Lyserød til en stjerne

 

De sidste to dage har om muligt været nogle af de mest mærkelige i mit arbejdsliv til dato.

Sidste uge havde vi nødåbent, børn skulle meldes til, vi arbejdede andeledes end normalt - men hyggeligt. Denne uge har vi som sådan stadig nødåbent, men under mere normale omstændigheder. Det betyder at de børn, der blev meldt til for længe siden - inden snak om nedlukning - kunne komme. 

Men med sidste uge i mente har alle fundet andre muligheder, og vi fandt pludselig os selv helt uden børn. Louise og jeg havde allerede store planer om oprydning på Hobby - det blev der så masser af tid til, og alle perler er sorteret. Vi har været gennem en del og besluttet at hele næste år skal i bæredygtighedens tegn, være helt uden indkøb.

Hvis vi kan det.

Vi har rigeligt, om ikke andet skal vi i hvert fald have gang i de der perler. Fantasien skal i gang, for perler på en snor kan være superhyggeligt, men der er også så mange andre muligheder. 

Når året så er omme har vi måske råd til en glasovn - det er et stort ønske. Sammen med et kursus!

De manglende børn ramte også sammen med en coronaramt kollega, der betyder tests og lange køer. Mellem oprydningen, blev der derfor tid til at Berit og jeg kunne køre til Taastrup midt i arbejdstiden, stå i kø i fyrre minutter, før vi kunne få stukket en pind i halsen. I skrivende stund er resultatet ikke indløbet, men dagens kviktest var negativ, og jeg har tid til endnu en PCR-test i morgen.

Jeg tænker at de der kviktests er en god ide, bare fordi jeg kan, fordi testenheden er på skolen, fordi de ser ud som om de keder sig, og af samme grund tænker jeg at køre omkring skolen igen på torsdag, inden jeg afleverer julegaver hos min mor.

Jeg føler mig egentlig ikke udsat - men vi krammede alligevel kollegialt i torsdags da vi julehyggede og alle var frisktestede- troede vi.

Det blev langt. Jeg ville egentlig fortælle om den lyserøde taske, jeg lavede til vores helt igennem fantastiske sekretær, som efter mange år på pinden valgte at skulle noget andet.

Hun var af den slags - det er hun stadig, og vi har også en aftale om at ses igen - der havde styr på alt, vidste alt og var en af bedste sparingspartnere, når jeg som AMR har været i tvivl om hvordan det ene eller det andet skulle indberettes. 

Selvfølgelig skulle hun have noget med sig, og med lyserød som yndlingsfarven, var den del ikke svær. At hun skulle have en taske i samme facon som dronningens gav egentlig også sig selv. 

Og dermed så endnu en taske dagens lys.

Jeg fandt alle de lyserøde felter i diverse gamle dameblade. Jeg har en temmelig stor stak liggende, og tænker nogen gange at jeg måske burde smide mindst halvdelen ud. 

Da et par af pigerne flettede pandebånd, samtidig med jeg flettede tasken, tog jeg en bunke med ud i Klubben. Måske flere burde komme den vej...

Det lyserøde er akkompagneret af tekst fra en gammel tysk-engelsk ordbog, delvis fyldt med gotiske bogstaver. Jeg klippede felterne på skrå, så teksten står vandret. Det fylder generelt lidt mere at gøre det på den måde, men med afgrænsede sider i en bog, betyder det ikke det store.

Tasken har en rundet facon, der opstår når de enkelte felter er en smule større eller mindre end naboen. Jeg synes det er ret sjovt at se hvor stor en forskel en halv millimeter eller to kan gøre for det færdige resultat.

Indeni er tasken foeret og har en lynlåslomme. Skulderremmen syet om et grosgrainbånd for at give holdbarhed. 

Remmen er sat fast med knapper - både på ydersiden og indersiden. Knapperne er fastgjort med metaltråd og kræver noget fiflen og et par fornuftige tænger.

Hun blev glad, og så er alt godt.