I januar, mens jeg slog de tolv projekter op, lykkedes det mig også at afslutte ikke mindre end fire projekter.
Da Angela for efterhånden seks eller syv år siden, fandt på at slå tolv projekter op, gjorde hun det over "the twelve days of christmas".
De tolv juledage var ikke noget, der var en del af min barndom. Men jeg ved godt at de tolv juledage (25. december - 5. januar)v var de dage bønderne i gammel tid tog varsler af, tegnede som cirkler på hanebjælkerne, for at kunne se hvad de kommende tolv måneder ville bringe i forhold til landarbejdet og høsten.
Min mormor kunne aldrig drømme om at tage julepynten ned før Helligtrekonger (6. januar), og hos hende stod juletræet hen over de tolv juledage, mens det hjemme hos mine forældre ikke stod så længe.
Havde jeg kun haft de tolv dage til at slå tolv projekter op, var jeg aldrig nået i mål. Jeg var sikkert heller ikke startet. Da jeg sad sent juleaften, fandt projektet og synes det gav så meget mening, anede jeg ikke om jeg ville nå alle tolv, eller hvorfor jeg aldrig ville have nået det over tolv dage.
At jeg havde det meste af fem uger betød, at jeg havde tid. Jeg har aldrig startet så mange projekter på en gang før, og derfor vidste jeg ikke, at skal jeg slå så meget op, har jeg brug for tid. Jeg havde brug for tid til at arbejde længe nok på det enkelte projekt, at jeg nåede til et punkt, hvor jeg kunne lægge det fra mig, og samle det op på et senere tidspunkt og arbejde videre.
Nogle af projekterne brugte jeg en halv eller en hel dag på. Nogen brugte jeg en hel uge på. Jeg kan se at mange af de andre, der er med i udfordringen har slået op, måske strikket en pind, og startet på det næste. Det viste sig, at det kan jeg ikke. Jeg har brug for at strikke ribben og fordele til raglanudtag. Eller nå langt nok ned ad kroppen til at få gang i mønsterstrikken. Jeg har brug for at sætte væven op og væve mindst en halv meter, så der er flow i arbejdet og trenden sidder som den skal. Jeg har brug for have styr på alle farverne til temperaturprojektet, og sætte første dags krydser.
Jeg vidste ikke på forhånd at jeg ikke bare kunne starte noget, lægge det fra mig og starte noget nyt. Jeg vidste det ikke, fordi jeg aldrig har prøvet det før. Men jeg kunne måske godt have regnet det ud. Og måske var det, det jeg gjorde, da jeg vidste jeg havde fem uger og synes det var en god ide.
Lige nu er det spændende hvor langt jeg når. Hvor mange af de tolv projekter, der stadig er i gang, når året er gået. Jeg tror der skal et år til, for at vide om det er et projekt, der skal gentages. For lige nu føles det stadig som en god ide. Tanken om at de der projekter, som har ligget på den mentale liste over ting der skal laves, men aldrig bliver startet, nu er begyndt, den er god. Derfor kunne jeg godt fristes til at gøre det igen. Men det kræver lige, at jeg også når i mål.
Da jeg juledag fortalte de andre om projektet og havde alle muligheder liggende åbne, i forhold til alt det jeg skulle starte, spurgte jeg Daniel om han manglede en sweater. Det gjorde han ikke, men han ville rigtig gerne have et par pulsvarmere. De gamle er slidt, og nye har længe været et ønske. Han har bare ikke sagt det højt.
Selvfølgelig skulle han have pulsvarme. Og selvom det først blev det sjette projekt, jeg slog op til, blev det det første der blev færdigt. Faktisk var det et projekt, jeg havde brug for at gøre helt færdigt, før jeg fortsatte til det næste.
Jeg fandt en bunke rester i garnkasserne. Mest uld, men også andre fibre mellem hinanden, fik ryddet godt ud og strikkede fire par, som han fik en dag jeg fulgte Oscar hjem. Daniel blev glad. Så der det skønt at strikke til andre.
Design: Det er længe siden jeg strikkede de første fingerløse vanter til Daniel. Jeg er ret sikker på, at det var en opskrift fra Knitty.com, der lage grunden til den opskrift jeg fandt frem til. Med et maskeantal der passede til Daniel og de pinde jeg valgte at bruge.
Garn: Jeg brugte alt godt fra garnkasserne. Mest uld men også andre fibre. Jeg har brugt garn som: Supersoft fra Holst. Linwool, Softwool, Shetlandsuld og supersoft fra Garnudsalg. Garn jeg ikke kender oprindelsen på, garn fra Filcolana, Selfmade og BC Garn.
Alt i alt brugte jeg 174 gram til de fire par.
Pinde: 3 og 4 mm. Jeg strikkede det hele på strømpepinde.
Størrelse: Min opskrift er udarbejdet efter Daniels hænder og ønsker om længde.
Bemærkninger: Jeg strikkede stort set det hele med to tråde. Enkelte steder er der måske tre.
- Jeg slog 36 masker op på pind 3 mm og strikkede 30 omgange 2-2 rib.
- Derefter skiftede jeg til pind 4 mm og strikkede 6 omgange glat.
- Mens jeg fortsat strikkede glat, tog jeg ud til tommel omkring en maske. så jeg skabte en kile. Jeg tager ud på hver anden pind, til kilen dækker 15 masker.
- De 15 masker sættes på en sikkerhedsnål, og der slåes 1 ekstra maske op.
- Jeg strikker 11 omgange mere lige op.
- Skift til pind 3 mm og strik 5 omgange 2-2 rib.
- Luk af.
- Maskerne til tomlen sættes tilbage på pind 4 mm. Der strikkes 3 ekstra masker op.
- Strik 2 omgange glat.
- Skift til pind 3 mm og strik 3 omgange 1-1 rib.
- Luk af.