En gammel bog og papir af samme slags

 

Siden jeg lavede den første lille bog af rester, en papkasse og papir fra gemmerne, er lysten til at undersøge det der med junkjournals nærmere. 

 

 

Da der så dukkede en bogbinder af den gamle skole op i mit youtubefeed, som i den grad forstår at binde bøger, blev lysten endnu større. 

Jeg ser bogbinding i genbrugsstilen for mig i Håndværk og designundervisningen. Men for at undervise er jeg nødt til at udforske på egen hånd, at vide hvordan man gør, at have materiale klar til at vise frem og til at kunne synliggøre hvordan et givent håndværk kan udføres. 

 

 

Den første lille bog lavede jeg selv omslaget til, men siden er det gået op for mig, at også gamle omslag kan bruges. Jeg har flere gamle bøger liggende, bøger jeg har brugt siderne fra, når jeg har flettet tasker. Omslagene har jeg ikke haft brug for, nu er der en mulighed. 

Mellem de gamle bøger har jeg en med en fint omslag, og sammen med en bunke papir fra diverse bøger, blade, reklamer og andet i papirformat har jeg samlet en bunke, der skal danne siderne. 

 

 

 

Jeg har splittet bogen ad, jeg har skåret forsiden af en anden bog, for at lave et simpelt bogbinderværktøj og jeg har en plan om at huske at tage billeder undervejs.

Hvis jeg husker det, er næste skridt også at vise dem.

Junk Journals

 

Jeg tror aldrig jeg for alvor bliver sådan en, der laver scrapbooking, sidder bøjet over nænsomt tegnede bullet journals eller andet i den stil. Faktisk har jeg lavet min egen version af en bullet journal, der er meget, meget simpel, uden nogen form for dekoration, men som holder styr på mine arbejdstimer og det vigtigste ugen har bragt, når jeg søndag gør den op. 

Det virker for mig.

 

Men tilbage til resterne. Louise og jeg har af flere gange snakket om det der med fordybelse, om genbrug på mange planer og et par gange om at lave bøger. Da jeg på youtube faldt over en begynderguide til hvordan sådan nogle sættes sammen, tænkte jeg at nu skulle det være. 

Inden vinterferien brugte jeg et par aftener hjemme, pappet fra den kasse vores nye håndmixer kom i, papir fra papirskuffen og de bunker jeg har af genbrugspapir, der er tænkt til papirfoldede tasker og lavede en lille bog. 

Det var faktisk sjovere end jeg havde troet. 

 

I vinterferien samlede jeg alt det flade jeg kom forbi og havde derfor en bunke billetter, brochurer, boner, theposeindpakninger, en enkelt papirpose med logo fra Kronborg og lidt andet jeg fandt herhjemme. 

Søndag aften samlede jeg det hele i løbet af et par timer, dekorerede en flok sider i bogen -  og må indrømme at det igen var sjovere end forventet og havde den med som inspiration da jeg i mandags forsøgte at værge børn på Hobby til at fordybe sig i gammelt papir, pap og lim. Jeg har med vilje ikke dekoreret hele bogen, for det var vigtigt også at kunne vise, hvordan den ser ud inden der bliver stoppet alt muligt i.

Der er flere børn end jeg havde forventet, der nu sidder og river papir ud af gamle bøger - her viste skolens kælder sig at indeholde lidt af en guldgrube af gamle skolebøger, som jeg rask væk har revet sider ud af.

 

Jeg har samlet til endnu en bog, og en ekstra, der ikke skal samles helt, men bruges til at vise de enkelte dele i processen. 

Jeg tænker at giver jeg mig selv mere tid, og laver en side ad gangen, i stedet for det hele på een gang, kan det godt gå hen og blive et sjovt minde, når jeg til sommer skal til Island og skal huske at samle flade ting. 

Lyserød til en stjerne

 

De sidste to dage har om muligt været nogle af de mest mærkelige i mit arbejdsliv til dato.

Sidste uge havde vi nødåbent, børn skulle meldes til, vi arbejdede andeledes end normalt - men hyggeligt. Denne uge har vi som sådan stadig nødåbent, men under mere normale omstændigheder. Det betyder at de børn, der blev meldt til for længe siden - inden snak om nedlukning - kunne komme. 

Men med sidste uge i mente har alle fundet andre muligheder, og vi fandt pludselig os selv helt uden børn. Louise og jeg havde allerede store planer om oprydning på Hobby - det blev der så masser af tid til, og alle perler er sorteret. Vi har været gennem en del og besluttet at hele næste år skal i bæredygtighedens tegn, være helt uden indkøb.

Hvis vi kan det.

Vi har rigeligt, om ikke andet skal vi i hvert fald have gang i de der perler. Fantasien skal i gang, for perler på en snor kan være superhyggeligt, men der er også så mange andre muligheder. 

Når året så er omme har vi måske råd til en glasovn - det er et stort ønske. Sammen med et kursus!

De manglende børn ramte også sammen med en coronaramt kollega, der betyder tests og lange køer. Mellem oprydningen, blev der derfor tid til at Berit og jeg kunne køre til Taastrup midt i arbejdstiden, stå i kø i fyrre minutter, før vi kunne få stukket en pind i halsen. I skrivende stund er resultatet ikke indløbet, men dagens kviktest var negativ, og jeg har tid til endnu en PCR-test i morgen.

Jeg tænker at de der kviktests er en god ide, bare fordi jeg kan, fordi testenheden er på skolen, fordi de ser ud som om de keder sig, og af samme grund tænker jeg at køre omkring skolen igen på torsdag, inden jeg afleverer julegaver hos min mor.

Jeg føler mig egentlig ikke udsat - men vi krammede alligevel kollegialt i torsdags da vi julehyggede og alle var frisktestede- troede vi.

Det blev langt. Jeg ville egentlig fortælle om den lyserøde taske, jeg lavede til vores helt igennem fantastiske sekretær, som efter mange år på pinden valgte at skulle noget andet.

Hun var af den slags - det er hun stadig, og vi har også en aftale om at ses igen - der havde styr på alt, vidste alt og var en af bedste sparingspartnere, når jeg som AMR har været i tvivl om hvordan det ene eller det andet skulle indberettes. 

Selvfølgelig skulle hun have noget med sig, og med lyserød som yndlingsfarven, var den del ikke svær. At hun skulle have en taske i samme facon som dronningens gav egentlig også sig selv. 

Og dermed så endnu en taske dagens lys.

Jeg fandt alle de lyserøde felter i diverse gamle dameblade. Jeg har en temmelig stor stak liggende, og tænker nogen gange at jeg måske burde smide mindst halvdelen ud. 

Da et par af pigerne flettede pandebånd, samtidig med jeg flettede tasken, tog jeg en bunke med ud i Klubben. Måske flere burde komme den vej...

Det lyserøde er akkompagneret af tekst fra en gammel tysk-engelsk ordbog, delvis fyldt med gotiske bogstaver. Jeg klippede felterne på skrå, så teksten står vandret. Det fylder generelt lidt mere at gøre det på den måde, men med afgrænsede sider i en bog, betyder det ikke det store.

Tasken har en rundet facon, der opstår når de enkelte felter er en smule større eller mindre end naboen. Jeg synes det er ret sjovt at se hvor stor en forskel en halv millimeter eller to kan gøre for det færdige resultat.

Indeni er tasken foeret og har en lynlåslomme. Skulderremmen syet om et grosgrainbånd for at give holdbarhed. 

Remmen er sat fast med knapper - både på ydersiden og indersiden. Knapperne er fastgjort med metaltråd og kræver noget fiflen og et par fornuftige tænger.

Hun blev glad, og så er alt godt. 

I sort og hvid

 

Tilbage i september fyldte min søster år, og Emilie mente et godt ønske kunne være en ny taske. Det viste sig at være en god ide, for den gamle havde fem år på bagen, og fem år er åbenbart det sådan en taske, der bliver brugt, kan holde til.

Min søster har siden den første taske jeg lavede til hende, holdt sig til sort/hvid. Det skulle det også være denne gang. Men gerne lidt større. Bare en tak på hver led.

Jeg nåede at blive færdig til overdragelse på dagen, da hun holdt fødselsdag. Det vil sige jeg havde en næsten færdig taske med, satte skulderrem på i toget på vejen mod Næstved, syede lynlåsen fast, mens sporene bumlede under vognen og startede på at sætte foeret fast, mens jeg ventede på bussen uden for Næstved station.

Den var ikke helt færdig da jeg nåede frem, men det var den inden jeg gik. Jeg nåede endda at tage billeder. Også billeder, der viser hvordan en fem år gammel taske lavet af glittet papir fra ugeblade og pakketape, falmer en del og nærmere er blå end sort.

Tasken er lavet af samme størrelse firkanter, der i færdig form har en størrelse på cirka 19 x 28 centimeter.

Felterne er sakset fra diverse dameblade og en gammel tysk-engelsk ordbog med delvis gotisk skrift.

For at give bunden lidt mere hold, fandt jeg alt det sorte i en flok gamle modeblade med lidt tykkere sider og masser af sort tøj.

Indvendigt har jeg syet et foer med en lynlåslomme. Remmen, der passer som skuldertaske har en kerne af grosgrainbånd for at give noget hold.

Jeg sætter remmen fast med knapper, metaltråd og et par fornuftige tænger.

Folder på en søndag - Uge 43

Ugen kort:

• Jeg har været på besøg hos Lærerforeningen.
• Og hjulpet en ny medarbejder med at forstå alle de programmer vi bruger i dagligdagen.
• Aula, Min Uddannelse, Docendo, Tabulex, Skolens hjemmeside for at nævne i flæng.
• Vi har holdt arbejdsmiljøgruppemøde. Det var tiltrængt.
• Flaskeposten - det månedlige nyhedsbrev - som egentlig bør udkommet cirka midt på måneden, blev færdigt. 
• Oscar spiste fiskefrikadeller til den store guldmedalje. Han manglede en fjerde. 
• Vi holdt Halloweenfest for 58 børn. 
• 58 børn larmer pænt meget. Men var også overraskende søde ved hinanden. 
• Jeg har danset zumba to gange
• Sille og Rose blev søndagens udflugt.
• Ugens bedste var da en af de sødeste medarbejdere afslørede at han gennem de sidste uger har sendt utallige beskeder til mig fyldt med pæne ord og hjerter.
• Sådan noget varmer, også selvom de er havnet hos en anden Pernille. 
• Jeg tænker de dermed varmer dobbelt.

Læse:

Jeg er nået halvvejs gennem Ken Follets Giganternes Fald. Jeg er underholdt og vil gerne vide mere om persongalleriet. Men jeg når ikke langt, inden jeg falder i søvn, kapitlerne er lange og jeg synes der er for mange personer at holde styr på.

Ikke fordi jeg ikke kan huske dem, men fordi der går alt for lang tid mellem de enkelte dukker op.

Verdenskrigen er godt i gang. I Frankrig vinder Tyskland frem, mens USA forsøger at holde sig udenfor. Dermed er det vel egentlig ikke en verdenskrig endnu, men vi ved jo hvordan det ender...

Hvordan det ender for hele persongalleriet er lang mere spændende. Og hvordan deres historier formentlig med tiden bliver vævet sammen, er også et godt spørgsmål.

Bogen er den første af tre. Jeg tænker jeg kommer til at holde en pause mellem de næste to. Jeg får brug for noget lettere læsning, inden jeg fortsætter. Men der skal heller ikke gå for lang tid, jeg skal jo nødig glemme hvor jeg er nået til.'

Foreløbig er der stadig en halv bog tilbage.

 

Papirfoldning:

Vores fantastiske sekretær skal videre. Hun har spændende planer, som nok skal komme til at fylde godt op i hendes tid. Hos os kommer vi uden tvivl til at mærke et savn.

Personligt har hun været en sparingspartner, en rådgiver og et fantastisk samarbejde når det gælder min AMR-rolle, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at savne hende. 

Derfor skal hun have noget fra mig. Noget lyserødt, som er yndlingsfarven og valget var ikke svært at tage. Hun skal selvfølgelig have en flettet taske i dronningenfacon.

Det har taget tid at finde og klippe de mange lapper til alle folderne. Nu venter alle de der folder, fletningen, sammensyningen og de sidste finesser. Jeg har stadig det meste af to uger tilbage. Det er rigeligt tid, den skal nok nå at blive færdig.

Nye folder fra gammelt papir

 

Det er længe siden jeg sidst klippede papir og foldede tasker. Jeg skulle lige tænke en ekstra gang, inden jeg kunne huske de fif og gode ideer jeg selv har opfundet dengang jeg lavede mange tasker.

Sjovt nok, var det cirka samtidig et par af børnene i Klubben fandt deres papirfoldninger frem (startet for et par år siden...) og endda har færdiggjort det der pandebånd, jeg kræver de laver, før de kaster sig ud i et større projekt. 

Den ene havde det fint med et færdigtpandebånd, den anden er hoppet ud i en lille clutchagtig taske, mens et par stykker mere prøver kræfter med pandebåndet.

Det var Emilie der foreslog at gaven til min søster skulle være en ny taske, der kan afløse den gamle, der ikke rigtig kan mere. Det var min søster der ønskede lidt mere plads end i den gamle. 

De gode fif er husket - tror jeg - papir er klippet, en gammel tysk-engelsk ordbog med delvis fyld af gotiske bogstaver har lagt ryg til halvdelen af felterne og et par gamle udgaver af Vouge og andre modeblade med tungere sider end almindelig ugeblade, var fyldt med sort i flere udgaver, der sammen med ugebladenes tyndere sider og mere sort/hvide muligheder både gav lidt mere styrke og felter, der forhåbentlig kan leve op til min søsters ønsker.

Jeg har tilføjet to felter i bredden og en gentagelse i højden, og satser på at det er lige præcis mere plads, uden at tasken bliver alt for stor at gå rundt med.

Den sidste ring er godt på vej, jeg har syet sammen undervejs og lige om lidt er det tid til at finde stof til foer, lommer og skulderremme sammen med en lynlås og nogle knapper, der giver den sidste finish.

Jeg ser min søster igen, når Zacharias' fødselsdag står for døren næste weekend. Det skulle nok kunne lade sig gøre at have den færdig i løbet af halvanden uge.

Bilder jeg mig ind!

Flere folder på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

• Det lykkedes at få SFOs månedlige nyhedsbrev færdig, gennemlæst og udgivet.
• En del formiddage blev inddraget til formålet.
• Oscar var forbi til leg og fiskefrikadeller.
• Vi var løbet tør for saftevand. Han tog det meget pænt, drak vand og er blevet lovet frisk saft næste uge.
• Jeg har købt saft.
• Det årlige AMR-seminar på kommunalt plan genopstod. Der var ikke meget nyt.
• Til gengæld lykkedes det endelig (efter tre et halvt år) at forsøge at samle alle kommunens AMR'er på børne-skole-området til fællesskab og sparring. 
• Det vil vi gerne have mere af!
• Denne uge fik jeg presset to gange zumba ind. Det bliver nok kun en gang næste uge, men lidt har også ret.
• Nye opgaver inden for AMR-feltet er endeløse. I ugens løb opstod nye spændende problemstillinger.
• Jeg har laserskåret en uro, som stadig mangler maling.
• Og begyndt planlægningen af endnu en kursusdel, der gerne skal ende med et projekt, der involverer børn.
• Kommunen holdt fest for al personale. Jeg havde egentlig tænkt mig at skulle tidligt hjem, men det viste sig at sociale sammenkomster også kan falde på et tørt sted.
• Jeg fik en lang gåtur ud af at efterlade min cykel på skolen inden fest, for at hente den dagen efter.
• Gode kolleger er guld værd, når dilemmaer skal vendes.

Læse:

Det er ikke mange dage siden, jeg tog billederne fra sidste uges update. Derfor er der ikke meget at sige og bogmærket har ikke flyttet sig langt.

Der skrives 1914 i bogen, der som den første af en trilogi skal ledes os gennem en storslået fortælling om fem forskellige familier i det tyvende århundrede. 

Persongalleriet ved ikke at første verdenskring venter lige om hjørnet, omend nogle af dem har indsigt nok til at kunne forudse visse aspekter. 

Kan kærlighed mellem to kommende fjender overleve fire års krig?

Papirfoldning:

Det gik pludselig stærkt og på bare et par dage er noget, der begynder at ligne starten på en taske vokset frem. 

Jeg fik den gamle med hjem, og kan konstatere at fem år nok er målet for hvor længe tape og papir kan holde til daglig brug.

Den bliver større end den gamle - bare to felter på hver led. Det er længe siden jeg har foldet sidst, jeg kan mærke at rutiner skal genfindes og forberedelsen foregår lidt anderledes. 

Jeg klipper lidt, taper lidt, folder lidt, syr sammen undervejs og startet forfra. 

Jeg skal nok nå i mål.

Måske endda hurtigere end forventet.