Yarn Along - Uge 9

Ferien sluttede og hverdagen startede.

Fredag har været stille, men i kulissen lurer mange farer... eller i hvert fald opgaver. Resten af ugen var noget anderledes. Jeg nåede aldrig at tage billeder eller sætte mig foran tastaturet og fortælle om bogstaver, ord og masker.

To dage med arbejdstider fra otte morgen, til sytten eftermiddag sætter spor.

Torsdag kunne jeg sætte hak ved tematorsdag nummer tre ud af fire. Temaet var Mit liv på nettet, og selvom det til tider var svært at holde fokus, var det en flok børn, der havde meget at sige, var reflekterende og langt hen ad vejen synes det var rigtig spændende.

Da klokken rundede to, og der stadig var en lektion tilbage, kunne jeg pludselig mærke trætheden. Heldigvis var vi gennem programmet, havde endda nået en hel del smålege og samarbejdsøvelser undervejs. Jeg pakkede resolut rundboldgearet og foreslog at bruge den sidste time i det gode vejr på græsset. Det scorede jeg et par hurtige point på. De tre kvarter den sidste lektion egentlig rummede, blev dog kun til en halv time, for jeg insisterede på at klassen skulle ryddes først, stolene op, gulvet fejes, skraldespandene tømmes og alt det andet der følger med, inden døren kan lukkes og låses og skoledagen kaldes for slut.

De fleste forsvandt, mens en lille flok piger blev tilbage og ryddede op. Flere tilbød at bære bat, bolde og kegler ud til græsset, men ingen fik lov. De der først forsvandt måtte bare vente. Og det gjorde de. Alle stod på plænen og var klar til at give den hele armen, da vi igen var samlet.

Vi var ikke de eneste der havde fået ideen om at bruge sidste time udenfor. Fodboldbanen er heldigvis stor nok til at rumme flere rundboldspillende børn, så det var ikke kun fra mine der blev heppet på hinanden og råbt glade tilråb.

I dag kunne jeg sove længe. Det var tiltrængt.















Læse:

Kriminalchefinspektør Konrad Simonsen har travlt. Sagen har taget en drejning, alle er på vagt og det begynder at gå ud over fokus og stressreflektioner.

Måske er jeg nået et lille skridt tættere på hvem den elskede Heidi er.

Jeg synes at Lotte og Søren Hammer er dygtige til at skrue et plot sammen, der holder ved og gør det svært at lægge bogen fra sig. Jeg er i den grad underholdt og vender side efter side spændt ventende på, hvad der nu skal ske.


Strikke:

Forleden sendte Bente Geil nyhedsbrev ud. Jeg blev ramt af Lykketræf, og købte nærmest omgående opskriften. Eller jeg købte den omgående efter ny printer var installeret og skyndte mig at printe ud. Nu jeg havde muligheden.

Den lå ikke længe, før jeg havde slået op i det fine lyserøde garn jeg fik med hjem fra Bettina forrige gang jeg var forbi.

Lige nu er den det strikketøj, jeg har med mig i tasken. Den er nem at gå til, og jeg drømmer allerede nu om at strikke en i andre farver, til Oscar.