I tirsdags var Oscar midtpunktet. Amalie havde aftaler, der betød at Daniel og Oscar fortrak og vi havde en aftale om at de skulle komme her. At Amalies aftaler gik i vasken, betød ikke at de udeblev, i stedet fik Amalie en dag alene og vi gik en tur på Volden.
Jeg faldt. Sagde han, og fortsatte: Jeg blev ked af det. Vi snakkede lidt om at nogen gange skal man passe på, han gyngede lidt på en gren, og så gik det vilde løb ellers igen - dog valgte han at rutsje ned ad de stejle skrænter, i stedet for det med løb.
Han gjorde sig erfaringer og lærte af dem.
Til sidst var han så træt, at han nærmest ikke kunne gå lige. Heldigvis havde vi klapvognen med, han ville dog hellere bæres.
Vi pakkede os sammen og gik hjemad igen.
På vejen hjem kom vi forbi en gravende gravko, den var spændende at kigge på, vi fandt også en legeplads, hvor kun en anden familie var på besøg, og da ingen brugte rutsjebanen, tog Oscar et par ture, inden han opgav, kravlede op i klapvognen og kun næsten holdt øjnene åbne på turen tilbage.
Resten af dagen var han meget afdæmpet. Lidt tegnefilm sammen med Emilie stod i høj kurs, aftensmad var under ingen omstændigheder noget der kunne bruges, og efter et bad var han grydeklar.
Han blev sendt hjem iklædt noget, der kunne kaldes nattøj, og glædede sig til at se sin mor igen.
Vi andre var egentlig også klar til at gå i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar