fredag den 31. januar 2014

Endelig lys


Det er flere dage siden jeg strikkede ugens clue på både sjal og strømper. Siden har begge dele ligget og ventet på lys. I dag var der masser. Måske også fordi jeg er hjemme. Jeg har nemlig fri.


TTL Mystery Sock 2014 - Clue#3


Jeg lader op. Hygger og overvejer at pakke mig ind og gå ud. Nogle indkøb ligger og vinker. Vi skal vel have noget at spise på et tidspunkt. I morgen og på søndag er en hel anden sag. Der er planlagt personaleweekend. Jeg har set programmet, og selvom jeg ved jeg er træt når vi når til mandag, lyder det superspændende.

Vi skal ingen steder hen. Bare være på arbejdspladsen. Jeg kan godt lide når vi tager væk, men sådan skal det ikke være denne gang. Måske næste gang. Man kan aldrig vide.

Og mens sneen dalede udenfor fik jeg taget billeder af både hæle og en flok trekanter langs kanten på det, der engang bliver et sjal. Jeg tror det bliver fint. Jeg synes bare det mangler en spids i den ene ende. Kommer det ikke, tilsætter jeg bare selv. Har jeg besluttet.


Ysolda Teague - Mystery Shawl 2014 - Clue#3


Nu er det så lige gået op for mig, at det skulle være muligt at gentage ugens korte clue lige så mange gange som man skulle have lyst. Maskeantallet skulle efter sigende passe. Bare det er alle tolv pinde, der gentages. Og tolv pinde er jo ikke mange - måske var det derfor det ikke tog lang tid at strikke.

Jeg tænker lidt, at det kunne være fint med en ekstra gentagelse eller to.

jeg tænker lige lidt mere...

At overskride egne grænser


I går gjorde jeg noget - for mig - meget grænseoverskridende.


Jane Faerber - Mæt og slank med LCHF


Jeg er introvert. Jeg har det ikke godt med at tale med fremmede. Eller med alt for mange mennesker i det samme rum. Jeg er meget tilbageholdende, og er yderst sjældent den der stiller mig forrest.

Det er efterhånden flere år siden jeg skar kulhydraterne ud af min mad. Det er flere år siden jeg på regelmæssig basis spiser kartofler og brød. Jeg savner det ikke. Tværtimod. Da jeg i sin tid startede fik jeg hjælp til inspiration fra bogen "Spis maven flad". En bog som jeg var rigtig glad for længe, men som jeg efterhånden blev irriteret over, specielt i forhold til at mælkeprodukter altid fokuserede på det mest forarbejdede. I stedet for det naturlige.

Så opdagede jeg LCHF. Og fandt Jane Faerbers "Spis dig mæt og glad". Den har jeg været glad for. Som med alle mulige andre opskrifter - både strik og mad - har jeg brugt bogen primært som inspiration. Det er den til gengæld rigtig god til. Den er også fyldt med rigtig mange rigtig lækre opskrifter, som jeg så altid kommer til at lave lidt om på...

Nu har Jane skrevet en ny bog. I aftes holdt hun reception. På en bar. I København. Altså tæt nok på, til at jeg havde mulighed for at tage forbi. Og længe nok til at jeg lige kunne nå det efter arbejde.

Så det gjorde jeg.

Det var afsindig grænseoverskridende. Men jeg gjorde det.

Og nu er jeg indehaver af en samling sider fyldt med lækre billeder, ord og opskrifter, jeg glæder mig til for alvor at tage hul på. Og så endda med forfatterens signatur.

Jeg synes der var mange mennesker i den bar. Ikke en eneste jeg kendte. Og meget småt. Så jeg opgav boblerne, der blev tilbudt, tog bogen under armen og gik hjem til Sille, der bød på the.

Det er nemlig meget mere mig.

onsdag den 29. januar 2014

Med lovning om mere sne


Kursusrækkerne bliver ved og ved. I går var en lang dag, med et formiddagsmøde der blev langt mere givtigt end jeg i min vildeste fantasi havde regnet med. Et nyt koncept for at mødes blev prøvet af, og det viste sig at være rigtig godt.


Altanen - januar 2014


I dag starter også tidligt, og mens jeg i sidste uge ikke følte meget andet end træthed, kan jeg mærke energien vender tilbage. Måske er det lyset, måske er det mig.

Jeg har ti minutter inden jeg skal ud af døren, glæder mig over at lyset er ved at vende tilbage, at sneen lyser op, og løber udenfor med kamera og træsko mod hyacinterne på bordet på altanen. Jeg kan godt forstå de stadig pakker sig sammen, og ikke springer ud. Det er koldt udenfor og de ville sikkert knejse stolt, hvis de fik lov at komme indenfor.

Her får de ikke lov. Duften slår Anders ud. Det ville være trist. Altså må de finde sig i udelivet.

Jeg pakker sammen, har tusind små bokse med morgenmad og frokost, husker strik der passer til møder og håber at lyset vil være gunstigt i morgen formiddag, hvor jeg har lidt mere tid.

Der meldes om mere sne, og jeg vælger at lade cyklen stå. Det betyder jeg skal lidt tidligere af sted. Det betyder også at jeg kan gå hjem. Jeg kan godt lide turen hjem, når mørket falder på og sneen ligger højt.

Ugens clue til både sjal og strømper var hurtige og forlængst overståede. De ligger bare og venter på tid og lys. To ting, der ikke altid er lige samarbejdsvillige i vintermørket. Men måske i morgen.

mandag den 27. januar 2014

Mod lysere tider


Klokken er tyve minutter i fem. De sidste tilbageblevne drenge deler Caféens fire computere. De spiller Minecraft, har fundet de drabelige scener frem og slår på skift hinanden ihjel. Stemningen er spændt og stemmerne høres vidt, når den ene eller den anden ikke er tilfredse med udfaldet.


Tusmørkestemning


Jeg pakker sammen, og giver dem tiden inden computerne et kvarter før lukketid skal lukkes ned. Tak, siger de og fortsætter spillet. Jeg pakker bordtennisbordet sammen og trækker det ind fra gangen udenfor, hvor det flittigt er blevet brugt i løbet af eftermiddagen.

Præcis kvart i har drengene slukket computerne og er ved at finde deres tasker og overtøj frem. To og to forsvinder de ud af døren mod de hjemlige køkkengryder, mens den sidste bliver tilbage og trækker alle gardinerne ned, så jeg, som han siger, kan komme hurtigere hjem.

Vi hjælpes ad med at slukke alt lyset, låser og siger farvel, inden vi skal i hver vores retning. Nogen gange er det svært at får de sidste ud af døren, andre gange - som i dag, kan jeg gå hjem ti minutter før den officielle lukketid.

Udenfor er mørket ved at falde på. Alting er blåt, jeg er havnet midt i tusmørketimen, lige der hvor det stadig er nødvendigt med cykellygter, men ikke så bælgravende mørkt som det var for to uger siden, på samme tid af døgnet.

Jeg går hjem gennem de sneryddede gader. Sneen i skolegården lyste op og lå smukt. På befærdede Tårnvej er der meget smukt tilbage.  Fortorve og cykelstier er fejede og vejen er kørt fri for sne for længe siden. Det hele er gråt, men jeg nyder gåturen. Normalt ville jeg cykle, men jeg opgav i formiddags, da alting fygede og var svært at forcere.

Jeg har en håndfuld ærinder i Centret og stopper først der, og siden i den lokale indkøbsmulighed. Inden jeg når hjem er himlen blevet sort og det blå forsvundet. Det gør ikke noget. Jeg tænder stearinlys, pakker mig sammen i sofaen og nyder vinteraftenen med sne på de skrå ruder, og Anders der laver mad af det jeg slæbte hjem.

Lyset er på vej, jeg har set det, og jeg ved at der går ikke mange uger, inden cykellygterne ikke længere er nødvendige, når jeg kører hjem.

lørdag den 25. januar 2014

Næsten et kilo grydelapper


Grydelapper i massevis


Jeg holder meget af garn og kan godt lide at have et lager stort nok til at finde frem og starte op, hvis jeg skulle få lyst. Hvis altså garnet er af uld eller blandinger af uld og noget andet naturligt.

Bare ikke bomuld. Jeg er ikke helt klar over hvad det er der gør det, men bomuld er ikke specielt velkomment på mit lager... Altså de fire kasser under sengen...

Måske er det noget med at jeg har brugt masser af bomuld. Dengang børnene var små og bomuld var det billigste og lettest tilgængelige materiale, som i øvrigt kunne klare en hvilken som helst vask, strikkede jeg stort set ikke af andet.

Jeg har strikket mange, mange bomuldstrøjer. Jeg tror at hvis jeg finder fotoalbums frem fra dengang børnene var små, vil de næsten på hvert andet billede være iført noget hjemmestrikket bomuld. Der var måske en grund til at den ene af pædagogerne på Daniels fritidshjem altid kaldte ham Den lille hjemmestrikkede...


Grydelapper i massevis

Grydelapper i massevis


Det er ikke fordi jeg ikke kan lide bomuld. Til nogen ting er bomuld ganske fortræffeligt. Grydelapper for eksempel. Det var også for at forøge mængden af hjemlige grydelapper, jeg engang sidste år indkøbte bomuldsgarn. Bomuldsgarn er forresten stadig så billigt, at det sjældent er noget problem at købe, når det skal bruges.

Og jeg købte. Men fik aldrig hæklet grydelapper. For jeg faldt over en frø. Og en til og mange flere. Bomuld viste sig nemlig også at være godt til hæklede dyr. Generelt kan jeg vist godt lide at hækle med bomuld.

Under hele dyreeventyret købte jeg det ene nøgle efter det andet, for hele tiden at have farver at arbejde videre med. De først indkøbte kunne slet ikke dække mit behov. Og de efterhånden indkøbte var alt for meget til det menageri jeg fik fremstillet.


Grydelapper i massevis

Grydelapper i massevis


Pludselig var der temmelig meget bomuldsgarn tilbage. En hel posefuld i alle mulige farver.

Jeg startede fra en ende af og kastede mig ud i det oprindelige projekt -grydelapper. I aftes kunne jeg hæfte den sidste ende og se næsten et kilo bomuldsgarn omdannet til grydelapper. Otte sæt blev det til. Noget mere end jeg først havde forestillet mig.

De er allesammen forskellige. De har allesammen en forside og en bagside, der for hvert sæt ligner lidt hinanden. Og de har allesammen sætvis den samme farve kant. En kant der binder de ulige sider sammen.

Jeg startede med de blå og grønne farver. Dem havde jeg mange af. Senere bevægede jeg mig over lilla og Emilie satte sig på de lyserøde farver. Endelig havde jeg en samling farver tilbage, der ikke umiddelbart kaldte på hinanden. Det gav mulighed for leg, og de færdige lapper synes jeg selv rigtig godt om.

Jeg har ikke brug for otte par grydelapper. Mindre kan gøre det. Emilie har allerede sat sig på et par. Daniel vil også gerne udvælge sig et sæt, Yndlingskusinen er lige flyttet hjemmefra og kan sikkert også bruge et par.

Se det tæller allerede nedad. Det er vist slet ikke dårligt jeg fik lavet så mange.








Design: Potholders fra Knitting and some more.


Garn: 100% bomuld- det meste fra Anna og Clara – Søstrene Grene.

De otte sæt endte med et fælles forbrug på 978 gram. Det betyder at et enkelt sæt vejer lidt over hundrede gram. (Det batter også godt i der der regnskab, jeg stadig synes er sjovt at holde..)


Nåle: En hæklenål nummer 4. Jeg har Clovers gamle lækre nåle liggende, men jeg er blevet svært glad for deres nye, som ligger meget bedre i hånden og skyndte mig at investere i en i den rigtige størrelse.


Grydelapper i massevis


Bemærkninger: I stedet for 7 omgange valgte jeg en lidt større lap og hæklede 8 omgange i hver cirkel.

For ekstra værn mod varmen valgte jeg også at ligge cirklerne dobbelt inden kanten, der fint fungerer som samling.

Sammenhækling og kanten startede jeg med at hækle fastmasker gennem de to runde lapper og derefter muslingekant med 5 stangmasker i hver musling.


Har du lyst til at se flere billeder af lapperne, kan de ses på Ravelry.

fredag den 24. januar 2014

Nu med ben


Når jeg strikker mysteries, strikker jeg som regel dagens clue på dagen. Der er sjældent mere strik, end det kan lade sig gøre og jeg e altid spændt på hvor det bærer hen.


TTL Mystery Sock 2014 - clue #2

TTL Mystery Sock 2014 - clue #2


Et par strømper består ikke af mange masker, og skåret over i fem dele er der heller ikke mange pinde i hver del. Alligevel har jeg svært ved at finde tid til strømpestrikningen (eller bare strik) i øjeblikket.

Derfor var det først i dag med ekstra tid til strik og sofa, at jeg fik færdiggjort benene, som jeg har haft mønster til siden i tirsdags.

På min vej ud fik jeg også taget billeder og nu venter jeg spændt på fortsættelsen, som gerne skulle dukke op onsdag.


TTL Mystery Sock 2014 - clue #2


Jeg tror de bliver fine. Om ikke andet udvidder de miin samling af tynde strømper. Sådan nogle er jeg generelt ikke god til at få strikket ellers. Men delt i flere dele går det som en leg.

Måske jeg finde mig nogle flere mystiske strømper...

Når træthed overmander


Fridagen faldt på et tørt sted. I et spiltsekund overvejede jeg alle de muligheder for at bruge dagen, der pludselig stod åbne, men meget hurtigt lod jeg mig i stedet falde ned i sofaen og lave absolut ingenting.

Jeg trænger til absolut ingenting. Om det er årstiden eller noget andet er jeg ikke klar over, men jeg føler mig gennemsyret af træthed for øjeblikket og ingenting viste sig at være helt rigtigt.

Da jeg havde siddet med fjernsynet rumlende i baggrunden, strik mellem hænderne og the i min kop længe nok, pakkede jeg mig ind i det varmeste jeg har og begav mig udenfor. Der er koldt udenfor, og luften prikkede i huden.


Arkaderne - Brøndby


Jeg valgte turen mod nabokommunen og den samling butikker, der engang for et par år siden blev udviddet fra en samling butikker til noget med et navn. Kvickly, Jysk og Fakta, et fitnesscenter, en burgerbar og en byggegrund der skal blive til et apotek. Det er åbenbart nok til en centerangivelse.

Arkaderne hedder stedet, og var det ikke for Jysk, havde jeg nok valgt en anden vej. Daniel mangler lagner og viskestykker, og jeg har for længe siden besluttet at købe til ham. Det er bare ikke rigtigt blevet til noget, for selvom Arkaderne i Brøndby kommune ikke ligger meget længere væk end en kilometer, kører jeg altid den anden vej.


Små tykke mænd - Brøndby

Små tykke mænd - Brøndby


I dag fik jeg tid. Det er ikke en køn rute. Pakket ind i betonbyggeri, der aldrig har været pænt og med sekstenetagers højhuse til alle sider er det ikke der jeg finder områdets skønneste veje. Men luften var frisk og jeg fik lagner og viskestykker med hjem. I dag var det det vigtigste.

Lige overfor Arkaderne ligger et kulturhus for området. Indenfor ligger et bibliotek, udenfor står de tre små tykke mænd, der alligevel er hele turen værd. Jeg synes de er skønne. Jeg ved stadig ikke hvem, der er mesteren bag, eller hvorfor de står der, men jeg holder meget af dem.

Tidlig weekend


Klokken er lidt over elleve, jeg er så småt ved at gøre mig parat til at gå. Telefonen ringer.

I den anden ende sidder min chef, som spørger om ikke bare jeg skal holde fri.

Sådan noget siger jeg ikke nej til.

torsdag den 23. januar 2014

Børneparat

Is ved Damhussøen - januar 2014

Dagen i går var lang, startede med et seminar, under overskriften Pædagogerne i skolen, i BUPLs Storkøbenhavnske lokaler i Ballerup og endte med elleve skrigende hormonforstyrede præteenagere. Det plejer at være hyggeligt at være på arbejde om aftenen med hygge og mad og fri leg. I går var det skrækkeligt. Selvfølgelig skal der være plads til hormoner og skrig og skrål, men når de samtidig allesammen virker som om de har sprængt en sikring, så er det ikke sjovt længere.

Sjældent har jeg været så smadret, da jeg endelig kom hjem.

I  morges var det nærmest umuligt at vågne. Jeg måtte slæbe mig selv ud af sengen og gøre klar, inden jeg satte kursen mod en formiddagsaftale med min mor.

Det var bidende koldt udenfor i morges, og turen over dæmningen, med en skarp frostvind, der ikke lod sig standse på sin vej over Damhussøen, fik trætheden til at forsvinde en smule.

Is ved Damhussøen - januar 2014

En enkelt sætning kværner stadig rundt i hovedet efter seminaret i går formiddags. Et seminar, der første halvdels vedkommende var så kedeligt, at vi sad på række og kæmpede for ikke at falde i søvn. Jeg tror det var spændende, det der blev sagt, men når alting fylder i en monoton strøm er det svært at bevare fokus.

Anden halvdel derimod, der var energi, ejerskab og entusiasme i en grad, der fik os alle på tæerne. To pædagoger fortalte om initiativer de gennem nogle år har haft sammen med lærerne i deres team. Et initiativ, der lyder så spændede, at vi alle sammen havde lyst til at gå hjem og igangsætte. Et initiativ, der giver så meget mening og er så anderledes end normalen, at selv deres kolleger på egen skole, er svære at overbevise.

De har formået at gøre skolen børneparat. For som formanden sagde; vi har i mange år snakket om at gøre børnene skoleparate, men gør vi også skolen børneparat?

Jeg synes det er et interessant spørgsmål, som jeg godt gad grave mere i. Og mens jeg oftest synes at Caféen er børneparat, må jeg indrømme, at jeg min børneparathed kunne ligge på et meget lille sted i aftes.

tirsdag den 21. januar 2014

En trekant på en trekant


Det mystiske sjal startede med en trekant. Ugens clue gav mulighed for endnu en trekant - eller en forøgelse af omfanget på den oprindelige trekant.


Follow Your Arrow - Ysolda Teague Mystery Shawl 2014 - clue AB

Follow Your Arrow - Ysolda Teague Mystery Shawl 2014 - clue AB


Jeg valgte en ekstra trekant og er spændt på hvordan det fortsætter. Lige nu synes jeg mest af alt, det ligner optakten til noget af det mest mærkelige jeg til dato har strikket. Heri medregnet Stephen Wests mystiske trekant - som blev rigtig god, og som jeg slet ikke kan undvære.

Mon ikke også det her ender rigtig godt? Tænker jeg og venter spændt på næste uges fortsættelse. Samtidig er jeg fuld af beundring over at Ysolda har tegnet og beregnet så mange dele, som på kryds kan sættes sammen - og som uden tvivl vil give et utal af forskellige sjaler, der ikke bare er en lille smule forskellige, men totalt forskellige.


Follow Your Arrow - Ysolda Teague Mystery Shawl 2014 - clue AB


Allerede nu, med kun de to første dele, er der vildt forskel på de begyndende sjaler folk viser frem i gruppen på Ravelry. De strikkere, der har valgt de modsatte dele end jeg, fremviser eksemplarer, der umiddelbart må være en hel anden opskrift.

Tænk at have fantasi til at udtænke det!

Med god tid


Jeg har god tid i dag. Ved at dagen bliver lang, og nyder hvert sekund inden jeg skal ud af døren.


Jeg pakker mig sammen inden afgang.


Jeg sætter opvaskemaskinen i gang, rydder de sidste rester fra aftenens køkkenplan, strikker endnu et par pinde på det mystiske sjal. Jeg valgte vendepindene og ud kommer et meget anderledes stykke strik.

Jeg drikker the og tømmer opvaskemaskinen, jeg læser side efter side i den igangværende bog og jeg henter vasketøjet, der har hængt i til tørre i kælderen.

Jeg skynder mig ikke, intet af det går hurtigt og mens jeg smækker benene op og nyder morgenmaden har jeg god tid til at gennemlæse skemaer, artikler og ideer til skolereformen, så jeg er opdateret til aftenens skolebestyrelsmøde.

Jeg pakker frokost og aftensmad. Jeg drikker mere the og kigger på noget garn. Jeg nyder jeg har god tid.

Og så får jeg alligevel lidt travlt, da chefen ringer og spørger om jeg kan at møde lidt tidligere ind. Der er fleksuge og alle får tidligere fri.

Jeg har heldigvis nået det jeg ville, og har stadig tid til at pakke mig sammen i god ro og orden.

mandag den 20. januar 2014

Morgentanker


Jeg starter mandag langsomt. Siger farvel til mine bofæller, laver the og finder et tæppe mens jeg læser lidt. Jeg laver morgenmad, hører nyhederne i baggrunden og tager glad imod endnu et afsnit af Ysoldas mystiske sjal.


En hurtig opstregning...


Et afsnit jeg ikke umiddelbart kan finde hovede og hale i. Jeg finder et stykke papir og tegner, for at få forståelsen af mulighederne. Jeg vil helst ikke vente og se billeder inden jeg går i gang. Jeg vil helst vælge uden andres indblanden.

Der er stor forskellighed i de to muligheder. Det ene er fyldt med vendepinde og giver umiddelbart en endnu mere anderledes facon til en allerede utraitionel form på et sjal. En facon jeg ikke lige her og nu kan finde hverken hovede eller hale i. Det andet er langt mere traditionelt og en smule kedeligt. Huller i lige rækker, der blot udvidder i samme facon som tidligere.

Jeg er jo egentlig ikke i tvivl.

Det ene med det andet


Jeg starter det ene projekt efter det andet for øjeblikket. Sådan er det nogengange og troskab følger ikke med. Jeg arbejer der på det ene, og så på det andet. Jeg skifter og finder på nyt.


Noget gammelt der måske bliver til noget nyt


Jeg strikker på tykke pinde og tynde pinde og dem midt imellem. Jeg hælker og vinder garn op og et enkelt gammelt projekt måtte lade livet for et nyt.

Hvis jeg fortsætter sådan ender jeg med at have syvogtredive færdige projekter i løbet af toenhalv time en gang om et par måneder. Mindst.

Mens det mystiske sjal ligger og venter på morgendagens fortsættelse dukkede også Kirsten Kapurs mystiske strømper op. Dem gider jeg strikke, og havde forlængst indkøbt garn. Jeg havde bare glemt de hører til i januar.


TTL Mystery Sock 2014 - clue #1


Altså endnu et projekt. Et ganske kort et for første omgang, men mon ikke næste uge bringer lidt mere.

Og med så kort et clue er det godt jeg har meget andet at vælge imellem. Mellem oprydning, udsmidning, tøjvask, indkøb og køkkenskriveri har der heldigvis været masser af tid til stillesidning med benene oppe og garn mellem hænderne.

Weekenden er ved at være slut. Jeg er ved at være klar til endnu en uge.

lørdag den 18. januar 2014

På egne ben


Det var med noget bæven jeg vinkede farvel til Emilie tidligere på eftermiddagen. Hun er taget i byen. Næsten for første gang. I virkeligheden var første gang nok snarere dengang klassen holdt blå mandag på Bakken. Dengang føltes det meget mere trygt end nu.


Århus december 2013


På den anden side er jeg sikker på hun er fornuftig og nok skal passe på sig selv. Og så handler det i virkeligheden bare om at spise ude. Om hyggeligt samvær og noget i maven. Hun har på forhånd lovet at tage hjem, når de andre tager videre - og skulle det endelig ske, er hun alligevel for ung til at blive lukket ind nogen steder.

Pigerne på arbejdet har besluttet at hygge sammen en aften. Jeg synes det er en god ide. Det betyder ikke at den bævende fornemmelse forsvinder. Jeg må nok indrømme at jeg ikke bliver helt rolig, før hun er hjemme igen. Og det på trods af at hun er barn nummer to, og jeg har været det igennem før. Det er bare anderledes denne gang.

De skal mødes inde i byen. De skal på cafe og spise. De skal hygge og lære hinanden bedre at kende. Og når det endelig kommer til stykket forestiller jeg mig at alle de andre nok skal passe godt på hende. Hun er trods alt den yngste.

Og lige om lidt er hun hjemme igen!

fredag den 17. januar 2014

Et mysterie med flere dimensioner


Jeg kan ikke lade være. Jeg synes det er sjovt. Jeg tror det er uvisheden og chancen for at lade kontrollen falde et øjeblik, jeg bliver forført af. Og så er det ikke engang farligt. Det er jo bare garn. Og et par strikkepinde. Og tid. Men sjov tid, og bliver resusltatet hæsligt, tæller alt det andet så meget mere.

Det er de mystiske strikkerier. Oftest i form af sjaler. Efterhånden også oftere med resultater jeg ender med at elske. For jeg har lært at vælge. Med omhu. Der er så mange muligheder at der er grund til at undersøge og vælge ud, inden slaget står.


Follow your arrow - Ysolda teague mystery shawl 2014 - clue #1A


Engang inden nytår opdagede jeg at Ysolda Teague har bedrevet et mysterie. Ikke bare ét mysterie efter den gængse opskrift. Ikke bare foreløbende clues, der tilsammen giver et besluttet resultat. Nej, et mysterie i fem dele, der for hver del består af to valgmuligheder. Det svære kan så være at vælge hvilket af de to, der skal strikkes.

Fem dele med hver to muligheder giver ikke mindre end (to gange to gange to gange to gange to) to og tredive forskellige færdige muligheder. Se det er et mysterie der vil noget. Faktisk er det dobbelt så mange, for hele opskriften bygger også på at sjalet enten strikkes i en eller to farver.

Altså slog jeg til. Første del ankom i mandags. Og jo, jeg valgte også at være med, fordi jeg gennemgående synes Ysolda Teagues designs er afsindig flotte.

Jeg gennemlæste begge muligheder for det første clue. Umiddelbart virkede B-versionen som det sikre valg. En halvcirkel, der formentlig udvikler sig til et halvcirkelformet sjal. Jeg er ikke specielt begejstret for halvcirkelformede sjaler. Jeg kan ikke forklare hvorfor - sådan er det bare.

A-versionen derimod. Den er trekantet med et tvist. Ikke bare almindelig symmetrisk trekantet. Næh, langstrakt og lagt ned. A-versionen virkede som det langt mere usikre og for mig at se spændende valg. Det gav ikke den store tvivl.

Så jeg strikkede A. Et umiddelbart nemt og enkelt stykke strik. Alligevel lykkedes det mig at lave fejl mere end en gang, inden min trekant blev færdig og er klar til næste uges viderestrik. At jeg så samtidig fik muligheden for at afprøve  en garnkombination, jeg længe gerne har ville prøve, men endnu ikke har haft på pindene, gør det kun bedre.

En tråd Højlandsuld og en tråd Silkmohair. Normalt er jeg ikke særlig vild med mohair, men jeg har aldrig strikket det sammen med noget andet. Foreløbig kradser det en smule. Det er dejligt at strikke med og mon ikke kradsheden forsvinder, når det til slut får en tur under vand.


Follow your arrow - Ysolda teague mystery shawl 2014 - clue #1A

Follow your arrow - Ysolda teague mystery shawl 2014 - clue #1A


På Ravelry findes en gruppe for alle dem der strikker med i mysteriet. Med knap fem og tyve hundrede forskellige opstartede projekter er der lagt op til adskillige spændende muligheder for at se videreudvilkingen af de mange forskellige sjaler en enkelt opskrift kan give.

Allerede efter første clue er der mange spændende og flotte oplæg at følge videre med i. Med så mange begyndende sjaler er der selvfølgelig også en del, jeg ikke umiddelbart finder særlig tillokkende.  Faktisk synes jeg det er sjovt så forskellig den samme opskrift kan komme til at se ud. Langt hen ad vejen handler det om farvevalg, men også strikkefasthed, fejl og modifikationer betyder en hel del.

Oven i muligheden for at tage et lille skridt uden for rækkevidde af kontrol, er det at se andres udvikling af et givent projekt en stor del af det sjove ved at strikke med. Ofte er der rigtig mange smukke og flotte resultater. Ofte ser jeg farvekombinationer, jeg aldrig selv ville have valgt, men som pludselig bliver aldeles tillokkende. Der er også altid udgaver jeg synes er mindre heldige, for vi er forskellige og vi væger allesammen forskelligt.

Endelig fredag


Verden er klædt i hvidt da jeg vågner, og udenfor har lyser det op på den forunderlige måde, som kun sne kan fremkalde. Et lys der giver overskud og plads til lidt mere. Sneen er allerede på vej væk igen, men endnu hænger lyset over mig. Jeg har givet mig selv tid i dag. Meget tid.


Januar 2014


For første gang i ugens løb skal jeg ikke tidligere af sted end normalt. For første gang i ugens løb står der ikke møder, kurser, tanker eller snak på programmet inden arbejdstid.

Ugen har sat sine spor. Jeg er træt og glæder mig til weekenden for alvor slåes ind og kan nedsætte hastigheden. Jeg skal ingenting. Som i absolut ingenting. Jeg håber at få vasket noget tøj. Jeg håber også at få vredet en klud og tørret en hylde eller to af. Men når jeg det ikke, gør det ikke noget. Jeg tror det er vigtigere at lave ingenting.

Ugen har budt på mange tanker af spændende karakter. Mussamtale og læringsfællesskaber sammen med personalemøde og tale om fremtiden har sat en tankerække i gang, der slet ikke er uspændende. Tanker der rykker og som jeg kan mærke gør noget ved mig. For hvor er jeg? og hvor skal jeg hen?

Om bare et halvt år starter et nyt skoleår. Et nyt skoleår med nye vilkår og nye udfordringer. Udfordringer som endnu ikke er på plads, og som langt hen ad vejen føles meget diffuse. Ugen har taget hul på noget af det diffuse. Der er stadig meget usikkerhed. Overvældende meget, men også en tro på at det kan gå hen og blive rigtig godt.

Det sidste er vigtigt, og det får alle tankerne til for alvor at blive spændende. Tanker vi heldigvis er flere om at dele. Og flere om at tænke og påvirke, snakke om og gøre noget ved.

Men lige nu er det fredag, og jeg glæder mig til weekenden.

tirsdag den 14. januar 2014

Selvom jeg er træt, ved jeg det bobler i baghovedet


Dagen er forbi. Mørket udenfor er kommet snigende, mens jeg har siddet foran computeren og endnu et nyhedsbrev har set dagens lys.


Aarhus - december 2013


Det er blevet sent før jeg blev færdig i dag. Jeg startede sent, og så går tiden hurtigt.

Inden jeg kunne sætte mig med computeren, brugte jeg to en halv time sammen med en flok pædagoger og snakkede om inklusion. Det var spændende. Mere spændende end sidste gang. Vi er inviteret med i et læringsfællesskab. Vi skal selv definere hvad der skal ske, og mens første gang var noget diffust, var der langt mere kød på knoglerne denne gang.

Så meget at jeg forestiller mig at tredie møde kan blive virkelig spændende.

Der kom tanker på banen, som jeg ikke tidligere har tænkt. Tanker, jeg ved vil lagre sig og måske en dag blive fundet frem igen. Og tanker, som vi i øjeblikket kunne se implementeret i vores dagligdag. Spændende tanker.

Men lige nu er jeg træt. Træt og færdig. Så færdig at tanken om sofa, the og benene oppe slet ikke er tiltrækkende.

Jeg tror bare jeg går i seng.

mandag den 13. januar 2014

For mange skærme..?


Skærme i flere størrelser...oh gru


Jeg har lånt Emilies computer. Anders er gået i seng og det er synd at forstyrre. Emilies computer er langsom og skal lige opdatere inden den gider tænde.

Min tablet er god til mange ting. Opskriften på det igangværende strikketøj – for eksempel. Men ikke at skrive på.

I baggrunden kan jeg høre nyhederne…

… og min telefon er inden for rækkevidde.


Nu vil jeg slukke for computeren og pakke tabletten til side. Jeg er færdig med computeren. Jeg har styr på strikkeopskriften og der er film i fjernsynet.

Men min telefon ligger stadig inden for rækkevidde.

Så kom sneen


På et splitsekund var skolegården fyldt med børn i alle aldre. Lige fra de helt små til de største.


Sne i skolegården


Nogen byggede, andre kastede. Alle var glade, også selvom nogen faldt og blev liggende mere end to sekunder.

En enkelt måtte have et plaster på knæet, inden legen fortsatte.

Nu regner det.

I morgen er sneen nok væk igen.

Men det var smukt, mens det var der. Smukt og romantisk med store dalende fnug.