Cykelløb

 

Danmark Rundt endte i Rødovre, og jeg synes alligevel at jeg var nødt til at kunne sige, at jeg havde set det. Altså kørte løbet på skærmen, indtil de nåede Rødovre. 

Jeg pakkede mig sammen, gik op til Rødovre Parkvej. Dels fordi det lå længst væk, og jeg har en aftale med mig selv om at gå 6000 skridt hver dag. Dels fordi jeg kunne se på skærmen at der var god plads.

Vi bor inde i den firkant, der var lukket af fra halv tolv til fire eller nok lidt tidligere. Jeg har set det et sted, jeg er ikke sikker på hvor, og bagefter blev jeg i tvivl. Opsøgte jeg det, eller var det tilgængelig information?

I hvert fald holdt en række biler, der ikke kunne komme ud. Et par opkogte chauffører, var bestemt ikke tilfredse med at være spærret inde. Den stakkels vagt kunne ikke gøre noget, der blev råbt efter magter højere oppe, og udvist uforståenhed med at vejen var spærret, når den nu ikke blev brugt. 

De kører stadig, sagde vagten. Øjeblikket senere dukkede de første motorcykler i karavanen op. Jeg gik videre, fandt en god plads i rabatten og ved ikke hvordan optrinet endte. Da jeg vendte tilbage, var der stadig indespærrede biler, og en vagt, der forsøgte at forklare. 

Jeg havde ikke brug for at komme ud af den indespærrede firkant. Men havde jeg haft brug, kunne jeg have gået under tunellen ved centret, med eller uden cykel, og bevæget mig videre ud i verden. Det kan man desværre ikke med en bil.

Jeg nåede at se de to sidste runder. Det er lidt sjovt at se rytterne in action, men overblikket er bestemt meget nemmere hjemmefra på egen skærm.

Da de sidste var kørt forbi, vendte jeg om, købte lidt ind på vejen hjem - der var heldigvis også indkøbsmuligheder i indespærringen, og helt hjemme rundede jeg 6000 skridt, og har nu gået hver eneste dag uden afbrydelser i 90 dage. 

Nu er det blevet en konkurrence med mig selv.