Kattegat

 

Hver eneste morgen på sommerens koloni, gik Tine og jeg ned og badede. Tidligt, inden børnene - og de fleste andre voksne - vågnede. 

Flere dage havde vi Ida med, og enkelt dag også Mia. Men de sidste dage - da brandmændene begyndte at gøre sig gældende - var vi bare os to. 

Kolonien lå tæt på stranden, tæt på Kattegat. Hver eneste morgen var det som om vi blev mødt af et nyt syn. At himlen så anderledes ud. At vandet havde en anden farve. Eller at lyset kom fra en anden vinkel. 

Hver eneste morgen var det fantastisk at opleve både stranden og vandet, luften og lyset, både fra land og i vand. 

Jeg har sagt det før, og jeg gentager gerne. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive vinterbader. Jeg havde heller aldrig troet at et sommerbad ville være fantastisk. Jeg har aldrig rigtig synes at det med at bade var så vigtigt. 

Og nu finder jeg mig selv i en situation, hvor jeg mangler vandet, savner det og endda i løbet af turen til Tyskland næsten desperat måtte finde et friluftsbad, for nu kunne jeg ikke vente længere.

Der er ret mange friluftsbade i Tyskland, så det var ikke svært. 

At se tilbage på billederne fra Sæby Strand, kan godt få mig til at savne muligheden for et morgenbad hver morgen.

Filtede underlag

 

Dengang det blev koldt at stå i badehuset ved stranden og skifte tøj, fandt jeg rester af uldgarn, en tyk pind og strikkede et underlag til at stå på. 

Jeg fulgte ikke nogen opskrift, slog masker op, strikkede til det så fornuftigt ud og stoppede det i maskinen ved 30 grader, for jeg var bange for at 40 blev for voldsomt. 

Det virkede fint, bredden fungerede, men det kunne godt have været lidt højere. Det kunne muligvis også have tålt 40 grader. Det fungerer, jeg har brugt det siden, har det med når vi bader, står på det når jeg skifter tøj, og sidder på det i saunaen. 

Emilie så straks muligheder, og ønskede et tilsvarende til at sidde på, når hun leger med børnene ved sandkassen. Altså slog jeg op til endnu et underlag, ændrede lidt på antallet af pinde og fandt alt hvad jeg havde af uldne rester, der gik i retning mod lyserød. Det er altså ikke meget. 

Jeg slog op til et tredje og har planer om et fjerde, men de er ikke blevet færdige. På et tidspunkt når jeg det nok, for de to andre badedamer synes mit underlag er fint, og med god brug af rester, tænker jeg, at sådan et skal de da også have. 

En dag bliver de nok færdige. 

Og måske skal der så flere til. Det er aldrig til at vide.  

Design: Eget, uden de store overvejelser - bare retriller.

Jeg slog 65 masker op og strikkede 44 retriller til det første, og forøgede antallet af retriller til 50 på det andet. 

Garn: Alt godt fra restekasserne, bare det var uld og i en kvalitet, der kan filte. 

Jeg strikkede med 2-3-4 tråde på en tyk pind og brugte 161 gram til det første og 177 gram til det andet.

Pinde: Jeg strikkede på en pind 8 mm. 

Muligvis derfor gik jeg i stå og fik ikke færdiggjort flere. Mine håndled duer simpelthen ikke til så tykke pinde, for lang tid ad gangen.

Når jeg nu sidder og kigger på dem igen, får jeg lyst til at fortsætte projektet.

Størrelse: Inden vask målte det første 56 x 40 centimeter. Efter vask var det skrumpet til 50 x 39 centimeter. Jeg glemte at måle det andet - til Emilie, men mon ikke det er noget lignende, blot er det lidt højere. 

Bemærkninger: Jeg kan godt lide projekter der rydder ud i resterne. Her kunne jeg krydse af og fjerne helt fra listerne med det opstillede garn. Det var lækkert. 

Måske er det også en grund til, at jeg har lyst til at lave flere.

Vil du ses flere billeder af de uldne underlag kan de ses på Ravelry.

Det første finder du her. Mens det andet findes lige her.

Badehuer

 

Engang inden det for alvor blev vinter, begyndte Tine at snakke om, at vi burde have ens strikkede huer, når vi bader. 

Selvfølgelig skulle vi det. 

Og der gik ikke lang tid inden jeg havde fundet garn, vi havde besluttet os for farven, jeg havde bestilt og gik i gang. Jeg havde lyst til at afprøve Fjallalopi fra Istex, og vi blev hurtigt enige om at den friske grønne kunne ses og ville være godt en vinterdag i vandet.

Jeg havde huerne til min mor og Annelise i frisk erindring og besluttede mig derfor for samme mønster. De to af huerne strikkede jeg tre-fire centimeter længere, så Camilla og Jeg kan gemme håret oppe under, sat op med en elastik.

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvidtved.

Garn: Fjallalopi i farven 3032 - Frisk grøn. 

Der gik i alt 202 gram til de tre huer. De vejede hver for sig 72, 70 og 60 gram.

Pinde: 3 mm. En lille rundpind og strømpepinde, da jeg tog ind. 

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse.

Bemærkninger: Jeg er ikke sikker på garnet var det bedste valg. Det mangler noget elasticitet og ribben bliver hurtigt lidt træt. Jeg har allerede skyllet den op et par gange, og lagt den til tørre, helt skubbet sammen. Det hjælper noget. 

Jeg strikkede som sagt tre-fire centimeter mere i længden på de to af huerne. De langhårede damer, har brug for at kunne sætte håret op under huen. 

Derudover fulgte jeg opskriften, som der ikke er grund til at lave om på. 

Vil du se flere billeder af huerne, kan de ses på Ravelry.

Vinterbadning

 

Havde nogen sagt til mig for bare et halvt år siden, at jeg ville finde vinterbadning fantastisk - havde jeg ikke troet på dem. Men så jeg var jeg på lejrskole med Tine. 

Tine er vinterbader. Hun har sammen med Camilla badet de sidste tre år - det er deres fjerde sæson nu. Tine opfordrede til at bade hver eller hver anden dag, mens vi var på lejrskole. Det var i august, jeg synes vandet var koldt, men det var stadig sommer, jeg havde endnu en tur i vandet til gode, og gik med. Det var ret hyggeligt. 

Måneden efter var vi på kollegatur til Aarhus. Tine og Camilla havde på forhånd tjekket op på bademuligheder, og opfordrede til at gå med til havnebadet, der i øvrigt har nogle ret gode faciliteter. Jeg gik med, kunne jeg bade i august, kunne jeg vel også bade i september. Og jeg synes det var lidt spændende. 

Jeg synes det var vanvittig koldt, men ikke ubehageligt. Det var lækkert at gå i sauna, og derefter gå i vandet igen. Da de næste morgen gik derhen igen, var jeg så klar og var med. 

Det var nemt at blive inviteret med, når de kører til stranden, og inden jeg så mig om var jeg en del af gruppen. Næsten samtidig lukkede Vestbad op for vinterbadning i friluftsbadet nogle gange om ugen, og da vi havde en uge, hvor vi ikke kunne få enderne til at mødes, Tine ikke var hjemme og ingen kunne køre til stranden, gik det op for mig at Vestbad er en rigtig god mulighed, når jeg er alene. 

Man skal nemlig ikke vinterbade alene, og i Vestbad går en livredder med ud. De er så søde - livredderne. Ingen af dem har lyst til at skulle i det kolde vand, og de giver ofte udtryk for respekt for dem, der gør det. Det er en supergod mulighed, hvis man vil vinterbade, men ikke har nogen at gøre det sammen med. Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg svinger forbi hver lørdag morgen. Nogen gange mødes jeg med Tine eller min mor, der tidligere vinterbadede, og er begyndt igen. 

Hun går sine egne veje, bader andre steder, sammen med andre. Men vi har en aftale om at jeg skal med hende en dag, ligesom hun ind imellem er med mig.

Jeg ville aldrig komme til stranden, hvis jeg finde derud alene. Men Tine bor ikke langt væk, hun har en bil og hver gang vi hopper i havet, bliver jeg overrasket over hvor let det er, hvor fedt det er, og hvor rart jeg har det bagefter. 

Siden juleferien startede har vi været i fem gange. Senest i formiddags. Vi har en aftale igen i morgen. Og som Tine siger, er det rart at jeg bor så tæt på, for ellers var hun ikke kommet i så ofte. 

I formiddags kørte Emilie. Hun ville gerne med til stranden, men hun ville ikke i. Jeg tror hun synes jeg er tosset. I dag kunne jeg tage mit nye store badeantræk på, som Anders gav mig i julegave. Den skulle indvies. Badeskoene, som har vist sig at være rigtig rare, købte jeg selv, ret hurtigt efter jeg begyndte at bade regelmæssigt. 

Den var fantastisk - badekåben. Eller omklædningskåben, som sådan en vist hedder.

Der var frost i græsset og på bilen, da vi kom ned i formiddags. Med en første sæson er alting en første gang. Og mens Emilie befriede bilen for frost, tænkte jeg at det ville blive meget koldt at hoppe i. Da vi nåede ud til stranden, stod der 3 grader på skiltet - målt i morges. 

Igen måtte jeg bare erkende at det var overraskende rart. Og fordi Pernilles mor siger at man skal dobbeltdyppe, gik vi selvfølgelig i to gange - der sker noget anden gang. Og bagefter prikkede det skønt i huden. 

Jeg er klar til i morgen. Og Emilie er klar til at køre igen. Siger hun.

Masker på en mandag - Uge 49

 

Ugen kort:

• December betyder julehygge, julegaver og juleindkøb. 
• Anders har været syg. Han tror han har haft corona. Stakkels ham. 
• Endelig ankom alt til polermaskinen, jeg har ønsket siden jeg startede på skolen. Den har kørt et par gange og elevernes tinstøbninger bliver så fine. 
• For længe siden samlede jeg en bunke agern. Nu har de været en tur i gryden, sammen med alun og uld. Jeg er spændt på resultatet.
• Jeg må erkende at jeg godt kan lide at vide lidt mere end de fleste. 
• Jeg måtte også erkende at for meget strik gør ondt, og holdt fire dages ufrivillig pause. Det gjorde godt.
• Jeg tog på tur til Dansk ArkitekturCenter med valgfasgeleverne. De var fantastiske at have med, men udstillingerne var kedelige. Det var ærgerligt, for det lød så godt på papiret. Vi gik videre til Fisketorvet, ungerne blev sendt løs en times tid, inden vi fandt toget hjem igen.
• Jeg hentede Oscar vi hyggede med at lave julegaver.
• I håndværk og design har vi viklet metaltråd om pap. I næste uge skal pappet ud, når vi tænder bål.
• Fredag eftermiddag er det svært at holde fokus. Ugen har været lang, det er tæt på weekend, og jeg tror jeg kommer til at kræve mere end en flok tredje klasses børn kan klare. Jeg gentænker og overvejer hvordan tiden bedst kan fyldes ud. 
• Det viste sig at jeg muligvis ikke kunne strikke. Men både  rok og broderi fungerede fint.
• En pumpe i friluftsbadet virkede ikke, så jeg kunne ikke bade lørdag. Til gengæld var det skønt at gense Tine, der har været på udveksling i Hamborg den forgangne uge.
• Emilie og jeg åbner adventspakker via videoopkald. Vi flyttede ugens udpakning til lørdag, for søndag var jeg ikke hjemme. 
• Jeg tog til Frederikssund, og brugte dagen sammen med Bettina. Det var skønt. 
• Jeg har endelig fået hul på eksamenslæsningen. 

Læse:

Jeg afsluttede sjette del af serien om Lisbeth Salander. Nu venter den næste, og jeg er spændt på hvad den indeholder. 

De første tre bøger i serien blev skrevet af Stieg Larsson, de næste tre af David Lagercrantz. De er begge mænd. Med den syvende bog er stafetten løftet af en kvinde. Karin Smirnoff har skrevet endnu to bind i serien. Jeg har endnu dem begge til gode, og er spændt på hvad det betyder.

Strikke:

Med den snigende kulde, er det godt med varme om hovedet, når vi hopper i vandet. Vi valgte farve og jeg bestilte lækkert islandsk uld, der nok skal gøre godt. 

En af tre huer er færdig. De næste kommer stille og roligt. 

Masker på en mandag - uge 48

 

Ugen kort:

• Endelig kunne jeg hente cyklen efter både eftersyn og nye dæk. Jeg fik et nedslag i prisen, fordi de glemte at lave lave halvdelen og jeg måtte hente af to gange. Til gengæld kører den som en drøm. Det føles som om den kører hurtigere end den plejer...
• Studiegruppen mødtes og planlagde hvad hvem skal forberede. Til trods for at jeg ved præcis hvad jeg skal, synes jeg det er vildt svært og laver alle mulige overspring. 
• Jeg fandt batikfarven frem igen og satte mine sjetteklasseselever til at farve stof til at sy indkøbsnet af.
• På studiet lavede vi julematematik og fik et fint kompendie, jeg skal have kigget igennem til egen klasse. 
• De små håndværk og designelever viklede ståltråd om pap, til fine juleophæng, der skal brændes over bål. De var meget hurtigere end jeg forventede, og de er meget spændte på det der bål. 
• Vi badede i solnedgangen i koldt vand. Det prikkede skønt i huden bagefter - og vi var i to gange, for det siger min mor man skal :)
• De største håndværk og designelever startede eksamen, da del A stod for døren. Nu er der halvanden måned til del B, og de næste torsdage skal vi på tur eller i hvert fald lave noget andet end vi plejer. Der var mange spørgsmål, da starten af prøven var overstået.
• De næste potentielle håndværk og designelever blev præsenteret for de tre valgfag vi udbyder. Deres klasselærer kunne efterfølgende fortælle, at der blev snakket en del. 
• Der var inviteret til juletamtam for personale, børn og barnlige sjæle på skolen. Jeg hentede Oscar og vi tog bus og tog tilbage. Jeg regnede ikke med at han var klar til at cykle. Desværre skulle vi vente på både det ene og det andet og alle var i fuld gang, da vi endelig ankom. Oscar synes det var hyggeligt, og var træt da vi vendte hjemad. 
• klippeklisterdagen på Husum skole er fyldt med traditioner. I 3. klasse er der fælles morgenmad med klassens forældre, der er fælles morgensang for hele skolen, og selvom det ville have været julehygge med forældrene, betød logistik at jeg tog over i parallelklassen.
• Senere skulle alle klassernes døre pyntes. Det er en alvorlig sag, der ender med udråbelse af vindere. En børnehaveklasse, en indskolingsklasse og en udskolingsklasse vinder hvert år. De store har været med år efter år og er supergode. Der er mange fine og finurlige døre. I 3X havde børnene besluttet at døren skulle omdannes til en julekalender med 24 låger. Bag hver låge skulle gemme sig billedte af at barn, de sidste to låger fik Kristine og jeg lov at bebo. Jeg tog billeder af børnene, kom et med oplæg til en låge, lågerne lavede de selv og døren tog de sig helt selv af. Den endte meget farverig med guldkant, snefnug og julekugler mellem alle lågerne. Det bedste af det hele var, at de vandt. Det var noget af en sejr :)
• Jeg fik en julekalender af en kollega.
• Min telefon nægtede at lade op. Det har den gjort en gang før. Jeg fik den renset og nu virker den igen. Jeg har bestilt propper til ladestikket, så den ikke bliver fuld af støv. De må gerne snart ankomme. 
• Det er vildt så irriterende det er, at efterlade sin telefon hos reparatøren. I løbet af den time der gik, nåede jeg flere gange at tænke at jeg lige kunne slå noget op, eller jeg lige kunne skrive til Anders at jeg var vildt sulten og fandt mad i Centret. Mexicansk kan noget.
• Jeg har besluttet at gå i friluftsbadet i Vestbad hver lørdag, med mindre jeg overhovedet ikke er hjemme. Vandet var koldt i lørdags, men luften var varm - eller varmere. Det var overhovedet ikke koldt at gå tilbage til svømmehallen. 
• Vinterbadedamerne har besluttet at vi skal have ens huer til det kolde vejr. Jeg kunne hente garn og har slået op til den første. Jeg starter med den til mig. Det er lettest at prøve på mig selv. Så kan vi bruge den til at måle de andre efter.
• Jeg har kæmmet efter lus flere gange. Jeg finder ikke nogen. Der er lus i klassen og jeg synes det klør. Det er formentlig bare psykosomatisk. 
• Berit hentede først mig, bagefter Lotte og vi kørte mod Køge og et lille hus vi havde lejet for en enkelt overnatning. Målet var fest for Louise, der fyldte 50, og havde inviteret til discofest. det var en skøn aften, lige som hun ville have den. 
• Inden vi nåede så langt, knækkede min strikkepind, og Berit var ikke sen til at gøre holdt i Køge, så jeg kunne få en ny med. Fremme i det lille hyggelige hus havde vi god tid til at hygge og gøre os klar, inden Anja og Jens kom og spiste aftensmad og gav os et lift til festen. De kørte os også tilbage. 
• Vi vågnede i det lille hus på landet, spiste morgenmad og pakkede os sammen, inden vi kørte hjem igen. 
• Det er fint med videoopkald, når adventspakkerne skal åbnes. Emilie nåede at ringe lige da Berit parkerede nedenfor. Jeg ringede tilbage, da jeg nåede op.
• Søndag var mest ingenting. Og lade op til endnu en uge.

Læse:

Bjergbestigning er midtpunktet for historien, der udspiller sig i nutiden i Stockholm og datiden på Mount Everest. Hvad skete der egentlig? Er det den rigtige historie, der dengang var fremme i medierne? Kan Michael Blomquist grave den sande historie frem - inden for mange forsvinder?

Og hvad med Lisbeth og Camilla - hendes søster, der helst ser hende forsvinde for evigt?

Strikke:

Da vi i onsdags stod i det lille gamle livredderskur, der er omdannet til omklædning for vinterbaderne, var der en dame, der havde udstyret i orden. Hun havde en lille måtte at stå på, for det er koldt om fødderne, inden man kommer i tøjet igen og får fødderne tørret og strømperne fundet. 

Jeg fik et stort behov for et varmt underlag og fandt alle de uldne rester, af den slags der ikke kan tåle maskinvask, frem. tre-fire tråde og en pind nummer 8. 65 masker og 44 retriller - det skal muligvis justeres lidt. ret hurtigt havde jeg strikket et første forsøg. 

Undervej fik Emilie sagt at hun også godt kan bruge et underlag, for det kan være koldt at sidde på kanten af sandkassen i børnehaven, selvom hun har varmt tøj på. Og de to andre badedamer kunne også se ideen i et uldent underlag. 

Jeg har vasket det første forsøg i en almindelig 30 graders vask, sammen med resten af vasketøjet. Det virker fint og med alt hvad jeg havde af rødlige rester forsøger jeg noget, Emilie måske vil have. Der er bare ikke så meget lyserødt rent uldgarn.

Det skønne ved sådan restestrik er, at der bliver luget ud i de små snutter af garn, jeg aldrig skiller mig af med. Små snutter der har ligget i op mod ti år - så længe siden er det jeg begyndte at holde styr på mit garn. Det er lidt vildt. 

Pind 8 er lidt hård ved arm og albue. Men det er sjovt...