torsdag den 13. januar 2022

Vaskeklude

 

Efter jeg pillede det vævede til håndklæde af væven, satte jeg ret hurtigt en ny trend på væven. Denne gang ville jeg væve til vaskeklude. 



Jeg ved ikke hvornår, måske den gang børnene var små, gik jeg fra gode gammeldags vaskbare vaskeklude til engangs. Jeg vil gerne tilbage til de vaskbare, til noget mere holdbart og mindre forurenende. 

Jeg tænkte at vævede vaskeklude godt kunne vise sig at være en god ide og lavede en lang trend. Jeg ville gerne have mange. 

Igen havde jeg købt flerfarvet bomuldsgarn i en af de lokale supermarkeder, og kombinerede med rester fra bomuldskassen. Den er ikke tom, men den er heller ikke overfyldt længere - og det er rart.

Jeg vævede med mellemrum. Jeg vil hellere strikke, og så tager det lang tid at væve. Denne gang vævede jeg stort set hele vejen igennem med to farver ad gangen. De holdt til på hver side af væven, og fik hver en gang frem og tilbage.



Det gav en helt vild fin kant. Sådan lidt tungekantet. Det gider jeg godt en anden gang.

Jeg klippede og syede kludene samtidig med håndklæderne - altså i juleferien. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så lang tid om at sy...

Og kludene - de er fantastiske. Jeg fik tolv ud af mit lange stykke. Jeg er ikke sikker på at tolv er nok, så jeg er nok nødt til at væve noget mere.







Projekt: Stof til vaskeklude. 


Garn: Økologisk eller økotex-certificeret bomuldsgarn dels fra bomuldskassen dels købt til formålet. Jeg købte Bumbo Print økotex-certificeret bomuld i farven Frost. Jeg har set det både i Meny og Føtex. Islættet er dels mere af Bumbogarnet, dels rester fra bomuldskassen - alt enten økologisk eller økotex. 

Jeg endte med en flok klude, der tilsammen vejer 275 gram. Jeg fik aldrig vejet alting - der er en del spild ved vævning. Jeg havde to nøgler af den flerfarvede, resten er rester.


Kam: 30/10 - det vil sige 30 tråde pr ti centimeter. Den har en god størrelse til bomuldsgarn, og vistnok den eneste jeg endnu har brugt - jeg har et par andre størrelser.

Igen har jeg indtegnet hvor står en del af kammen en brugte til trenden. Det er godt, når jeg på et tidspunkt fortsætter.



Trend og Isæt: Jeg brugte Bumbogarnet til både trend og islæt. Jeg stribede trenden. så den endte som islættet - to af den ene farve, to af den anden.

Trenden er rimelig ens hele vejen hen over, mens islættet skifter temmelig meget undervejs, alt efter hvilke farver jeg brugte. Jeg brugte ro farver stort set hele vejen, to af den ene farve, to af den anden og skiftede til en ny farve, når den ene løb tør. 

Det betyder at jeg endte med tolv klude, der er i familie, men ikke helt ens. Det kan jeg godt lide. 

Kanterne blev nærmest tungede at se på, med måden jeg lavede farveskiftet. Det er absolut værd at gentage, for jeg synes det blev ret flot. 

Jeg vævede helt almindelig lærredsvævning. Jeg er lissom ikke kommet længere. Jeg gider rigtig gerne eksperimentere med mønstre i vævningen, men jeg har ikke travlt. Jeg vil hellere bruge mine bomuldsrester og væve helt basale håndklæder og vaskeklude.


Størrelse: Frisk fra væven målte stoffet 372 x 28 centimeter. Efter vask ved 60 grader og tørretumbling, glemte jeg at måle det, men jeg delte det færdige stof i 12 dele, sømmede klippekanten og endte med klude der måler cirka 26 x 26 centimeter.

De er nok klippet omkring 30 centimeter lange, så et mål på 360 x 26 centimeter efter vask, er nok ikke helt forkert.



Bemærkninger: Da jeg vævede til de små håndklæder, vævede jeg større blokke af farver og lod garnet følge med op langs siden til næste gang det skulle bruges. Når jeg kun har to farver i gang ad gangen, giver det en meget pænere kant. 

Jeg ved der er flere måder at få kanten pæn, når der er flere farver i gang. Jeg har ikke læst op på det, men lige nu er jeg klar til mere tofarvet, og fine tungede kanter.

Vaskekludene er bedre end forventet. De er bløde og de fungerer helt efter hensigten. Min eneste anke er at jeg nok har for lidt. Men det er der råd for.

Jeg tror også de kunne gøre sig godt som karklude. Jeg kan bare rigtig godt lide mine dobbelt strikkede karklude, som jeg ikke synes virker som vaskeklude. Der synes jeg de for tykke. 


Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.





2 kommentarer:

  1. Det er altså meget sejt lige at lave. De er meget fine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg synes lige jeg vil pointere at der var ikke bare lige :)
      De er super lækre, jeg skal have lavet nogle flere.

      Slet