søndag den 12. december 2021

Julehygge og pakkeleg

 

I aftes stod der julehygge og pakkeleg hjemme hos min mor på programmet. Alt var stort set ganske som vi plejer. Og så alligevel ikke helt. Det er nemlig ret sjovt at spille pakkeleg med en tre-årig.



Først skal pakkerne fordeles. Hver slået sekser udløser en pakke. Jeg har lavet en sekser, sagde Oscar igen og igen, selvom der blot var to eller fire øjne på hans terninger. Han endte dog med en lille bunke pakker. 

Vil du hjælpe mig med at åbne? Spurgte han og måtte finde sig i at pakkerne endnu ikke måtte åbnes. Det var lidt svært, men det var også lidt sjovt at få lov at tage pakker fra de andre - eller give sine egne væk.



Endelig fik han lov at åbne en enkelt pakke, og så var opmærksomheden ikke rigtig fanget længere. Til gengæld viste det sig at han godt kan lide marcipanbrød. Det er musipan! Fortalte han igen og igen.

Min mor havde fundet et mikroskop. Det var heldigvis ret sjovt at lege med. De medbragte gravkøer, var også gode, mens vi andre spillede videre.

  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar