Marts måneds strømper

 

Majas årelange strømpesamstrik bød i marts på en rigtig fin opskrift med alt for meget glatstrik. Jeg er ikke sikker på, at Maja og jeg nødvendigvis er enige om hvordan strømper skal se ud, så jeg tænker jeg strikker med, når jeg kan se mig selv i opskriften, og springer over, når jeg ikke kan. 

Strømperne for marts - Subtle Socks - var et af de par, jeg ikke umiddelbart tænkte jeg skulle strikke. Der var lidt for meget vanilla socks over dem til min smag. Vanilla socks er super fine, når andre strikker dem, de er bare ikke for mig.

Men hælen! Subtle socks indeholder en hæl, der er noget anderledes og så fin at se på, at jeg alligevel overvejede for og imod. Samtidig havde Emilie fundet Dewdrop Socks, og pludselig lå det lige for at kombinere. 

I mit univers er strømper kommet for at blive, og derfor har jeg besluttet ikke at strikke til mig selv i den nærmeste fremtid. Jeg har ærlig talt rigeligt med strømper. Ikke så mange, som nogen af de virkelige entusiaster kan vise frem, men rigeligt til at have et nyt par på hver dag, stadig have et overskud og kun vaske de uldne beklædningsdele hver anden uge.

Nej, resten af året kommer Emilie og Anders i første række. De mangler begge på strømpekontoen. Emilie har med det netop færdige par nu fem par i sin samling, Anders har vistnok lidt flere, men de kan stadig tælles på to hænder.

De har begge forkøbt sig en smule i smukke håndfarvede strømpegarner, så den side af sagen er i orden. Tilbage er, at jeg nok bliver nødsaget til at købe nye strømpepinde. Jeg strikker efterhånden kun strømper på mine AddiCraSyTrio, og havde to sæt. Men jeg har mistet en pind, og det betyder noget i retning af halvandet sæt. I hvert fald ikke nok til to igangværende strømper... Jeg kunne selvfølgelig bruge den overskydende pind på først det ene par og dernæst det andet par... jeg kan alligevel ikke strikke på to strømper på een gang...

Nå men, køb af nye pinde giver andre muligheder. Hidtil har jeg kun strikket strømper på pind 2,5, fordi det er det jeg har, ind imellem kunne jeg godt tænke mig at afprøve pind 2,25. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at få fingre i Hiya hiya flyers, men jeg vil have de lange og ikke de superspidse, og de er ikke lige at finde...

Tilbage står, at jeg egentlig kun vil have et par strømper på pindene ad gangen, men med strømpestriksammen og andre ønsker, kan det godt være at der skal slækkes lidt på den beslutning. 

Design: Subtle Socks af Odd Row kombineret med Dewdrop Socks af Kerri Blumer.

Garn: Kongeblå It's for socks fra It's Yarn. 

Det færdige par vejer 67 gram.

Pinde: Addi CraSy Trio 2.5 mm.

Størrelse: Jeg brugte størrelsesangivelsen til Subtle Socks for størrelse 39-40 og maskeantallet for størrelse medium fra Dewdrop Socks. Det passede heldigvis sammen.

Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften på Subtle Socks og tilsatte mønstret fra Dewdrop Socks til maskerne over foden, siden rundt om hele benet. Det er ikke det store at sige noget om, maskene passede. Langs hælindtagningen bag inkoorporerede jeg maskerne i mønstret efterhånden som de dukkede op. 

Jeg overvejede om jeg kunne have gjort et eller andet, så mønsterovergangen lige inden hælindtaget ikke blev så brat, men jeg blev enig med mig selv om, at det gad jeg ikke begynde at regne på.

Jeg er endt med et par rigtig fine strømper. Men er alligevel ikke rigtig tilfreds.

Jeg kan se at hælen drejer lidt rundt om Emilies fod. Jeg kan læse mig til at andre også finder den meget stor. En anden gang ville jeg nok tage mindre ud/have færre masker til hælen. 

Jeg er ikke fan af strømper strikket fra tåen og op. Jeg tror aldrig jeg bliver det. Der er alt for meget i vejen. 

Først er der tåen. Jeg synes det er noget rod at sidde med de få masker, der strammer og er besværlige at have med at gøre de første mange gange rundt. Jeg har helt styr på ottetalsopslagningen, og synes også den er både anvendelig og pæn. Men altså ikke nok til at resten af tåen bliver en fryd at strikke.

Dernæst er der hælen. Intuitivt har jeg helt styr på hvornår jeg skal strikke tå, når jeg strikker oppefra og ned. Det samme gælder ikke den anden vej. Det kan selvfølgelig læres, der findes nogen rigtig gode guidelines for hvornår hælen skal startes. Men helt ærligt, jeg gider faktisk ikke. 

Endelig er der aflukningen. Det er næsten ligemeget hvad jeg gør, så bliver aflukningen på tå-op-strømper altid for stram. Det hjælper selvfølgelig ikke at både Emilie og jeg er udstyret med temmelig brede lægge, med dertil hørende brug for godt med rum i ribkanten. Det får jeg, når jeg slår op. 

I det her tilfælde endte jeg med at lukke af med Judy's surprisingly stretchy bind off, som jeg ikke synes er pæn, og stadig ikke rigtig giver rum nok. Emilies lægge er bredere end mine, det er mine ben der står model på billederne, og så meget er der ærlig talt ikke at give af, hvis man kigger nærmere.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at strikke Subtle Socks igen. Jeg synes stadig de er fine og kunne godt finde på at bruge hælkonstruktionen igen. Jeg ville så bare vende det hele på hovedet, tage færre masker ud og få en mindre hæl. 

På den anden side strikker jeg sjældent de samme strømper to gange. Så jeg glemmer det sikkert. 

Dewdrop Socks skal egentlig strikkes oppefra og ned, jeg synes stadig mønstret er fint, selvom det er vendt på hovedet.

Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de findes på Ravelry.