søndag den 3. oktober 2021

I kærlighedens navn

 

Jeg glemte at tage billeder til ugens update. Det må derfor vente. Hvad der ikke længere skulle vente, var gårsdagens romantik og jasigelser, der har ventet alt for længe.



For mange år siden var Lotte og Peter kærester. Det var dengang de begge arbejdede på skolen, vi alle var noget yngre og livet helt uden ubehageligheder.

Det var dengang. Hvad der skete skal være usagt, men de gik fra hinanden for tolv år senere at mødes ganske tilfældigt i en kø i Kvickly. I går sagde de ja til hinanden, holdt en brag af en fest og var enige om at de begge har fundet hjem.

Vi  var nogle stykker der startede allerede fredag. Overnattede på hotellet og havde en fantastisk tøsehyggelig eftermiddag og aften, inden vi på dagen både oplevede åndenød hos bruden, sommerfugle og adskillige hyggelige timer, der endte da farmand dukkede op, snøftede over synet og vi lod dem alene for at finde plads ved det planlagte stykke græs i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Følelserne stod i fuldt flor, Rødovres tidligere borgmester stod for vielsen og barnebarnet stjal en del af opmærksomheden fra borgmesterens vise ord, inden der kunne siges ja, papirer underskrives og mand og kone deklameres.  




Efter vielsen fortsatte vi med reception, middag og fest på Josty bag Haveselskabets Have. Det var en skøn og smuk aften med masser af romantik og skøre indslag ganske efter brudeparrets ønske. 

Jeg har sjældent smagt så god mad. Og selvom bruden ikke havde forestillinger om at skulle sidde hele aftenen, blev der alligevel brugt en del tid rundt om bordene, med velplacerede gæster, der alle havde det sjovt.

Dengang vi i maj var på polterarbend og holdt weekend på Bornholm, tog vi alle et hav af billeder, som jeg i sidste øjeblik fik omsat til en bog, som Mette under et ualmindelig sjovt indslag fik overbragt, og som helt sikkert skabte glæde. Det er jo i øvrigt håbløst at jeg aldrig fik skrevet lidt mere om weekenden...



Jeg var sent hjemme, kom alt for sent i seng, men var faktisk klar i morges til zumba, der desværre var aflyst. En aften med temmelig meget danskvand og dans betød at jeg har været træt - det er jeg vist ikke den eneste der har været - og ellers bare har nydt en søndag uden forpligtelser.

Tillykke til Lotte og Peter.





2 kommentarer:

  1. Sikke en skøn historie! Og denne gang har kærligheden alle mulige chancer for at blive hos de to, så set i det lys var de 12 års adskillelse måske ikke helt tosset endda.
    Og trætheden kan nok bedre udholdes, når årsagen til den er så god og hjertevarmende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var så fint og træthed var helt på sin plads.
      Med mandag kunne det også konstateres at der stadig svæves på lyserøde skyer :)

      Slet