Nogengange skal man tænke sig om.Jeg havde en herlig dag i går, sammen med Sille.Vi var ude i solen, gik en lang tur ind til byen, og selvom det ikke var meningen kom vi begge hjem med garn og gik derefter i krig med det her helt vildt lækre strikkeblad Sille har fået fra sin mor.
Et af de her blade hvor man bare får lyst til at starte fra en ende af og strikke det hele.Med mit optrævlede garn i tankerne fandt jeg lige hvad jeg kunne bruge og gik hjem og beregnede en opskrift begyndte at strikke. Først nu går det op for mig, at jeg har beregnet helt forkert :(
Ja nogengange skal man tænke sig om...
Morgen.Det skulle være den sidste dag med solskin - jeg vil udenfor. Ved bordet på altanen er lapperne nu forvandlet til to sirlige bunker og klar til symaskinen. Også delene til pudebetræk er nålet og klar. - Det behøver ikke sys endnu.
I altankasserne er pludselig dukket små lyserøde blomster op. Jeg ved ikke hvad de hedder, men de er hyggelige og giver indtryk af at sommeren endnu er på sit højeste.
Jeg føler mig bagud :(
Allerede igår gik jeg igang med patchworktæppet til Emilie, men har endnu ikke fortalt om det.
Nu gardinerne er færdige, skulle der være frit spil med resten af stoffet.Ja altså - først syede jeg forhæng til soveværelset, så alt rodet i og omkring skab og kommode kan skjules.
Med hjælp fra Anders blev gardinstangen sat fast i loftet, og nu er der meget mere hyggeligt i soveværelset :)
Så var det tid til kludetæppet. Ungerne tog hjem til barnefaderen, og jeg gik igang med rulleskærer og linial. Det tager lang tid, og nogen ørn til det der med lige at skære må jeg indrømme, jeg ikke er. Men jeg er lærenem, og da første portion var færdig gik det meget hurtigere, end da jeg startede.
Min plan er at tæppet skal være temmelig tilfældigt, sådan rent farvesammensætningsmæssigt. Det er bare ikke lige!Så da jeg synes at nu havde jeg skåret rigtig meget (nok til to blokke af hvert stykke stof - cirka), blev det alligevel noget af et puslespil at parre alle delene, så ikke to blokke bliver ens...Det viste sig jeg havde skåret omkring halvdelen af det der skal til. Det er vist meget godt at starte med.
Så var jeg også træt og mente det var tid at gå i seng.Men kunne jeg vente med at sy??? Næh næh... Jeg blev da lige nødt til at afprøve i morges inden jeg drog mod byen og Sille, som jeg ikke har set alt for længe.
Jeg synes det ser ud til at blive rigtig godt. - Og selve syningen, det er jo ingenting. Når bare det bliver syet som guirlanter på en snor.Bortset fra quiltningen til sidst - for jeg synes det skal håndquiltes.
Indrømmet - jeg er begyndt at overveje, hvor lidt jeg kan sy, for at resultatet ser blændende ud?
Jo gardinerne blev godt modtaget med glædeshyl og hvad der ellers hører til.
De virkede også i morges, hvor solen blev holdt lidt væk, og barnet ikke vågnede af sig selv :)
Emilie har været hos Mormor og Annelise siden mandag aften ... jeg skal snart over at hente hende.
Jeg glæder mig til hun kommer hjem.
Jeg er lige blevet færdig med gardinerne til hendes værelse - både et foret foldegardin, der nok skal holde lyset ude og et tøset pyntegardin lavet af det stof hun tidligere har haft som himmel over sengen.
Det er blevet rigtig fint. Jeg er spændt på hvad hun siger, når hun ser det.
Blonden er færdig... spændt ud og dampet så den holder faconen. Jeg turde ikke stryge eller presse på pallietterne, men målte inden den blev lagt væk - færdig længde 528 cm.
Den er nu pakket og lagt væk sammen med de fine kniplede blonder jeg arvede engang og stadig ikke har fundet anvendelse for - men det haster heller ikke.
Engang imellem finder jeg dem frem og føler mig rig over at eje så smukke ting, hvis frembringelse ikke kan gøres op i penge.
Jeg kiggede mine opskrifter igennem for at finde opskriften til min gamle yndlingssweater ... fandt den ikke. jeg strikkede flere versioner dengang jeg lavede den - så opskriften er nok havnet i en eller anden bunke i stedet for mappen, hvor den burde høre hjemme.
Det gør nu ikke så meget, jeg har vist allerede en mere eller mindre færdig ide i hovedet til hvordan den skal se ud. Så jeg skal alligevel igang med udregningerne - er begyndt på en strikkeprøve, men må også se i øjnene at håndledet stadig er overanstrengt... såh...
I stedet faldt jeg over nogle af min mormors indsamlede opskrifter. Jeg overtog hendes samling efter hendes død. De sødeste hæklede blonder dukkede pludselig op. Hvorfor jeg pludselig er vild med blonder, er jeg ikke helt klar over, men lige nu ser jeg muligheder i blonder både til det ene og det andet.
- Jeg bliver nødt til at afprøve nogle af de hæklede :)
Kæreste Fantastico
Er lige kommet hjem efter at have afleveret Emilie hos Mormor og Annelise til tre dages hygge sammen med min søsters børn.
Godt sulten kom jeg ind ad døren hvorefter Anders tilbød at lave en kyllingesandwich ... efter 10 minutter kom han med dette:

Hvad kan jeg mere forlange...?