Strik på krus

Det er efterhånden længe siden Emilie og jeg var inde og male. Dengang viste jeg både Emilie i aktion og hendes færdige projekter. Men ikke mit eget.

Mit var nemlig en gave. Nu er den afleveret, og så er det tid til dokumentation.

Ideen har jeg haft længe. At male strik på et krus. Jeg ville have to krus, og det var heldigt at der ikke var fyldt den dag vi var der, for det tager alligevel temmelig lang tid at tegne op og male fine streger på to krus. De afsatte to timer kunne slet ikke slå til, men vi fik lov at blive siddende og nåede helt i mål.

Skal jeg nogensinde en anden gang male strik på krus, skal det vist kun være et krus ad gangen. Det blev noget hektisk til sidst, men samtidig kan jeg godt lide det færdige resultat, der bærer præg af at jeg ikke kunne nå helt så mange detaljer, som jeg havde regnet med på forhånd.

Jeg var længe i tvivl om jeg skulle strege maskerne op. Jeg er glad for jeg endte med at gøre det. Det gjorde det færdige mere færdigt. Også selvom jeg ikke kunne styre opstregningspennen og fik dråber i enderne af hver streg.

Først irriterede det mig. Frygteligt. Men som jeg sad der i de sidste febrilske minutter og stregede op, synes jeg at dråberne var med til at give det malede liv, at gøre det mere unikt og gøre det til mit i højere grad end havde stregerne været lige og uden slinger.

Mine tidligere besøg i malebutikken har resulteret i mere abstrakte resultater, at det nu blev mere specifekt var en anden måde at arbejde på, som giver nogle andre muligheder. Nogle muligheder som giver mig lyst til at udforske maleuniverset endnu mere.

Mon ikke vi finder vej derind igen. En dag.