Da anden Verdenskrig rasede og Danmark var besat, blev et kanonbatteri opsat i Honbæk Plantage. Batteriet bestod af en række kanonstillinger, der kunne skyde ud over vandet (sikkert også andre veje - jeg forestiller mig sådan nogle kanoner kan drejes). Samtidig var både vand og plantage mineret. Batteriet var en del af flere batterier anlagt langs den sjællandske nordkyst, og skulle bevogte, Øresund, sejlrende og minefelterne.
Sikkert militært strategisk godt tænkt - Sverige er ikke særlig langt væk.
Batteriet består af en række betonelementer, der hver har dannet fundament for en kanon. Kanonerne var danske og beslaglagt fra de danske magasiner. Der blev stillet fire Lomholdt kanoner op, konstrueret af oberstløjtnant N.E. Lomholdt i 1912 og bygget på Hærens Tøjhus.
Det var ikke store kanoner, men de var udstyret med en overliggende sløringsparaply, der gjorde det svært for fjender at se dem, de kunne skyde 9.400 meter og havde en tophastighed på 5-6 i minuttet. Anders har prøvet at forklare mig, at de blev ladet bagfra, en låge blev åbnet, den 20 kilo tunge granat med en diameter på 12 centimeter stoppet ind, måske sammen med en krudtpakke og en tændsats, inden lågen blev lukket og kanonen skudt af.
Kanonerne gik da også under navnet H.s.K - hurtigskydende stålkanon.
Jeg tænker de har haft travlt, Anders siger det giver god mening og at senere kanoner med granater, der indeholder det hele, kan skyde op til tyve skud i minuttet. Måske er det bare fordi min forestilling omkring ladning og afskydning at kanoner hører en langt tidligere tid til.
Batteriet indeholdt også et par panserværnskanoner og noget antiluftsskyts. Mandskabet boede i barakker og officersstaben tog bolig i en nærliggende villa, (som jeg formoder blev beslaglagt til formålet).
I slutningen af krigen var der tanker om at udbygge batteriet, men det skete aldrig. Der blev dog opsat maskingeværstillinger som beskyttelse mod landsiden, ligesom hele området var omkredset af pigtråd.
Da krigen var overstået overtog den danske hær det intakte batteri. Krigsministeriet nedsatte en kommission og en besigtigelse af samtlige batterier langs kysten satte gang i nedlæggelse af nogen af dem. Hornbæk batteri overgik til Marinen som en del af den danske kystbefæstning og fungerede som sådan en del år efter krigen.
Frem til 1950 blev batteriet bemandet af en meget lille styrke, fra 1952 overgik opsynet til en fortmester og kanonerne blev kun brugt til instruktionsskydninger, inden batteriet blev nedlagt i 1958, kanonerne solgt som skrot og området overgik til skovvæsenet.
Betonelementerne der skabte grundlag for kanonstillingerne er det eneste der er tilbage af batteriet. De er ikke særlig store, og viser tydeligt at kanonerne heller ikke har været særlig store. (Anders er 1,92 m).
Dengang batteriet blev bygget, lå kanonstillingerne 100 meter fra strandskellet. Jeg går ud fra, det har været lige omkring trægrænsen/starten af plantagen, da det formentlig er svært at skyde mellem stammer. I dag ligger betonklodserne på selv stranden.
De ligger spredt, i forskellig afstand til vandkanten, enkelte er på vej helt ud i vandet. Selvom jeg egentlig ikke synes beton hører til i havet, kan jeg godt lide tanken om at naturen tager området tilbage, æder sig ind på skov og strand og nægter at lade fortidens efterladenskaber forblive som et levn fra en tid, ingen af os rigtig har lyst til at huske.
Et enkelt betonelement ligger stadig i trælinjen, godt pakket ind ad jord, træer og i læ for vinden. Jeg forestiller mig, det ser sådan det har set ud, dengang elementerne gjorde det ud for kanonstillingerne. Jorden har nok ikke stået så højt, men det giver mening at kanonerne har været løftet og stået højere end de små dele på stranden.
Der skal alligevel noget højde og udsigt til at kunne sigte og ramme fjendens fartøjer på lang afstand.
Jeg har fundet en del af oplysningerne hos Naturstyrelsen og Den nyere danske militærhistorie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar