Forberedelser

 

I år skulle vi prøve noget nyt. Gennem mange år har vi kørt efter samme plan, når halloweenfesten står for døren. I år skulle der nye boller på suppen. 

Vi ville lave et løb med poster, både bemandede og ubemandede. Der skulle samles bogstaver til et ord, og med vanlig sans for detaljen forregnede vi os, og forventede at det var lettere end det rent faktisk endte med at blive. 

Ingen gættede ordet, en del poster var for svære at finde, men børnene havde en fest, jeg hyggede mig med historien om Valdemar og Ellinor, Louise lavede heksekunstner og Henrik indtog kælderen sammen med de store fra 7. klasse, der var gode til at skræmme. 

Min historie krævede tilbehør. Louise viste sig at ligge inde med en bunke knogler af ægte plastik, der virkede fantastisk til formålet  - der var mere end et barn, der troede kraniet var ægte.

Sammen med knoglerne havde jeg brug for en gravsten. Den opstod hen over efterårsferien, hvor der blev tid til at lege lidt med papmache og maling hver dag. 

Grøn, gul og brun blev løseligt tilføjet til sidst med en svamp, i forsøget på at illudere gammel og mølædt. 

Den endte ret godt. 

Også selvom den startede med at ligne en postkasse.

Lovenote

 

Det er vildt som dagene går. Pludselig er ugen nærmest væk, vi holder Halloweenfest i morgen, og forberedelserne er i fuld gang.

Det har ellers været en fuldt pakket uge, fyldt med følelser, oplevelser og nyt på mange fronter.

Det er efterhånden længe siden jeg strikkede Lovenote. Det var et frygteligt stykke strik, der i høj grad handlede om projektstrik. Jeg ville have det færdige resultat, men nød på ingen måde processen. 

Jeg er ellers glad for processen.

For længe siden så jeg Selma fra Little Big Knits vise en Ranunculus frem, hun havde strikket af en tråd Drops Lace og en tråd siilkemohair. En hel trøje af blot hundrede gram af hver tråd. 

Jeg havde hundrede gram lilla Drops Lace liggende, der har ligget meget længe. Jeg købte det fordi det var sat vildt ned, det var pænt, det var blødt og det kunne sikkert blive et sjal. Det blev aldrig et sjal. 

Da jeg så Selmas fine tynde bluse, kom jeg øjeblikkeligt til at tænke på den lilla lace jeg havde liggende, ville hellere have en Lovenote og har gennem et halvt år ledt efter håndfarvet silkemohair, der kunne bruges til. Jeg havde egentlig ikke travlt, så længe jeg ikke glemte, jeg ledte efter det.

Jeg fandt det helt rigtige på Fiberfolk i Roskilde og slog op først i september, lige inden Bettina og jeg kørte til Ebeltoft. Jeg strikker som regel på træpinde, og blev ret hurtigt træt af mine egne pinde. Jeg har metalpinde, men ikke i den størrelse der gik til trøjen her. Det havde Bettina heldigvis, og hun tog dem med på tur. 

Jeg har det fint med silkemohair som en følgetråd, men når tråden den følger er så tynd at det er svært at vurdere hvilken der er følgetråden, og mohairen sætter sig fast på pinden, bliver det bare ikke sjovt at strikke. 

Altså projektstrik. Jeg ville have den færdige trøje. 

Og den blev så god. 

Design: Lovenote af Tin Can Knits

Garn: Lilla Drops Lace og Puf fra Cleogarn i farven Drømmetyder. 

Der gik 78 gram af hver tråd - i alt 156 gram. 

Pinde: 6 mm metalpind lånt af Bettina til til selve trøjen. 4,5 mm træpind til rib. 

Størrelse: Jeg gik ud fra en størrelse L

Bemærkninger:  Jeg har strikket Lovenote før. Dengang delte jeg den til en cardigan, jeg strikkede i et tykkere garn, men strikkefastheden var den samme som de to tynde tråde, så jeg brugte mine egne noter fra dengang. 

Frem til deling af raglan strikkede jeg helt efter opskriften. Ved delingen fordelte jeg maskerne en smule anderledes end opskriften ville - dels for at få flere ærmemasker, dels for at få flere masker for end bag. Jeg fylder mere over barmen end over vingebenene. 

Jeg fordelte så der var 70 masker bag, 74 masker for og 42 masker til hvert ærme.

Efter delingen strikkede jeg ryggen højere med shortrows under ærmet. Jeg var i gang med en anden trøje samtidig, som indeholdt den måde at gøre det på, og som betyder at ærmegab og ryg for den ekstra højde, som et tilrettet mønster har - vildt smart. 

At jeg så endte med at trævle så meget op at jeg i sidste ende glemte vendepindene på den anden trøje er en hel anden historie. 

Jeg stoppede kroppen ved den cropped længde, der passer godt over en kjole og strikkede ærmerne lige ned. Inden ærmeribben strikkede jeg 1 ret, 2 ret sammen, hele vejen rundt. 

har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry. 

Rugbrød over bål

 

Regn er ingen hindring for bål. Heller ikke selvom bålet foregår lige uden for Klubben, hvor et bålfad gør sig godt og hvor vi ikke er helt så langt væk, når mandskabet er mindre end normalt. 

Selvom det drypper, kan vi sagtens være ude. Den lille, brugte, slidte, lidt tilskadekomne pavillon vi har haft i flere år, er det helt rigtige, og giver også en følelse af hygge. Sammen med plastikpelsene, der kan tåle maskinvask, er der nærmest ikke et øje tørt. 

I mandags ristede vi rugbrød. Vi har gjort det en gang før, og smørristet rugbrødstoast med mozzarella og pesto sælger godt. Det smager også godt. 

På mandag har vi lovet at bage pizza.

 

Masker på en søndag - Uge 42

 

Ugen kort:

• Efterårsferie i Klubben er altid hyggelig.
• Jeg nåede forbi sløjdlokalet og byggede tre ekstra rammer til papirfremstillingen. 
• Efter en weekend hjemmefra blev der tid til vask. 
• En uheldig situation, der helt sikkert kunne være undgået endte med at jeg holdt fast i et barn. SFO-lederen spurgte tre gange, før hun troede på at det var mig, der have holdt fast, og ikke en anden.
• Det siger måske hvor sjældent det sker. 
• Som AMR mente SFO-lederen at jeg havde helt styr på hvad jeg skulle gøre, så jeg ringede til mor, der tog det pænt, skrev en fastholdelse og sendte den videre. 
• Barnet endte med en god dag, og mor var glad.
• Jeg hentede Oscar i børnehaven den dag, der var forældreevent. Både mor, morfar og Emilie mødte også op. Oscar havde en fest.
• Hjemme hos os kom Oldemor på besøg, læste Pinocchio,  hyggede og  tog hjem inden barnet skulle sove. 
• Vi kom lidt senere af sted til børnehaven, end jeg havde forventet. Til gengæld hyggede Oscar inden afgang. 
• Jeg har lavet en gravsten til den kommende Halloweenfest.
• Selvom det er ferie, skal der stadig være bål. Det blev til feriepandekager. Resten af dejen blev til små pandekager bagt på det indvendige komfur. De fik hurtigt ben at gå på. 
• Jeg havde en fridag/skrivedag og fik stort set styr på den skriftlige opgave til uddannelsen. Jeg manlger stadig det sidste og sytten gennemlæsninger. Cirka. 
• For længe siden fik jeg et gavekort til en middag for to af et par kolleger, der ville vise deres taknemmelighed. At middagen skulle nydes sammen med Berit blev foreslået af kollegerne og med flere udsættelser lykkedes det i torsdags at mødes og spise ude. Det var superhyggeligt. Og bør klart gentages. 
• Uro stopper ikke i ferietid. 
• Jeg har læst seks og tyve ansøgninger til næste uges ansættelsessamtaler. Der er formentlig lige så mange i vente i morgen.
• Vores altandør var ved at falde af. Nu sidder den fast igen. I rette tid til storm. 
• Jeg  har lavet papir af aviser.
• Amrit Strik i Valby solgte ud af det lækre lammeuld fra Biches & Buches. Jeg nåede forbi og købte nok til en trøje. 
• Jeg har klippet pink og lilla papir, karton, silkepapir og hvad der ellers lå i restekasserne til en ny omgang papir, og er spændt på hvor meget farve, der ender i det færdige papir. 
• Endnu en omgang vask er klaret. Jeg bør sy nogle flere kjoler - jeg har ikke nok til en uge. 

Læse: 

Jeg er lidt overrasket over hvor hurtigt Mr. Darcy falder for Elizabeth, eller i hver fald finder hende tiltrækkende. At han gør alt hvad han kan for at lade være er knap så overraskende. Det er næppe svært med Miss Bingly lige i hælene, konstant huskende ham på hvor forfærdige hendes familie er.

Jane har været på Netherfield, blev syg, Elizabeth fulgte efter og blev i flere dage. De er hjemme nu, hvor  Mr. Collins er ankommet og de yngste søstre er vilde med de stedlige officerer og tanken om bal.

Strik:

Jeg har flere projekter i gang, men det er ikke mange af dem, der bliver arbejdet på.  

Strømperne til Anders er med i tasken, og selvom det meget mørke garn betyder at det nærmest er umuligt at se hvad jeg laver, vokser de stille og roligt lidt ad gangen.

Triatan Sock er et rigtig fint mønster, der er hurtigt memoreret og næsten kan strikkes uden rigtig at kunne se maskerne. Ganske heldigt tænker jeg, og fortsætter med at stoppe dem i tasken.

En uge uden møder, men ferie gav ikke meget fremgang. Lidt mærkeligt. Ferietid plejer også at indeholde tid til at sidde, snakke, hygge og strikke lidt.

Sådan blev det ikke i år. På den anden side, havde vi flere børn i Klubben end de havde i SFOI. Det har jeg aldrig oplevet før.

Papir

Som afslutning på uddannelsen jeg har været på, skal jeg lave et kreativt projekt og prøve det af - på børn. 

Jeg har i forvejen en plan om at vi skal lave  papir i håndværk og design, og jeg synes det kan blive et godt projekt, som lægger op til at prøve af, undersøge og bruge sin fantasi. 

Jeg  har aldrig lavet papir, så derfor er jeg i øjeblikket i fuld gang med at prøve af, undersøge og gøre mig mine egne erfaringer. For selvom jeg gerne vil give børnene en mulighed for selv at undersøge og gøre erfaringer, kan det godt være en god ide at facilitatoren ved noget om emnet.

Jeg er på ingen måde i tvivl om, at det der bliver sværest for mig vil være at lade være med at hjælpe for meget, at guide så børnene selv finder på og afprøver, inden for en ramme jeg skal stille op. For det er så ment bare at fortælle hvordan noget skal gøres.

Det er sjovt at lave papir, og min umiddelbare plan er, at vi senere skal binde bøger med det hjemmelavede papir. Jeg har vildt lyst til selv at kaste mig ud i det, men lige nu er det nok bedst at gemme mit papir, som noget der kan vises frem i ark og ikke integreret i en bog.

Det kan blive svært nok at forestille sig processen, hvis arkene ikke ser ud, som de ender. Og mine ark tyder på forsøg og manglende erfaring. Hvilket jeg synes er rigtig godt, når jeg skal vise frem. Mine kanter flosser, nogen steder er papiret tyndere end andre og jeg har også sider med huller. 

Foreløbig har jeg leget med siderne fra en bog (jeg tidligere har skilt ad), toiletruller og avis. 

Lige nu har jeg et glas med alle mulige rester i pink og lilla stående. Jeg er spændt på, hvor meget af farven der vil ende i det færdige papir. Vandet har en fantastisk farve.

Jeg har hældt maling i vandet, undervejs i processen, jeg har brugt glimmer Emilie havde liggende, tørrede blomsterblade og forsøgt med garnrester. Jeg havde en flok blomster jeg tidligere har presset, og forsøgte at placere den ene midt på stykke papir. Den sidder ikke afsindig godt fast, og lige nu overvejer jeg, om jeg skal ramme det ind og lade det være ved det.

Det papir jeg laver er genbrugspapir, altså papir lavet af papir. Det skal skæres, rives eller klippes i mindre stykker, blødes op og blendes til en masse, der er lidt klam at røre ved. Jeg er spændt på hvad børnene synes om det, og tænker at nogen af dem kan få brug for handsker. 

Papirmassen skal derefter opløses i en hel masse vand i en stor balje (større end rammen papiret skal laves i). Ikke al papirmassen på en gang, bare nok til at det kan fanges med rammen, der er udstyret med en finmasket net. Fra rammen overføres papiret til et stykke stof, presses ned med en svamp, der samtidig fjerner overskydende vand. Stof og papir hænges til tørre. Hvordan man får papiret af stoffet. som det sidder temmelig godt fast på, når alting er tørt, kunne jeg ikke umiddelbart finde. 

Jeg bruger en kniv. En helt almindelig spisekniv - vores er gamle arvestykker af sølv uden særlig meget skarphed. Det virker. 

Jeg er ikke færdig med at lege - jeg skal jo også lave en bog. Eller to eller fem. Men jeg skal nok ikke lege alt for meget mere inden børnene skal  på banen. Der skal også være plads til leg for dem. 

Og mens jeg leger hjemme, og det både kan kaldes forberedelse og hobby, forbereder jeg en undervisning, der skal give eleverne en viden om håndværket papirfremstilling, og derfor også skal indeholde fakta om det at lave papir, både dengang alting skete ved håndkraft, og i dag hvor maksiner har overtaget.

Jeg synes det er vildt spændende.

Snow Drop Headband

 

Jeg har strikket det før - pandebåndet med det fine mønster, jeg ikke følger helt efter planen. Men det er først nu tredje gang, det går op for mig, at selve maskebilledet som i min version er en halvpatent, efter opskriften nærmere er en slags broken rib møder halvpatent. 

 Det er fint med mig. Jeg er glad for det færdige resultat, og slap for halvdelen af vrangmaskerne. 

 

Det var Emilie der kom og spurgte om ikke jeg kunne nå at strikke et pandebånd i grøn, inden hun skulle til Fyn og Josefines fødselsdag. Det mente jeg godt jeg kunne, og blev færdig lige inden hun tog af sted, 

Derfor er billederne i virkeligheden lidt snyd. Det er nemlig ikke pandebåndet til Josefine der vises. Det er mit, som er helt magen til og strikket af det samme garn. Garn jeg i øvrigt farvede med grønne toner tidligere på året. 

Jeg tænker det er fint. 

Josefine blev glad, og den gave jeg troede var fra Emilie. viste sig at være fra mig. 

Der kan man bare se. 

Design: Snow Drop Headband af Along Avec Anna.

Garn: Chunky Alpaca fra Garnudsalg købt for længe siden. En gang var det råhvidt, siden blev det grønt. 

Jeg brugte 56 gram.

Pinde: 3.5 mm. Jeg brugte de lækre krondyrpinde jeg fik for længe siden, og glemmer jeg har. 

Størrelse: Jeg slog 19 masker op og gentog mønstret seks gange. Det blev lidt større end det jeg strikkede til mig selv. Det passede heldigvis, og så er alt jo godt. 

Bemærkninger: Det er tredje gang jeg strikker pandebåndet, og selvom jeg sjældent strikker det samme flere gange, var det overraskende hyggeligt. 

Som ved pandebåndet til mig, slog jeg 19 masker provisorisk op .- en smule mindre end opskriften, men det tykke garn skaber større masker og for at båndet ikke skulle blive for bredt, passede de 19 masker.

Jeg prøvede at følge diagrammet. Men jeg synes ikke det er pænt at strikke vrang sammen, altså gik jeg tilbage til mine modifikationer fra de to første versioner af pandebåndet og strikkede i stedet ret sammen. 

Jeg gentog mønstret seks gange, og syede enderne sammen til slut.

Som nævnt ovenfor har jeg muligvis ikke læst det overordnede maskebillede korrekt efter disgrammet. Skal jeg strikke  pandebåndet igen, gentager jeg alle mine fejl. 

Du kan se flere billeder af Emilie med mit pandebånd på Ravelry.

Be simpel Variations Shawl

 

Tilbage i sommerferien tog jeg til Aarhus. Fra Aarhus kom jeg hjem med hundrede gram garn i en skøn grøn.

Senere i ferien gik turen til Tyskland, Hamborg og Berlin. Jeg havde garnet med, nu pænt vundet op og klar til brug. Jeg havde også både en opskrift og de rette pinde med til projektet.  

 

 

Da jeg købte garnet var det med et sjal i tankerne. Muligvis et andet end det, det blev til, men et sjal i one-skein-wonder klassen. 

Jeg slog op og var klar dagen før vi tog af sted og sluttede aflukningen dagen efter vi nåede hjem.  Det var et godt stykke strik at have med på tur, jeg havde det i tasken og strikkede i tog, i S- og U-bahn, på restauranter og cafeer og alle de andre steder, jeg strikker undervejs.

Det var varmt I Tyskland i de dage vi var af sted. Jeg havde ikke brug for ekstra varme, og var fint tilfreds med at have glemt at pakke et lille tørklæde. Indtil en aften det blev en smule køligt. Heldigvis varmet et halvfærdigt sjal med pinde og alting ganske fint.  

Siden lå det længe. Det var varmt, sommeren betød at jeg ikke havde brug for det, og den ventende blokning af det færdige sjal ventede og blev udskudt at flere gange. 

Men så kom køligheden og en lille sjal var en god ide. 

Endelig tog jeg mig sammen, skyllede op, lagde i spænd og endte med et sjal, der nærmest har hængt på mig siden.

Jeg troede ellers ikke, jeg gad strikke flere sjaler. 

Design: Be Simple Variations af Carolyn Glauz-Todrank.

Garn: Madelinetosh Merino Light i farven Venti Dragon Mocha.

Jeg strikkede til der ikke var mere garn, og endte med et forbrug på 97 gram. 

Pinde: 4 mm rundpind.

 

Størrelse: Jeg strikkede som sagt til jeg vurderede at der ikke var mere garn, og endte opspændt med et færdigt sjal med et vingefang på 235 centimeter og en højde på cirka 40 centimeter. 

Bemærkninger: Sjalet er nemt strikket, mønstret nemt at memorere og det var et godt ferieprojekt, der kunne tages med overalt. 

Jeg valgte at lukke af med en picotkant og var undervejs usikker på om der var garn nok. Det var der og en lille bitte smule var tilbage.

Opskriften lægger op til kvaster. Jeg er ikke specielt imponeret af kvaster og der er heller ikke mere garn - så dem sprang jeg over. 

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.

Pinocchio

 

Min mor har inviteret Oscar (og os andre) i teatret og se Pinocchio som en fødselsdagsgave. 

 

 

Det er altid godt at kende historien inden et besøg, så vi har set Disneys version, og Oscar har helt styr på at Pinocchio er en dukke, der bliver spist af en hval og bliver en rigtig dreng.

Eller gør han nu også det? Kan man bare blive en rigtig dreng, når man er en dukke? Det er store spørgsmål, og Oscar er ikke helt overbevist. 

Under alle omstændigheder synes han det er en god historie, og vil gerne snakke om den. 

 

 

I tirsdags kom min mor forbi, spiste med og havde en bog med, hun læste for Oscar. En bog om Pinocchio. 

Nu er alle historier om Pinocchio ikke som Disneys, så han var ikke helt tilfreds med hele historien. Der var dele han ikke synes var helt korrekt. 

De læste det meste, kiggede på alle billederen og blev enige om at læse videre en anden dag.

Nu står bogen her, den er så fin, med huller og papirklip, og mon ikke vi kigger videre næste gang han kommer.

 

Fint besøg

 

Emilie gik med mig, da jeg i mandags tog billeder til sidste indlæg. Mens jeg hoppede rundt på trappen og forsøgte at finde gode vinkler, kom en lille kat forbi. 

Den var så fin, lille og meget kontaktsøgende. 

 

 

Emilie bryder sig ikke om katte, så selvfølgelig gik den direkte mod hende, gned sig op ad hendes ben og lagde sig til rette lige op ad hende. 

Jeg tog bare billeder, og fik også lov at ae den lidt. 

 

 

Jeg ved ikke hvor den hører til. I vores bebyggelse må man ikke holde hverken hund eller kat. Jeg ved nogen gør det, men hvem, det har jeg ikke styr på. Jeg har heller ingen planer om at få det.

Den havde ingen mærker, halsbånd eller andet, der betyder tilhørsforhold, men pelsen var fin, så mon ikke den bor et sted. 

Da vi rejste os, forsvandt den igen.