Jeg lod Fakta være, og gik i stedet på tanken. Den ligger tættere på, og langt vigtigere lå den inde med det nys bestilte SD-kort.
Automatikken mellem ledning og SD-kort gik for længe siden fløjten, en dag jeg trodsede vejrguderne og tog billeder i regnvejr. Siden har jeg måtte tage kortet ud af kameraet og sætte det i computeren, når billeder skal overføres. Det skal billeder tit, og det slider på et stakkels lille memorykort.
Den anden dag sad jeg pludselig med et kort, der nægtede adgang til den nye bunke billeder. Tæt på panik prøvede jeg det ene, så det andet, lod det ligge og endelig lod det mig få adgang. Det var den dag jeg besluttede at et nyt vist er en god ide. Nu er det hentet. Funklende og uden slidspor efter ud og ind og frem og tilbage.
Men det var jo noget helt andet jeg skulle fortælle. I går tog vi nemlig billeder. Inklusive dato. Jeg har forsgt at skære af, hvor det lod sig gøre, jeg gør det ikke om, så datomarkeringen må følge med. Næste gang jeg skal lege med Emilies kamera, står der af- og påmontering af dato på programmet. Basta!
Jeg trænger også til at få farvet håret, men det er en hel anden historie, og det kan snildt vente til jeg ikke længere er sygemeldt og hverdagen igen banker på.
I efteråret havde Garnudsalg tilbud på Cashsilk Once. jeg forelskede mig i den grønne, og faldt nærmest samtidig over Veera Välimäkis State of Mind. Der gik ikke lang tid, inden jeg sad med lækkert garn, forholdsvis tykke pinde og en opskrift som ikke er svær at forstå.
Jeg ville have vidde og længde, var bange for ærmerne blev for smalle og lagde derfor til både i lærmebredde og A-facon. Den er blevet fin, helt som jeg tænkte, og så alligevel. Af flere gange har jeg måtte indse at den opfattelse jeg har af, at have meget tykkere arme end opskrifter antyder, måske ikke er helt rigtig. Der er i hvert fald god plads. Måske er det ved at være tid til at overveje hvor mange flere masker der er nødvendige, for at nå hele vejen rundt.
Forresten troede jeg fejlagtigt at jeg havde for lidt garn, og nåede at bestille ekstra i et par andre farver, der kunne passes ind, hvis jeg løb tør. Den grønne var nemlig for længst udsolgt. Men så har jeg til en mere, med mindre ærmer og kortere længede – og helt sikkert en helt anden opskrit.
Men det må blive en anden gang.
Design: State of Mind af Veera Välimäki.
Garn: Cashsilk Once fra Garnudsalg. Garnet vejer ingenting, er skønt at strikke med, fyldt med de lækreste fibre (silke, cashmere og merino) og duftede af spindeolie – hvilket Anders fandt helt fantastisk – men det forsvandt i vask. Jeg kan ikke huske hvad farven hed – Grøn måske.
Jeg brugte stort set rub og stub – lige knap femten nøgler – alt i alt 360 gram.
Pinde: 5 mm og 4½ mm til kanter.
Størrelse: Large
Bemærkninger: Jeg startede med at slå en maske mindre op, så ribben blev symmetrisk. Den manglende maske lagde jeg til efter ribben. Jeg byttede også om på ret og vrangsiden. Jeg ville have den første pind til at være vrang, opskriften ville modsat. For at få det til at passe i sidste ende, strikkede jeg en ekstra pind rib.
For at få ekstra vidde i ærmerne tog jeg ikke kun ud til raglan, jeg tog også ud omkring snoningen midt på ærmet. Ved første udtag tog jeg kun ud mod raglan, derefter tog jeg også ud midt på ærmet, på hver side af snoningen 6 gange. (= 12 ekstra masker).
Jeg ændrede også en smule på udtaget ved sidesømmen. I opskriften skal der tages ud på hver 4. pind over et kort stykke. jeg ville hellere have en langstrakt og mere jævn udtagning og startede med at strikke 5 centimeter lige ned, inden jeg tog ud på hver 6. pind 10 gange. Jeg passede udtagningerne sammen med snoningerne og tog ud samtidig med at jeg snoede.
Derefter strikkede jeg, til jeg synes længden var passende og lavede vendepinde i bunden. Nogen gange synes jeg strik har en tendens til at stumpe lidt bagtil. Det ville jeg ikke risikere og vendte for hver 10. maske (efter snoningsmaskerne midt for) vistnok 9 gange, inden den nederste kant.
Når jeg laver vendepinde bruger jeg German Short Rows, der findes mange muligheder, jeg er blevet ret glad for den her.
Også ærmerne fik lidt ændringer. De ekstra masker ville hurtigt blive for meget ved håndledene, så jeg valgte at tage noget mere ind. Jeg strikkede lige ned cirka 10 centimeter, inden jeg tog ind på hver 12. pind. Igen passede jeg det ind, så jeg tog ind samtidig med at jeg snoede. Det betød at jeg tog ind ved hver anden soning.
Jeg sluttede ærmerne med en kant som ved hals og bund. Jeg bryder mig ikke om for meget tæthed ved håndledene og havde ikke lyst til en ti centimeter bred tæt rib.
Slutteligt hæklede jeg en række fastmasker langs halsen. Ellers blev den for bred.
Endelig er knapperne et kapitel for sig. De sad i mange år i en cardigan min mormor hæklede til sig selv. Min mormor var en meget lille dame, knap halvanden meter høj og meget fin af bygning. Jeg brugte cardiganen en tid efter hun døde, og jeg fik den, men den blev aldrig rigtig mig. Knapperne gemte jeg, og nu er de fundet frem igen.
Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravery.