En erfaring rigere

 

Min mor samlede et stykke træ op fra skovbunden, da vi den anden dag var i skoven - eller parken. Det var ikke særlig stort, men der skulle nok kunne blive en lille bitte ting ud af det.

 

 

Anders mente den var tør nok til at dreje færdig i. Jeg kombinerede behovet for at fodre Bob og Olga med leg  med drejebænken, når jeg alligevel var på skolen, og har derfor brugt en god bid af dagen på det sted, hvorfra jeg egentlig har ferie - tal lige om at være glad for sit arbejde. På den anden side, er det lidt hyggeligt at være helt alene derude.

Jeg havde et håb om at kunne lave en lille skål eller noget, der kan være noget i. Jeg havde en plan om at lægge det lille stykke træ ned, og hvis ikke det røg af undervejs, bevare barken foroven. 

Jeg gjorde mig en hel del erfaringer i løbet af de timer, jeg brugte sammen med drejebænken. 

 

 

Dels afprøvede jeg en hvis mængde af de drejejern vi har liggende og lærte hvilke der virkede til hvad. Dels lærte jeg også noget om hvordan man får et overhovedet ikke rundt stykke træ til at blive rundt, uden at hakke alt for meget i det. 

Det sidste tog tid, og var helt klart noget at det sværeste, der blev lettere efterhånden som jeg fik form på det lille stykke træ - jeg havde i forvejen groft skåret til på båndsaven. Alligevel var der en del hjørner, der skulle slibes til. 

Da jeg endelig havde et rundt stykke at arbejde med og var klar til at udhule, blev det tydeligt at der sad en knast midt i det hele. 

Jeg ved godt knaster kan være et problem, men håbede på det bedste.

 

 

Jeg hulede ud efter bedste evne. Det er ikke let i så lille en omkreds. Det gik faktisk meget godt, og jeg var ved at være der hvor jeg kunne afslutte. Jeg ville bare gerne have væggene lidt tyndere. Det kunne jeg sagtens.

Mente jeg.

Indtil knasten ikke kunne mere, det hele nærmest eksploderede og lå på gulvet i mange dele. 

Det var så det. 

Jeg blev ikke ramt.

Men jeg blev en erfaring rigere. 

Det tæller også.

 

 

Håndgjorte gaver #2

 

Den anden hjemmegjorte gave var også af  træ. 

Jeg drejede en skål. Til min mor. 

 

 

Den blev på ingen måde, som jeg havde ønsket. Men jeg lærte rigtig meget af processen, og føler mig langt bedre klædt på til næste gang jeg står ved drejebænken. Samtidig var det første projekt, jeg var helt alene om.

Jeg skal bare lige finde noget træ, af en slags, der egner sig til at blive drejet.

Skålen blev til af en gammel hylde, der skulle smides ud. Jeg savede den midt over, og limede de to halvdele sammen, for at have mere dybde til en skål.

Det viste sig at træ er ikke bare træ - ikke at jeg ikke vidste det. 

Det her var i hvert fald ikke det bedst egnede til at dreje i. Jeg tror det var for blødt. Når jeg drejede på langs ad årene kunne jeg godt få en nogenlunde pæn overflade, men når jeg drejede på tværs af årene var det ikke tilfældet. 

 

 

Det hjalp selvfølgelig heller ikke at det værktøj der ligger på skolen, trænger til at blive slebet. Det har Anders lovet at hjælpe med. 

Da jeg nåede til undersiden af skålen, stod jeg i en situation hvor jeg ikke kunne sætte skålen fast på drejebænken igen og dreje en pæn flade. Jeg manglede nogle dele til maskineriet, som man formentlig ikke brugte dengang drejebænken sidst blev brugt, 

Jeg endte med at bruge rondelsliberen - det er ikke anbefalelsesværdigt.  Men hvis bare man ikke vender skålen om, ses det ikke rigtigt. 

 

 

Siden har Lotte og jeg snakket om hvordan man kan komme om at mangle noget værktøj, som vil gøre processen lettere. Der er muligheder, og de skal prøves af. Så kan vi måske en gang med tiden selv udvikle noget der kan bruges. 

Man kan nemlig godt lave det selv.

Jeg kan rigtig godt lide formen på skålen, som blev mere kurvet end jeg først havde tænkt, fordi der viste sig et hul midt i træet, som jeg ville have væk.

Jeg kan godt lide de kurvede former. Dem vil jeg gerne arbejde videre med. 

 

Jeg har kigget lidt på hvor og hvordan træ til at dreje med kan findes. Jeg har ikke den store lyst til at købe i dyre domme, vil allerhelst finde noget der måske skulle smides ud og dermed genbruge. 

Men jeg kan måske også godt se mig ud af finde noget, der kræver betaling. Gerne noget brugt.

Leg med drejebænken

 

Nå, men hvad lavede du så ude på skolen en lørdag eftermiddag, ud over at hente Louises fine dekoration? kunne nigen måske fristes til at spørge....

Det er sådan set et meget godt spørgsmål.

 

 

Jeg tog ud for at lege med drejebænken. Det er nemlig sådan, at når man lærer noget nyt, gælder det om at holde den nye læring ved lige, for at huske det nyligt lærte.  Og sådan set også for at blive bedre.

Umiddelbart kommer jeg aldrig til at undervise i trædrejning. Der er temmelig strenge regler for hvilke maskiner og i hvilket omfang elever må bruge dem. Oveni de strenge regler, ligger så en vurdering af den enkelte elev, hvilket betyder at det en elev må, må en anden måske ikke. Eller det en hel klasse ikke må, kan en enkelt måske alligvel få lov til. 

Under alle omstændigheder må elever ikke bruge drejebænken før de går i 8. klasse. Det vil sige, når de vælger faget som valgfag. Jeg underviser ikke valgfag. 

Men nu har vi den der drejebænk, og den har stået stille i mange år. Da det pludselig viste sig at vi var flere, der gerne vil kunne bruge den, og Lotte og jeg var hurtige til at gå fra tanke til handling, betyder det at vi nu er to, der kan noget. 

Sidste weekend havde jeg Anders med derude, for at blive klogere på lige det her stykke maskineri, og med den viden føler jeg mig tryg ved den. Jeg ved hvordan den fungerer og dermed er jeg ved næste step: Lære mere om at dreje, øve mig og blive bedre.

Jeg fandt en gammel hylde, der skulle smides ud. Jeg høvlede., skar den midt over og limede de høvlede flader sammen, for at have lidt mere højde til en skål. 

I går havde min klods stået længe nok til at limen nu holder og jeg havde tid til at lege. 

 

 

Når jeg med tiden har leget, er blevet endnu mere sikker på både drejning og maskine, er der allerede et par lærere af den slags, der underviser 8. klasse, har lært at dreje for mange år siden, men føler sig tilpas rustne og har glemt hvordan maskinen fungere, som har lagt billet ind på at blive opdateret, så maskinen igen kan indgå i undervisningen. 

Det synes jeg er ren win win. 

Mit stykke træ er af den lidt porøse slags, der let får en mindre pæn overflade. Jeg forestiller mig at den færdige skål skal  pudses og poleres efter i hånden, for at ende rigtig lækker. 

Jeg fik hjælp af båndsaven til at save klodsen en smule i facon, satte den fast på maskinen og gik ellers i gang. Undervejs opdagede jeg et ret dybt hul i den nu runde klods, så den endelig form på skålen, blev dikteret af, at jeg skulle af med hullet. 

Jeg synes den blev ret fin.

Med ydersiden færdig, skulle jeg have haft skålen af, vendt den om og udhulet. Det skete ikke. Trods ihærdige forsøg, måtte jeg sande at jeg ikke havde kræfter nok til at dreje den ene dims der holder træet fra den anden. Jeg havde telefonisk kontakt og gode råd fra Anders, jeg satte den store skruenøgle i spænd mod landet  - lige lidt hjalp det.

 

 

Jeg endte med at rydde op, støvsuge hele lokalet - for hold op hvor sviner sviner sådan en fætter, trods sug - skrev en seddel og tog hjem. 

Der er ikke nogen, der skal bruge drejebænken lige med det samme. Jo måske Lotte, der lige som jeg skal øve. Så jeg tænker jeg kan finde nogen med flere kræfter end jeg til at hjælpe. Hvis det slår helt fejl, har Anders lovet at sætte sine kræfter ind. 

Jeg fik leget, øvet og en halv skål tæller vel også.

 

Drejede objekter #2

 

Andendagen startede med en skål. Jeg havde glædet mig til det med skåle. Denne gang arbejdede vi med ask. 

 

 

En skål bliver drejet på tværs af årene. Det betyder andre arbejdsgange og andet værktøj. Det værktøj man bruger til at dreje med ligner mest af alt et overdimensioneret stemmejern. Eller rettere huljern  - altså et kurvet stemmejern.

Det er det så ikke helt. Værktøjet kaldes stål eller jern. Stålene har flere forskellige kurver, de kan være meget tætte - U-jern. Vinklen på skærefladen er forskellig alt efter hvad det skal  bruges til. Der er også helt lige jern - stikstål og mejsel.

Igen giver det god mening at bruge forskellige værktøjer til forskellige arbejdsgange.

Til førstedagens arbejde på langs af årene brugte vi et bredt let kurvet jern. Når man arbejder på tværs af årene skal jernet være mere kurvet, tæt på det der U-jern.

Jeg synes det var sværere at arbejde med. I hvert fald til at starte med.

Jeg valgte at min skål skulle have lidt facon, og forsøgte at runde den og få en kant til følge. Det synes underviseren var lidt sejt, men også potentielt meget sværere. Jeg mente at jeg ville udfordre mig selv.

Der havde også været masser af udfordring, havde jeg holdt mig til en mere enkel facon. Men jeg er jo mig…

Jeg havde glædet mig til det med en skål, men må også bare erkende at der er meget arbejde i sådan en. Der skal vinkles, det U-formede stål samarbejde ikke helt så godt som det jeg brugte dagen før, og det tager tid at hule ud, at forme og få den facon der er ønsket.

Jeg er sikker på at erfaring hjælper.

 

Sidste opgave var en nisse. Underviseren var usikker på hvilke træsorter vi brugte - en lys til kroppen og en rød til hue og næse.

Nissen er lavet i tre dele og limet sammen.

Første opgave var at lave to kugler, der hænger sammen, Helt kuglerunde kugler er noget af en kunst. Det så legende let ud, da underviseren viste hvordan vi skulle gøre. Det var helt klart noget andet at stå med det selv.

Jeg havde rundet enderne på bordskåneren, og havde derfor lidt erfaring, Det var som sådan det samme vi skulle gøre - det virkede bare meget, meget sværere.

Der var klart en oplevelse af at stoppe mens legen var god. Derfor valgte jeg at mit hoved var rigtig fint, selvom det er noget skævt i forhold til ønsket om en kugle. Kroppen stoppede jeg ligeledes, da jeg synes den var rund, selvom det betød en forholdsvis stor flade at stå på - så vælter den ikke så let.

Huen var et kapitel for sig, men også en gentagelse, der betød at det alligevel gik rimelig hurtigt. Næsen var sjov, og sådan en man skulle passe på ikke at tabe.

 

Jeg synes det var gode opgaver og glæder mig til at lege mere med drejebænken.

Jeg fandt en gammel hylde, der skulle smides ud, reddede den, har skåret den op og limet den sammen, så der er håb om en lidt dybere skål.

Jeg er så klar.

Tid er en mangelvare. 

 

 

 

Drejede objekter #1

 

Sidste weekends kursus bød på fire opgaver. Der var træ til at lave opgaverne, men ikke mulighed for att øve først - det var sådan set lige på og hårdt.

 

 

Det var fire gode opgaver, som for hver øvelse blev lidt sværere, krævede lidt mere, og lærte os nye  færdigheder. 

Havde jeg fået opgaverne på forhånd, havde jeg nok rangeret dem anderledes, fordi jeg troede noget ville være sværere og andet lettere. Her er det godt med en underviser, der ved hvad han laver. 

Vi startede med en kølle. En kølle bruges for eksempel til at slå på et stemmejern. At slå med træ i stedet for metal - som en traditionel hammer  - er mere skånsomt for træet, der skal arbejdes med. 

Man bruger også en kølle, når værktøjet, der holder træet på drejebænken slåes fast. Dermed lavede vi sådan set et stykke værktøj, vi skulle bruge. Ingen af os havde dog lyst til at begynde at slå og potentielt ødelægge det vi lige havde lavet, og brugte i stedet nogle af de gamle køller værkstedet indeholdt. 

Køllen er lavet af eg. Træet bliver drejet på langs af årene, hvilket viste sig at være lettere end at dreje på tværs. Det giver sådan set meget god mening. Det var bare ikke noget jeg havde tænkt over i forvejen. 

Jeg lavede stort set en kopi af den kølle underviseren viste os. De færdige køller var meget forskellige, og det var fedt at se. Jeg valgte at kopiere, fordi jeg synes der var nogle gode detaljer: Det koniske håndtag, den lille finurlige detalje mellem håndtag og slagflade, rundingen i enden og de fine linjer, der opstår når man laver en rille og holder ståltråd stramt hen over, mens emnet drejer. Når friktionen skaber varme, ender ståltråden med at brænde sig ind i træet med en sort stribe til følge.

 

Opgave nummer to var en bordskåner. Denne gang var udfordringen af lave tre helt ens pinde, med samme omkreds i både den smalle og den brede ende. 

Igen drejede vi med årene, det betød at noget var kendt. Træet var pære og dejligt at arbejde med. 

Det var overraskende let at nå samme tykkelse, måske fordi jeg målte hele tiden. Jeg var temmelig glad for skydelæreren. Til gengæld var rundingen i den brede ende svær. Det er svært at lave pæne rundinger.

Hullerne til samlingen, borede vi med søjleboremaskinen. Vores underviser havde lavet en opstilling med en holder, der sørgede for at vi borede hullerne i den rette vinkel. 

Jeg blev nok lidt overmodig, tænkte at sådan en boremaskine har jeg helt styr på, og holdt ikke godt nok fast ved det første hul. Med en meget fin ridse til følge. 

Jeg holdt bedre fast på de andre to.

Og dermed var dag nummer et slut.

 

Drejekursus dag 2

 

Søndag plejer at være dagen hvor jeg gør ugen op. Ser tilbage og kigger på igangværende projekter. 

 

Med en weekend, der har været intensiv og fyldt i alle døgnets lyse timer, har billeder til den type indlæg været været umuligt at finde plads til. Altså må indlægget vente til i morgen. 

I stedet kan jeg fortælle om dagen i dag. 

Dag to på drejekurset, var om muligt endnu mere spændende end dag et. Også sværere. Vi startede med en skål. Der er ingen tvivl om, at skåle helt klart er det jeg finder mest spændende og tiltrækkende ved trædrejning.  

I dag prøvede vi kræfter med skålen. 

Det er ikke så let som det ser ud. Overhovedet ikke så let som det ser ud. 

Men også spændende og lærerigt og noget jeg har lyst til at arbejde videre med. 

Helst inden alt for længe. Så jeg ikke glemmer det, jeg lige har lært.

Drejekursus dag 1

 

Ude på skolen har vi en drejebænk. Den bliver sjældent brugt, for dels mangler der mandskab, der kan bruge maskinen, dels skal elverne gå i ottende klasse, før de må bruge den. 

 

 

Det er ikke meningen jeg nogensinde skal undervise på maskinen, men hver gang jeg ser den, får jeg lyst til at vide mere om den, at kunne bruge den.

Jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Lotte, der viste sig at være sløjdlærer, og som faktisk godt kan, fik sagt noget om genopfriskning, og inden vi så os om havde vi googlet mulighederne og meldt os til et weekendkursus. 

Vi har glædet os vildt. 

Weekenden oprandt i dag. Lotte hentede i morges - hun har heldigvis bil - og turen gik mod Kastrup og sløjdlokalet på en temmelig stor skole. 

Underviseren er af den slags der kender sit håndværk og er god til at hjælpe. Forklaringerne er lange, men det er okey ikke at kunne huske det hele. 

Vi kom tidligt, så vi endte med att hjælpe med at hente alle drejebænkene fra baglokalet og løfte dem over på høvlebænkene i sløjdlokalet. De er tunge sådan nogle, men af en størrelse man kan have derhjemme. Vi googlede og de har også en pris man kan komme omkring. Men så skal man selvfølgelig også have materialer og værktøj....

Og et sted at stille den. 

Vi blev kastet ud i det, og startede med at dreje en kølle. En kølle er en hammer af træ. Den bruges, når der skal slås mod træ. Det kan være når man bruger et stemmejern, et huljern eller noget andet af den slags. Eller når man slår frembringeren (holderen) i det træ man skal dreje.

Jeg synes det var en god opgave, som også gav mulighed for at prøve lidt fis og udsmykning 

Det ser så legende let ud når andre drejer. Jeg vidste godt det ikke er tilfældet, men det var alligevel lettere end jeg havde regnet med. Ret skal så alligevel være ret, der skal ikke meget til, før vinklen på stålet er forkert, eller man rammer forkert, og der pludselig er hakker steder, der ikke skal være hakker. 

Personligt endte jeg med at blive ret gode venner med det stål der ikke hed et skrubstål, men kunne noget af det samme. Måske fordi vi brugte det hele tiden. U-stålet var egentlig også til at have med at gøre, afstikkeren og mejslen gav lidt sig selv, mens det sidste stål vi blev præsenteret for (som jeg heller ikke fik navnet på, var vildt svært at arbejde med. 

I skal bare dreje det til siden, sagde manden. Det er så lettere sagt end gjort.

Derefter skulle vi dreje en bordskåner. Her var udfordringen at lave tre helt ens pinde, så de kan sættes sammen og ende med en nogenlunde plan overflade til at sætte varme ting på. 

I morgen skal vi dreje en skål og en nisse. 

Jeg er klar. 

Det er vildt sjovt!