Reed

 

Jeg ønskede mig Strands of Joy i fødselsdagsgave og fik den af Anders. For at retfærdiggøre ønsket blev det på en eller anden måde nødvendigt at strikke noget fra den hurtigst muligt.

Ikke at jeg slog op lige med det samme. Jeg brugte en del tid på at kigge i bogen, mærke efter, overveje garn og vidste egentlig godt at resterne af det håndspundne garn, jeg brugte til at strikke Sorrel, skulle indgå i noget mønsterstrik.

Jeg valgte Reed. En fin sweater med en blomsterranke på bærestykket og to forskellige bundfarver, sammen med lus over hele kroppen og ærmerne. 

I min udgave blev den en cardigan, lusene forsvandt, jeg tegnede lidt i blomsterranken og tilføjede toppen - eller bunden - af blomsterne nederst på ærmer og krop. En tid var jeg i tvivl, ville der være garn nok til den sidste manøvre? Der viste sig at være lige præcis nok. 

Som bundfarve brugte jeg den samme lammeuld fra Garnudsalg, som jeg tidligere på året brugte sammen med et andet håndspundet garn til Laurel Cardigan. Jeg har stadig masser af lammeulden på hylden, og da den ser ud til at passe fint sammen med den type tretrådede garn jeg kan frembringe, tænker jeg der med tiden kommer flere mønsterstrikkede trøjer i den kombination.

Det er lidt over en måned siden den blev færdig. Den bliver brugt, jeg synes den er fin, opskriften var god - selvom jeg for størstedelen gjorde som jeg selv fandt bedst - og der er bestemt flere mønstre i den lækre bog, der fortjener at blive set nærmere efter i sømmene.

Design: Reed af Anna Johanna.

Garn: Bundfarven er lammeuld fra Garnudsalg, købt for længe siden og fået i gave fra Sille over et par gange.

Mønsterfarven er resterne af den håndspundne Falkland, jeg spandt som en fade sidste år, strikkede Sorrel af i foråret og som nu er brugt helt op.

Den færdige trøje vejer 296 gram - jeg havde 70 gram håndspind, resten bundfarven.

Pinde: Til kanter og flerfarvestrik har jeg brugt en pind 4 mm, til alt andet 3½ mm. Jeg er temmelig sikker på jeg strikkede med en eller anden pind fra KnitPro.

Størrelse: I princippet størrelse Mig. Jeg lavede så meget om, og ramte ikke strikkefastheden, at det er svært at sige andet.

Bemærkninger: Jeg måtte starte om et par gange eller tre. Jeg ramte ikke strikkefastheden, jeg regnede forkert og den tofarvede rib blev noget mere stram end jeg havde forudset.

Jeg endte med at slå 125 masker op, inklusive masker til at klippe i, og strikkede alting rundt, for at undgå flerfarvestrik fra vrangsiden. 

Jeg startede noget anderledes på mønsterstrikken, og ændrede i bladmønstret der hvor bundfarven i opskriften skulle skifte. Jeg ville ikke have bladene til at mødes, men fortsætte som individuelle stængler overalt. Jeg endte med 15 bladmønstergentagelser på bærestykket og strikkede efter den lille version.

Da jeg nåede ærmegabet fordelte jeg maskerne, så de gav mening til min krop både for, bag og til ærmer. Jeg droppede opskriften, lavede en smule taljering og indtag på ærmerne og endte med masker nok til at strikke mønster forneden på både ærmer og krop. 

Jeg vendte ganske simpelt mønstret på hovedet og strikkede de sidste 17 pinde modsat bærestykket. For at få blomsterhovederne til at se pæne ud og undgå alt for lange tråde på bagsiden, ændrede jeg de kommende blade i mønstret til en lille firkant, der uden at jeg havde overvejet det, kom til at ligne en lille blomst mellem de store, da blomsterhovederne gik over i den nederste tofarvede rib.

Jeg hæklede langs de midterste masker og strikkede forkanterne inden jeg klippede op og syede knapper i. Jeg synes hæklemetoden egner sig afsindig godt til det med at klippe. De hæklede masker lægger sig så fint på bagsiden af arbejdet, at det slet ikke er nødvendigt at sy bånd i og dække de opklippede masker. 

Resten er vist historie. 

Der er flere billeder på Ravelry, hvis du har lyst til at se flere.