Gildbergstenen

 

Da vi i fredags gik ud og fandt Kierkegaards sten, besluttede vi at gå et par hundrede meter længere inden vi vendte om. Der skulle nemlig efter sigende være endnu en sten - Gildbergstenen. 

Stenen ligger ved Gildberghoved, muligvis Sjællands nordligste punkt. Det er cirka der hvor nordkysten slå et knæk, hvorfra det skråner let mod syd til begge sider, den ene side mod Hundested, den anden mod Helsingør. 

Stenen bliver beskrevet som en stor sten, der har form som en stol. 

 

 

Nu er stor et vidt begreb. Vi havde lige kigget på Kierkegaards sten. Den er i min optik stor - den er højere end mig. Det er i mine øjne stort.

Det syn der mødte os ved Gildberg Hoved lignede mest af alt at nogen havde forsøgt at bygge en minigravhøj.

Den øverste sten lignede, set fra stien, ikke på nogen måde en stol, og blev lidt i tvivl om det var den rigtige sten eller de rigtige sten vi havde fundet. Vi nåede næsten hele vejen rundt før det med stolen åbenbarede sig. 

 

 

Jo! Det ligner en stol, og man sidder faktisk ganske udmærket på den. Og den er stor. Jeg kan i hvert fald under ingen omstændigheder ikke løfte den. Den er bare ikke lige så stor som den anden, og virkede i første omgang lidt skuffende. 

Vi fandt det medbragte varme frem, det stoppede med at regne, vi drak varmt, prøvede stolen, nød udsigten, tog billeder af strømperne, der var med i tasken,, beundrede stenen(e) inden vi pakkede os sammen og gik tilbage mod byen igen. 

 

 

Det er muligt synes i første omgang var lidt skuffende, men jeg er glad for at jeg har set den, og blev bestemt en oplevelse rigere.

 

Masker på en søndag - Uge 8

 

Ugen kort:

• Vi har været på vinterferie. En uge i et lille hus i Gilleleje, tæt på havnen, tæt på torvet, tæt på bus og tog ud til oplevelser.
• Vi har været i Helsingør, på Kronbrog, set kongerækken i Jim Lyngvilds forklædninger. Vi har i Esrum, set klosterrester, den gamle møllegård og skøn natur, Vi har været rundt i Gilleleje og fundet Søren Kierkegaard Stenen. Vi har spist kage, men mest af alt Anders' gode mad.
• På Emilies opfordring var vi omkring den lokale genbrugsbutik, hvor vi fandt små fine glas til udlejningshuset, bøger at klippe i og en gammel dug til at sy af. 
• Arbejdstilsynet havde gjort regning uden vært, troede vinterferien i Rødovre lå i uge 7 og dukkede uanmeldt op. Berit klarede den i stiv arm, men havde alligevel brug for hjælp til et par spørgsmål, så jeg var med på et opkald med medhør, mens skolelederen sad hjemme og ventede på et tilsvarende. De har lovet at komme igen en dag, hvor både skolelederen og jeg er til stede.
• Heldigvis var vi hjemme og havde besluttet at bruge dagen på så lidt som muligt. 
• Det var vist samme dag, jeg fik lavet månedens nyhedsbrev, som jeg ikke havde kunne finde tid til, men har taget tid på og lovet Berit at skrive på tidsplanen.
• Jeg har strikket en del, og læst endnu mere.
• Vi er hjemme igen, ugens vask er klaret og jeg er klar til hverdag igen i morgen.

 

 

Læse: 

I sidste uge læste jeg Opløst af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. 

Siden har jeg læst Ustyrligt Blod af Robert Galbraith/J.K. Rowling. Femte del af eventyret om detektiven Comoran Strike og hans partner Robin Ellacott. 

Nihundrede halvtreds sider, slugt på under en uge. Den var god, helt som den skulle være. Jeg var på bar bund til det sidste og var i den grad underholdt.

Anders er klar til at læse den, inden den bliver afleveret igen. 

Jeg kom i tanke om at jeg har set de første filmatiseringer for flere år siden. Jeg fandt frem til dem igen, det viser sig de første fire bøger er udkommet i serien. Anders gider godt se med. Vi så de første tre afsnit, den første bog i går. De er stadig gode. 

Jeg havde ikke mere at læse i og kørte omkring biblioteket så snart vi var hjemme i går. Jeg kom hjem med Synderen af Tess Gerritsen. Tredje del af serien om efterforskeren Rizzoli og retsmedicineren Isles. 

Det er længe siden jeg har læst de to første, men jeg har en erindring om at jeg godt gad læse videre. Jeg nåede ikke langt i aftes, halvvejs gennem en slags prolog, en mand i en ørken finder væmmelige ting og møder en levende kvinde uden ansigt.

Det kan gå mange veje herfra.

Strikke:

Det er længe siden jeg slog op til Gandalf Socks til Anders. Garnet er mørkt, det er svært at strikke hvis der mangler lys, andet har snydt sig foran i køen. Der er mange grunde til de ikke er nået længere.

Nu har jeg fundet dem frem igen, har memoreret mønstret, rundet hælen og tænker at så er der ikke langt igen. Hvis altså ikke alle de første undskyldninger dukker op igen. 

Hjemme igen

 

Vi er hjemme igen efter en skøn uge hjemmefra. Sådan en vinterferieuge i et sommerhus eller i Berlin er slet ikke nogen dårlig ide. Jeg tror vi gør det igen næste år. 

 

 

Vi tog hjem i den mest strålende sol, var hjemme omkring middag. Anders gik en lang tur og nød vejret, jeg kørte på biblioteket, afleverede læste bøger og lånte en ny, så der er noget at læse, når tiden når dertil. Siden har jeg strikket og set podcasts. 

Jeg er faktisk lidt overrasket over hvor lidt jeg endte med at strikke i løbet af ugen hjemmefra. Jeg fik strømperne færdige, det var målet og Emilie er glad. Synes det er supergodt at vi selv kunne finde ud af at tage billeder - så kunne hun nemlig bare flytte ind i dem. 

Det gjorde hun så. 

 

 

I morgen skal der vaskes, gøres en smule klar til mandag når ferien er slut, skolen tilbage og børnene forventer at kunne lavet et eller andet i Hobby. Jeg har en plan.

Ude ved den gamle møllegård stødte vi på en halv tønde med rosenkål. Jeg vidste godt sådan nogle vokser på en stok, men det var alligevel lidt sjovt at se dem sådan i levende live. 

Anders gad godt smage, men mente ikke man måtte. Rosenkål ligger ikke øverst på min hitliste, men jeg har faktisk lært at de godt kan smage godt. Det handler ganske om hvordan de bliver behandlet. 

 

 

Tyndt skåret, friske i en salat. Det er ret godt.

Skywalker Socks

 

Emilie havde en drøm om strikkede strømper med flæser. Jeg havde ingen drøm om strikkede flæser. Men da februar oprandt og Maja viste månedens strømper, kunne jeg ikke lade være med at smile. 

Strømper med flæser. Emilie var lutter glæde. 

 

 

Vi havde garn på lager, købt til strømper til Emilie, men ikke mohair, der matchede som følgetråd. 

Det endte med at både Emilie og jeg forsøgte at finde en passende farver, men ingen af de fundne farver var helt rigtige.

Jeg endte med at bruge to af farverne og har lovet at strikke mohairstriber i en eller anden fremtidig trøje til Emilie - nu er der nemlig mohair nok. 

De har været ugens projekt. Jeg har ikke strikket på så meget andet, til gengæld er jeg næsten med en 950 siders bog. Det der med at læse og strikke samtidig, det virker ikke for mig. 

 

 

Billederne blev taget på dagens gåtur, i gråvejr med dryp ovenfra. Det var ikke oplagt at stå på det våde underlag, i bare strømper, derfor blev det til viften i vinden og dekoration over støvlekanten. Det sidste viste sig at passe perfekt til mine langt fra praktiske vandrestøvler. 

 

 

 

Design: Skywalker Socks af The Woolen Hippie.

Garn: Taran fra By Kiilerich i farven Dahlia Edinburgh. Lækkert strømpegarn med glimmer og i Emilie-farver.

Flæserne er kombineret med en tråd silkemohair. Jeg har brugt to farver en støvet lilla fra Stoff og Stil og en støvet pink fra Sandnes. 

Strømperne vejer i alt 104 gram. Jeg brugte 92 gram strømpegarn og 6 gram af hver farve mohair.

 

Pinde: Strømperne er strikker på en pind 2,25 mens flæserne er strikket på en pind 2,75. Jeg brugte 80 cm Addi Lace rundpinde og Magic Loop

Størrelse: Jeg lagde ud med 72 masker og endte Emilies størrelse 39 fod med 62 masker.

 

 

Bemærkninger:  Jeg lavede en del ændringer.

Dels kan jeg bedst lide hælflap og kile, dels er jeg ikke specielt vild med ombukkede kanter..

Jeg tog ind langs begbenet, for at få et bredere ben, end fod. 

Både rib og hælflap er drejet rib - på hælflappen tog jeg retmaskerne løst af på vrangsiden.   

Jeg valgte at strikke to forskellige farver mohairtråd med i flæserne. En støvet lilla i den nederste flæse og en støvet pink i den øverste. 

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.

 

 

Søren Kierkegaard

 

Vi plejer at gå langt, når vi er på ferie. Denne gang har vi i højere grad haft brug for bare at være, hjemmefra, uden de store ture ud i det blå. Vi har været i Helsingør og Esrum, men ellers har vi holdt os til Gilleleje, hvor alle veje fører til havnen.

 

 

I går pegede min mor os i en anden retning, og fordi vi gerne vil lidt ud, mærke luften, uden nødvendigvis at være langt hjemmefra, tog vi udfordringen op og gik ud for at finde Søren Kierkegaard Stenen, der blev opsat der hvor Kierkegaard yndede at sidde og filosofere over verdenssituationen. 

Undervejs nåede Anders at filosofere lidt over hvorfor netop Kierkegaard er så meget mere kendt end for eksempel Grundtvig ud over Danmarks grænser. Han nåede frem til to ting. 

Dels at Kierkegaard havde langt mere travlt med at fremstille sig selv i datidens sociale medier, mens Grundtvig ikke havde det samme drive, for at vise sig frem. 

Dels at nok er vi enige om at Janteloven bør nedlægges, men at livet er en jammerdal sælger bedre end at blomster er smukke og opfundet for at gøre os glade. 

Dernæst blev han enig med sig selv om at han måske bare var en sur gammel mand, og skiftede emne til noget andet.

 

 

Kierkegaard er efter sigende Gillelejes første turist. Jeg tænker der var nogen før ham, men sikkert ingen med et navn, der er værd at snakke om. 

Under alle omstændigheder står stenen hvor den blev sat i 1935. På det sted, hvor han vendte tilbage igen og igen, når han havde brug for at være alene og gruble over livet.

I dag er udsigten dækket af den omkringvoksende natur, men mon ikke beplantningen enten har været klippet ned, eller været af en mindre art, dengang Søren sad og kiggede ud over havet mod Sverige.

Søren Kierkegaard Stenen ligger ved Gildberg Hoved, ved Gildbergstien, der følger kysten på toppen af klinten. Det er en smuk tur og har man lyst til at høre anekdoter og andet fra Kierkegaards liv og levned er hele ruten gjort til en vandrerute med indlagte fortællinger, der kan nåes via Useum-appen. 

 

 

Solen skinnede da vi trådte ud af døren, undervejs trak skyerne op, vejret blev tungt og gråt, da vi nåede stenen begyndte det at regne og inden vi var tilbage ved Gilleleje, havde solen igen fået magt.

I virkeligheden meget Kierkegaardsk.

Jeg har fundet oplysningerne fra VisitNordsjælland og et skilt ved stenen.

Bregne Krave

 

Emilie har fablet om en halsedisse længere end jeg kan huske. Men ikke en hvilken som helst halsedisse. Hun vidste præcis hvordan den skulle se ud, hun havde bare lidt svært ved at gøre det forståeligt for mig. 

 

 

Da hun fandt Bregne Krave fra Knitting for Olive, blev det lidt lettere at forstå og inden længe var der bestilt garn. Da vi alligevel skulle have mere til Augustrins No 9, valgte hun samme type til halsen, og var ikke helt tilfreds med hastigheden hvormed den blev færdig. 

Hun havde en klar forventning til formen på den færdige hals - den skulle ikke gå ud over hendes egne skuldre og den skulle gå langt nok ned både for og bag til at give god varme inden under flyverdragten, der har vist sig uundværlig, når hun er i praktik og børnene skal udenfor.

Hun ville også gerne have musetakker på alle kanter - hvis det kunne lade sig gøre.

Nu er jeg jo ikke sådan en, der lader en udfordring gå fra mig...

 

 

 

 

 

Design: Bregne Krave af Knitting for Olive.

 

Garn: Drops Air i farven  Lilla tåge. 

Jeg brugte 67 gram til hele kraven.

Pinde: 4 og 4,5 mm. Jeg brugte rundpinde og skiftede størrelse undervejs. 

 

Størrelse: Small

 

 

 Bemærkninger: Jeg slog op med italiensk opslag, for at få en pæn kant. Da jeg nåede halvdelen af den høje hals strikkede jeg en omgang to ret sammen, et omslag *, for at illudere musetakker, uden rigtig at vide om det kunne lade sig gøre i en høj hals. 

Jeg strikkede efter opskriften, til jeg nåede en længde, der passede med skuldrene på mig selv. Den dag havde jeg ikke Emilie at måle på. Men vi er cirka lige høje, så vores skuldermål er også cirka det samme. 

Jeg endte med at prøve både på mig selv og på Emilie, for at fordele maskerne for og bag, jeg forventede at have flere masker fortil, fordi halskanten formentlig ville kravle op bagtil og dermed give flere masker fortil med en vis udringning for til følge. Det passede meget godt. 

Jeg endte med at have otte mønsterrapporter fortil og syv bagtil. 

For at skabe længde for og bag strikkede jeg vendepinde med mønster - det krævede lidt tankevirksomhed, da mønsterpindene optræder for hver tredje pind og dermed hver anden gang vil være fra vrangsiden. Det kan godt lade sig gøre. 

Jeg vendte for hver fjerde maske - både for og bag.

 

 

Jeg endte med at slutte af med en omgang ret og en picotraflukning - strik to masker op med Kabelopslag - tror jeg det hedder - luk fire masker af*

I sidste ende syede jeg ombukskanten til mellem lagene for at holde ombukket på plads i halsen. Det virker umiddelbart meget godt. 

 

Vil du se flere billeder af kraven, kan de ses på Ravlery. 

Esrum Gamle Møllegård

 

Da cisterciensermunkene ankom fra Clairveux havde de ikke kun Guds ord og visdom med sig, de havde også en hel del teknisk snilde. 

 

 

Bag klostret løber Esrum Å, og munkene byggede en mølle på stedet. Måske havde de folk til det, jeg er ikke helt sikker på hvordan sådan noget rent faktisk foregik. 

Jeg ved at korbrødre er munke, der selv har valgt klosterlivet, kommer fra mere velstillede familier, og sikkert har været bedre til det med at læse og skrive end lægbrødrene, som var fra den mere almene del af befolkningen, formentlig var blevet sendt i kloster af en familie, der havde for mange munde at mætte, ikke måtte opholde sig alle steder i Klostret og var dem, der lavede det hårde arbejde i haven og markerne. 

Og måske byggede en mølle. 

Uden at vide det, har jeg en forestilling om, at korbrødrene var dem, der skrev de mange smukke afskrivninger af biblen, af samler og senere den vigtigste historie - vigtigste som den del, der var udvalgt som vigtig. 

 

 

Da Esrum Kloster blev nedlagt, havde været stutteri, garnison og jagtslot for tidligere konger, kom Christian d. IV forbi, flyttede på åens løb og fik bygget en ny og større mølle. Vandet blev ledt gennem mølleværket med et fald på tre meter. Den mølle brændte i 1854 og en ny blev opført - samme sted.

Møllen står den dag i dag. Den blev brugt frem til 1967, på et tidspunkt blev der sat en turbine til. At den har fungeret så længe, må nødvendigvis betyde at vandet har haft kraft nok til at drive møllen, med fortjeneste. 

I dag er møllen en del af Esrum Kloster og den Gamle Møllegård under Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Den ligger i et naturskønt område og med flere muligheder for vandreture rundt om i området. Ruten ned til Esrum Sø og tilbage er på kun fire kilometer.

 

Møllen var ikke i drift da vi var forbi, men på udvalgte dage drejer den. Udefra så vandet stille ud, mens der inde i møllen var en voldsom larm fra vandet der fossede gennem dels et fald, dels et sammenpresset løb. Det er alligevel utroligt hvor store kræfter der løber gennem sådan et forholdsvist stille åløb.  

Der er stemningsfuldt omkring den gamle møllegård, butikken rummer mange fine ting (vi købte ikke noget) og bag gården fandt vi plads til at sidde og drikke et par krus af det medbragte varme, inden vi gik tilbage mod landsbyen, kostskolen, et cigaretskodsprydet stoppested og bussen tilbage mod Gilleleje. 

 

 

Jeg har fundet informationer hos Naturstyrelsen, Natrionalparken og ved møllen selv. 

 

 

 

 

Esrum Kloster

 

I 1151 havde Eskil, ærkebispen i Lund, været på rejse rundt om i Europa, og havde i Frankrig besøgt klostret Clairvaux, et datterkloster til Cîteaux - oprindelse til Cistercienserordenen en udløber af Benediktinerne. Hjemme donerede han store jordbesiddelser i Nordsjælland til et kloster der dermed blev datterkloster til Clairvaux og Cistercienserne gjorde deres indtog i Danmark. 

 

 

Klostret blev kaldt Esrum Kloster og var i mange år et magtcentrum. Viden er magt, munkene kunne læse, skrive, tale latin og havde gennem deres abbed, der rejste mellem de senere datterklostre og hele Cistercienserordenen i Europa en bred viden om magtbalancer og omgikkes med magtpersoner i både Danmark og udlandet. Klostret var så magtfuldt at det fik sæde blandt stormændene i den daværende regering.

Esrum Kloster blev moderkloster til ikke mindre end seks andre klostre rundt om i Danmark og det nordlige Tyskland. Et af dem var Sorø Kloster, som med tiden og Margrethe d. I's velvilje blev mere magtfuldt end Esrum, og da reformationen gjorde sit indtog og klostret blev nedlagt (i bogstaveligste forstand) blev de tilbageværende munke efter en årrække, hvor de ikke måtte indlemme flere i flokken flyttet til netop Sorø Kloster.

 

Esrum Kloster var et kæmpe kompleks med en stor korsformet kirke, gallerier, korsgange, infirmeri, biblioteker og hvad der ellers hører til i et stort klosterkompleks. 

Ud over selve klostret har der været alt andet, for eksempel landbrug og den vandmølle, som munkene fra Frankrig havde teknologien med til. Der er formentlig også vokset en landsby op omkring klostret, ligesom klosteret havde mange fæstegårde og hele landsbyer under sig. 

Med tiden svandt klostrets magtposition og med reformationen var magten endegyldigt slut. For egen regning tænker jeg at med det begyndende skolevæsen i Danmark har viden ikke længere kun tilhørt den kirkelige elite. I løbet af 1550erne begyndte nedrivningen, der gav byggematerialer til både Københavns Slot, udbedringer på Kronborg og et par slotte mere.  

Stort set hele klostret blev revet ned, kun sydfløjen står tilbage. Den har gennem årene levet et omskifteligt liv, blev brugt til stort set alt mellem himmel og jord. Der har været stutteri, kongeligt jagtslot, dragongarnison, amtsforvaltning, posthus, børnehjem, privat bolig, magasin for nationalmuseet, det kongelige bibliotek og rigsarkivet samt asylcenter for lettiske flygtninge. I 1996 begyndte en restaurering og klostret blev åbnet for offentligheden et år senere.

Sydfløjen rummer en udstilling om klosterlivet, som sådan set var spændende nok, men med lidt for meget tekst, og nogle gode forsøg på noget mere visuelt. Desværre virkede den ellers fantastiske ide med Virtual Realitybriller, der viste en visualisering af klostret, ikke. Den omskiftelige tilværelse betyder at det er svært at se det tidligere kloster i andet end fragmenter. Den store sal med samlesang og rå vægge gjorde i virkeligheden størst indtryk på mig, mens jeg et eller andet sted synes bedre om at se bygningen udefra sat midt i omgivelserne. 

Udenfor er klosterhaven fyldt med planter, der for en stor dels vedkommende ikke længere har nogen dokumenteret lægelig effekt, er noget kedelige at se på i februar, i den grad har været brugt i tidligere tider, og i dag er et levende opslagsværk over planter og deres indvirken på mennesker og dyr. 

Bag klostret, der ligger i udkanten af Esrum by er selv på denne årstid et smukt vue ud over naturen, omend den er kultiveret af mennesket. Det er flere vandreruter, der udspringer ved klostret, og havde jeg overvejet noget andet fodtøj, dengang jeg pakkede hjemmefra, have vi nok gået en længere tur.

 

Nu nøjedes vi med at gå videre til Møllegården, der ligger bag klostret.

 

Jeg har fundet oplysninger på Wikipedia, Esrum Klosters hjemmeside og i udstillingen.