mandag den 31. august 2020

Nu med langt flere ord


Det er mandag, jeg glemte et hurtigt stik hovederne sammen, jeg sådan set selv havde fundet på, men vi klarede det med virtuelle beskeder.

Og dermed købte jeg kartofler på vej hjem. Vi skal nemlig lave kartoffeltryk i håndværk og design i morgen. Nu har de stakkels børn tegnet alt for mange bogstaver - i hvert fald hvis de bliver spurgt. Det er tid tl at bruge de der tegnede bogstaver til noget fornuftigt.





Mandag er tid til Oscar. Sidste uge blev sprunget over, og somme tider er det vildt hvad fjorten dage kan føre med sig. Farmor! Sagde han - flere gange og ved godt hvem farmor er. Så bliver jeg lidt blød om hjertet.

Både Anders og Emilie er lidt svære. Anan, sagde han et par gange, men måske vil han hellere kalde ham barbar. Far er også med B - bar. Jeg ved ikke hvorfor farmor rammes så rent.

Han nægter at sige både faster og Emilie. Jeg tænker det der med to forskellige betegnelser kan være sværte at skelne mellem. Miemie, sagde han alligevel på et tidspunkt. Desværre hørte Emilie det ikke.

Emilie havde lavet lasagne og købt majs. Majch sagde han. og og tydeligt glad. Og dermed kom også en S-lyd til. Tidligere hed majs slet og ret maj! Da han havde gnavet nok i den halve majskolbe, kastede han sig over lasagnen. Det kunne han lide. Spiste både med gaffel og hænder, skovlede ind og tømte tallerkenen langt hurtigere end jeg havde forestillet mig, det kunne ske.

han siger også stadig mange ting, der kan en vis grad af usikkerhed i forhold til betydning.

Wraaaaaa, sagde han og pegede. Jeps, det må bestemt være sådan den der drage Anders lige har samlet af LEGOklodser, og som stod, så barnet kunne se men ikke røre. Wraaaa, sagde han igen og igen. Indtil brandbiler igen var på banen.





Midt i al legen kunne han pludselig høre en spændende lyd udefra. Med hjælp fra Emilie kiggede de ud over altankanten og kunne se knallerten der udspyede lyde, da den kørte og lyden forsvandt.

Til sidst blev det tid til at tage hjem. Det er slut med at blive båret og han gik hele vejen ned ad alle trapperne fra tredie sal. Hej, hej farmor, vinkede han fra hver eneste etage. Hej, hej Oscar, vinkede jeg tilbage.


Og ja, han er blevet klippet. Han var på weekend hos  mormor, og kom hjem med langt mindre hår, end  da han tog af sted. Forældrene er ikke begejstrede. Jeg håber de får sagt fra og tænker at så går der længere tid, inden en klipning igen er nødvendig.


Vi ses igen på lørdag, hvor vi har planlagt at tage på tur.





søndag den 30. august 2020

Masker på en søndag - Uge 35


Jeg glemte det tydeligvis i sidste uge. Så må jeg jo komme stærkt igen i denne. Eller noget.

Vi har stadig ingen sygdom på skolen. Vi krydser fingre og håber på det bedste. I sidste uge var et enkelt barn smittet, men barnet havde allerede været hjemme i selvisolation i en uge, så da den positive test forelå, var ingen for alvor i risikozonen, og at to undervisere blev sendt hjem for testing, var mest af alt et spørgsmål om at vise den gode vilje.

Så heldige
 kan vi ikke forvente at blive ved med at være. Rødovre ligger pludselig langt oppe på hitlisten over antallet af smittede, så planer bliver lagt. Alle klasser har lavet en nødplan, der kan rulles ud på et øjeblik, forældrene er adviceret om, at det kan blive nødvendigt at sende de store klasser hjem til hjemmeundervisning, hvis vi pludselig står i en situation hvor mandskabet bliver nedlagt på stribe.

Det er en mærkelig situation, og mens vi forbereder på det værste, håber vi på det bedste.













Læse: 

Jeg blev færdig med Blå Iris af Inger Gammelgaard Madsen og fortsatte med Gadepræsten. Historien bølgede frem og tilbage mellem anstalten for udviklingshæmmede og kriminelle mænd på Livø for mange år siden og nutiden, der indhenter fortiden.

Historien var hurtigt læst, men jeg kunne godt tænke mig lidt mere kød på historien. Jeg mangler noget. Jeg er ikke sikker på hvad. Måske bare en ny forfatter. Jeg gider alligevel godt læse den foreløbig sidste bog om Rolando Benito og Anne Larsen i serien. Jeg har bestilt den, og venter på hjemkomst fra biblioteket.

Indtil da læser jeg noget helt andet. Jeg stod pludselig uden en ny bog at lukke op, og endte med at række ud efter en af teenageårenes yndlingsbøger. Tine Brylds historie om Liv. Min bog indeholder kun de første to af trilogien. Jeg mangler Liv og Alexander. Måske jeg skulle overveje at låne den.

Det er nostalgi og et tilbageblik på min egen opvækst og ungdom. Tine Bryld fortæller så jeg føler mig sat tilbage til firserne og min egen vaklen mellem barndom og voksenliv. De er netop blevet hentet ud af det besatte hus på Livjægergade af politiet, og jeg kan ikke lade være med at tænke på dengang Sille og jeg plankede over muren fra gården mod det besatte hus i Ryesgade medbringende en temmelig tung båndoptager og et håb om et interview med en flok BZere i håbet om større forståelse til vores selvvalgte skoleprojekt.

Vi fik interviewet, men om forståelsen fulgte med, står stadig hen i det uvisse. Havde vi været et par år ældre, havde vi haft lidt mere erfaring at hænge livet op på, så måske.


Strikke:

I sidste uge strikkede jeg petroleumsfarvet. I denne uge er det grønt. De to gange femhundrede gram Belle fra Drops jeg købte og ville strikke sommerstrik af, er godt på vej. Det ser ud til jeg bruger omkring 250 gram til en sommer T-shirt.

Den tredie er derfor på vej. Muligvis lidt sent, men det går stærkt på pind 4. Denne gang strikker jeg Magnolia af Camilla Vad. Den første bluse blev så god, at jeg har taget udgangspunkt i maskeantallet fra den i alle de efterfølgende.

Jeg strikker derfor både og ikke efter opskriften.





Destination Unknown Socks


Når tiden er hektisk strikker jeg mere. Sådan er det bare. Jeg har brug for tid alene. Tid alene finder jeg i et hjørne af sofaen med strikkepinde i hånden. Når det har været rigtig hektisk og dagen pludselig er blevet til en tolvtimersvagt, kan det godt være at strikningen ender med at jeg sidder med pindene i hænderne og mere eller mindre er faldet i søvn.

Når jeg strikker meget, ender jeg med en hel del færdige projekter.





Når tiden er hektisk får jeg ikke blogget. Når jeg ikke blogger, ender jeg med bunkevis af billeder af færdige projekter, der venter i spænding på at blive vist frem.

Jeg har ikke helt styr på hvor mange billeder af projekter der ligger og venter, men det er en del...

Som strømperne her, for eksempel. De blev færdige for godt en måned siden.

I samme sekund billederne var taget, blev strømperne taget i brug. 











Design: Destination Unknown Socks af verybusymonkey.


Garn: Its for socks fra It's yarn i farven Rødbedesuppe. Emilie købte det selv, og turde godt springe ud i et ukendt mønster, efter at have kigget designerens andre opskrifter igennem.

Der gik 69 gram til et par strømper.


Pinde: 2½ mm addi CraSyTrio.


Størrelse: Emilie har en bred fod og knap så smalle ankler. Hun bruger en størrelse 40, så jeg slog op til den største størrelse - 72 masker.





Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften frem til clue 3. Her blev anvisningerne så kryptiske at jeg måtte læse igennem flere gange og endte med at konsultere andre, der strikkede samme strømper før jeg forstod krypteringen.

Clue 2 - benet - består af en mønsterbort, der ikke er helt så lang, som jeg godt kunne have ønsket benet. Clue 3 er en anden bort, der passer til Clue 2, og som Clue 2 igen passer til efter Clue 3. Se nu har jeg allerede gjort det fuldstændig umuligt at forstå.

Det korte af det lange er, at man skal ende med sidste pind i enten Clue 2 eller 3, før den sidste mønsterdel - som kommer i Clue 4 - for at maskerne passer sammen.

Det betød en hel del mål og beregning af hvor langt jeg kunne strikke de ene clue, for at ende strømpen et sted, der i sidste ende ville give en strømpe, der havde plads til både mønster og tå.

Det lykkedes, men ikke ude sværdslag og en del mere hjernevirksomhed, end jeg lige var klar til.





Når der er mange masker om benet er det min oplevelse at foden bliver for løs. Derfor tog jeg ekstra ind over svangen, så der var færre masker underneden af foden inden den sidste mønsterdel på oversiden af foden. I løbet af det mønster, tog jeg ind på oversiden af foden, så jeg endte med det samme antal masker - 30 - på begge sider af foden før jeg lukkede af til tåen.

Den manøvre gør jeg stort set på alle strømper jeg strikker.


I øvrigt har Emilie som sagt selv investeret og er nået til et punkt, hvor hun gemmer billeder af pæne strømper til senere strik, når hun falder over dem. Aftalen er, at hun selv betaler garnet, at hun køber en pin og jeg får pin og det resterende garn som løn for strømpestrik.

En pris hun i øvrigt selv har fundet på. Jeg siger ikke nej, og forudsiger en pæn samling pins ud i fremtiden.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses lige her på Ravelry.





Sæbebobler



















Mandagene med Oscar har den sidste tid været lidt sporadiske. Så skulle jeg til møde, så skulle Oscar på ferie. Sådan kan det gå, og sådan kommer det til at gå igen.

I stedet kom Oscar og far forbi en søndag eftermiddag, vi gik på legepladsen og den lille bøtte med sæbebobler, Emilie mente vi blev nødt til at købe, var et hit.

Oscar pustede og pustede, til der ikke var mere sæbe tilbage og boblerne var beundret til fulde.

Undervejs fandt han helt hen til trampolinen, der var befolket med store børn, der glade tog imod, hoppede og legede indtil de gerne ville være alene igen og lave sjove øvelser på det hoppende underlag.

Jeg var ikke i kridthuset, da jeg hentede ham tilbage til tæppe og børnelegestativet, men heldigvis havde vi på det tidspunkt stadig mere sæbevand, og lysten til at puste vandt over utilfredsheden over ikke længere at måtte lege med de store.

I morgen kommer han igen. Jeg har set at man vist stadig kan få friske majs.





lørdag den 29. august 2020

Nerie det lyserøde næsehorn


Som den kvikke måske kan regne ud, er dagene ikke blevet mindre hektiske som ugerne er gået. Jeg er muligvis naiv, men jeg tænker det hele falder i hak som tiden går, og jeg med tiden vender tilbage til lidt mindre sporadiske opdateringer heromkring.





Jeg har nemlig masser at fortælle. Billeder ligger på lager og drømme bliver udlevet. Mellem alt det gode er der også plads til frustrationer og alt det andet, der hører til i en hverdag i overhalingssporet.

Ugen bragte den første tematorsdag med Håndværk og Design. Faget står fast på skemaet to timer hver uge i 3.Y frem til juleferien, for derefter at blive til faste timer i 3.X. For begge klasser gælder at der hen over året vil være fem hele torsdage, til fordybelse og god tid.

Vi lavede knager, hentede nedfaldsgrene på Volden, savede, snittede og sleb. Alle var på, det var en fest. Oplevelsen af børn, der for første gang sad med håndværktøj var fantastisk. At vi så samtidig kunne bruge hele dagen udenfor ved grillhytten, godtnok uden bål - men næsten og med mulighed for at save ekstra, for dem der synes det var spændende, gjorde ikke dagen ringere.

På torsdag gentages succesen med den anden klasse. Denne gang skal vi også have gang i bålet - og reelt tage på tur, med madpakker og små rygsække. Så kan det godt være at turen foregår på matriklen, men det giver bedre plads til det der bål.

Uhm, at komme hjem med duften af bål...





Nå! Det var slet ikke det jeg ville snakke om. Jeg ville fortælle om næsehornet, som Berit kunne overdrage til endnu et lille barnebarn.

Denne gang valgte jeg et næsehorn og lyserød. Og ja, jeg har set at den fra visse vinkler ligner en gris. En gris er også sød, også selvom jeg desværre ikke har kunne påvise at næsehorn og grise skulle være familiært beslægtede...












Design: Thandi the african flower rhino af Heidi Bear.


Garn: Bomuldsgarn - langt det meste økotexcertificeret, men noget har ligget så længe, at det er købt inden økologisk bomuldsgarn blev en mulighed.  Der er garn fra flere steder, alt omkring 160 meter pr 50 gram.

I sidste ende har jeg brugt 150 gram til hele dyret. det dækker over 2 gram til øjne til lidt over et helt nøgle af det, der bliver brugt mest af.





Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Det færdige næsehorn vejer stoppet - med fiberfyld fra en IKEApude - 386 gram.

Den er 36 centimeter lang, 17 centimeter høj og 14 centimeter bred.





Bemærkninger: Der er ikke så meget at sige, andet end jeg fulgte opskriften. Som altid med dyr til små børn, hæklede jeg øjnene og syede dem på til sidst.


Har du lyst til at se flere billeder af Næsehornet, kan det ses lige her på Ravelry.





lørdag den 15. august 2020

Masker på en lørdag - Uge 33


Ugen har været hektisk. Faktisk har jeg aldrig oplevet så hektisk en opstart på et skoleår. Det hektiske er ikke slut, og sådan skal det være lige nu.

Det betyder ikke, at der ikke har været skønne øjeblikke af den slags man lever langt på. Dem er der rigtig mange af for øjeblikket. Så lever vi med hektisiteten.

Lørdag har været brugt sammen med Rose og Sille. Først en masse leg, og derefter en masse praktisk. Barnefaderen hentede og så var der tid til at sætte nye ben på sofaen og hæve Roses seng, der nu ikke kun har rutsjebane, men også en hyggelig hule nedenunder.

Det tog længere tid end forventet og så alligevel ikke. For ting tager tit tid. Der skulle skrues, der skulle saves, der skulle bores og der skulle hamres. Vi nåede også at sætte de overskydende i kælderen og smide resterne ud, inden jeg sadlede cyklen og kørte hjem.

Hjemme havde Anders besluttet at mad på den lokale var en super god ide. Sille og jeg havde spist, så jeg gik med, strikkede og drak danskvand, mens både Anders og Emilie fik fyldt depoterne.

Lørdag var også en af de skønne dage, og der er stadig mere lørdag at nyde.















Læse:

Slutningen er nær, de sidste krampetræk i en fortælling, der mellem drabelige mord også kom tæt på Benitos barnebarn, som endte historien med en noget ubehagelig rolle.

Drabsmanden er fundet, men historien er endnu ikke helt færdig, der er stadig et par løse ender, inden den sidste sløjfe kan bindes.

Blå Iris har været en noget mere bestialsk fortælling end de foregående. Der var faktisk en enkelt kapitel, der gav mig lyst til at lukke øjnene og springe videre til næste scene. De mange underliggende historier, der gennem den lange serie har gjort læseren fortrolig med persongalleriet, betyder at det hele hænger sammen, og giver en følelse af en større forståelse.

Jeg håber den næste bog ikke er helt så bestialsk. Jeg kan godt lide krimier, jeg kan godt lide at gætte med, men jeg har faktisk ikke brug for alt for udpenslede scenerier.


Hækle:

Rose fylder tre lige om lidt, og jeg hækler på en påklædnngs-sommerfugl. Den bliver så fin.

Dukken består af en larve, der kan være i et æg - og være et æg. Den kan også være i en puppe, eller bare være en larve. Endelig kan den blive til en sommerfugl. Foreløbig er der to sæt vinger at vælge mellem, men jeg satser på et par stykker mere, inden tiden løber ud.

Der er også opskrift til et blad, larven kan kravle på, men det er jeg ikke helt sikker på, om jeg gider lave.





onsdag den 12. august 2020

Ny klasse og bittesmå oliven


Det er muligt dagen har været lang, men den har også været skøn.





Størstedelen af dagen blev brugt sammen med 3.Y, der viste sig fra deres bedste side - lærerne har lovet mig, der altid er supersøde. Det samme har lærerne fra parallelklassen lovet om deres børn.

Da vi nåede eftermiddagen, mente jeg at kunne alle navne, stillede dem op i en rundkreds, så de ikke sad på faste pladser og kunne dem alle. Kun en enkelt af pigerne nåede at sige sit navn, da jeg var for lang tid om at huske.

Jeg har sagt, det ikke er sikkert jeg kan huske alle næste gang jeg ser dem. Men du kunne! sagde de, og mente at det nok skal gå alt sammen. Det tror jeg nu også.





Hjemme er livet på altanen i fuld gang.

De små chiliplanter har sat oceaner af frugter, det samme har oliventræet, som på en eller anden måde er lidt mere spændende.

Chiliplanterne har Anders selv sået af frø fra sidste års høst, mens oliventræet er et jeg købte for nogle år siden. Det har ikke tidligere vist tegn på at ville bære frugt. Det er svært at fokusere på små bitte oliven...

Vi følger udviklingen fra dag til dag, Anders vander efter alle kunstens regler og vi er spændte på om de små frugter nogen sinde bliver til noget.

Jeg overvejer et figentræ. Sådan et kan vel også bo på altanen.





tirsdag den 11. august 2020

Brise


En lille hurtig sommersag er blevet færdig. Jeg har haft lyst til at strikke sommerstrik, men ikke rigtig vidst hvad, indtil jeg så Brise af Fifty Fabulous. Den er altså fin.





Jeg havde ikke rigtig noget sommergarn liggende, langt det meste af mit lager består af uld. Men Belle fra Drops er overraskende billigt - jeg lukkede med fuldt overlæg øjnene i forhold til hvordan det er produceret - og skyndte mig at bestille garn nok til mindst to sommeroverdele.

Brise var superhyggelig og ganske overkommelig at strikke. Det tog under en uge fra jeg startede til jeg sluttede. De sidste dage har den ligget færdig og klar til photoshoot. Det klarede vi i dag, så i princippet kan jeg tage den på i morgen.

I morgen starter skolerne i Rødovre. Børnehaveklasserne venter til torsdag. Jeg tager en af de lange dage, er med hele dagen i klassen sammen med den ene af klassens lærere, lærer forhåbentlig navnene på hele den ene af de to klasser, året byder på, og fortsætter i Klubben, hvor onsdag er den eneste dag i år, jeg skal blive helt til lukketid.

Jeg har ikke helt forstået hvorfor, men efter i mange år stort set altid at have lukket hver eneste dag, har jeg gennem de sidste år fået en dag eller to med tidligere sluttider. I år har jeg så kun en lukkedag. Eller det er ikke helt rigtig, for fredag lukker vi allesammen, det tæller bare ikke på samme måde, fordi vi i forvejen lukker en time tidligere fredag.

Og jo. Jeg ved selvfølgelig godt at timetallet hænger sammen med det, jeg ellers laver - jeg får for eksempel flere skoletimer i år, end jeg tidligere har haft.











Design: Brise af Fifty Fabulous.


Garn: Belle fra Drops i farven Mosgrøn. Garnet består af bomuld, viscose og hør og er lidt tykkere end jeg umiddelbart forestillede mig ville være sommerstrikegnet.

Til min version gik 257 gram.


Pinde: 3 og 4 mm. Jeg strikkede alt på rundpind.


Størrelse: Min strikkefasthed passede ikke. Det passede så til gengæld mig fint, for den lille forskel i maskeantal betød at jeg kunne strikke en str Medium og ende med noget der ligger lige mellem Medium og Large - hvilket som udgangspunkt passede bedst til mine mål.





Bemærkninger: Jeg ville gerne skrive at jeg strikkede lige efter opskriften... eller det er løgn, så det gjorde jeg ikke.

Blusen er strikket oppefra og ned, og ser på billederne ud til at sidde rimeligt til i halsen. Det har jeg det ikke så godt med, så jeg startede med at lave om allerede inden jeg slog op.

Havde jeg strikket lige efter opskriften, havde jeg slået op, strikket rib, taget ud, strikket nakken højere, strikket nogle omgange, taget mere ud og vist strikket et par omgange mere.

Det var der jeg startede. Jeg slog det maskeantal op, som opskriften angav der ville være lige inden mønsterstrikken. Jeg strikkede rib, forhøjede nakken, strikkede et par omgange og hoppede direkte ud i mønsterstrikken.

Pias diagramsymboler er ikke helt som alle andres. Det er ikke noget problem, diagrammet var nemt at følge, jeg må bare indrømme at jeg hænger lidt fast i, hvordan ting plejer at se ud.

Efter diagrammet strikkede jeg bobler efter den foreslåede metode. Diagram og placeringen af bobler passede ikke helt sammen med billedet, men det gav sig selv hvor boblerne skulle strikkes, for at alting blev symmetrisk.

Da jeg nåede til deling af krop og ærmer flyttede jeg lidt rundt, så jeg fik lidt færre masker på bagstykket, lidt flere på forstykket og endnu flere på ærmerne.

Her må jeg sige at jeg er imponeret over opskriften, der er nemlig allerede tænkt forskel på for og bag - ene af  mine kæpheste. Bryster fylder mere end en flad ryg, derfor bør der være flere masker på forstykket end på ryggen. Det er der i Pias opskrift. Jeg ville bare gerne have endnu flere.

Jeg taljerede en smule mere end opskriften angiver og tog ikke ind inden ribben. Ærmerne strikkede jeg kortere end opskriften. Jeg er ikke sikker på andet, end der en en slåfejl, og de i virkeligheden skal være cirka som jeg strikkede dem.





Den er rigtig rar at have på, så nu er spørgsmålet hvad jeg skal strikke af resten af garnet. Jeg gider ikke have to ens. 


Har du lyst til at se flere billeder af t-shirten, kan den ses lige her på Ravelry.