter end jeg havde strikket ekstra, for at få dem til at sidde godt.

Til gengæld sidder de nu rigtig godt og den dobbelte varme fra det viklede bånd giver god varme til hænder, der måske nok er klar til at smide vanterne i det varmere vejr, men stadig bliver kolde på cykelture frem og tilbage i løbet af dagen.

At garnet er blødt og dejligt at have på, er muligvis også en faktor i forhold til, at jeg tror jeg kommer til at bruge dem rigtig meget.


Har du lyst til at se flere billeder af pulsvarmerene, kan de ses lige her på Ravelry.

Der sad to katte på et bord


Silles katte

Silles katte


Da Bedsteveninden for et par år siden så lyset ved broderi, og samtidig er den mest katteglade jeg nogensinden har mødt, var det svært ikke at købe fru Zippes katte i samlesæt til hende, længe inden hun i efteråret havde fødselsdag.

Nu er broderi ikke det eneste hun gider, og efter at have svunget garn og nål til fire-fem-seks store puder har hun for øjeblikket fået nok og vil hellere strikke. Mit strikkemojo er til gengæld en smule forsvundet for øjeblikket, så tanken om at jeg kunne sætte kryds i stedet for Sille, lå lige for.


Silles katte

Silles katte


Det er efterhånden et par uger siden pakken med katte kom med mig hjem. Det er ikke et arbejde der er hurtigt overstået, men det er hyggeligt, og de to katte der længe var alene er ved at udvilke sig til en større flok.

jeg sætter krydser i ny og næ. Når jeg har brug for langsommelighed - eller når jeg ikke kan finde det gode tynde hæklegarn, der ellers er det foretrukne til sammensyning af foldede led.

Og når nu muligheden bød sig, og jeg aldrig rigtigt har forstået rammer, blev jeg enig med mig selv om, at det er på tide at prøve nyt og ændre på instuderede arbejdsgange.

Det virker langt bedre end forventet.

Jeg forstår ikke spam


Hverken det i dåser eller det, der lander i indbakken af Bloggers kommentarfelt. Der kommer pænt meget, meget mere end jeg nogensinde ville have opdaget, hvis ikke jeg aktivt har valgt at blive varskoet ved enhver kommentar.


April 2014


Nok bliver jeg varskoet, men det lander stort set allesammen i Bloggers spamfilter, som - må jeg sige - fungerer rigtig godt.

Jeg forstår det alligevel ikke. Jeg forstår så meget - eller tror jeg forstår -, at spamkommentarer i bund og grund handler om at diregere uskyldige og intetanende bloglæsere til steder, de aldrig ville være kommet uden hjælp. Til steder der sælger og fanger og net bliver sat op.

Hvis jeg ellers kan komme uden om det, bliver netsættende kommentarer ikke sat på min blog. Og umiddelbart ser det ud til at Bloggers eget spamfilter fungerer upåklageligt. Jeg har nemlig ikke lyst til at sætte filtre og havelåger og alt muligt andet op, inden en kommentar kan blive lagt.

Og kan jeg komme uden om det, gør jeg det aldrig.

Men tilbage til min manglende forståelse. Jeg ville jo tro, at den der omdiregering ville være nemmest og bedst tilgængelig fra nye indlæg. Og her er det at min forståelse ryger helt i grøften.

For hvorfor udgive ikke mindre en seksogtyve spamkommentarer på det samme indlæg? Et indlæg, der er så gammelt, at det for længst er nået om på side to i rækken af blogindlæg. Jeg ville da mene, at nyere indlæg måtte have større chance for, at intetanende og uskyldige mennesker når frem og trykker sig videre til indfangelse og netanbringelse.

Hvis altså spamkommentaren fik lov at blive udgivet.

Der er så meget jeg ikke forstår, og måske har jeg helt galt fat i forståelsen.

Jeg undres alligevel.

Og griner lidt.