Sorrel Cardigan

 

Siden første gang jeg så Sorrel sweateren vidste jeg bare, at den skulle jeg strikke en dag. Jeg mente ikke lige at have garn til den, og havde en diffus tanke om at finde smukt håndfarvet garn, når der engang bliver mulighed for sådan noget igen.

Indtil en dag jeg kom i tanke om min eget håndspundne fade, som egentlig var tænkt til noget andet. Det lå sådan set bare og ventede på det ultimative projekt. Tanker om hvad det projekt skulle være var aldrig langt væk, men det var åbenbart ideen om at sætte de to muligheder sammen.

Indtil tanken meldte sig.

Garnet blev fundet frem, opskriften købt og printet og derefter lå begge dele et stykke tid og ventede på at jeg havde tid til at slå op. Jeg havde projekter der skulle afsluttes først, og havde jeg ikke pludselig set frem til en lang uvis dag på hospitalet, var der nok gået et stykke tid endnu inden jeg havde slået op.

Jeg slog op aftenen inden den lange dag på hospitalet.

Og nåede at strikke en hel del.

Hjemme igen blev der ikke meget strik den første uge, derefter gik det lidt hurtigere og jeg har brugt det færdige resultat en hel del allerede.

Design: Sorrel af Wool & Pine.

Garn: Håndspundet Falkland fra West Coast Colour. Jeg spandt garnet som en fade fra grøn til petroleum.

Den originale sweater er sammensat af to tråde, en cirka 400 meter pr 100 gram og en silkemohair. Mit garn passede fint alene og fik derfor lov at stå for sig selv. Samtidig er Falklandsuld afsindig blødt.

Der gik 281 gram til den færdige trøje.

Pinde: Jeg brugte 3,5 mm til kanterne og strikkede selve trøjen på 4 mm. Jeg brugte Lykke rundpinde.

Størrelse: Den færdige trøje passer mig. Jeg startede med at slå 126 masker op, og arbejdede videre derfra. 

Bemærkninger: Kan vi starte med at konstatere at strikkeopskrifter er vejledende...

Jeg ville have en cardigan. Jeg ville have masker nok til at dække mormorarmene og nå hele vejen rundt. Jeg ville have symmetri i mønstret og jeg kan ikke lide, når halsen er for tæt.

Jeg strikkede en prøve, regnede og regnede lidt igen og startede med de der 126 masker. Jeg gik ud fra størrelse 126 centimeter, lagde en ekstra mønsterrapport til for symmetrien og en kantmaske i hver side.

Normalt klipper jeg glad og gerne i strik. Et eller andet sted er jeg ikke rigtig nået dertil, hvor jeg er klar til at klippe i en trøje strikket af håndspundet garn. Her strikker jeg hellere frem og tilbage, med vrangmasker og alting - i det her tilfælde et mønster der ikke altid var lige nemt fra vrangsiden.

Ikke rigtigt betyder at jeg åbenbart ikke har noget problem med at klippe i håndspundet garn, når det indgår i flerfarvestrik sammen med kommercielt garn. Jeg er allerede i gang med at strikke en flerfarvet cardigan strikket rundt med klippemasker og mønsterfarven i resterne fra Sorrel Cardiganen.

Lidt sjovt, men også til at forklare - noget med at et helt projekt er noget andet end lidt mønster i et andet projekt...

Jeg fulgte stort set opskriften i forhold til det mønsterstrikkede bærestykke. Bortset fra to ting. 1: Jeg strikkede frem og tilbage og endte derfor ind imellem med mærkelige vrangsidespinde. 2: Jeg tog ikke ud som i mønstret langs forkanterne, men lod de yderste mønsterpaneler flankeres af en vrangmaske og en kantmaske hele vejen ned.

Jeg strikkede kantmaskerne ret på både ret og vrangsidepindene. Det er ikke den pæneste kantmaske, men den letteste at samle masker til kanter op i, så det bliver pænt. I min optik.

Undervejs fadede jeg de fire farver ind i hinanden. Det var ikke svært, men lidt besværligt i mønsterdelen.

Da jeg var færdige med bærestykket, lagde jeg opskriften væk og fortsatte efter forgodtbefindende. 

Jeg fordelte maskerne så jeg havde i omegnen af 85 masker bag, 120 masker for (jeg vil gerne have plads til barmen) og 70 masker til hvert ærme. Jeg slog 14 masker op under hvert ærme og strikkede omvendt glat derudad.

Som i opskriften tilføjede jeg vendepinde efter mønsterstrikken. Hos mig blev det så først efter deling til ærmer og krop.  Det kan man godt.

Jeg tilføjede en smule taljering og strikkede ærmerne uden indtag.

Jeg løb tør for farve nummer tre og endte med at skifte til farve nummer fire lidt før på det sidste ærme. Skiftet blev på grund af garnmangel lidt alternativt, men jeg synes faktisk ikke man kan se det. Så jeg lavede det ikke om.

Efter billederne er taget og trøjen taget i brug voksede halsen en smule. Jeg har siden hæklet en række fastmasker, der holder halsen til. Det har gjort halsen en lille smule mindre, og noget nær perfekt.

Vil du se flere billeder af den færdige trøje kan de ses på Ravelry.